Legislator Case Law & Legislation
C19802202354 DK

Skrivelse om klassificering af forstandere ved handelsskoler med kursus til højere handelseksamen (* 1) (Handelsskoler)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Skrivelse 1980 22023 Historic

Skrivelse om klassificering af forstandere ved handelsskoler med kursus til højere handelseksamen (* 1)

(Handelsskoler)

Ifølge undervisningsministeriets cirkulære af 1. december 1966 om ansættelse og aflønning af fastansat og overenskomstansat personale ved handelsskoler § 23, stk.1.C. aflønnes forstandere ved skoler med højere handelseksamen i 27. lønningsklasse, nu lønramme 37.

Da ministeriet ønskede gennemført en ændring af denne bestemmelse, blev den opsagt med virkning fra 1. august 1977, og der har siden været ført forhandlinger mellem finansministeriet og Handelsskolernes Lærerforening om en ny bestemmelse.

Ved skrivelse af 29. april 1980 har finansministeriet herefter meddelt, at der er opnået enighed med foreningen om, at forstandere ved handelsskoler i forbindelse med indførelse af højere handelseksamen med virkning fra 1. august 1978 klassificeres i overensstemmelse med nedenstående regler

1) Forstanderstillingerne omklassificeres fra lønramme 35+særligt tillæg på kr. 10.680 til lønramme 37+særligt tillæg på kr. 21.350, når der i løbet af to på hinanden følgende skoleår efter oprettelsen af kursus til højere handelseksamen på vedkommende skole har været et samlet antal førsteklasser på mindst 5, hvoraf i givet fald 1 studenterklasse (1-årigt kursus til højere handelseksamen) kan indgå.

Oprykning sker med virkning fra 1. august i det andet af ovennævnte to skoleår.

2) Så længe betingelserne for den under pkt.1) anførte omklassificering ikke er opfyldt, forhøjes det særlige tillæg til forstanderen i lønramme 35 fra kr. 10.680 til kr., 21.350.

Ved ændring af en forstanders klassificering efter foranstående regler skal nyt ansættelsesbrev udfærdiges, og genpart indsendes til ministeriet.

P.M.V.

e.b.

A. Jahnsen

eksp. sekr.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →