Sundhedsstyrelsens cirkulære om embedslægeinstitutionernes indsamling og bearbejdning af medicinalstatistiske oplysninger samt om udarbejdelse af årsberetning om embedslægeinstitutionens virksomhed.

Sundhedsstyrelsens cirkulære om embedslægeinstitutionernes indsamling og bearbejdning af medicinalstatistiske oplysninger samt om udarbejdelse af årsberetning om embedslægeinstitutionens virksomhed.

I medfør af § 16 i indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 474 af 19. september 1974 om embedslægeinstitutionernes virksomhed og § 14 i indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 475 af samme dato om stadslægeembedet i København fastsættes følgende

Ifølge § 16 litra a, b og c i bekendtgørelse nr. 474 skal embedslægeinstitutionen til sundhedsstyrelsen indberette om de sundhedsmæssige forhold i amtsrådskredsen, indsamle og bearbejde medicinalstatistiske oplysninger smat udarbejde en årlig indberetning om institutionens virksomhed. Bortset fra bestemmelsen om den årlige indberetning gælder tilsvarende regler for stadslægeembedet i København, jfr. afsnit I og II nedenfor

I. STATISTISKE INDBERETNINGER.

1. FØDSELSANMELDELSER OG DØDSATTESTER.

A. FØDSELSANMELDELSER.

Siden 1884 har der i den af sundhedskollegiet, nu sundhedsstyrelsen, udgivne »Medicinalberetning for Kongeriget Danmark« været offentliggjort skematiske uddrag af jordemødrenes fødselsprotokoller. Siden 1910 har jordemødrene sendt en anmeldelse om hver fødsel i hele landet (mod tidligere kun i købstæderne) til ministerialbogsføreren. De her indsendte oplysninger har siden 1931 været grundlag for statistisk bearbejdning i Det statistiske Departement, nu Danmarks Statistik.

Jordemødrene er i henhold til lov nr. 671 af 13. december 1978 om jordemødre forpligtede til at afgive de indberetninger og anmeldelser, som af hensyn til den offentlige sundhedspleje afkræves dem af sundhedsmyndighederne.

Siden 1. januar 1968 har jordemødrene indsendt individualanmeldelser til sundhedsstyrelsen ved fødsler i Danmark. Disse fødselsanmeldelser udfyldes af jordemoderen (eller lægen, hvis en jordemoder ikke har medvirket ved fødslen) for ethvert levendefødt barn, dvs. et barn, der efter fødslen har vist tegn på liv, uanset fødselsvægt og svangerskabslængde. Fødselsanmeldelsen anvendes tillige for dødfødte børn, dvs. børn, der fødes efter udgangen af 28. svangerskabsuge, men uden at vise tegn på liv. Hvis barnet er dødfødt, udfyldes tillige en dødsattest, se herom senere.

Fra 1. januar 1978 består fødselsanmeldelsen af to blanketter, en civil og en medicinsk, der er forsynet med enslydende løbenummer.

Den jordemoder, der udfylder fødselsanmeldelsen, indsender den civile blanket til sognepræsten, i Sønderjylland personregisterføreren, i moderens bopælskommune. Herfra videresendes blanketten til embedslægeinstitutionen i moderens bopælsamt inden 14 dage efter udgangen af fødselsmåneden. Genparter af den civile blanket sendes af jordemoderen til sundhedsplejersken, de sociale myndigheder i bopælskommunen og den ledende jordemoder i bopælsamtet, medens en genpart forbliver i jordemodercentret. Den medicinske blanket sendes direkte af jordemoderen til embedslægeinstitutionen i moderens bopælsamt senest 8 dage efter udgangen af fødselsmåneden. Genparter af denne blanket tilsendes de samme myndigheder, som modtager genpart af den civile blanket, bortset fra de sociale myndigheder.

Den civile og den medicinske blanket vedrørende samme barn samles i embedslægeinstitutionen, der efter gennemsyn og afhjælpning af eventuelle fejl og mangler ved udfyldelsen indsender den samlede fødselsanmeldelse til sundhedsstyrelsen inden 20 dage efter udgangen af fødselsmåneden.

På dette grundlag udarbejder og offentliggør styrelsen en medicinsk fødselsstatistik for landet som helhed. Samtlige fødselsanmeldelser mikrofotograferes, og disse film opbevares i sundhedsstyrelsen.

B. DØDSATTESTER.

Siden 1832 har der i Danmark været udfærdiget dødsattester ved ethvert dødsfald, og siden 1871 har disse attester været grundlag for en landsdækkende statistik, udarbejdet af sundhedskollegiet, senere sundhedsstyrelsen. De nugældende bestemmelser findes i lov nr. 279 af 26. maj 1976 om ligsyn m.v., hvorefter der ved ethvert dødsfald skal foretages ligsyn og udstedes dødsattest af en læge, jfr. sundhedsstyrelsens cirkulære af 10. marts 1977 om ligsyn og udstedelse af dødsattester m.v.

Dødsattesterne anvendes ved samtlige dødsfald i Danmark, herunder for dødfødte børn, dvs. børn der fødes efter udgangen af 28. svangerskabsuge uden at vise tegn på liv.

Dødsattesten afleveres af de pårørende til begravelsesmyndigheden, dvs. sognepræsten i afdødes bopælskommune. Efter dødsfaldets registrering i ministerialbogen, i Sønderjylland personregistret, sendes dødsattesterne af registreringsmyndighederne til embedslægeinstitutionen inden 14 dage efter udløbet af dødsmåneden.

Embedslægeinstitutionen åbner og gennemser dødsattesterne. Efter at fejl og mangler er afhjulpet, indsendes attesterne til sundhedsstyrelsen inden 20 dage efter udløbet af dødsmåneden.

På dette grundlag udarbejder og offentliggør sundhedsstyrelsen en dødsårsagsstatistik for landet som helhed. Samtlige dødsattester mikrofotograferes, og disse film opbevares i sundhedsstyrelsen, hvor de danner grundlag for »Centralkartoteket for døde«.

2. INDBERETNINGER OM MEDICINALPERSONERS VIRKSOMHED.

A. SKOLELÆGENS ÅRSBERETNING.

I lov nr. 413 af 12. juli 1946 om skolelæger bestemtes, at der i enhver skole skulle føres kontrol med børnenes sundhedstilstand ved en skolelæge. I sundhedsstyrelsens instruks for embedslægers og skolelægers indbyrdes virksomhed af 14. februar 1947 fastsattes, at skolelægen skulle udarbejde og indsende til amtslægen en skematisk oversigt over sin virksomhed. Amtslægen bearbejdede og videresendte da denne til sundhedsstyrelsen sammen med medicinalberetningen.

Efter den nugældende lov om skolelægeordning, lov nr. 266 af 7. juni 1972, er kommunalbestyrelser og amtsråd forpligtede til efter regler fastsat af sundhedsstyrelsen at give oplysninger i medfør af loven, ligesom retningslinier for tilrettelæggelsen af undersøgelserne efter lovens §§ 1 og 2 fastsættes af sundhedsstyrelsen.

Af sundhedsstyrelsens vejledende retningslinier vedrørende tilrettelæggelse af skolelægeordningen af 22. august 1972 fremgår, at skolelægen skal udarbejde en årsberetning for hver skole. Årsberetningen fremsendes nu til social- og sundhedsudvalget i kommunen, som videresender skemaet for det foregående skoleår til embedslægeinstitutionen eller skoleoverlægen, hvor en sådan findes, senest 15. september.

Embedslægeinstitutionen eller skoleoverlægen indsender efter gennemsyn og forsynet med eventuelle kommentarer skemaet til sundhedsstyrelsen inden udgangen af september måned i det år, hvor det indberettede skoleår udløber.

Indberetningen udfærdiges på et af sundhedsstyrelsen godkendt skema, der første gang er anvendt for skoleåret 1973/74. På grundlag af de indsendte årsberetninger udarbejder og offentliggør sundhedsstyrelsen en landsdækkende statistik over skolelægernes virksomhed.

Skolelægeordningens indhold og tilrettelæggelse er for tiden under overvejelse i et af sundhedsstyrelsen nedsat udvalg, hvilket evt. kan medføre ændringer i skolelægens årsberetning.

B. SUNDHEDSPLEJERSKEORDNING.

I henhold til lov nr. 85 af 31. marts 1937 om bekæmpelse af sygelighed og dødelighed blandt børn i det første leveår udsendtes i 1937 for første gang retningslinier for tilrettelæggelse og godkendelse af sundhedspeljerskeordninger fra indenrigsministeriet (til kommunalbestyrelser) og sundhedsstyrelsen (til embedslægerne).

I januar 1938 udsendtes af sundhedsstyrelsen og Den almindelige danske lægeforenings hygiejnekomite en generel vejledning vedrørende gennemførelsen af loven, herunder mønsterinstruks og bemærkninger angående journalføringen.

I denne mønsterinstruks fastsattes, at sundhedsplejersken hver måned skulle afgive en skematisk indberetning om sin virksomhed til embedslægen. På baggrund af disse indberetninger udarbejdede sundhedsstyrelsen en landsstatistik.

Ved den nugældende lov nr. 409 af 13. juni 1973 om sundhedsplejerskeordninger er det gjort obligatorisk for kommunerne at oprette sundhedsplejerskeordninger. Loven trådte i kraft 1. april 1974. I henhold til denne lov er kommunalbestyrelser og amtsråd forpligtede til efter regler fastsat af sundhedsstyrelsen at give oplysninger om virksomheden i medfør af loven.

Ved samme lov udvidedes sundhedsplejerskeordningen, således at den nu omfatter børn, der er under den undervisningspligtige alder og ikke går i børnehaveklasse, især med sigte på børn med særlige behov, ligesom der åbnes mulighed for, at ordningen kan omfatte andre aldersgrupper.

I henhold til sundhedssstyrelsens retningslinier af juli 1974 for tilrettelæggelse af sundhedsplejerskeordninger skal sundhedsplejersken føre journal over børn under tilsyn og afgive en skematisk indberetning om sin virksomhed.

Fra 1. juli 1980 er der anvendt et nyt journal- og indberetningsskema. På grundlag af sundhedsplejerskens oplysninger til kommunens social- og sundhedsforvaltning udarbejder denne en månedsberetning om den samlede sundhedsplejerskevirksomhed i kommunen. Beretningen tilsendes embedslægeinstitutionen, sundhedsstyrelsen og amtsrådet.

På grundlag af disse månedsindberetninger udarbejder og offentliggør sundhedsstyrelsen en årsstatistik for landet som helhed.

C. HJEMMESYGEPLEJERSKEORDNING.

Ved lov af 20. maj 1933 om offentlig forsorg pålagdes der kommunerne pligt til at drage omsorg for en forsvarlig ordning af sygeplejen i kommunen. Dette var de første lovregler om hjemmesygeplejens forhold.

Ved lov nr. 79 af 29. marts 1957 om hjemmesygepleje fastlagdes hjemmesygeplejen i princippet som en kommunal foranstaltning som en del af det almindelige sundhedsvæsen. Hjemmesygeplejeordningen overflyttedes samtidig fra socialministeriets til indenrigsministeriets område. I indenrigsministeriets cirkulære af 30. september 1959 om mønsterinstruks for hjemmesygeplejersker, fremskaffelse af statistiske oplysninger m.v. fastsattes hjemmesygeplejerskens pligt til at indberette til kommunalbestyrelsen (gennem den ansættende myndighed) om sin virksomhed, på særlige blanketter, efter sundhedsstyrelsens vejledning.

Efter den nugældende lov nr. 408 af 13. juni 1973 om hjemmesygeplejerskeordninger, som ændret ved lov nr. 143 af 4. april 1979, påhviler det kommunerne at administrere hjemmesygeplejerskeordningen. I henhold til denne lov er kommunalbestyrelser og amtsråd forpligtede til (§ 4) efter regler fastsat af sundhedsstyrelsen at give oplysninger om virksomheden efter loven.

Hjemmesygeplejen omfatter alle personer, der opholder sig i kommunen.

I henhold til sundhedsstyrelsens retningslinier af juli 1974 for tilrettelæggelse af hjemmesygeplejerskeordninger skal hjemmesygeplejersken føre en journal over den enkelte petient og afgive en skematisk indberetning om sin virksomhed.

Fra 1. juli 1980 er der anvendt et nyt journal- og indberetningsskema.

På grundlag af hjemmesygeplejerskens oplysninger til kommunernes social- og sundhedsforvaltning udarbejder denne en månedsberetning for den samlede hjemmesygeplejerskevirksomhed i kommunen. Beretningen tilsendes embedslægeinstitutionen, sundhedsstyrelsen og amtsrådet.

På grundlag af disse månedsberetninger udarbejder og offentliggør sunhedsstyrelsen en årsstatistik for landet som helhed.

II. ADMINISTRATIVE INDBERETNINGER M.V. TIL EMBEDSLÆGEINSTITUTIONEN.

Dette afsnit vedrører kun individual-anmeldelser, dvs. indberetninger m.v. vedrørende enkeltpersoner.

A. METADONORDINATION.

Ifølge sundhedsstyrelsens cirkulære af 15. juni 1980 om lægers ordination af afhængighedsskabende (euforiserende) stoffer skal enhver læge, herunder den for en sygehusafdeling eller anden behandlingsinstitution ansvarlige overlæge/læge, der iværksætter metadonordination til en stofmisbruger, indberette herom til embedslægeinstitution/stadslægen og sundhedsstyrelsen ved anvendelse af en særlig blanket. Cirkulæret giver nærmere retningslinier for, hvornår læger iøvrigt bør underrette embedslægeinstitutionen om ordinationer af euforiserende lægemidler. Ved cirkulære af 15. oktober 1980 er pligten udvidet til månedlige indberetninger, så længe patienten er under behandling med metadon.

B. DISPENSATION FRA PLIGT TIL AT ANVENDE SIKKERHEDSSELE.

Ved sundhedsstyrelsens instruks af 5. december 1975 til landets læger om dispensation fra pligt til at anvende sikkerhedssele er det pålagt læger, der udfærdiger dispensation, at indsende genpart heraf til embedslægeinstitutionen med angivelse af årsagen til fritagelsen. Finder lægen, at den påberåbte helbredsmæssige mangel ikke er tilstrækkelig til at imødekomme en dispensationsbegæring, kan den pågældende henvises til embedslægen, der træffer afgørelse i sagen og udfærdiger eventuel dispensationsattest mod det fastsatte honorar. Institutionen skal gennemgå de indsendte attestkopier og videresende dem til sundhedsstyrelsen.

C. DISPENSATION FRA PLIGT TIL AT ANVENDE STYRTHJELM.

Ved sundhedsstyrelsens instruks af 10. december 1976 om dispensation fra pligten til at anvende styrthjelm under kørsel med motorcykel og knallert er det pålagt læger, der udfærdiger dispensation, at indsende genpart heraf til embedslægeinstitutionen med angivelse af årsagen til fritagelsen. Finder lægen, at den påberåbte helbredsmæssige mangel ikke er tilstrækkelig til at imødekomme en dispensationsbegæring, kan den pågældende henvises til embedslægen, der træffer afgørelse i sagen og udfærdiger eventuel dispensationsattest mod det fastsatte honorar. Institutionen skal gennemgå de indsendte attestkopier og videresende dem til sundhedsstyrelsen.

D. ANMELDELSE AF SÆRLIGT SMITSOMME SYGDOMME.

I henhold til sundhedsstyrelsens cirkulære af 7. december 1979 om lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme m.v. skal en række alvorlige sygdomme anmeldes på en særlig blanket. Der er hovedsagelig tale om akutte infektionssygdomme. Alment farlige sygdomme skal anmeldes både telefonisk og skriftligt. Hvilke sygdomme, der er tale om, fremgår af loven om foranstaltninger mod smitsomme sygdomme (lov nr. 114 af 21. marts 1979).

Enhver læge, der får en patient med en af de i loven (og cirkulæret) omhandlede sygdomme skal anmelde dette til embedslægeinstitutionen, sundhedsstyrelsen og epidemiologisk afdeling på statens seruminstitut.

E. TUBERKULOSEANMELDELSER.

I medfør af sundhedsstyrelsens cirkulære af 1. juni 1975 om tuberkuloseundersøgelse skal enhver læge, der stiller diagnosen tuberkulose, indberette tilfældet til den stedlige lungeklinik, som videresender indberetningen til Dansk institut for klinisk epidemiologi. Dette underretter den embedslægeinstitution, i hvis kreds patienten har bopæl eller opholder sig.

Ligeledes skal en læge, der foretager ligsyn over en person, der er angrebet af smittefarlig tuberkulose, anmelde dødsfaldet til embedslægeinstitutionen på dødsstedet. Embedslægeinstitutionen underretter epidemikommissionen herom.

Det nævnte cirkulære er for tiden under revision, men det forventes ikke, at der sker væsentlige ændringer i ovennævnte bestemmelser.

F. ANMELDELSE AF RABIESBEFÆNGTE DYR.

Efter aftale mellem sundhedsstyrelsen og veterinærdirektoratet udsender dette meddelelser til vedkommende embedslægeinstitution om tilfælde, hvor statens veterinære serumlaboratorium påviser rabiesvirus hos indsendte dyr.

G. HELBREDSERKLÆRINGER VEDRØRENDE ANSATTE På EKSPORTSLAGTERIER M.V.

I medfør af landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 27 af 30. januar 1962 om helbredskontrol med personer beskæftiget ved eksportslagterier og andre virksomheder autoriseret til eksport af kød og kødprodukter skal enhver af de pågældende virksomheder drage omsorg for, at der for alt personale, der beskæftiges med uemballerede kødprodukter, inden 14 dage efter ansættelsen udfærdiges en erklæring om personlige data og helbredstilstand. Erklæringen, (der er gyldig for hele ansættelsesperioden), afgives af den pågældendes læge og sendes af denne til embedslægeinstitutionen, som afgør, om erklæringen kan anses for tilfredsstillende med hensyn til den pågældendes varetagelse af arbejdet, giver påtegning herom og videresender erklæringen til virksomheden. I tvivlstilfælde afgør embedslægen, med hvilket arbejde en person kan beskæftiges, såfremt helbredserklæringen ikke måtte være fuldt tilfredsstillende. Ved de 2 årlige inspektioner af virksomheden efterser embedslægen erklæringerne og taler i fornødent omfang med virksomhedens ledelse, den kontrollerende dyrlæge og personale omfattet af helbredskontrollen. Embedslægen vejleder virksomheden om reglerne for, at personer, der har haft visse i bekendtgørelsen nævnte lidelser, afleverer lægeerklæring for, at arbejdet må genoptages.

H. HELBREDSERKLÆRINGER VEDRØRENDE PERSONER BESKÆFTIGET VED FJERKRÆSLAGTERIER OG -KONSERVESFABRIKKER.

I medfør af landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 397 af 29. juni 1973 om helbredskontrol med personer beskæftiget ved fjerkræslagterier og -konservesfabrikker skal personer, der på de til eksport til EF-medlemslande autoriserede fjerkræeksportslagterier eller -konservesfabrikker kommer i berøring med fjerkrækød, gennemgå en helbredskontrol og i denne forbindelse afgive en erklæring om personlige data og helbredstilstand. Erklæringen påtegnes af den pågældendes egen læge og sendes af denne til embedslægeinstitutionen, som afgør, om erklæringen kan anses for tilfredsstillende med hensyn til den pågældendes varetagelse af arbejdet, giver påtegning herom og videresender erklæringen til virksomheden. I tvivlstilfælde afgør embedslægen, med hvilket arbejde en person kan beskæftiges, såfremt helbredserklæringen ikke måtte være fuldt tilfredsstillende. Erklæringen har gyldighed i 1 år og skal derefter fornys. Ved de 2 årlige inspektioner af virksomheden efterser embedslægen erklæringerne og taler i fornødent omfang med virksomhedens ledelse, den kontrollerende dyrlæge og personale omfattet af helbredskontrollen. Embedslægen vejleder virksomheden om reglerne for, at personer, der har haft visse i bekendtgørelsen nævnte lidelser, afleverer lægeerklæring for, at arbejdet må genoptages.

III. ÅRSBERETNING OM EMBEDSLÆGEINSTITUTIONERNES VIRKSOMHED.

Det påhviler embedslægeinstitutionerne årligt at udarbejde en sammenfattende beretning om institutionens virksomhed, herunder virksomheden ved eventuelle filialkontorer. I amtsrådskredse uden embedslægeinstitution påhviler pligten amtslægen på baggrund af indberetninger fra kredslægerne.

Årsberetningen skal omfatte følgende hovedafsnit: 1. Topografi. 2. Demografi. 3. Embedslægeinstitutionen. 4. Relationer til amtsrådet. 5. Relationer til kommunerne. 6. Relationer til statslige myndigheder. 7. Medicinalpersonale m.v. 8. Socialmedicin. 9. Miljøbeskyttelse.

10. Retsmedicin.

11. Smitsomme sygdomme.

12. Institutioner.

13. Sundhedsplanlægning.

14. Sundhedsoplysning.

15. Beredskabsplanlægning.

16. Helbredsattester.

17. Publikationer.

18. Specielle forhold.

19. Embedslægeinstitutionens ønsker, planer m.v.

Ved udarbejdelsen anvendes den i bilaget indeholdte model.

De dele af modellen, som er forsynet med et af sundhedsstyrelsens formularnumre, kan rekvireres fra sundhedsstyrelsen.

I modellen anvendes udtrykket embedslægeinstitutionen. Denne betegnelse dækker også embedslægevæsenet i de amtsrådskredse, hvor der ikke findes embedslægeinstitutioner.

Opbygningen af modellen samt de anførte numre refererer til embedslægeinstitutionernes journalsystem og vil blive revideret, når der sker revision af dette.

Såfremt der for nogle af områderne intet er at bemærke, anføres et »0«, »inget at bemærke« eller lignende.

Årsberetningen indsendes til sundhedsstyrelsen inden den 15. februar - første gang 15. februar 1982 - vedrørende det foregående kalenderårs virksomhed.

Årsberetningen sendes samtidig til amtsrådet og kommunalbestyrelserne samt rets- og politimyndighederne i amtsrådskredsen og evt. andre interesserede.

Dette cirkulære træder i kraft den 1. januar 1981. Samtidig ophæves sundhedsstyrelsens instruktion for læger om indsendelse af lovpligtige meddelelser samt instruktion for embedslæger om indberetninger og medicinalstatistik af 1961.

KØBENHAVN K, DEN 10. NOVEMBER 1980

Søren K. Sørensen

/Øhlenschlæger

Ingen