Legislator Case Law & Legislation
C19802201954 DK

Skrivelse om aftale af 26. marts 1980 vedrørende afspadsering (* 1) (Tekniske skoler)

6 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (6)

Statutory Text (6 Articles)

Skrivelse 1980 22019 Historic

§ 1. Aftalen omfatter alene overtimer udløst i henhold til § 9, stk. 2, i aftalen om tjenestetid og overtimebetaling for lærere ved lærlinge/efg-uddannelserne på de tekniske skoler.

Skrivelse 1980 22019 Historic

§ 2. Overtimer skal så vidt muligt afspadseres.

Stk. 2. I tilfælde af afspadsering afregnes overtimer med tidstillæg på 33 1/3% afrundet opad til hele timer.

Stk. 3. Afspadseringstid skal, såfremt overtimerne er af tilstrækkelig omfang, gives som hele fridage, idet 1 fridag svarer til 5,4 undervisningstimer. Afspadseringstid skal gives i den efterfølgende måned, idet tidspunktet for afspadsering skal meddeles den pågældende lærer senest samtidig med indberetningen til skolernes lønsystem.

Stk. 4. Såfremt den i stk. 2 nævnte afspadseringstid ikke er givet inden udløbet af den efterfølgende måned, ydes overtimebetaling. Undervisningstimer, der ikke kan opgøres til hele dage, udbetales som overtimer.

Stk. 5. Overtimer, for hvilke der efter stk. 4 ydes betaling, indgår i overtimeloftet for den pågældende lærer på 210 undervisningstimer pr. år.

Skrivelse 1980 22019 Historic

§ 3. Afspadseringstid indregnes i den pågældende lærers pligtige antal undervisningstimer i henhold til den gældende tjenestetidsaftale.

Stk. 2. Afspadseringstid indgår ikke i overtimeloftet for den pågældende lærer på 210 undervisningstimer pr. år.

Skrivelse 1980 22019 Historic

§ 4. Afspadseringstid indgår i det antal undervisningsdage, der normalt er fordelt på 210 dage pr. år for den enkelte lærer.

Skrivelse 1980 22019 Historic

§ 5. Aftalen har virkning fra 1. marts 1980 og kan opsiges med 3 måneders varsel, dog tidligst til 1. april 1981.

København, den 26. marts 1980

Dansk Teknisk

Lærerforening

P. Kampp

Undervisningsministeriet

P.m.v.

Hans Kjems

Afdelingschef

/A. Jahnsen

eskp sekr.

Skrivelse 1980 22019 Historic

Skrivelse om aftale af 26. marts 1980 vedrørende afspadsering (* 1)

(Tekniske skoler)

Vedlagte fremsendes aftale af 26. marts 1980 mellem undervisningsministeriet og Dansk Teknisk Lærerforening om afspadsering ved lærlinge/efg-uddannelserne.

Det bemærkes, at afspadseringstid betragtes som fritid, hvorunder den pågældende lærer ikke vil stå til rådighed for skolen.

Samtidig bemærkes, at principperne for opgørelse og afregning af overtid og for afspadsering skal følges fra 1. august 1979.

Det understreges, at endelig afregning af læste overtimer finder sted umiddelbart efter undervisningsårets afslutning, jfr. tjenestetidsaftalens § 9, stk. 1.

P.m.v.

e.b.

A. Jahnsen

eksp.sekr.

AFTALE

mellem undervisningsministeriet og Dansk Teknisk Lærerforening om afspadsering for lærere ved lærlinge/efg-uddannelserne på de tekniske skoler.

I henhold til § 2, stk. 2, i den mellem ministeriet for statens lønnings- og pensionsvæsen og tjenestemændenes centralorganisation indgåede hovedaftale af 27. oktober 1969 aftales følgende

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →