Statsskattedirektoratets revisionsmeddelelse vedr. Øldepotejere
Statutory Text (3 Articles)
BILAG
Fra direktoratet for toldvæsenet har statsskattedirektoratet modtaget et notat, der er udarbejdet på grundlag af en kontrolaktion over for restaurationsbranchen, og som direktoratet - under henvisning til nærværende revisionsmeddelelse - finder det hensigtsmæssigt at informere om.
Baggrund for kontrolaktionen
Restaurationsbranchen (restauranter og cafeterier) omfatter ca. 6.000 virksomheder, heraf ca. 1.500 i Københavnsområdet. Branchens omsætning var i 1977 ca. 4.7 mia. kr., heraf 1.5 mia. kr. i København.
Der er tale om en branche med meget stor udskiftning i virksomhedskredsen. Den årlige udskiftning er ca. 20%, mod normalt ca. 10%. Det påstås, at en række mindre restauranter, f.eks. pub'er, i vid udstrækning anvendes af såkaldte bagmænd som indtægtsskilde, idet der etableres forpagtningsforhold, som på grund af deres indhold (ublu økonomiske betingelser) er dømt til hurtig afvikling med bl.a. afgiftstab for statskassen til følge.
Hertil kommer, at erfaringerne fra den tidligere restaurationsafgift har vist, at der i denne branche kan være tale om krympning af regnskaberne, "sort øl" osv.
På denne baggrund har toldvæsenet i samarbejde med Københavns bevillingspoliti i perioden juni 1979 - januar 1980 gennemført en kontrolaktion over for et antal restaurationsvirksomheder i København.
Formål
Kontrolaktionen har haft til formål at klarlægge,
- om og i hvilket omfang der sker afgiftsundragelse bl.a. ved krympning af regnskaber,
- om og i hvilket omfang statskassen bringes i risiko for afgiftstab som følge af etablering af uholdbare forpagtningsforhold m.v., og
- om der sælges illegale varer i virksomhederne.
Aktionens forløb
Aktionen, der er gennemført af en projektgruppe bestående af 10 særligt udvalgte folk, blev opdelt i følgende to faser
1. Indsamling og registrering I indsamlings- og registreringsfasen blev der indledningsvis foretaget en gennemgang af foreliggende kontroloplysninger med henblik på at få udsøgt de mest risikobetonede virksomheder. Der blev etableret samarbejde med politiets bedrageriafdeling, bevillingspolitiet og skattevæsenet med henblik på udveksling af oplysninger, der måtte skønnes at være af interesse for undersøgelsen, herunder oplysninger om udstedte forpagterbevillinger. Der blev endvidere foretaget observationer ved virksomheder, der i stort omfang og til lave "afhentningspriser" afsætter øl i hele kasser samt populære spiritusmærker. Observationerne blev i længere perioder koncentreret om 4 - 5 "detailølhandlere". Der blev tillige foretaget observationer ved lavprisvarehuse og lignende, når der ved annoncering eller på anden måde var konstateret salg af øl og spiritus til lave priser. Endelig blev der i indsamlings- og registreringsfasen foretaget eftersyn i indretningsvirksomheder med henblik på indhentning af leverandøroplysninger samt oplysninger om, hvorvidt disse indretningsvirksomheder er kædet sammen med restaurationsvirksomhederne.
2. Kontrol i virksomhederne På grundlag af de indsamlede kontroloplysninger blev der udtaget ca. 75 virksomheder til nærmere undersøgelse. I 47 af disse virksomheder er der gennemført regnskabskontrol, og i yderligere 7 er kontrol påbegyndt. Kontrollen blev gennemført som uanmeldte 2-mandseftersyn. Der blev straks ved eftersynets start foretaget kasseopgørelse samt fuldstændig optælling af beholdningen af øl, vand, vin og spiritus. Lokaler, som blev benyttet i forbindelse med driften af den enkelte registrerede virksomhed, blev gennemgået, og alt relevant regnskabsmateriale blev hjemtaget til gennemgang på toldkamret.
Aktionens resultater
Resultatet af den gennemførte aktion er foreløbig opgjort til, at de pågældende virksomheder har udeholdt i alt ca. 8.5 mio. kr. i omsætning. Det svarer til en momsunddragelse på ca. 1.7 mio. kr. Det skønnes, at sagerne vil give anledning til bødeforlæg til et samlet beløb på ca. 1 mio. kr., hvortil kommer de regninger, som skattevæsenet kan udskrive på basis af kontrolresultatet.
Unddragelserne er fortrinsvis gennemført ved det, som toldvæsenet benævner regnskabskrympning. Det vil sige, at virksomhederne holder en del af omsætningen uden for regnskabet. Det er i udstrakt grad ølleverancer, det har drejet sig om. Men også andre former for unddragelser er afsløret ved toldvæsenet undersøgelser.
Det erfaringsmateriale, som gruppen har indsamlet ved kontrolaktionen, er blevet bearbejdet og stillet til rådighed for toldkamrene som støtte for den løbende kontrol med restaurationsvirksomhederne.
Statsskattedirektoratets revisionsmeddelelse vedr. Øldepotejere
Et amtsskatteinspektorat har gennemgået 3 års driftsregnskaber for en depotejer og har udarbejdet en revisionsrapport, der er indsendt til statsskattedirektoratet.
Direktoratet finder det hensigtsmæssigt, at rapporten - efter fornøden omredigering - udsendes som "Revisionsmeddelelse".
I tilknytning hertil medtages omtale af en af toldvæsenet udført kontrolaktion over for restaurationsbranchen (bilag).
Lagerregnskab
Der foretages daglig afstemning af antallet af kasser for de enkelte produkter - for såvel hovedlageret som de enkelte vogne - og denne afstemning føres i en særlig bog.
Al lagerafgang bogføres som salg og opgøres på grundlag af daglige rapporter fra chaufførerne. Rapporterne indeholder desuden oplysning om, hvorvidt salg er sket kontant eller på kredit, om kontante udlæg, om emballageregnskab samt om antal kasser og flasker, der er gået i stykker. Desuden oplyses om indgåede beløb for udestående fordringer, således at rapporterne fra chaufførerne bruges som afregningsbilag for de kontante bevægelser.
Alle tab ved uheld, drikkeøl til personalet, repræsentation samt egne varer bogføres særskilt i lagerregnskabet.
Der foretages ikke særskilt bogføring for emballage. Lager af emballage er i regnskabet benævnt "emballagedeposita", idet emballagen tilhører bryggeriet, og der alene betales pant herfor ved udleveringen fra bryggeriet. Der er derfor ikke foretaget nedskrivning på beholdninger af emballage - kun på fyldte flasker.
Varelageret på statustidspunktet var opgjort til salgspris.
Varesalg
Registrering af varesalg sker på specielle salgsnotaer i to eksemplarer. Kunden modtager første eksemplar, genparten findes i en kopibog. Kopibogen afstemmes dagligt med chaufførens salgsrapport, der danner grundlag for den ovennævnte afstemning med depotet.
Ud over salg af produkter fra bryggeriet har depotet tilladelse til at sælge et andet produkt. Der omsættes af dette 800-900 kasser årligt, svarende til 2.400-2.700 flasker. Avancen pr. flaske er ca. 15 øre eller i alt under 500 kr. på årsbasis. Salget registreres og bogføres på samme måde som øvrigt salg.
Varekøb
Bogføringen sker på grundlag af de fra bryggeriet modtagne fakturaer. Der findes ikke fortløbende kontoudtog med opgørelser over det samlede køb. Kredittiden er på 7 dage, således at der reelt er tale om kontant køb.
Fakturaer udskrives på depotets udsalgspris med fradrag af forhandlerrabat og regulering for modtaget og leveret emballage. Depotet bogfører den anførte pris på købet samt emballagepantet på varekøbskontoen, mens forhandlerrabatten og returemballagen føres på særskilte konti.
Endvidere bogføres på særskilte konti under bruttoavancen kreditnotaer fra bryggeriet. Det gælder f.eks. tab og brækage, som bliver godtgjort af bryggeriet efter reklamation, samt tilskud til smagsprøver og andre refusioner.
I forbindelse med afgiftsfrit salg til skibe sørger depotet for udfærdigelse af toldpapirer og indsender disse til bryggeriet, der herefter fremsender kreditnota på refusionen.
Depotets egne omkostninger, såsom tab og brækage, der ikke refunderes af bryggeriet, drikkeøl til personalet, gaveøl og øl til gæster indtægtsføres under bruttoavancen og omposteres til fradrag som driftsomkostninger. Omposteringen sker på grundlag af bogføringen i lagerregnskabet, jf. ovenstående, hvilket også er tilfældet med udtagne egne varer.
Køb af "fremmede" produkter bogføres til indkøbsprisen.
Bruttoavance
Det ovenfor skitserede system indebærer, at bruttoavancen i princippet skulle være 0. Når der alligevel er tab, skyldes det efter depotejerens mening tyveri m.v. fra lageret, navnlig af tomme kasser og flasker. Tyveriet udgjorde for 1978 ca. 1/1000 af varesalget, hvilket depotejeren ikke finder alarmerende.
Forhandleravance og -tilskud
Det oplystes, at forhandleravancerne fastsættes individuelt for hvert depot, idet der tages hensyn til omsætningen, distriktets størrelse, egenkapital m.v. for derved at give depotejeren en rimelig indtjening. Der afleveres regnskaber til bryggeriet med henblik på regulering af avancerne. Der stilles ikke særlige krav til revision m.v. af disse regnskaber. Til den depotejer, der vælger selv at afhente produkterne på bryggeriet, udbetaler bryggeriet et beløb for fragten. På fakturaerne er beløbet benævnt kørselsgodtgørelse. Ifølge depotejerens oplysning er "godtgørelsen" fastsat til, hvad det ville koste bryggeriet at forsende produkterne fra bryggeriet til depoterne med DSB. Det bemærkes, at kørselsgodtgørelsen ikke er medtaget i de opgivne kontroltal.
Ud over den egentlige forhandleravance får enkelte depotejere specielle godtgørelser. Den besøgte depotejer modtog f.eks. en særlig fragtgodtgørelse for leverancer til en nærliggende ø (inklusive godtgørelse for udgifter til færge) samt leje af et dispositionslager (reservelager) for flere omliggende depoter.
Afstemning af kontroloplysninger
Depotejeren har selvangivet følgende
1978 1977 1976 ---- ---- --- Forhandleravance 894.255,01 759.145,56 734.451,34 Ekstra dyrtidstill. 5.000,00 5.000,00 5.000,00 Leje af disp. lager 3.384.29 4.264,65 2.847,96 Ekstra vederlag 213,00 124,44 0,00 Udlev. godtgørelse 980,35 0,00 0,00 ----------- ---------- --------- 903.832,65 768.534,65 742.299,30 Tilskud til smags- 634,87 prøver/agitation 1.598,39 4.050,00 0,00 Kørselsgodtgørelse 146.501,35 115.815,39 134.085,76 Fragtgodtg. (til ø) 10.631,54 9.348,34 10.404,00 ------------ ---------- --------- I alt 1.062.563,93 898,383,25 886.789,06 ------------ ---------- --------- Kontroltal 903.703,60 767.130,76 739.865,60 ---------- ---------- ---------
Amtsskatteinspektoratets konklusion
Inspektoratet har ikke fundet anledning til at foretage yderligere i sagen, da differencerne mellem de selvangivne beløb og kontroltallene er beskedne, og da bogholderiet i øvrigt er tilrettelagt på en måde, der giver en rimelig sikkerhed for, at alle salgsindtægter registreres.
Hans Westerberg
J. Sandgren
Ingen