Cirkulære om højeste arbejdstid for kirkegårdsassistenter
Table of Provisions (8)
Statutory Text (8 Articles)
§ 1. For kirkegårdsassistenter ved de af menighedsrådene bestyrede kirkegårde udgør den højeste arbejdstid 160 timer for en periode af 4 uger.
Stk. 2. Den højeste arbejdstid beregnes som gennemsnitlig 8 timer (såfremt kirkegårdsassistenten har en seksdagsarbejdsuge dog 6 timer, 40 minutter) pr. dag for den enkelte periode efter dennes dageantal med fradrag af feriedage og fridage.
§ 2. Ved beregning af den højeste arbejdstid medtages sygedage i dageantallet, idet den tjeneste, der skulle være udført den pågældende dag, samtidig medregnes i arbejdstidsopgørelsen.
§ 3. Tjeneste på mistede fridage, der senere erstattes med andre fridage, modregnes i arbejdstidsopgørelsen, og den mistede fridag fradrages ikke i periodens dageantal.
Stk. 2. Tjeneste på mistede fridage, der senere erstattes med kontan
t betaling, medregnes ikke i arbejdstidsopgørelsen, ligesom den fastsatte højeste arbejdstid for perioden forbliver uændret.
Stk. 3. Fridage, der gives som erstatning for mistede fridage, fradrages ikke i periodens dageantal, og i arbejdstidsopgørelsen medregnes det antal timer, som erstatningsfriheden berettiger til, dog højst et antal timer svarende til den tjeneste, som kirkegårdsassistenten frigøres for den pågældende dag.
§ 4. Ved arbejdstid forstås tiden mellem mødetid på arbejdsstedet (det beordrede mødested) og det tidspunkt, da tjenestemanden atter kan forlade dette, dog med fradrag af hvilepauser på 1/2 time eller derover. Ved hvilepauser forstås sådanne afbrydelser i tjenesten, i hvilke kirkegårdsassistenten kan forlade arbejdsstedet.
§ 5. Når kirkegårdsassistenten i en del af arbejdstiden må opholde sig på tjenestedet for at være til rådighed, medregnes kun 3/4 af rådighedstiden som tjeneste.
§ 6. Nærværende aftale træder i kraft straks.
København, den 10. september 1980
Statstjenestemændenes Centralorganisation II Kirkeministeriet
P.M.V.
E.B.
Hans Strunge
/K. Bagger
Cirkulære om højeste arbejdstid for kirkegårdsassistenter
Kirkeministeriet har i henhold til § 45, stk. 2, i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken indgået vedlagte aftale af 10. september 1980 med Statstjenestemændenes Centralorganisation II om højeste arbejdstid for kirkegårdsassistenter.
1. Ved aftalens § 1 er det fastsat, at den højeste arb ejdstid for kirkegaardsassistenter udgør 160 timer for en periode af 4 uger. Arbejdstimer herudover betragtes som overarbejde, der vederlægges med de i bilag 2 angivne satser pr. time. Aftalen indebærer, at kirkegårdsassistenters arbejdstid skal opgøres for 4-ugers perioder regnet fra aftalens ikrafttræden, og at ret til overarbejdsbetaling ikke opnås, medmindre timetallet for en sådan periode overstiger 160. At timetallet i en enkelt uge overstiger 40 timer, udløser således ikke forpligtelse til at udbetale overarbejdspenge, hvis timetallet i de øvrige 3 uger af perioden er nedsat tilsvarende. Man henstiller, at kirkegårdsbestyrelserne ved fastlæggelsen af arbejdstiden søger overarbejde undgået i videst muligt omfang. 2. I aftalens §§ 4-5 indeholdes nærmere regler om bere gning af arbejdstiden. Bestemmelsen i § 5 forudsætter modsætningsvis, at rådighedstjeneste i hjemmet ikke medregnes i arbejdstiden. 3. Efter reglen i § 2 medregnes sygedage såvel i perio dens dageantal som i arbejdstimeopgørelsen. Tilsvarende gælder efter § 3 mistede fridage, der senere erstattes af anden fridag. Disse regler sikrer, at 4-ugers perioderne ikke påvirkes af sygdom eller flytning af fridag, og at der ikke beregningsmæssigt opstår overarbejde, selvom en erstatningsfridag for en inddraget fridag lægges i den efterfølgende 4-ugers periode. 4. Der er i nogle tilfælde i forbindelse med klassific ering af stillinger som kirkegårdsassistent som tjenestemandsstilling eller med tjenestemandslignende vilkår tillagt stillingsindehaveren et midlertidigt, personligt tillæg til afløsning af et tidligere oppebåret tillæg (rådighedstillæg m.v.) for overarbejde m.v. I disse tilfælde kan overarbejdsgodtgørelse kun udbetales med det beløb, godtgørelsen for en 4-ugers periode overstiger det for samme periode udbetalte personlige tillæg. -------------
Nærværende cirkulære bedes bekendtgjort for provstiudvalgene og for kirkegårdsbestyrelser, under hvilke der er ansat kirkegårdsassistenter.
P.M.V.
E.B.
K. BAGGER
Bilag 1.
Aftale om højeste arbejdstid for kirkegårdsassistenter. I medfør af §45, stk. 2, i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken indgås følgende aftale
Ingen