Vejledning vedr. studie- og erhvervsvejledning ved den prøveforberedende enkeltfagsundervisning m.v. for voksne (hf)

Vejledning vedr. studie- og erhvervsvejledning ved den prøveforberedende enkeltfagsundervisning m.v. for voksne (hf)

Studie- og erhvervsvejledningen tillægges en særlig betydning inden for den prøveforberedende enkeltfagsundervisning for voksne. Den har til formål at sikre, at deltagerne får den bedst mulige udnyttelse af de uddannelsesmæssige muligheder som enkeltfagsundervisningen giver.

Voksne deltagere har ofte ret konkrete mål med deres uddannelsesmæssige aktiviteter og meget forskelligartede forudsætninger og kvalifikationer. Studie- og erhvervsvejledningen skal under hensyntagen hertil bistå deltagerne bl.a. med at tilrettelægge og gennemføre et kursusforløb med størst muligt udbytte.

Studie- og erhvervsvejledningen har således især stor betydning i optagelsesfasen, hvor ansøgeren skal sammensætte et kursusforløb, der både svarer til deres forudsætninger og kvalifikationer og til deres uddannelsesmæssige mål. Enkeltfagsundervisningen rummer en række muligheder for kurser i forskellige fag, på forskellige niveauer, i forskellige tilrettelæggelsesformer o.s.v. Under selve kursusforløbet er det karakteristisk, at studie- og erhvervsvejledningen udover almindelige løbende vejledningsopgaver omfatter en del personlig vejledning af enkelte deltagere, hvis situation undergår ændringer, som på den ene eller den anden måde påvirker deres muligheder for at følge det kursus, som de er optaget til.

Studie- og erhvervsvejledningen har i kraft af sin nære kontakt med deltagerne i alle faser af kursusforløbet erfaringer, som bør inddrages i planlægning og organisation af kursusvirksomheden. F.eks. kan erfaringer om, hvilke forhold der især påvirker deltagernes mulighed for at gennemføre kurser i de forskellige fag eller kombinationer af fag udnyttes i forbindelse med planlægningen af kombinationer af kurser. Enkeltfagskursernes bestræbelser for at modvirke deltagerfrafald m.v. vil også naturligt tage deres udgangspunkt i studievejledernes erfaringer.

STUDIEVEJLEDERNE

Studie- og erhvervevejledningen varetages af kursernes fastansatte lærere, som tillægges en del af deres pligtige timetal til dette hverv. Størrelsen af det tillagte timetal må afhænge af de forhold, der gør sig gældende på de enkelte kurser. Der er store variationer mellem kurserne med hensyn til størrelse og struktur.

Inden for cirkulærets rammer for timetillæg til studievejledning må der for den enkelte lærer (studievejleder) tilstræbes et timetillæg af et omfang svarende til omkring en trediedel stilling. Med et sådant timetillæg opnår studievejlederen en rimelig stor tilknytning til arbejdet samtidig med at der opretholdes en forbindelse til undervisningen, som også må betragtes som betydningsfuld for arbejdet som studievejleder.

Det må tilstræbes, at den enkelte studievejleder fungerer over en længere periode. Studievejlederens personlige erfaringer med arbejdet er af afgørende betydning og desuden giver en flerårig funktionsperiode den bedste udnyttelse af de uddannelsesmæssige aktiviteter, der iværksættes for studievejlederne.

På kurser med flere studievejledere bør det desuden tilstræbes, at de udpeges således, at de repræsenterer forskellige forudsætninger og personlige erfaringer. Der tænkes her f.eks. på faglig baggrund, køn, alder.

ARBEJDETS TILRETTELÆGGELSE

De enkelte studievejlederes arbejdstid skal tilrettelægges således at der kan etableres fast træffetid i undervisningstiden i et omfang, der svarer til de lokale behov.

Ved tilrettelæggelsen af studievejledningen skal der tages hensyn til flere forhold.

Først og fremmest skal der være mulighed for, at studievejledningen kan fungere i stærkt udvidet omfang i optagelsesfaserne og i andre spidsbelastningsperioder. Der tænkes her f.eks. på perioder med vejledning af selvstuderende. I andre perioder vil arbejdet kræve en mindre tidsanvendelse. Desuden skal der være mulighed for, at deltagere kan træffe aftale om længerevarende samtaler med studievejledere uden for træffetiden. Endelig skal det betænkes, at studievejledningen indebærer internt samarbejde, planlægningsarbejde, mødevirksomhed o.s.v.

STUDIEVEJLEDNINGENS INDHOLD

1. Optagelsen

Studievejledningen i forbindelse med optagelsen på et enkeltfagskursus er meget afgørende for den enkelte ansøgers mulighed for at gennemføre sine uddannelsesplaner. Ansøgere kan derfor under normale omstændigheder først optages efter samtale med en studievejleder. Alle studievejledere skal kunne varetage en første samtale med en ansøger, men det bør tilstræbes, at der forud for den første samtale er etableret overensstemmelse mellem ansøgerens uddannelsesønske og det undervisningsniveau, som studievejlederen kender fra sin egen undervisning.

Studievejlederen skal gennem optagelsessamtalen belyse ansøgerens faglige kvalifikationer samt ønsker og mål med studiet, herunder eventuelt orientere om adgangskrav til videregående uddannelser m.v. Studievejlederen skal desuden orientere om den prøveforberedende enkeltfagsundervisnings opbygning og muligheder samt om de gældende studiemæssige vilkår, herunder mødepligtsbestemmelser.

Studievejlederen skal herefter vurdere, om ansøgeren kan indstilles til optagelse eller må anbefales en anden form for undervisning, som vil være i bedre overensstemmelse med ansøgerens forudsætninger, baggrund og uddannelsesmål.

Studievejlederen skal i givet fald kunne orientere om sådanne andre voksenundervisningsmuligheder, f.eks. almen fritidsundervisning, specialundervisning, 2-årige hf-kurser samt uddannelser ved andre skoleformer og evt. kunne udlevere informationsmateriale.

På baggrund af optagelsessamtalen udarbejder studievejlederen sammen med ansøgeren et forslag til uddannelsesforløb. Der tages bl.a. hensyn til

- ansøgerens faglige kvalifikationer og dermed forudsætninger for indplacering på niveau;

- ansøgerens uddannelsesmål;

- ansøgerens sociale og økonomiske vilkår, herunder familie eller arbejdsmæssige forpligtelser.

Studievejlederen afgiver herefter indstilling til kursusledelsen om ansøgerens optagelse på niveau og hold.

2. Fortsat uddannelsesforløb

Studievejlederen vurderer alle de optagne deltageres valg af nye fag og indkalder eventuelt til fornyet samtale med henblik på indstilling om optagelse på hold. Studievejlederen har på denne måde mulighed for løbende at vurdere og revidere et tidligere aftalt uddannelsesforløb.

3. Kursusforløbet

A. Der skal ved uddannelsens start tilbydes deltagerne en kort fattet indføring i almene studietekniske forhold, som udbygges med en indføring i fagrelateret studieteknik på de enkelte hold.

Deltagerne modtager endvidere kollektivt eller individuelt orientering om

- økonomiske støttemuligheder (f.eks. Statens Uddannelsesstøtte, befordringsgodtgørelse, støtte efter bistandsloven) ;

- mulighed for kombination af selvstudium og kursusundervisning;

- uddannelses- og erhvervsforhold, herunder orientering om optagelsesbestemmelser ved videregående uddannelser m.v.

- retningslinier for den større skriftlige opgave.

B. Eventuelle ændringer i det aftalte kursusforløb, f.eks. framelding fra et eller flere hold, sker normalt ved henvendelse til en studievejleder. Studievejlederen har derved mulighed for at drøfte evt. konsekvenser af en framelding med deltageren.

Studievejlederen orienterer endvidere deltagerne om konsekvenserne af et stort fravær fra undervisningen.

4. Selvstuderende og privatister

Studievejledningen orienterer selvstuderende/privatister om

- enkeltfagsundervisningens opbygning og muligheder, herunder kombination af selvstudium og kursusundervisning;

- generelle forhold omkring prøver og eksaminer;

- særlige pensa og eksamensforhold;

- evt. afholdelse af laboratoriekurser og retningslinier for den større skriftlige opgave.

Ingen