Cirkulæreskrivelse om befordring og rejser vedrørende voksne med ophold på de i bistandslovens § 112, stk. 1, nævnte institutioner (Til kommuner og amtskommuner)

Cirkulæreskrivelse om befordring og rejser vedrørende voksne med ophold på de i bistandslovens § 112, stk. 1, nævnte institutioner

(Til kommuner og amtskommuner)

1.

I pkt. 69 i socialministeriets cirkulære af 29. juni 1979 om institutioner under amtskommunerne for personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap er fastlagt følgende bestemmelser om befordring og rejser vedrørende beboere på døgninstitutioner for voksne med vidtgående fysiske eller psykiske handicap

1.1.

Institutionen afholder udgifter til befordring af personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap i forbindelse med henholdsvis optagelse på eller udskrivning fra institutionen.

1.2.

Institutionen kan endvidere betale beboernes befordringsudgifter i forbindelse med ferier og week-ends, ligesom der i fornødent omfang kan ydes fribefordring til en ledsager.

1.3.

Institutionen kan desuden yde frirejser til dem, der varetager beboernes interesser til deltagelse i de foranstaltninger (behandlingsmøder o.l.), der foregår på institutionen, og til beboerbesøg.

1.4.

I det omfang, beboere ikke selv af beløbet til personlige fornødenheder og eventuelle arbejdsindtægter kan bekoste et ferieophold, kan der efter en konkret bedømmelse ydes rejsetilskud med henblik på beboernes deltagelse i kollektive feriearrangementer i såvel ind- som udland.

2.

I henhold til ovennævnte pkt. 69 fastsætter socialstyrelsen herudover følgende vejledende regler om befordring og rejser vedrørende beboere på døgninstitutioner for voksne med vidtgående fysiske eller psykiske handicap

2.1.

Befordringsmåde.

I det omfang, beboerne kan befordre sig ved egen hjælp med offentlige befordringsmidler, bør de gøre dette ud fra et behandlingssynspunkt. Er dette ikke muligt, skal det for den pågældende mest hensigtsmæssige befordringsmiddel anvendes, idet der herved tages hensyn til pågældendes funktionsniveau og til afstanden, der skal tilbagelægges, samt til at befordringstiden ikke bliver for lang.

Samordning af befordring bør ske i videst muligt omfang under iagttagelse af foranstående hensyn.

2.2.

Kostgodtgørelse under ferieophold o.lign.

I forbindelse med ferier og week-ends bør institutionen udover befordringsudgifterne yde kostpenge med et beløb svarende til den godtgørelse, der i henhold til finansministeriets til enhver tid gældende cirkulære om fradrag i tjenestemænds løn for naturalydelser ydes tjenestemænd ved fravær, for tiden 13,60 kr. pr. dag, jfr. § 3 i finansministeriets cirkulære af 9. januar 1980.

2.3.

Rejsehjælp til pårørende.

Institutionen bør yde mindst en årlig frirejse til nære pårørende til besøg hos en beboer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, uanset om denne selv kan rejse. Disse rejser kan omfatte indtil 2 personer - som regel familiemedlemmer - men kan også omfatte andre, som er nært knyttet til beboeren, og hvis besøg må anses for behandlingsmæssigt gavnligt.

Når en beboer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap ikke selv er i stand til at rejse, herunder med ledsager, i forbindelse med ferier og week-ends, bør institutionen yde de nævnte pårørende og andre nærtstående rejsehjælp i videre omfang.

Hvis en sådan rejse vanskeligt kan ske på en dag, bør de pågældende, hvor forholdende tillader det, efter forudgående aftale have mulighed for at bo en nat på institutionen samt deltage i måltiderne.

Rejsehjælpen bør ydes med et beløb, der svarer til billigste offentlige befordringsmiddel.

Socialstyrelsen, den 19. marts 1980

N. Raaschou-Nielsen

/E. Bast

Ingen