Legislator Case Law & Legislation
C19801172554 DK

Skrivelse om afregning for udstationering og rejser.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Skrivelse 1980 11725 Historic

Skrivelse om afregning for udstationering og rejser.

På given foranledning skal direktoratet herved meddele, at tjenestestederne i forbindelse med personalets udstationeringer og andre tjenesterejser først må foretage endelig afregning for udstationeringen eller rejsen, når den pågældende har afleveret et tjenesterejsebilag, der viser, hvilke udgifter pågældende skal have dækket.

Direktoratets skrivelse af 19. juni 1980 (j.nr. 1. afd. 2-8-80) ændres ikke ved nærværende skrivelse, idet der ved længerevarende udstationeringer skal foretages afregning månedsvis bagud. I forbindelse med udstationering og tjenesterejse kan der fortsat udbetales forskudsbeløb. Forskudsbeløbet skal være et afrundet beløb, ligesom det klart skal fremgå af regnskabsbilaget, at det er et forskudsbeløb, som senere skal afregnes.

Direktoratet skal endvidere anmode tjestestederne om at være opmærksomme på bestemmelsen i § 2 i aftale af 22. april 1976, hvorefter der ikke ydes time- og dagpenge, såfremt det er åbenbart, at tjenestemanden ikke påføres merudgifter, jfr. ligeledes direktoratets skrivelse af 15. juli 1976 (j.nr. l.k. 62-17-74). Denne bestemmelse vil eksempelvis kunne anvendes, hvis tjenestemandens private bopæl ligger nærmere ved udstationeringsstedet end tjenestestedet. I forbindelse med udstationering skal tjenestestederne således være opmærksomme på pågældendes bopælsforhold.

E.B.

Jon Johnsen.

Kriminalforsorgens anstalter, afdelinger og pensioner samt arrestinspektørerne.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →