Legislator Case Law & Legislation
C19801671154 DK

Skrivelse om pensaopgivelser for voksne privatister. (Til samtlige amtsråd, Københavns og Frederiksberg kommune samt alle amtskommunale enkeltfagskurser)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Skrivelse 1980 16711 Historic

Skrivelse om pensaopgivelser for voksne privatister.

(Til samtlige amtsråd, Københavns og Frederiksberg kommune samt alle

amtskommunale enkeltfagskurser)

For an forenkle og effektivisere behandlingen af ansøgninger fra voksne privatister og for at sikre, at voksne ansøgere kommer til at aflægge prøve sammen med aldersmæssigt ligestillede, udsendte direktoratet den 29. januar en skrivelse om en ændret fremgangsmåde ved behandling af ansøgninger fra voksne privatister, der ønsker at aflægge folkeskolens afgangsprøve eller folkeskolens udvidede afgangsprøve i et eller flere fag i henhold til § 8 i »Bekendtgørelse om folkeskolens afsluttende prøver m.v.« af 8. marts 1977.

Det er direktoratets opfattelse, at den ændrede praksis stort set har virket tilfredsstillende i forbindelse med den ordinære prøve i maj-juni 1980, men for så vidt angår pensaopgivelser for privatister har ordningen dog ikke i alle tilfælde fungeret, som det kunne ønskes.

Forud for de mundtlige prøver skal privatister aflevere pensaopgivelser for hvert af de fag, hvori prøven skal aflægges.

For at skabe ensartethed for privatister og ikke-privatister skal enkeltfagskurserne fra prøveterminen maj-juni 1981 benytte følgende fremgangsmåde, hvor det drejer sig om tekstopgivelser til de mundtlige prøver for privatister

Kurset forsyner privatisten med et sæt af de godkendte skemaer til tekstopgivelser. Der skal udleveres et skema for hvert fag, han eller hun ønsker at aflægge prøve i.

Kurset er privatisten behjælpelig med at udfylde skemaerne.

I rubrikken »skolens/kursets navn« skrives såvel privatistens som kursets navn samt ordet »privatist«.

Kurset påser, at tekstopgivelserne for hvert fag er i overensstemmelse med de krav, der er anført i undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 88 af 8. marts 1977 samt i bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om folkeskolens afsluttende prøver m.v. af 8. oktober 1979.

Er lederen af kurset af den opfattelse, at ovennævnte krav ikke er opfyldt, meddeles det privatisten, at denne ikke kan aflægge prøve i det pågældende fag med mindre tekstopgivelserne bringes i overensstemmelse med de prøvekrav, der gælder for faget.

Privatistens tekstopgivelse indsendes inden 1. april til direktoratet sammen med kursets øvrige tekstopgivelser.

For privatister udfylder kurset et sæt karakterlister for hvert fag. I rubrikken »klasse/hold« anføres ordet »privatist(er)».

Karakterlister med indberetning af privatisternes prøvekarakterer indsendes inden 1. juli til direktoratet sammen med kursets øvrige indberetninger af års- og prøvekarakterer.

Undervisningsministeriet, direktoratet for folkeskolen,

folkeoplysning, seminarier m.v., den 12. december 1980.

P.D.V.

Johan Engelhardt

undervisningsinspektør

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →