Statsskattedirektoratets cirkulære vedr. Feriegodtgørelse og ferie med løn (*1)
Statutory Text (2 Articles)
Statsskattedirektoratets cirkulære vedr. Feriegodtgørelse og ferie med løn (*1)
Feriegodtgørelse
Arbejdsgiveren kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fratrække feriegodtgørelse, der vedrører regnskabsåret, og som skal godskrives lønmodtagere ved indklæbning af feriemærker i feriemærkebøger, udskrivning af feriekort m.v.
Løn under ferie
Arbejdsgiveren kan fratrække løn under ferie for funktionærer og andre, der har ret til ferie med løn, samt den i årets løb stedfundne stigning i skyldige feriepenge. Modsvarende indtægtsføres eventuelt fald i feriepengeforpligtelsen.
Den, der har valgt at foretage fradrag for forpligtelsen til at yde løn under ferie, kan ikke ved indkomstopgørelsen for senere indkomstår undlade at tage hensyn hertil.
Feriepengeforpligtelsen udgør det samlede beløb, der er optjent ved regnskabsårets udløb af de på dette tidspunkt ansatte med ret til løn under ferie.
De skyldige feriepenge kan enten fradrages med summen af den beregnede feriepengeforpligtelse for hver enkelt medarbejder, eller sumarisk som en procentdel af den i regnskabsåret til de pågældende udbetalte løn, herunder løn under afholdt ferie.
Ligningsrådet har vedtaget, at satserne ved den summariske opgørelse for indkomståret 1979 forbliver uændrede i forhold til indkomståret 1978, hvor satserne var fastsat til 9,50% af den i regnskabsåret udbetalte løn. For arbejdsgivere med nedennævnte regnskabsår anvendes dog i stedet for 9,50% følgende procenter
1/2 - 31/1 .................................................. 10,50% 1/3 - 28/2 .................................................. 11,50% 1/4 - 31/3 .................................................. 12,50% 1/5 - 30/4 .................................................. 11,50% 1/6 - 31/5 .................................................. 10,50%
Under hensyn til, at feriegodtgørelsesprocenten pr. 1. september 1979 er forhøjet fra 10 til 12,50, har ligningsrådet med virkning fra og med indkomståret 1980 vedtaget følgende satsændringer
For arbejdsgivere, der anvender kalenderåret som regnskabsår, samt for arbejdsgivere, der anvender regnskabsåret 1/12 - 30/11, kan feriepengeforpligtelsen ved regnskabsårets udgang til ansatte med ret til ferie med løn opgøres summarisk til 12% af den i regnskabsåret til de pågældende udbetalte løn, herunder løn under afholdt ferie.
For arbejdsgivere med nedennævnte regnskabsår anvendes i stedet for 12% følgende procenter
1/2 - 31/1 ................................................ 13,50% 1/3 - 28/2 ................................................ 13,50% 1/4 - 31/3 ................................................ 13,50% 1/5 - 30/4 ................................................ 15,50% 1/6 - 31/5 ................................................ 15,50% 1/7 - 30/6 ................................................ 15,50% 1/8 - 31/7 ................................................ 10,50% 1/9 - 31/8 ................................................ 10,50% 1/10 - 30/9 ................................................ 10,50% 1/11 - 31/10 ................................................ 10,50%
Arbejdsgivere kan ved udgangen af hvert enkelt indkomstår frit vælge mellem en konkret opgørelse og den mere summariske opgørelse.
Hans Westerberg
Jytte Christensen
Ingen