Skrivelse om aftale af 12. juni 1980 vedrørende medregning af undervisningstimer i sygeperioder (Tekniske skoler)
Statutory Text (3 Articles)
Bilag
Bilaget udelades (er ophævet)
Skrivelse om aftale af 12. juni 1980 vedrørende medregning af undervisningstimer i sygeperioder
(Tekniske skoler)
Vedlagt fremsendes til skolernes orientering aftale af 12. juni 1980 mellem finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation II om medregning af undervisningstimer i sygeperioder ved opgørelse af årsnormen for lærere og inspektører ved lærlinge/efg-uddannelserne på de tekniske skoler.
Med hensyn til § 1 b) bemærkes, at bestemmelsen vedrører det tilfælde, at en lærer, som ville have været skemalagt i en efterfølgende kursusperiode, såfremt han ikke havde været syg, ikke skemalægges i denne periode på grund af sygdom. Læreren godskrives således 5,4 undervisningstimer pr. dag, han ville have været skemalagt.
Det er skolens afgørelse, om skemalægning skal finde sted, men det vil efter ministeriets opfattelse være rigtigst, idet opgørelsen af fravær på grund af sygdom så skal ske efter § 1 a), hvorefter kun skemalagte timer medregnes i årsnormen.
I øvrigt undgås eventuelle problemer, der vil kunne opstå, hvis en lærer raskmeldes i løbet af den periode, hvor der er medregnet 5,4 undervisningstime pr. kursusdag.
Endvidere bemærkes, at der ikke sker fradrag i det pligtige årlige undervisningstimetal i tilfælde af sygdom i en undervisningsfri periode.
P.m.v.
e.b.
A. Jahnsen
eksp. sekr.