Cirkulære om ungdomsskolens undervisning i færdselsreglerne og kørsel med knallert (Til alle amtråd, kommunalbestyrelser, skolekommissioner, ungdomsskolenævn og ungdomsskoler)

Cirkulære om ungdomsskolens undervisning i færdselsreglerne og kørsel med knallert

(Til alle amtråd, kommunalbestyrelser, skolekommissioner,

ungdomsskolenævn og ungdomsskoler)

I henhold til § 7, stk. 2 i undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 339 af 17. juli 1979 og jfr. justitsministeriets bekendtgørelse af 27. november 1979 om obligatorisk knallertundervisning § 2, stk. 2 fastsættes følgende læseplan for ungdomsskolens undervisning i færdselsreglerne og kørsel med knallert

Læseplanen omfatter den undervisning, der er forudsat i færdselslovens § 63, stk. 2 -4.

A. Manøvrer uden anden kørende trafik.

1. Generelt om risikoen ved knallertkørsel.

Teori

a. De 16 - 18 årige knallertkøreres særlige uheldsrisiko fremhæves. I lyset heraf begrundes aldersgrænsen for knallertkørere og kravet om undervisning.

b. Det fremhæves, at knallertkørere er særligt udsatte for alvorlige skader, når der sker uheld. Herunder omtales de hyppigste personskader og de hyppigste modparter, der indebærer særlig risiko for alvorlig skade eller død. I lyset heraf begrundes kravet om at bruge styrthjelm og anbefalingen af personligt sikkerhedsudstyr i øvrigt.

c. Nogle eksempler på de økonomiske konsekvenser af knallertuheld omtales. I lyset heraf begrundes kravet om ansvarsforsikring.

d. Politiets ret til at standse knallertkørere og kontrollere knallertbevis, styrthjelm og præmiekvittering begrundes og gennemgås.

e. Som overgang til de efterfølgende lektioner omtales grundreglen om hensyn og agtpågivenhed samt forbudet om unødvendig og forstyrrende kørsel i boligområder.

2. Enemanøvrer. a. De grundlæggende naturlove for fart og styring gennemgås med særlig vægt på friktionen under skiftende vej- og vejrforhold. Der omtales begrebet reaktionstid samt tendensen til at styre hen imod det, man ser på. Endvidere omtales begrebet bevægelsesenergi i forhold til hastighed og hastighedsforøgelse. I lyset heraf begrundes hastighedsgrænsen for knallerter samt politiets ret til at kontrollere denne. Der gives en omtale af færdselslovens almindelige regler om hastighed. Endvidere begrundes forbudet mod at køre med passager og for tung belæsning, idet køreegenskaberne forringes. Eleverne skal kende advarselstavlerne for glat vej, ujævn vej og vejsving.

b. I lyset af naturlovene for fart og styring omtales kort forholdene vedrørende knallertens konstruktion, køreegenskaber, udstyr og vedligeholdelse, der har betydning for sikkerheden. Ejerens og brugerens ansvar for knallerten fremhæves. Det demonstreres, hvorledes man kontrollerer knallertens vigtigste sikkerhedsudstyr.

c. Eleverne skal have kendskab til, hvordan man betjener knallerter af forskellige typer. Som indledning øves igangsætning og standsning samt bremseteknik. Dernæst øves styreteknik. Endelig kombineres bremse- og styreteknik, og der øves elementære undvigemanøvrer. Der lægges særlig vægt på at undgå samtidig styring og bremsning.

d. Den særlige risiko ved kørsel i mørke omtales. Værdien af godt kørelys understreges.

e. Der gives orientering om virkningen af alkohol, narkotika og træthed på præstationerne. De tilsvarende færdselsregler omtales, og politiets ret til at kræve udåndingsprøve fremhæves.

f. Endelig omtales den særlige risiko ved manglende kendskab til knallerten, og der advares mod ukritisk lån eller udlån af knallert. Bestemmelserne om udlån af knallerten samt om tyverisikring omtales.

3. Forbikørsel. a. Vanskeligheden ved at vurdere, om en bil holder stille eller kører, omtales. Det fremhæves, at man må lægge mærke til, om der er personer i eller ved en holdende bil. Der omtales nogle muligheder for at vurdere sådanne personers hensigt, f.eks. risikoen for, at bilisten begynder at køre eller åbner en dør uden at se sig for, og risikoen for, at børn krydser kørebanen skjult bag holdende bil. Der øves forbikørsel af holdende biler under forskellige forhold. Der lægges vægt på orientering bagud samt bedømmelse af eventuelle personer i eller ved de holdende biler.

b. Den særlige risiko ved kørsel i dårligt vejr omtales.

c. De særlige regler om forbikørsel af busser og skolebusser omtales.

B. Manøvrer med mod- og medkørende trafik.

4. Følge med (ved siden af hinanden).

a. Knallertens korrekte placering på kørebanen gennemgås.

Der gøres opmærksom på, at knallert skal føres på cykelsti, medmindre andet er tilkendegivet ved afmærkning. I forbindelse med gennemgangen af knallertens plads på kørebanen omtales kantlinier, cykelsymbol og busbaner. Under dette emne gennemgås tavlerne for cykelsti, delt sti, fællessti og cyklistvejledning, der fortæller, hvor knallerter skal køre, samt tavlerne for motorvej og motortrafikvej, der fortæller, hvor knallerter ikke må køre. Der øves korrekt placering under kørsel på veje og gader af forskellig type med og uden cykelsti. Øvelsen gentages om muligt senere i tættere trafik, hvor der lægges vægt på korrekt afstand til begge sider.

b. Vigtigheden af orientering bagud, inden man ændrer placering i sideretning, fremhæves.

c. Det fremhæves, at mange uheld skyldes mangelfuld orientering hos bilister, der trækker til siden eller svinger til højre. Der gives en oversigt over person-, vare- og lastbilernes orienteringsvilkår (blinde vinkler). Der omtales nogle muligheder for at forudsige, om partnere har til hensigt at skifte vognbane eller svinge til højre (bilisten ser til højre, nedsætter hastigheden eller trækker lidt mod højre uden at give tegn). Der advares mod at »bore« knallerten, bl.a. fordi højresvingende bilister undervurderer »borede« knallerters hastighed. Der gøres opmærksom på de særlige vanskeligheder, der opstår for svingende bilister i forhold til cykler og knallerter på dobbeltrettede cykelstier. Det nævnes allerede her, at mange cyklister og knallertkørere svinger til venstre uden at orientere sig bagud eller give tegn, og at dette indebærer risiko for ligeudkørende knallerter.

d. Endelig omtales forbudet mod, og risikoen ved, at knallerter kører ved siden af eller trækker andre køretøjer.

5. Følge med (foran eller efter hinanden).

a. Reglerne om afstand til forankørende omtales. Der gives en gennemgang af, hvad der i praksis er fornuftig sikkerhedsafstand. Der øves kørsel i tættere trafik, idet der lægges særlig vægt på fornuftig afstand til forankørende.

b. Pligten til at sikre sig, når man vil standse eller hurtigt nedsætte hastigheden omtales, og det fremhæves, at tegngivning er vigtig før en sådan manøvre. Der øves standsning og opbremsning med forudgående orientering bagud og korrekt tegngivning.

c. Dernæst omtales pligten til at lette overhaling for andre. Det fremhæves, at knallerter må regne med at blive overhalet »tæt« af biler, og at vindtrykket især fra store lastbiler kan give problemer med knallertens stabilitet. Det fremhæves, at man også af denne grund bør holde helt til højre. Det påpeges, at den, der bliver overhalet, selv har mulighed for at afkorte overhalingen ved at sætte farten ned. Dette har særlig betydning, når man overhales af store biler, evt. med påhængsvogn. Der øves kørsel på vej eller gade, hvor eleverne overhales af bagfrakommende køretøjer.

d. Det fremhæves, at det er en fordel at kunne høre bagfrakommende, der har til hensigt at overhale, og at støj fra knallerten gør det vanskeligere at blive opmærksom på overhalende. Forbudet mod unødig støj og mod konstruktive ændringer af knallerten begrundes. Der lægges særlig vægt på at træne eleverne i at blive opmærksomme på overhalende køretøjer i tide.

e. Endelig omtales den særlige risiko for at blive påkørt bagfra i mørke, og nødvendigheden af god baglygte og reflekser fremhæves.

6. Møde.

a. Indledningsvis gennemgås reglerne om møde med kørende og gående. Eleverne skal kende de vigtigste færdselstavler med tilknytning til manøvren: Afmærkning ved indsnævret kørebane, forbud mod indkørsel, ensretning og stier med færdsel i begge retninger. Der øves kørsel på vej, gade- og sti med mødende færdsel. Der lægges vægt på, at eleverne placerer sig fornuftigt på kørebanen afpasset efter den mødende partners art.

b. Det indskærpes, at man ved hjælp af lys, farve og lign. bør gøre sig synlig for mødende partnere, og de særlige problemer ved møde i mørke gennemgås.

c. De særlige mødeproblemer i forbindelse med kørsel på dobbeltrettet cykelsti gennemgås.

7. Overhaling.

a. Indledningsvis gennemgås reglerne om overhaling af kørende og gående. Færdselstavlen for fællessti omtales, idet denne stitype indebærer risiko for overhalings- (og møde-) uheld.

b. Nødvendigheden af orientering bagud inden overhaling fremhæves. Den særlige risiko for møde-uheld under overhaling påpeges. Generelt øves overhaling af kørende og gående med særlig vægt på forudgående orientering.

C. Manøvrer med krydsende trafik.

8. Krydsning.

a. Indledningvis gennemgås reglerne om knallertens placering ved ligeudkørsel i kryds, om vigepligt i kryds og hastighed under fremkørsel mod kryds, samt om krydsning af fortov, gågade m.v. Eleverne skal kende advarselstavlerne for farligt vejkryds, tavlerne for ubetinget vigepligt og stop ved vejkryds med tilhørende kørebaneafmærkning, almindeligt lyssignal og særligt cyklistsignal, samt vognbanepile.

b. Der orienteres om vanskelighederne ved at bedømme andres fart og afstand i kryds samt om risikoen for helt at overse en modpart. De vigtigste køretøjstypers fart-egenskaber omtales. Der orienteres om risikoen i kryds med god, mindre god og dårlig oversigt.

c. Det fremhæves, at man ikke kan gå ud fra, at vigepligtige partnere altid holder tilbage. Vigtigheden af at gøre sig synlig med forlygte eller farve fremhæves. Der advares mod at »bore«» knallerten bl.a. fordi vigepligtige partnere undervurderer »borede« knallerters hastighed.

d. Reglerne om kørsel ved fodgængerfelt samt om særligt hensyn over for bestemte trafikantgrupper gennemgås. Eleverne skal kende tavle og afmærkning for fodgængerfelt samt advarselstavlen for børn.

e. Der orienteres om den særlige risiko, der knytter sig til gående partnere i forskellige aldre - specielt børn og ældre. Det understreges, at man skal vurdere partnernes alder, opmærksomhed og hensigt.

f. Der øves ligeudkørsel i kryds af så vidt muligt alle almindeligt forekommende typer: Højre-vigepligt, ubetinget vigepligt, fuldt stop og lyssignal.

g. Eleverne skal lære at vurdere risikoen i krydset, vælge en fornuftig fremkørselshastighed, placere sig korrekt, evt. standse op, orientere sig omhyggeligt, vurdere eventuelle modparters fart og afstand, og derefter træffe beslutning om at krydse eller vente.

9. Venstresving.

a. Indledningsvis gennemgås reglerne om knallertkørerens orientering, tegngivning og placering ved venstresving og reglerne om gennemførelse af venstresving. Eleverne skal kende tavlerne venstresving forbudt og vending forbudt, tavlerne for påbudt kørselsretning, vognbanepile på kørebanen samt pilsignaler.

b. Der orienteres om vanskelighederne ved at bedømme forfra- og bagfrakommendes fart og afstand samt om risikoen for helt at overse en modpart.

c. Risikoen ved manglende eller overfladisk orientering bagud inden venstresving understreges.

d. Der gives en omtale af den særlige risiko i lysregulerede kryds- herunder kryds med pilsignaler. Det understreges, at grønt lys først og fremmest gælder for de ligeudkørende.

e. Der øves venstresving i kryds af såvidt muligt alle almindeligt forekommende typer: Højre-vigepligt, ubetinget vigepligt, lyssignal.

f. Eleverne skal lære at køre helt frem til krydsets modsatte side, placere sig rigtigt, orientere sig omhyggeligt, vurdere eventuelle modparters fart og afstand, og derefter træffe beslutning om at fuldføre venstresvinget eller vente. Der lægges vægt på, at eleverne efter omstændighederne viser deres hensigt ved tegngivning.

10. Højresving.

a. Indledningsvis gennemgås reglerne om knallerters placering ved højresving, om tegngivning ved højresving og om gennemførelse af højresving. Eleverne skal kende tavlen højresving forbudt, tavlerne for påbudt kørselsretning samt pilesignaler.

b. Der indøves atter svingteknik og risikoen for at komme for langt over i venstre side ved udgangen af højresvinget understreges.

Asger Baunsbak-Jensen

/Sven Koch

Ingen