Vejledning om de for tjenestemænd m.fl. ved folkekirkens kirker og kirkegårde gældende forhandlingsregler

Vejledning om de for tjenestemænd m.fl. ved folkekirkens kirker og kirkegårde gældende forhandlingsregler

1. Lovgrundlag m.v.

De gældende forhandlingsregler findes dels i lov af 18. juni 1969 om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken kapitel 10 (§§ 45-49) dels i den af lønnings- og pensionsministeren den 27. oktober 1969 indgåede hovedaftale med tjenestemændenes centralorganisationer (bilag 1-2). Med disse bestemmelser må endvidere sammenholdes bestemmelsen i § 32, stk. 6 i lov om folkekirkens lønningsvæsen m.m., hvorefter tjenestemandsorganisationerne har forhandlingsret overfor alle vedkommende kirkelige myndigheder i spørgsmål vedrørende kirkefunktionærer, der er ansat som tjenestemænd eller på tjenestemandslignende vilkår. Der er ikke ved sidstnævnte bestemmelse og ej heller ved den af lønnings- og pensionsministerens indgåede hovedaftale gjort forskel med hensyn til forhandlingsreglerne mellem tjenestemandsansatte kirkefunktionærer og kirkefunktionærer ansat på tjenestemandslignende vilkår. Den følgende fremstilling finder derfor anvendelse på begge disse personalegrupper.

Efter tjenestemandslovens forhandlingsregler skal der om visse forhold indgås egentlige aftaler mellem finansministeren og centralorganisationerne - eller efter bemyndigelse kirkeministeren og tjenestemandsorganisationen. Det vil sige, at der skal opnås enighed mellem ministeren og organisationen om et forhandlingsspørgsmål. Dette gælder i hovedsagen regler om løn- og ansættelsesvilkår. Herunder hører

a . Klassificeringsspørgsmål (lønramme).

b . Tillægsordninger (rådighedstillæg, kvalifikationstillæg m.m.).

c . Regler om overarbejdsgodtgørelse, befordringsgodtgørelse, telefongodtgørelse og andre godtgørelser.

d . Regler om ferie og fridag.

e . Regler om arbejdstidens længde m.v.

Alle andre spørgsmål er omfattet af organisationernes forhandlingsret. Forhandlingsretten indebærer, at organisationen har ret til at forlange forhandling om disse spørgsmål, men egentlig aftale kan ikke indgås herom. Det vil sige, at vedkommende myndighed er pligtig til at udveksle synspunkter med organisationen. På det grundlag, der derved er fremkommet, træffer myndigheden selv sin afgørelse (jfr. dog om sagens indbringelse for højere myndighed pkt. 5d), men det er naturligvis ønskeligt og ligger i forhandlingsreglernes hensigt, at der såvidt muligt skal nås en afgørelse, der tilfredsstiller såvel myndigheden som organisationen.

2. De kirkelige myndigheder.

Ret til at indgå aftale med tjenestemandsorganisationerne indehaves alene af kirkeministeren - og endda kun i spørgsmål, hvor finansministeren har givet kirkeministeren bemyndigelse til at indgå aftale.

Aftaleret tilkommer således i intet tilfælde menighedsråd, provstiudvalg eller stiftsøvrigheder.

Derimod har menighedsråd og provstiudvalg pligt til at forhandle med organisationerne i en lang række spørgsmål. Det er om denne pligts indhold og omfang, denne vejledning handler.

3. Tjenestemandsorganisationerne

Efter tjenestemandsloven og hovedaftalen udøves forhandlingsretten for folkekirkens tjenestemænd af følgende centralorganisationer

Statstjenestemændenes centralorganisation I (CO I)

Statstjenestemændenes centralorganisation II (CO II)

Akademikernes centralorganisation (AC)

Disse centralorganisationer har givet de tilsluttede tjenestemandsorganisationer bemyndigelse til at forhandle spørgsmål tjenestemandsorganisationerne vedrørende. Sådan bemyndigelse er givet i alle spørgsmål, som er omfattet af menighedsrådenes forhandlingspligt, til tjenestemandsorganisationerne for de i folkekirken ansatte. Disse tjenestemandsorganisationer og deres nuværende adresse (formand) er angivet i bilag 3.

Efter ikrafttrædelsen den 1. september 1980 af aftale om løn- og ansættelsesvilkår for stillinger som graver, vil forhandlingsretten for gravere tilkomme Landsbygraverforeningen for Danmark, der tilsluttes COI.

4. Forhandlingspligtens omfang.

Organisationernes forhandlingsret omtales nedenfor i nogle hovedgrupper af sagsarter

A . Stillingsoprettelse og stillingsændring.

En tjenestemandsorganisation har forhandlingsret med hensyn til, om der ved en kirke eller kirkegård bør oprettes en stilling under organisationens område. For såvidt en stillingsgruppe dækkes af flere organisationer - hvad der er tilfældet med hensyn til kirkegårdsleder - har samtlige organisationer forhandlingsret, hvorfor menighedsrådene kan komme ud for forhandlingsanmodninger fra flere organisationer om stillingsoprettelse. Et menighedsråd er i sådanne tilfælde forpligtet til at imødekomme samtlige forhandlingsbegæringer.

Forhandlingen vil ved stillingsoprettelse navnlig omfatte stillingsindholdet (arbejdsforpligtelserne) for og afgrænsning af ansøgere (uddannelseskrav) til en ny stilling. Med hensyn til lønvilkår m.v. henvises til pkt. B.

Forhandlingspligten ved stillingsændringer vil omfatte - menighedsrådets eller organisationens - forslag om indlæggelse eller udskillelse af arbejdsopgaver fra en bestemt stilling. Ved ledighed i en stilling kan forhandlingspligten tillige omfatte uddannelseskravet til ansøgere ved stillingens genbesættelse.

Specielt skal nævnes, at et menighedsråd er forpligtet til at imødekomme en tjenestemandsorganisations anmodning om forhandling om, hvorvidt f.eks. en honorarlønnet stilling bør ændres til en stilling med tjenestemandslignende løn- og ansættelsesvilkår.

Spørgsmålet om stillingsindhold er sammenhængende med stillingsregulativet, jfr. om fremgangsmåden ved oprettelse og ændring af stillingsregulativer kirkeministeriets cirkulære af 15. juli 1975.

Opmærksomheden henledes på bestemmelsen i § 32, stk. 3 i lov om folkekirkens lønningsvæsen m.m., hvorefter kirkeministeren i det enkelte tilfælde fastsætter - på grundlag af indstilling fra vedkommende menighedsråd - om en stilling kan oprettes som en tjenestemandsstilling. Menighedsrådet har pligt til på begæring at forhandle med organisationen, om positiv eller negativ indstilling om oprettelse af tjenestemandsstilling skal afgives af menighedsrådet.

B. Løn og ansættelsesvilkår.

Som nævnt i afsnit 1 træffes afgørelse om løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende aftaler eller ved en særlig aftale. Sådanne aftaler indgås af finansministeren eller kirkeministeren og ikke af menighedsrådene, men for såvidt indstilling om lønvilkårenes fastsættelse afgives af menighedsrådet, har organisationen forhandlingsret med hensyn til indstillingens indhold.

Også fastsættelse af lønkvota for en stilling som kirketjener, kordegn og organist, der ikke skønnes at give fuldtidsbeskæftigelse, foretages af kirkeministeren, jfr. cirkulære af 24. marts 1980 om oprettelse og klassificering af stillinger ved kirker og kirkegårde med tjenestemandslignende ansættelsesvilkår m.v. Organisationen har forhandlingsret overfor menighedsrådet med hensyn til, om indstilling skal indgives til ministeriet om ændring af en lønkvota.

Om en række ansættelsesvilkår (ferie, fridage, kontorholdsgodtgørelse, telefongodtgørelse, tjenestedragt, flyttegodtgørelse o.s.v.) er der ved aftaler fastsat generelle regler. Organisationen har forhandlingsret overfor menighedsråd med hensyn til fortolkning og praktisering af disse regler.

Generel aftale er ikke indgået om højeste arbejdstid (bortset fra for kirkegårdsassistenter) og om arbejdstidens placering. Kirkeministeriet har generelt udtalt, at arbejdstiden må søges fastsat således, at den på årsbasis holdes indenfor sædvanlig ugentlig arbejdstid - for tiden 40 timer ugentlig. Konkrete spørgsmål herom og om eventuelle medhjælpsordninger må menighedsrådene på begæring forhandle med tjenestemandsorganisationerne. Ligeledes må menighedsrådene efterkomme anmodninger om forhandling om arbejdstidens placering.

C. Arbejdsforhold.

Tjenestemandsorganisationerne har forhandlingsret overfor menighedsråd med hensyn til et hvert fagligt spørgsmål for deres medlemmer. Herved forstås et hvert spørgsmål, der har forbindelse med medlemmets udførelse af sin tjeneste ved kirke eller kirkegård.

Efter sagens natur kan disse spørgsmål være mangeartede. Som eksempler kan nævnes spørgsmål om anskaffelse af mekaniske hjælpemidler for kirketjeneren, korspørgsmål og orgelspørgsmål for organisten, kontorforhold for kordegnen.

D . Disciplinære forhold.

Om behandling af disciplinære forseelser gælder forskellige regler for tjenestemænd og ansatte med tjenestemandslignende vilkår.

a . Tjenestemænd. Disciplinære straffe kan kun bringes i anvendelse af kirkeministeriet på grundlag af indberetning fra menighedsrådet. Såfremt en tjenestemandsorganisation anmoder et menighedsråd om forhandling om tjenestemandens forhold, forinden sådan indberetning indgives til ministeriet, skal anmodningen imødekommes.

b . Ansatte med tjenestemandslignende vilkår. Disciplinære straffe - herunder afsked - bringes for disse ansatte i anvendelse ved menighedsrådets beslutning. Sådan straf må ikke bringes i anvendelse, forinden den ansatte selv og den ansattes tjenestemandsorganisation har haft lejlighed til at forhandle sagen med menighedsrådet. Menighedsrådet har altså i disse spørgsmål et selvstændigt initiativ til at bringe en forhandling i stand med tjenestemandsorganisationen inden beslutning om disciplinær straf tages.

Man henleder også opmærksomheden på cirkulære af 28. december 1979 om opsigelsesvarsler m.m. for kirke- og kirkegårdsfunktionærer, der er ansat på tjenestemandslignende vilkår, § 7, der forudsætter forhandlingsret for organisationen også efter, at beslutning om afskedigelse er taget.

E . Afsked.

a . Tjenestemænd. Ved afskedigelse af tjenestemænd på grund af alder vil der sjældent opstå forhandlingsspørgsmål. Der vil ej heller normalt kunne opstå forhandlingsspørgsmål for menighedsråd i forbindelse med afskedigelse af tjenestemænd på grund af sygdom, idet der i så henseende alene påhviler menighedsrådet en indberetningspligt, jfr. cirkulære af 30. maj 1980 om forhold i forbindelse med sygdomsforfald m.v. for de ved kirker og kirkegårde ansatte tjenestemænd m.fl. Med hensyn til afsked af disciplinære grunde henvises til det under D omtalte.

b . Ansatte med tjenestemandslignende ansættelsesvilkår. Ej heller for disse ansatte vil afskedigelser på grund af alder sædvanligvis give anledning til forhandling. Med hensyn til forhandlingspligten ved afskedigelse af helbredsgrunde henvises til § 10, stk. 2, i det under a. nævnte cirkulære af 30. maj 1980, efter hvilken bestemmelse menighedsrådet har et selvstændigt initiativ til at søge forhandling med organisationen etableret. Med hensyn til afsked på grund af disciplinære årsager henvises til det under D anførte.

5. Forhandlingernes gennemførelse.

Forhandlingsretten for en tjenestemandsorganisation indebærer, at organisationens anmodning om forhandling skal imødekommes af menighedsrådet. Derimod har menighedsrådet kun pligt til selv at anmode en tjenestemandsorganisation om forhandling i de tilfælde, som foran er omtalt. Dette er naturligvis ikke hinder for, at et menighedsråd, som finder en forhandling med tjenestemandsorganisationen om et bestemt forhold hensigtsmæssig, er berettiget til at begære sådan forhandling med organisationen.

Forhandlingsreglerne er baseret på den opfattelse, at det er ønskeligt, at organisationernes synspunkter kan indgå i myndighedernes beslutningsproces. Opfyldelse heraf forudsætter, at myndigheden ikke har bundet sig til en endelig stillingtagen i et forhandlingsspørgsmål på forhånd, således at forhandlingen bliver en skinforhandling, og at forhandlingerne gennemføres således, at der gives organisationen tilfredsstillende lejlighed til at fremkomme med sine synspunkter. Med henblik på at sikre, at disse formål opnås i videst muligt omfang, er der i hovedaftalen fastsat visse regler om forhandlingernes gennemførelse.

a . Form. Forhandlinger kan gennemføres mundtligt eller skriftligt. Modtager et menighedsråd en skriftlig henvendelse fra en tjenestemandsorganisation, skal denne henvendelse også besvares skriftligt af menighedsrådet. Såfremt menighedsrådet eller tjenestemandsorganisationen fremsætter ønske om en mundtlig forhandling af et spørgsmål, skal en sådan mundtlig forhandling finde sted. Eventuelt kan en mundtlig forhandling forlanges inden skriftlig svar afgives.

Såfremt parterne ikke enes om andet, skal forhandlingen finde sted hos vedkommende menighedsråd.

b . Referat skal optages af mundtlige forhandlinger. Referatet optag

es på menighedsrådets foranstaltning. Referatet underskrives af parterne forinden forhandlingen afsluttes.

c . Forhandlingernes gennemførelse. En forhandling skal påbegyndes senest 3 uger efter, at menighedsrådet har modtaget anmodning om forhandling, medmindre menighedsrådet med tjenestemandsorganisationerne blive enige om en udskydelse udover 3 uger. En forhandling kan udsættes på ny forhandling.

Forhandlingspligten er opfyldt, når en af parterne har meddelt den anden part, at forhandlingen anses for afsluttet. Det er naturligvis en forudsætning for, at et menighedsråd kan erklære en forhandling for afsluttet, at tjenestemandsorganisationen har haft tilfredsstillende lejlighed til at fremkomme med sine synspunkter.

Når der er forløbet 3 måneder fra den sidste forhandling om en sag, og skridt ikke er taget til fortsættelse af forhandlingerne, betragtes forhandlingspligten som opfyldt og forhandlingerne for afsluttede.

d . Indankning af en forhandling for kirkeministeren, jfr. hovedaftalens § 14 (bilag 2). En tjenestemandsorganisation kan overfor et menighedsråd fremsætte begæring om, at en påbegyndt forhandling udsættes, indtil en erklæring fra kirkeministeren er indhentet i sagen. Fremsættes en sådan begæring af tjenestemandsorganisationen, er menighedsrådet udelukket fra at erklære forhandlingerne for sluttet, forinden kirkeministerens erklæring foreligger.

Virkningen af en sådan indankning af forhandlingen for kirkeministeren vil i spørgsmål, hvor menighedsrådet træffer den endelige afgørelse, normalt være den, at ministeriet, såfremt de formelle forhandlingsregler iøvrigt af menighedsrådet er opfyldt, vil søge gennemført et forligsmøde mellem menighedsrådet og organisationen.

6. Menighedsrådslovens § 15. stk. 6.

Ifølge denne bestemmelse kan et menighedsråd ikke afgøre sager, der vedrører en kirkefunktionærs forhold, forinden kirkefunktionæren har haft lejlighed til at udtale sig.

Denne bestemmelse omfatter såvel tjenestemandsansatte kirkefunktionærer og ansatte med tjenestemandslignende ansættelsesvilkår som kirkefunktionærer med honoraraflønning eller anden aflønningsform.

Bestemmelsen gælder selvstændigt ved siden af de foran omhandlede særlige forhandlingsregler for tjenestemandsorganisationerne, hvorfor menighedsrådene må være opmærksomme på, at kravene såvel i menighedsrådslovens § 15, stk. 6, som i hovedaftalen af 27. oktober 1969 skal opfyldes for ansatte med tjenestemands- eller tjenestemandslignende vilkår.

7. Tvivlsspørgsmål.

Om tvivlsspørgsmål vedrørende forhandlingsrettens omfang og de gældende forhandlingsregler vil ministeriets udtalelse kunne indhentes.

Kirkeministeriet, den 30. maj 1980

P.M.V.

E.B.

K. Bagger

Kirkemin. 2.kt. j.nr. 1030

Ingen