Legislator Case Law & Legislation
C19801200954 DK

Skrivelse om aftale af 1. april 1980 om folkekirkens tjenestemænds forhold i forbindelse med sygdom.

9 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (9)

Statutory Text (9 Articles)

Skrivelse 1980 12009 Historic

§ 1. Sygdomsforfald skal anmeldes uden ugrundet ophold efter kirkeministeriets anvisninger.

stk.2. Sygdomsforfald skal bekræftes ved en af tjenestemanden underskrevet erklæring eller på forlangende ved lægeattest.

stk.3. Under sygdom af mere end 2 ugers varighed kan det forlanges, at tjenestemanden fra en læge fremskaffer nærmere oplysning om sygdommens varighed.

stk.4. En tjenestemand, der hyppigt er sygemeldt, eller hvis tilstand i øvrigt giver anledning til tvivl om, hvorvidt han kan anses for helbredsmæssigt egnet til at varetage sin stilling, har pligt til at fremskaffe sådanne helbredsoplysninger, som efter indhentet udtalelse fra Nævnet for helbredsbedømmelser i tjenestemandssager forlanges til brug ved bedømmelse af tjenstdygtigheden.

Skrivelse 1980 12009 Historic

§ 2. En tjenestemand har pligt til, såfremt der blandt det ansatte personale konstateres tilfælde af tuberkulose, på forlangende at underkaste sig tuberkuloseundersøgelse.

stk.2. Kirkeministeren kan pålægge enkelte tjenestemandsgrupper i folkekirken at deltage i regelmæssige tuberkuloseundersøgelser, der omfatter såvel tjenestemænd som andre.

Skrivelse 1980 12009 Historic

§ 3. Udgifter til lægeattest efter § 1, stk.3, og udgifter til speciallægeundersøgelse eller anden særlig undersøgelse, som forlanges foretaget efter § 1, stk.4, samt eventuelle udgifter til tuberkuloseundersøgelse i henhold til § 2 afholdes af folkekirkens lønningsmidler.

Skrivelse 1980 12009 Historic

§ 5. Kirkeministeren kan efter indhentet udtalelse fra Nævnet for helbredsbedømmelser i tjenestemandssager tillade, at tjenestetiden for en tjenestemand i folkekirken, der af helbredsmæssige grunde midlertidigt er ude af stand til at udføre fuld tjeneste, nedsættes indtil halvdelen i indtil 3 måneder med bibeholdelse af fuld løn. Nedsættelse af tjenestetiden udover 3 måneder kan ske efter indhentet udtalelse fra finansministeriet, der samtidig tager stilling til tjenestemandens lønmæssige stilling under den fortsatte tjenestetidsnedsættelse.

Stk.2. Kirkeministeren kan efter indhentet udtalelse fra finansministeriet give en tjenestemand, der er delvis utjenstdygtig som følge af tilskadekomst under udførelse af tjenesten, tilladelse til nedsættelse af tjenestetiden for begrænset tid eller indtil videre med bibeholdelse af fuld lønning.

Skrivelse 1980 12009 Historic

§6. Den tid, i hvilken en tjenestemand udfører tjeneste med nedsat tjenestetid i henhold til § 5, indgår uafkortet i lønancienniteten og pensionsalderen.

Skrivelse 1980 12009 Historic

§ 7. Aftalen træder i kraft straks.

Stk.2. Aftalens bestemmelser finder tilsvarende anvendelse for ansatte i folkekirken med tjenestemandslignende ansættelsesvilkår.

København, den 1. april 1980

Statstjenestemændenes Centralorganisation I

Børge Aasnæs

Statstjenestemændenes Centralorganisation II

Hans Strunge

Akademikernes Centralorganisation

Bent Nysted Jørgensen

Kirkeministeriet

P.M.V.

E.B.

K. BAGGER

Skrivelse 1980 12009 Historic

Skrivelse om aftale af 1. april 1980 om folkekirkens tjenestemænds forhold i forbindelse med sygdom.

Kirkeministeriet har den 1.april 1980 efter bemyndigelse af finansministeriet indgået vedlagte aftale med Tjenestemændenes centralorganisationer om folkekirkens tjenestemænds forhold i forbindelse med sygdom.

I overensstemmelse med aftalens regler fastsættes følgende

Præsters sygdomsforfald skal som hidtil anmeldes til biskoppen eller provsten efter biskoppens bemyndigelse. En provsts sygdomsforfald anmeldes til biskoppen.

Biskoppen træffer afgørelse om, i hvilke tilfælde og hvornår lægeerklæring efter aftalens § 1, stk.2-3, skal fremskaffes.

Man henleder opmærksomheden på økonomi-og budgetministeriets cirkulære nr.47 af 15. marts 1973 om afsked af tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken på grund af helbredsbetinget utjenstdygtighed eller alder, hvis regler er uændret gældende. Man beder Dem være opmærksom på, at kirkeministeriet i alle tilfælde modtager indberetning, når en præst eller provst indenfor et tidsrum af 12 på hinanden følgende måneder har været fraværende som følge af sygdom ialt 120 dage. Indberetning udbedes, uanset om det kan påregnes, at præsten i en nærmere fremtid vil genoptage tjenesten. Indberetningen bedes vedlagt eventuelle lægeerklæringer, som De måtte have modtaget i medfør af aftalens § 1, stk.3. Den i cirkulærets §§ 1-2 omhandlede lægeerklæring vil blive indhentet herfra.

Der er ved § 1, stk.4, i vedlagte aftale tilvejebragt hjemmel for, at en tjenestemand, der hyppigt er sygemeldt, eller hvis tilstand giver anledning til tvivl om, hvorvidt han kan anses for helbredsmæssigt egnet til at varetage sin stilling, har pligt til at fremskaffe sådanne helbredsoplysninger, som af kirkeministeriet efter indhentet udtalelse fra Nævnet for helbredsbedømmelser i tjenestemandssager forlanges til brug ved bedømmelse af tjenstdygtigheden. Denne pligt påhviler tjenestemanden, uanset at han ikke har været fraværende på grund af sygdom i 120 dage i 12 på hinanden følgende måneder. I tilfælde, hvor biskoppen skønner, at der er grundlag for at bringe bestemmelsen i anvendelse, udbeder man sig indstilling herom.

Man skal i denne forbindelse bemærke, at der i tjenestemandspensionslovens § 7 er hjemmel til at udbetale en særlig fordelagtig pension (kvalificeret svagelighedspension), såfremt tjenestemanden afskediges på grund af nedsættelse af erhvervsevnen til en tredjedel af fuld erhvervsevne eller derunder og derfor vil være berettiget til mindst mellemste invalidepension. Det er dog en betingelse, at tjenestemanden ikke ved afskeden er fyldt 60 år. Det er derfor vigtigt, at der i tilfælde, hvor præsten nærmer sig 60 års alderen, og hvor der kan være tvivl om, hvorvidt præsten af helbredsårsager vil være i stand til fortsat at varetage - eller ved sygdomsforfald genovertage - tjenesten, snarest og uden at afvente, at sygdomsfraværet inden for det sidste år har udgjort 120 dage, sker indberetning hertil.

Man skal endelig henlede opmærksomheden på bestemmelsen i aftalens § 5, hvorefter det for en begrænset tid kan tillades, at tjenesten for en præst, der af helbredsmæssige grunde midlertidigt er ude af stand til at udføre fuld tjeneste, nedsættes indtil halvdelen med bibeholdelse af fuld lønning.

Udgiften til lægeerklæringer efter aftalens § 1, stk.3, og stk.4 afholdes af fællesfonden. Derimod skal lægeattest efter § 1 stk.2, betales af præsten (provsten) selv.

Ministeriet finder ikke for tiden tilstrækkelig anledning til at give nærmere regler for førelse af sygedagslister.

P.M.V.

Maria Topp

B A G G E R

Til biskopperne.

Aftale om folkekirkens tjenestemænds forhold i forbindelse med sygdom.

I medfør af § 45, stk.2 i lov om tjenestemænd staten, folkeskolen og folkekirken indgås herved følgende aftale

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →