Cirkulæreskrivelse om anvendelse af barneseler i daginstitutioner, dagpleje og døgninstitutioner for spæde børn (Til samtlige kommuner og amtskommuner)

BILAG

Følgende barneseler har pr. 1. marts 1980 DVN's VAREFAKTA

1. Connie Selen Universal (legedragt)

Fabrikant

H. L. Nielsen

N. J. Poulsens Alle 48

5250 Odense SV

2. Kajakposen (køreposesele)

Fabrikant

Aksel Trave

Travegården

Meløse

3320 Skævinge

3. Mia F. F. selen (legedragt)

Fabrikant

Mia Seler

C. Berggreens eftf. v/Vibeke Daa

Rahbeks Have 9

4300 Holbæk

4. Mia-Noni selen (legedragt)

Fabrikant

Mia Seler

C. Berggreens eftf. v/Vibeke Daa

Rahbeks Have 9

4300 Holbæk

5. Selepose til småbørn (køreposesele)

Fabrikant

G. J. Design

v/Grethe Jensen

Grundtvigsvej 9

8600 Silkeborg

6. Vupsi barnesele (lagensele)

Fabrikant

Mia Seler

C. Berggreens eftf. v/Vibeke Daa

Rahbeks Have 9

4300 Holbæk

Cirkulæreskrivelse om anvendelse af barneseler i daginstitutioner, dagpleje og døgninstitutioner for spæde børn

(Til samtlige kommuner og amtskommuner)

1. Af socialministeriets cirkulære af 29. marts 1976, pkt. 52, fremgår det, at anvendelse af barneseler i videst muligt omfang skal undgås.

Børn over 2 år må ikke lægges i sele. Børn mellem 2 og 3 år kan dog under middagssøvnen lægges i sele ude i krybbe eller barnevogn, hvor dette er absolut påkrævet af hensyn til barnets sikkerhed.

Det må således tilstræbes helt at undgå anvendelse af seler i barnevogne, senge, krybber o.lign. i børneinstitutioner. Dette forudsætter imidlertid,

(1) at institutionerne har tilstækkeligt personale til konstant overvågen af børnene, eller

(2) at institutionerne benytter senge, hvor afstanden fra overkant af madras til overkant af side og gavl er mindst 60 cm, eller

(3) at institutionerne anvender meget lave krybber uden ben.

2. Det hedder videre i pkt. 52, at hvor anvendelse af seler undtagelsesvis findes nødvendig, skal medarbejderne ved anskaffelsen og brugen af selerne udvise den største agtpågivenhed overfor muligheden af en seles farlighed.

Kun sådanne seler må anvendes, der har fået varedeklaration af Dansk Varefakta Nævn.

Beslutning om anskaffelse af seletyper bør ske i samråd mellem institutionen og forældrene, se i denne forbindelse gennemgang af seletyper.

Hjemmelavede seler må ikke benyttes i institutionen.

3. Socialstyrelsen finder det nødvendigt at indskærpe, at selv om der anvendes seler med DVN's VAREFAKTA, fritager det ikke institutionen for at foretage en selvstændig vurdering af, hvorvidt den pågældende sele kan anvendes uden risiko. Selen skal passe barnet, d.v.s. sidde så fast til kroppen, at barnet ikke kan arbejde sig fri af den. Især hvor det drejer sig om livlige og aktive børn, må risikoen for farlige situationer antages at være særlig stor, hvorfor det bl.a. bør kontrolleres, at barnet ikke har mulighed for at trække arme og ben ind i selen. Har en sele indstillelig skridtgjord, skal det påses, at denne gjord aldrig er for lang.

4. Seler skal være fastgjorte med karabinhager eller bændler i samtlige dertil beregnede øskener. Øskenerne skrues i senge- eller vognbund. Nogle øskener fastholdes ved hjælp af møtrikker. Fastgørelsen skal tilses med jævne mellemrum, da øskener og møtrikker kan arbejde sig løse og desuden kan skrues løs af legende børn. Bændler skal efterses for slitage.

Seler skal efterses regelmæssigt og udskiftes, når slitage gør det nødvendigt, når de ikke mere passer barnet, eller såfremt stoffet bliver mørt.

For at en sele kan fungere på betryggende måde, skal der anvendes madrasser af en vis hårdhed og tykkelse, idet f.eks. tynde madrasser har en tilbøjelighed til at krølle sammen ved barnets bevægelser, og tykke bløde madrasser giver mulighed for større bevægelser og dermed øget risiko for, at barnet kan vikle sig ind i gjorde og seler.

5. Seler skal benyttes og monteres efter den pågældende seles brugsanvisning.

Brugsanvisninger skal opbevares og ophænges i institutionen, således at alle ansatte kan gøre sig bekendt med disse. Det påhviler desuden lederen grundigt at instruere personalet - ikke mindst nyansat personale - i brugen af selerne.

6. Da ingen sele kan anses for fuldstændig sikker, skal mindst een voksen føre hyppigt og regelmæssigt tilsyn med børnene, når disse er i sele.

Seler kan efter deres konstruktion inddeles i 4 hovedgrupper

(1) Simple seletyper.

Mest kendt er tyrolerselen, der er fremstillet som et seletøj af smalle læderremme.

Tilsvarende seletyper er fremstillet af smalle bånd og syet således, at de har skulderstropper, som er fastgjort til et bånd om barnets mave.

Disse seletyper må kun anvendes som gå-sele. Anvendes de - der i nogle tilfælde har udenlandsk godkendelse - i seng eller barnevogn, indebærer det erfarindsmæssigt en alvorlig risiko for kvælning.

(2) Forklædeseler.

Forklædeseler har facon som forklæde eller bluse. Disse seler mangler skridtgjord.

(3) Legedragtseler.

Legedragtseler har form som en lille legedragt, enten med skridtgjord, skridtstykke eller buks som i en almindelig legedragt.

(4) Køreposeseler.

Disse seler har foroven form som et livstykke, der fortsætter i en pose, hvis sider fæstnes til senge- eller vognbund.

(5) Lagenseler.

Disse seler har form som et livstykke, der er fastsyet til et lagen.

(1) og (2) mangler skridtgjord, der anses for nødvendig af sikkerhedsmæssige grunde.

Samtidig ophæves socialstyrelsens cirkulæreskrivelse nr. 281 af 17. januar 1975 med senere supplementer.

Socialstyrelsen, d. 28. marts 1980

Ole Høeg

/Birthe Philip

Ingen