Legislator Case Law & Legislation
C19801727509 DK

Cirkulære om vejregler for beplantning

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1980 17275 Historic

Cirkulære om vejregler for beplantning

Hermed udsendes vejregler for beplantning udarbejdet ved vejregeludvalgets foranstaltning. Reglerne er fastsat i medfør af § 6 i lov om offentlige veje (lovbekendtgørelse nr. 585 af 20. november 1975).

Reglerne indeholder bestemmelse om placering af beplantning, specielt træer, på offentlige vejareal samt bestemmelser om planlægning, projektering, anlæg og vedligeholdelse af beplantning på offentlige veje.

Reglerne indeholder vejledninger og retningslinier, men ikke bestemmelser, der er bindende for vejbestyrelserne. Man skal dog i tilknytning til retningslinien i vejregelhæftets side 1 om træers placering i forhold til kørebanekanten henstille til vejbestyrelserne, at der i forbindelse med en eventuel beslutning om at anvende en mindre afstand i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret vurdering af de færdselssikkerhedsmæssige konsekvenser af beslutningen, og at der i tilknytning hertil træffes beslutning om etablering af fornødne sikkerhedsmæssige afværgeforanstaltninger f.eks. hastighedsbegrænsning.

Samtidig md udsendelsen af vejreglerne udsender vejdirektoratet et informationshæfte om beplantning, der indeholder en nærmere redegørelse for problemerne omkring beplantning langs veje og derfor naturligt bør anvendes i forbindelse med de hermed udsendte vejregler. Hæftet kan rekvireres i vejdirektoratet, Havnegade 23, postboks 2169, 1016 København K., telefon (01) 11 33 38.

Formålet med vejreglerne og informationshæftet er at give vejbestyrelserne orientering om de foreliggende muligheder for at anvende beplantning langs vejene til at forbedre de færdselssikkerhedsmæssige forhold ved forbedring af den optiske føring, værne mod blænding, fejlkørsel, sidevind og sne til at forbedre et vejanlægs miljømæssige og æstetiske kvaliteter. Forudsætningen for anvendelse af beplantning er dog, at der tages fornødent hensyn til de uheldige konsekvenser, der er forbundet med, at nogle ulykker, hvor et køretøj rammer et træ, vil forløbe alvorligere, end hvis der ikke havde været nogen træbevoksning.

Anvendelse af reglerne må forventes at medføre en reduktion af personskaderne, idet reglerne sigter på at fremme den beplantning, som vil forbedre færdselssikkerheden.

Ministeriet for offentlige arbejder, den 4. marts 1980

J. Risgaard Knudsen

/Leif Larsen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →