Legislator Case Law & Legislation
C19801728032 DK

Meddelelse om alm. vilkår for gennemførelse af drifts- og vedligeholdelsesarbejder samt mindre anlægsarbejder på hovedlandeveje incl. motorveje

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Meddelelse 1980 17280 Historic

Meddelelse om alm. vilkår for gennemførelse af drifts- og vedligeholdelsesarbejder samt mindre anlægsarbejder på hovedlandeveje incl. motorveje

Hermed fremsendes Almindelige vilkår for gennemførelse af drift- og vedligeholdelsesarbejder samt mindre anlægsarbejder på hovedlandeveje, inklusive motorveje.

Meddelelsen er godkendt af gruppen vedrørende eventuel rationalisering af sagsbehandling inden for samarbejdsaftalen om bestyrelse af hovedlandeveje.

Meddelelse nr. 013 træder i stedet for »Almindelige vilkår for udførelse af vedligeholdelsesarbejder og mindre anlægsarbejder på hovedlandeveje, inklusive motorveje« af 1. juni 1975 med tilhørende ændring af afsnit 8 af 12. april 1978.

Yderligere eksemplarer vil kunne rekvireres ved henvendelse til

Vejdirektoratet

Anlægs- og driftsområdet

Sagskoordinationskontoret

Postboks 2169

1016 København K.

Tlf.: (01) 11 33 38.

Genpart af nærværende skrivelse med tilhørende bilag er tilsendt amtskommunens/kommunens tekniske forvaltning.

P.D.V.

AAGE ANDERSEN

OVERINGENIØR

MEDDELELSE

Nr. 013

ALMINDELIGE VILKÅR for gennemførelse af

DRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESARBEJDER SAMT MINDRE ANLÆGSARBEJDER på hovedlandeveje, inklusive motorveje.

INDHOLD

1. ADMINISTRATIVE BESTEMMELSER

1.1 Projektering

1.2 Udbydelse og licitation

1.3 Udførelse

1.4 Berigtigelse m.v.

1.5 Tilsyn

2. TEKNISKE BESTEMMELSER

2.1 Alment

1. ADMINISTRATIVE BESTEMMELSER

1.1 Projektering

1. Forinden et projekt udarbejdes skal projektets omfang, samt medvirken af fremmed teknisk bistand, aftales med Vejdirektoratet.

2. Honoraraftale med rådgivende firmaer skal udarbejdes efter Almindelige bestemmelser for teknisk rådgivning og bistand (ABR 75) med tilhørende specialnorm (Sp.A. 74) samt i henhold til Vejdirektoratets cirkulæreskrivelse om og paradigmaer for honoraraftaler.

1.2 Udbydelse og licitation.

1. For arbejder, som ikke udføres ved amtsrådets/kommunalbestyrelsens egen foranstaltning, men overdrages til entreprenører, gælder følgende

Arbejder skal udbydes i offentlig licitation til fast pris og fast tid og på grundlag af ministeriet for offentlige arbejders »Almindelige betingelser for arbejde og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed« (AB 72) af 29. november 1972, samt Vejdirektoratets supplerende bestemmelser (ABT) hertil af januar 1978 med tilhørende paradigma for »Særlige betingelser og Paradigma for særlige arbejdsbeskrivelser alment« (SB-P og SAB-P alment af januar 1978).

Et arbejde kan udbydes i bunden licitation, når særlige forhold taler herfor. Ved bunden licitation skal der indbydes 5 firmaer, undtagelsesvis dog mindst 3 firmaer. Der skal i hvert enkelt tilfælde foreligge aftale med Vejdirektoratet herom.

Ved udbydelse af standere og galger til afmærkning skal fængselsvæsenet altid være blandt tilbudsgiverne.

Ved licitationen skal det billigste konditionsmæssige tilbud antages, medmindre tilbudsgiveren må formenes at være ude af stand til at udføre arbejdet i tilfredsstillende kvalitet, på hensigtsmæssig måde eller i rette tid. Vejdirektoratets godkendelse skal indhentes, såfremt amtsrådet/kommunalbestyrelsen ønsker at antage et andet end det billigste tilbud.

Fortegnelsen over de ved licitationen indkomne tilbud med angivelse af de antagne tilbud indsendes til Vejdirektoratet til orientering.

Asfaltarbejder og skiltearbejder, der kun omfatter jordtavler, med en totaludgift på under 50.000 kr. (prisniveau 1. januar 1980) kan af amtsrådet/kommunalbestyrelsen bortgives efter indhentet underhåndsbud og eventuelt i regning uden forelæggelse for Vejdirektoratet.

Øvrige arbejder kan bortgives på samme måde, såfremt totaludgiften er under 100.00 kr. (prisniveau 1. januar 1980) og asfaltandelen er under 50.000 kr. (prisniveau 1. januar 1980).

2. Bortset fra de nedenfor under a. og b. nævnte tilfælde skal materialeleverancer over 50.000 kr. (prisniveau 1. januar 1980) udbydes i licitation efter samme retningslinier som angivet under pkt. 1.2.1. Fravigelse heraf må kun ske efter aftale med Vejdirektoratet.

a. Betonvarer samt asfaltmaterialer til lapning og opretning, indkøbt til priser, der ikke overstiger de priser, der er godkendt af eller anmeldt til Monopoltilsynet.

b. Vejsalt, grusgravsmaterialer, stribemaling - såfremt disse materialer indkøbes efter indhentede priser fra flere leverandører, således at amtsrådet/kommunalbestyrelsen har et rimeligt grundlag for at foretage en bedømmelse af kvalitet og pris.

Såfremt disse leverancer udelukkende er indkøbt til hovedlandeveje og ikke til fællesbrug for hovedlandeveje og landeveje eller kommuneveje, skal leverancer over 50.000 kr. (prisniveau 1. januar 1980) dog forelægges Vejdirektoratet til godkendelse.

3. Aftaler med Vognmænd om, at disse kører til priser, der er under eller lig de priser, der er godkendt af Monopoltilsynet, er undtaget fra godkendelse af Vejdirektoratet. Aftaler om kørsel i forbindelse med vintervedligeholdelse skal indberettes til Vejdirektoratet, såfremt de ikke er i overensstemmelse med standardaftale mellem Amtsrådsforeningen og Landsforeningen af Danske Vognmænd (LDV).

4. Leverancer og ydelser, som ikke er nævnt i det foregående, kan uden særlig godkendelse af Vejdirektoratet afregnes med en pris, svarende til den af amtsrådet/kommunalbestyrelsen normalt betalte, herunder specielt de på stedet gældende lejesatser for større materiel.

1.3 Udførelse.

1. Arbejdet udføres i overensstemmelse med det af Vejdirektoratet godkendte projekt og udføres indenfor den aftalte tidsramme. Såvidt det er muligt gennemføres arbejdet også i vintermånederne.

Arbejdet udføres enten ved amtsrådets/kommunalbestyrelsens egen foranstaltning eller overdrages til entreprenør.

Såfremt et arbejde giver anledning til særlige problemer eller har medført garantiforlængelser o.lign. skal Vejdirektoratet underrettes.

1.4 Berigtigelse m.v.

1. Efter afslutning af vejarbejdet påhviler det amtsrådet/kommunalbestyrelsen om fornødent at indsende forslag til ændringer i hovedlandevejsfortegnelsen og adgangsfortegnelsen, samt at drage omsorg for, at de fremtidige grænser for arbejdet berigtiges matrikulært og tingbogsmæssigt, og at fornøden tinglysning af servitutter og lignende (herunder ændrede byggelinier) finder sted.

Iøvrigt henvises der til MEDDELELSE nr. 006.03. Drift og vedligeholdelse. Overdragelse af anlæg'.

1.5 Tilsyn

Ved arbejde der udføres med entreprenør fremsendes byggemødereferater til Vejdirektoratet, såfremt der fremsættes ønske herom.

2. TEKNISKE BESTEMMELSER.

2.1 Alment

Tekniske bestemmelser vil fremgå af MEDDELELSE NR: 014.

Eventuelle dispensationer fra de i vejreglerne angivne retningslinier meddeles Vejdirektoratet.

P.D.V.

AAGE ANDERSEN

OVERINGENIØR

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →