Regler for eksportkontrol af frugt gartneriprodukter og andre objekter (med undtagelse af kartofler)
Table of Provisions (9)
Statutory Text (9 Articles)
§ 1. Begæring om eksportkontrol skal af den anerkendte eksportør eller dennes repræsentant indgives til statens plantetilsyns distriktskontor i det område, hvor kontrollen skal finde sted. Begæring om eksportkontrol skal indgives på formular 131, der udleveres fra distriktskontorerne eller vil kunne rekvireres fra tilsynets hovedkontor.
Stk. 2. Begæringen skal være tilsynet i hænde så tidligt som muligt forud for det tidspunkt, hvor kontrollen ønskes foretaget. Det angives på begæringen, for hvilke certifikater der ønskes foretaget kontrol, med angivelse af de oplysninger, der kræves for de pågældende certifikater.
Afgifter
§ 2. Ved eksport til lande, der kræver plantesundhedscertifikat ved indførsel af frugt, grønsager og afskårne blomster og plantedele til dekoration, samt ved udstedelse af reeksportcertifikat betales der en certifikatafgift i henhold til landbrugsministeriets bekendtgørelse om betalingsreglement vedrørende afgifter til statens plantetilsyn for sundhedskontrol af planter m.m. Det heri anførte værdimærke påklæbes begæringen (formular 131), inden denne afleveres til tilsynet.
Eksportkontrollen
§ 3. Sendingen skal fremstilles til eksportkontrol samlet på eet sted. Kontrollen foretages før afsendelsen, under pakningen eller under læsningen af varen, men kan undtagelsesvis finde sted undervejs, før sendingen passerer grænsen. Dette forudsætter dog, at en tilfredsstillende kontrol er mulig.
Stk. 2. Kontrollen foretages så vidt muligt på det af eksportøren angivne sted og tidspunkt, idet tilsynet dog skal tilrettelægge sin arbejdsgang bedst muligt. Tilsynet tager skyldigt hensyn til, i hvilken rækkefølge begæringerne er indgået.
Stk. 3. Ved sendinger på under 5 tons frugt eller grønsager eller sendinger af planter og andre gartneriprodukter på mindre end 2000 stk./2 kubikmeter sker kontrollen kun lejlighedsvis og i forbindelse med andet kontrolarbejde.
Stk. 4. Kontrollen foregår ved stikprøver og skal omfatte en så stor
varemængde, at det er muligt at bedømme hele partiets kvalitet
og/eller sundhedstilstand.
§ 4. Under kontrollen skal eksportøren følge kontrollens anvisninger samt vederlagsfrit stille de fornødne hjælpemidler og medhjælp til rådighed.
Udstedelse af plantesundhedscertifikat
§ 5. Det skal overfor kontrollen godtgøres, at oplysningerne om avlssted, arter og godkendelser er i overensstemmelse med sendingens indhold, og at de danske bestemmelser for omsætning af planter m.m. er iagttaget. Kontrollen skal sikre sig, at modtagerlandets bestemmelser for import er opfyldt.
Stk. 2. Når kontrollen er foretaget, og sendingen er godkendt, udstedes et anordningsmæssigt plantesundhedscertifikat. Certifikatet i original og 3 kopier udleveres til eksportøren.
Udstedelse af EØF-kontrolattest
§ 6. Kontrollen skal sikre sig, at den anmeldte forsendelse er i overensstemmelse med gældende forskrifter for emballage, mærkning og kvalitetsnormer m.v.
Stk. 2. Når kontrollen er foretaget og sendingen godkendt, udsteder kontrollen en EØF-kontrolattest.
Stk. 3. Ingen sending med produkter omfattet af EF-kvalitetsnormer kan eksporteres, såfremt kontrolattesten ikke ledsager sendingen. Kontrolattesten udleveres til eksportøren i 3 eksemplarer, og eksemplaret mærket 0 forevises den udførselskontrollerende myndighed (toldvæsenet) og skal følge sendingen til modtageren.
§ 7. Reglerne træder i kraft den 1. december 1980. Samtidig ophæves tilsynets vejledninger nr. 1 og nr. 2 af 14. juni 1977.
Statens plantetilsyn, den 3. november 1980
Erling Jacobsen
/M. Jepsen
Statens plantetilsyn Statens plantetilsyn Statens plantetilsyn Gersonsvej 13 1. distrikt 3. distrikt 2900 Hellerup Åbogade 32 Vesterbrogade 5 I 01-62 07 87 8200 Århus N 7200 Grindsted 06-16 71 77 05-32 19 77 Statens plantetilsyn Statens plantetilsyn Statens plantetilsyn 4. distrikt 5. distrikt 6. distrikt Vejlevej 159 Lavsenvænget 1 Grønttorvet 34 6000 Kolding 5200 Odense V 2500 Valby 05-52 38 99 09-13 48 80 01-17 67 30
Regler for eksportkontrol af frugt gartneriprodukter og andre objekter (med undtagelse af kartofler)
I henhold til bestemmelserne i § 6, stk. 1 og 2 i landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 588 af 9. december 1976 om kvalitetskontrol med og eksport af frugt og gartneriprodukter og § 2, stk. 2 i landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 135 af 15. april 1980 om indførsel og udførsel af planter m.m. fastsættes følgende regler for eksportkontrol af frugt, gartneriprodukter og andre objekter, for hvilke der kræves EØF-kontrolattest som betingelse for eksport her fra landet (visse frugt- og grøntsagsarter) eller planter, plantedele eller andre objekter, for hvilke der kræves plantesundhedscertifikat herunder reeksportcertifikat ved indførsel i modtagerlandet.
Begæring om eksportkontrol