Legislator Case Law & Legislation
C19802202554 DK

Skrivelse om afregning af vikartimer, overenskomstansatte adjunkter/lektorer (* 1) (Handelsskoler)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Skrivelse 1980 22025 Historic

Skrivelse om afregning af vikartimer, overenskomstansatte adjunkter/lektorer (* 1)

(Handelsskoler)

I cirkulære af 24. juli 1974 (II-410) fra direktoratet for erhvervsuddannelserne meddelte man handelsskolerne, at vikarbetalingen som følge af spareforliget af 1973 var nedsat med 15 pct. Samtidig fastsattes særlige regler til beregning af vikarbetalingen.

Gymnasieskolernes Lærerforening har gjort gældende, at nedsættelsen ikke gælder for overenskomstansatte adjunkter og lektorer på handelsskolerne. Sagen har været genstand for en voldgiftssag, og det er her fastslået, at nedsættelsen af vikarbetalingen for løse vikartimer læst af overenskomstansatte adjunkter og lektorer ved handelsskolerne har været uberettiget, og at der skal ske efterbetaling med virkning fra 1. april 1979.

Under henvisning hertil skal man herved meddele, at vikarbetalingen til overenskomstansatte adjunkter og lektorer ved handelsskolerne for løse vikartimer udgør følgende beløb pr. time

Pr. 1. april 1979: 127,41 kr. for lærere med under 22 års anciennitet og 154.46 kr. for lærere med over 22 års anciennitet.

Pr. 1. oktober 1979: 131,75 kr. for lærere med under 22 års anciennitet og 159,23 kr. for lærere med over 22 års anciennitet.

Pr. 1. april 1979: 135,97 kr. for lærere med under 22 års anciennitet og 164,12 kr. for lærere med over 22 års anciennitet.

Man anmoder skolerne om at drage omsorg for, at løse vikartimer læst efter 1. april 1979 aflønnes i overensstemmelse med foranstående.

Cirkulæret af 24. juli 1974 ændres i øvrigt ikke.

P.m.v.

e.b.

Johan Deichmann

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →