Cirkulære om udstedelse af certifikater for visse ostesorter, der udføres til Australien
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulære om udstedelse af certifikater for visse ostesorter, der udføres til Australien
(Til samtlige autoriserede osteeksportører og selveksporterende mejerier).
I medfør af Kommissionens Forordning (EØF) nr. 1685/80 om detaljerede regler for administrativ bistand ved udførsel af visse oste, som kan få særbehandling ved indførsel i Australien, har dette land fra den 1. juli 1980 forpligtet sig til at tillade indførsel af bløde oste fra EF uden kvantitative restriktioner.
EF har overfor Australien forpligtet sig til at sørge for, at ethvert parti bløde oste, som afsendes fra et medlemsland til Australien, skal være ledsaget af et oprindelsescertifikat som vedlagte, der skal være udstedt af en kompetent myndighed i det pågældende medlemsland.
Ved en blød os forstås ost, der lagres eller modnes ved hjælp af biologiske hjælpemidler som f.eks. skimmel, gær eller andre organismer, der danner en skorpe oven på selve osten. Lagring eller modning sker således, at osten synligt lagres eller modnes fra overfladen og indad. Fedtindholdet i tørstoffet er mindst 50 vægtprocent. Vandindholdet i den fedtfrie masse er mindst 65 vægtprocent.
Udtrykket »blød ost« omfatter ikke oste med skimmel, gær eller andre mekanismer på overfladen, hvor skimmel, enten blåskimmel eller anden skimmel, også findes inde i osten.
Certifikatet udstedes efter anmodning af Statskontrollen med Mejeriprodukter og Æg m.m. i det distrikt, hvor eksportørens virksomhed er beliggende.
Der udstedes 1 original samt 2 kopier af hvert certifikat. Original og 1 kopi medsendes det enkelte parti bløde oste og forelægges det toldsted, hvor toldklarering ved udførsel til Australien finder sted. Det nævnte toldsted påtegner originalen, der udleveres til den, der har forelagt denne. Genparten opbevares af toldstedet.
E.B.
E. Nygaard
+++CERTIFIKAT PÅ ENGELSK+++
Ingen