Legislator Case Law & Legislation
C19801208054 DK

Klage over menighedsrådsvalg.

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Skrivelse 1980 12080 Valid

Klage over menighedsrådsvalg.

Kirkeministeriets skrivelse af 18. december 1980 til N.N.

I skrivelse af 18. november 1980 har De klaget over, at det nyvalgte menighedsråd i A sogn har holdt konstituerende møde, uanset at De har indgivet klage over valget, og at denne klage endnu ikke er endelig afgjort.

Således foranlediget skal man efter forhandling med Indenrigsministeriet meddele, at man - i mangel af udtrykkelig lovbestemmelse - må finde, at § 31, stk. 2, i lov om kommunale valg kan anvendes analogt.

Efter denne bestemmelse forbliver den nyvalgte kommunalbestyrelse i virksomhed, indtil omvalg har fundet sted og eventuelle klager over omvalget er afgjort, såfremt valget omstødes af indenrigsministeren efter at den nyvalgte kommunalbestyrelse er tiltrådt.

I tilfælde, hvor valget omstødes, inden den nyvalgte kommunalbestyrelse er tiltrådt, fratræder den hidtidige kommunalbestyrelse først, når omvalg har været afholdt og eventuelle klager over omvalget er afgjort, jf. § 31, stk. 1.

Det er herefter en betingelse for at tillægge en klage opsættende virkning - således at det nyvalgte menighedsråd ikke træder i funktion ved kirkeårets begyndelse - at valget omstødes af biskoppen eller af Kirkeministeriet inden dette tidspunkt.

Skrivelse 1980 12080 Valid

Klage har kun opsættende virkning, således at det nyvalgte menighedsråd ikke kan træde i funktion, hvis valget omstødes inden det nyvalgte menighedsråd er tiltrådt.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →