Legislator Case Law & Legislation
C19801910010 DK

Cirkulæreskrivelse om ydelse af beløb til personlige fornødenheder (lommepenge) til voksne med ophold på de i bistandslovens § 112, stk. 1, nævnte institutioner samt om betaling for ophold (Til kommuner og amtskommuner)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1980 19100 Historic

Cirkulæreskrivelse om ydelse af beløb til personlige fornødenheder (lommepenge) til voksne med ophold på de i bistandslovens § 112, stk. 1, nævnte institutioner samt om betaling for ophold

(Til kommuner og amtskommuner)

I. Indledning.

1.

Beløb til personlige fornødenheder ydes inden for rammerne af de under afsnit II nævnte satser. Om beløbets fastsættelse til den enkelte henvises til socialstyrelsens vejledning herom.

2.

Med hensyn til betalingsregler henvises til socialministeriets bekendtgørelse nr. 301 af 26. juni 1979 om betaling for beboere under 60 år med højere lønindtægter for ophold på de i bistandslovens § 112, stk. 1, nævnte institutioner.

For beboere over 60 år er betalingsregler fastsat i bistandslovens § 117, stk. 2, jfr. § 84 samt socialministeriets cirkulære af 29. marts 1976 om institutioner under kommunerne og om visse særlige plejehjem.

II.

Beløb til personlige fornødenheder (lommepenge).

3.

Beboere fra 18 til 20 år inclusive, der deltager i undervisning eller oplæring med henblik på etablering af en mere selvstændig tilværelse uden for institution, sidestilles beløbsmæssigt med beboere mellem 21 og 59 år inclusive, jfr. punkt 5, idet det forudsættes, at beboeren selv overtager betalingen af en række goder, jfr. socialstyrelsens vejledning om fastsættelse af lommepenge, afsnit III.

4.

Til andre beboere fra 18 til 21 år kan udbetales ydelser inden for rammerne af nedennævnte procentsatser af beløbet til beboere fra 21 til 59 år inclusive, jfr. punkt 5

18 år 70%

19 år 80%

20 år 90%

5.

Lommepenge til beboere fra 21 år til 59 år inclusive ydes inden for rammerne af det til enhver tid fastsatte beløb til personlige fornødenheder til beboere på plejehjem m.v. under 60 år.

Beløbet fremgår af socialstyrelsens til enhver tid gældende cirkulære om takster for beløb til personlige fornødenheder (lommepenge), tabel 1.

Beløbet dyrtidsreguleres hver 1. april og 1. oktober i overensstemmelse med ændringer i reguleringspristallet.

6.

Lommepenge til beboere over 60 år ydes med det til enhver tid fastsatte beløb til personlige fornødenheder til beboere over 60 år på plejehjem m.v.

Beløbet fremgår af takstcirkulærets tabel 1.

Beløbet dyrtidsreguleres hver 1. april og 1. oktober i overensstemmelse med ændringer i reguleringspristallet.

III.

Reduktion i lommepenge og betaling for ophold.

7.

I socialministeriets bekendtgørelse nr. 301 af 26. juni 1979 er fastsat regler om betaling for beboere under 60 år med højere lønindtægter for ophold på de i bistandslovens § 112, stk. 1, nævnte institutioner.

Ved lønindtægter forstår indtægter ved personligt arbejde samt ydelser i henhold til lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel eller arbejdsskadeforsikringslovgivningen, såfremt beboeren under ophold på de i bistandslovens § 112, stk. 1, nævnte institutioner bliver berettiget til disse ydelser.

Såfremt beboerens lønindtægt ikke overstiger halvdelen af lommepengebeløbet, sker der ikke fradrag i lommepengene. Overstiger lønindtægten denne grænse, nedsættes lommepengene med halvdelen af den overskydende indtægt. Hvis beboeren ikke modtager det fulde lommepengebeløb, anvendes disse regler først, når lommepengene plus lønindtægten svarer til det fulde lommepengebeløb.

Når lomepengebeløbet på denne måde er reduceret til 0, skal beboeren betale for opholdet med halvdelen af den overskydende indtægt inden for et maksimum. Størrelsen af betalingen og maksimum fremgår af tabel 3 i takstcirkulæret.

Ved beregning af reduktion i lommepenge og betaling for ophold lægges beboerens nettolønindtægt til grund, d.v.s. indtægten efter fradrag af skat, ATP m.v.

8.

Følgende regler gælder for beboere under 60 år, som ved indlæggelsen på institutionen oppebærer folke-, invalide- eller enkepension eller invaliditetsydelse.

I de indtil 6 måneder efter indlæggelsesmåneden, hvori pensionen eller invaliditetsydelsen udbetales til beboeren, skal der ikke udbetales lommepenge. Såfremt beboeren har indtægter ved eget arbejde, betales for opholdet i overensstemmelse med reglerne foran. Betalingens størrelse fremgår af tabel 3 i takstcirkulæret. Indtægten reguleres ned til nærmeste med 10 delelige beløb.

Såfremt beboeren ved indflytning på institution oppebærer ydelser i henhold til lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel eller arbejdsskadeforsikringslovgivningen, nedsættes lommepengene til ikke-forsørgere med et tilsvarende beløb.

9.

For beboere over 60 år gælder efter bestemmelsen i bistandslovens § 117, stk. 2, at der efter udløbet af de frister efter indlæggelsen, der er angivet i de sociale pensionslove, indbetales i overensstemmelse med bestemmelserne i lovens § 84, jfr. endvidere socialministeriets cirkulære af 29. marts 1976 om institutioner under kommunerne m.v.

IV.

Ikrafttræden m.v.

10.

Denne cirkulæreskrivelse har virkning fra den 1. januar 1980.

Samtidig ophæves socialstyrelsens cirkulæreskrivelser nr. 637 af 1. juni 1979 og nr. 648 af 25. september 1979.

Socialstyrelsen, den 19. marts 1980

N. Raaschou-Nielsen

/E. Bast

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →