Legislator Case Law & Legislation
C19801824809 DK

Statsskattedirektoratets cirkulære vedr. Rejsemontørers rejsediæter for indkomståret 1981 (*1)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1980 18248 Historic

Statsskattedirektoratets cirkulære vedr. Rejsemontørers rejsediæter for indkomståret 1981 (*1)

Diæter for rejser, der medfører natophold uden for hjemmet, skal for rejsemontører og andre, der rejser under tilsvarende forhold medregnes ved indkomstopgørelsen. Det samme beløb kan fradrages i det omfang, det ikke overstiger 125 kr. pr. døgn. Derudover kan dokumenterede udgifter til hotelophold fradrages. Hvor betaling for morgenmad er inkluderet i prisen for overnatning, reduceres fradraget med 17 kr. Har opholdet strakt sig ud over 28 dage på samme sted, nedsættes fradraget for forplejningsudgifter m.v. til 77 kr. for det 29. og følgende døgn. For tilsluttende rejsedage kan fradraget ikke overstige 54 kr.

Hvor arbejdsgiveren yder fri kost, nedsættes fradragene til 30 kr. pr. døgn for andre merudgifter ved rejsen end merudgifter til kost og logi.

For rejsedage, der ikke er forbundet med overnatning, indrømmes fradrag efter reglerne for udearbejde.

Modtager den skattepligtige udepenge, der er fastsat ved faglig overenskomst, kan halvdelen fradrages for merudgifter til forplejning, befordring m.v.

De nævnte standardfradrag gives uden dokumentation for de faktiske udgifter til forplejning m.v., medens større fradrag alene kan indrømmes efter dokumentation af (mer)udgiften.

Eventuelle befordringsudgifter til rejsen kan fratrækkes efter reglerne for skiftende arbejdssteder.

Hans Westerberg

M.O. Østergaard

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →