Legislator Case Law & Legislation
C19801531532 DK

Meddelelse vedrørende opbevaring af røntgenbilleder (Til samtlige amtsråd)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Meddelelse 1980 15315 Valid

Meddelelse vedrørende opbevaring af røntgenbilleder

(Til samtlige amtsråd)

Ifølge hidtidig fortolkning af lægelovens § 13, stk. 2 og 3, har sygehuse og klinikkers pligt til at opbevare journaler i mindst 10 år også omfattet røntgenfilm, med dem modifikation, at har det drejet sig om ubrugelige eller i øvrigt meget dårlige røntgenfilm, kunne man på et tidligere tidspunkt overveje at kassere dem, hvis man på anden vis kunne erstatte den ved røntgenfilmen foretagne beskrivelse af patienten, f.eks. ved røntgenbeskrivelser.

Da det igennem årene ved forespørglser til sundhedsstyrelsen har vist sig at være et stadig stigende problem at efterkomme kravet om en 10 årig opbevaring af røntgenbilleder og da en ubetinget opbevaringspligt i alle tilfælde efter sundhedsstyrelsens opfattelse ikke findes hensigtsmæssig, har sundhedsstyrelsen fundet anledning til at revurdere den tidligere anlagte fortolkning af lægelovens § 13, stk. 2 og 3, for så vidt angår opbevaring af røntgenfilm.

Sundhedsstyrelsen finder herefter anledning til at udtale, at opbevaring af røntgenbilleder bør ske efter en lægelig vurdering af, hvad der i hvert enkelt tilfælde ud fra et behandlingsmæssigt synspunkt er behov for, dog skal sundhedsstyrelsen anbefale, at opbevaringstiden bliver på mindst 5 år.

Hvor der er tale om en serie røntgenbilleder, finder sundhedsstyrelsen det tilstrækkeligt, at man sorterer de relevante billeder fra, og alene opbevarer disse tilligemed en adækvat beskrivelse. Vurderingen af, hvad der er relevant, beror på et lægelige skøn og vil ikke alene omfatte billeder, der viser afvigelser fra det normale.

For så vidt angår opbevaring af røntgenbilleder af videnskabelige grunde finder sundhedsstyrelsen det må bero på en konkret vurdering af projektets art, hvad der skal opbevares og hvor længe.

P.D.V.

Michael von Magnus

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →