Legislator Case Law & Legislation
C19801832409 DK

Investeingsforeninger. Mandtal

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1980 18324 Historic

Investeingsforeninger. Mandtal

1. Ved en ændring af selskabsloven den 28. december 1979 er der som et nyt nr. 5a til § 1, stk. 1, indføjet en bestemmelse om, at investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, bliver skattepligtige, medmindre foreningen ifølge sine vedtægter er forpligtet til inden fristen for indgivelse af selvangivelse for det pågældende indkomstår at udlodde de i indkomståret indtjente renter og udbytter.

2. Det påhviler kommunerne at optage skattepligtige investeringsforeninger på mandtalslisten.

En investeringsforening, som herefter er omfattet af skattepligten, skal optages på mandtalslisten i den kommune, der er foreningens hjemsted, jf. ligningsvejledningen for selskaber, 1979 afsnit SB 1.2.

Skattepligten indtræder med virkning fra 1. januar 1980. Dette vil i almindelighed betyde, at ansættelse af skattepligtige investeringsforeninger efter den nævnte bestemmelse første gang skal foretages for skatteåret 1981/82.

Afgørelse af, o,m der foreligger skattepligt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5a, må i fornødent omfang træffes ved gennemgang af foreningens vedtægter. Om afgrænsning af foreninger over for interessentskaber og andre ikke selvstændigt skattepligtige sammenslutninger henvises til ligningsvejledningen for selskaber, 1979 afsnit SA 1.7.1.

Efter skattedepartementets afgørelse (Meddelelser fra skattedepartementet nr. 53, side 133) indtræder skattepligten efter den nævnte bestemmelse ikke for foreninger, der hidtil efter vedsægtsbestemmelse har henlagt renter og udbytter til formuen når vedtægterne ændres inden 1. maj 1981 på en sådan måde, at foreningens indtjente renter og udbytter årligt skal udloddes og udlodning foretages inden nævnte dato for renter og udbytter, der er indtjent i 1980. I forbindelse med foreningernes optagelse på mandtalslisten må skattepligten for disse foreninger dog bedømmes efter foreningernes gældende vedtægter, og bortfald af skattepligten som følge af vedtægtsændring må snarest muligt indberettes, jf. Vejledning om selskabsskat m.v., 3.2.2.

En del investeringsforeninger, der hidtil har foretaget henlæggelse af hele overskuddet, herunder renter og udbytter, til formuen, ændrer deres opbygning således, at foreningen opdeles i to eller flere afdelinger, hvoraf nogle fortsat henlægger hele overskuddet til formuen, medens andre skal udlodde renter og udbytter. Skattepligten efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5a, bedømmes i sådanne foreninger for hver afdeling for sig.

3. Indberetning af skattepligtige investeringsforeninger itl selskabsskatteretisteret (SSR) foretages senest den 1. december 1980 ved anvendelse af blanket D 377b. Blanketten kan rekvireres i statsskattedirektoratet, postboks 100, 3460 Birkerød. Der henvises nærmere til Vejledning om selskabsskat m.v.

Der er ikke pligt for foreningerne til at lade sig registrere i foreningsregisteret eller lignende, og optagelsen på mandtalslisten må derfor ske på grundlag af de oplysninger om foreningernes eksistens, som kommunerne er i besiddelse af.

Blandt oplysninger, som kan have betydning i denne forbindelse, kan anføres

- Oplysninger i henhold til reglerne om kontrol med renter af indskud i pengeinstitutter og af obligationer m.v. For foreninger, der ikke har CIR-nr., er oplysningen givet for den person, hvis CPR-nr. er benyttet i forbindelse med foreningens konto eller værdipapirer.

- Foreningens anmodning om udbyttefrikort, jf. ministeriet for skatter og afgifters bekendtgørelse nr. 387 af 8. august 1978 om fritagelse for indeholdelse af udbytteskat.

- I de senere år forud for vedtagelsen af nævnte skattepligtsbestemmelse har en del foreninger forespurgt i statsskattedirektoratet om foreningens skattepligtsforhold. For disse foreninger vil der være givet underretning til ligningsmyndigheden, før 1. januar 1978 til skatterådet, om direktoratets afgørelse i sagen.

4. Ligningsmyndigheden må drage omsorg for, at udbyttefrikort, som i medfør af bekendtgørelse nr. 387 af 8. august 1978 er udstedt til investeringsforeninger, der bliver indkomstskattepligtige efter bestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5a, bliver tilbageleveret til ligningsmyndigheden, jf. nævnte bekendtgørelse § 4, sidste pkt. Hans Westerberg Peter Prahl

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →