Skrivelse om registrering af kriminaløkonomiske forhold, sletning af oplysninger om incassosager, når fordringen er betalt, og registrering af oplysninger om aflyste tvangsauktioner hos kreditoplysningsbureauer

Skrivelse om registrering af kriminaløkonomiske forhold, sletning af oplysninger om incassosager, når fordringen er betalt, og registrering af oplysninger om aflyste tvangsauktioner hos kreditoplysningsbureauer

Registertilsynet har fået forelagt nogle principielle spørgsmål om fortolkning af bestemmelserne i kapitel 3 om kreditoplysningsbureauer i lov nr. 293 af 8. juni 1978 om private registre m.v., som vedrører

1. om det er lovligt at registrere avisudklip om kriminaløkonomiske forhold (lovens § 9, stk. 2),

2. om det er rimeligt eller lovligt, at betalte fordringer skal være registreret i op til 5 år i kreditoplysningsbureauernes registre (lovens § 9, stk. 3, og § 13),

3. om en i Statstidende bekendtgjort, men senere aflyst tvangsauktion lovligt kan registreres (lovens § 10 og § 9, stk. 3).

Spørgsmålene er blevet behandlet af registerrådet og herefter drøftet med repræsentanter for foreningen af kreditoplysningsbureauer i Danmark ved et møde i registertilsynet den 21. august 1980. På grundlag heraf blev spørgsmålene påny forelagt for registerrådet den 11. september 1980. Man finder det hensigtsmæssigt ved denne skrivelse at underrette de anmeldte kreditoplysningsbureauer om registertilsynets vurdering af de rejste spørgsmål, idet denne har betydning for den fremgangsmåde, det enkelte kreditoplysningsbureau skal anvende i sin virksomhed.

1. Registrering af kriminaløkonomiske forhold (lov om private registre m.v. § 9, stk. 2,).

Et kreditoplysningsbureau har udbedt sig oplyst, hvorvidt arkivering eller registrering af avisudklip, som indeholder oplysninger om kriminaløkonomiske forhold, såsom bedrageri, underslæb, mandatsvig og skyldnersvig er i strid med lov om private registre m.v.

Registertilsynet finder, at arkivering og registrering af oplysninger om kriminaløkonomiske forhold på grundlag af avisudklip er i strid med § 9, stk. 2, i lov om private registre m.v., hvorefter kreditoplysningsbureauer ikke må registrere og videregive sådanne oplysninger som nævnt i § 3,stk. 2, herunder oplysninger om strafbare forhold. På baggrund af bemærkningerne til lovens § 9, stk. 2, må dette forbud anses at omfatte enhver form for registrering af mulige strafbare forhold. Forbudet omfatter således de tilfælde, hvor der er mistanke om begåede strafbare forhold, hvor der er rejst tiltale af anklagemyndigheden, og hvor der er faldet dom i sagen. Forbudet er dog ikke til hinder for, at der om debitor registreres økonomiske forhold, der er en følge af det strafbare forhold, f.eks. at debitor er erklæret konkurs eller trådt i likvidation, såfremt årsagen hertil blot ikke registreres.

2. Sletning af fordringer, der er betalt (lov om private registre m.v. § 9, stk. 3, og § 13)

Registertilsynet har modtaget en række telefoniske og skriftlige henvendelser fra registrerede personer og virksomheder, hvorved der er rejst spørgsmål om, hvorvidt det er rimeligt eller lovligt, at de pågældende fortsat står registreret i et kreditoplysningsbureaus registre i op til 5 år efter, at en fordring er betalt. Disse henvendelser har givet anledning til forelæggelse for registerrådet af det generelle spørgsmål om, hvornår debitors navn med tilhørende registreret fordring, som efterfølgende betales, bør slettes af et kreditoplysningsbureaus registre.

I den anledning skal registertilsynet bemærke følgende

Efter lovens § 9, stk. 3, må oplysninger om forhold, der taler imod kreditværdighed, og som er mere end 5 år gamle, ikke registreres eller videregives, med mindre det i det enkelte tilfælde er åbenbart, at forholdet er af afgørende betydning for bedømmelsen af den pågældendes økonomiske soliditet og kreditværdighed.

Ifølge bemærkningerne til forslag til lov om private registre m.v. § 7, stk. 3, (nu lovens § 9, stk. 3,) indfører bestemmelsen en 5-årig forældelse af såkaldte »negative« kreditoplysninger. Denne regel er af nogle kreditoplysningsbureauer fortolket således, at reglen skulle indebære en ret for burauerne til i 5 år at opretholde registrering af »negative« oplysninger om f.eks. incassosager og fogedsager, uanset om der efterfølgende er sket afvikling af skyldforholdet gennem betaling. Registertilsynet er imidlertid af den opfattelse, at lovens § 9, stk. 3, ikke kan antages at indebære en ret for bureauet til at opretholde en registrering af alle negative oplysninger i 5 år. Bestemmelsen fastsætter kun, at bureauet som udgangspunkt har en pligt til ikke at registrere disse oplysninger i mere end 5 år.

Af lovens § 13 fremgår, at urigtige og vildledende oplysninger snarest muligt skal slettes eller berigtiges. Ifølge bemærkningerne til denne bestemmelse kan en oplysning, der isoleret set er rigtig, være urigtig eller vildledende, når den efter omstændighederne kan give et urigtigt billede af den registreredes evne og vilje til at betale i andre skyldforhold.

Når den registrerede senere betaler en fordring, som vedkommende med rette oprindeligt er registreret for, vil oplysningen ofte, også selvom fordringen i registrene markeres som betalt, herefter kunne give et urigtigt billede af den registreredes evne til at betale i andre skyldforhold.

Registertilsynet må konstatere, at kreditoplysningbureauerne fører ret forskellige typer af registre, f.eks. i form af bedømmelsessager (sager, der danner grundlag for en bredere bedømmelse af den registredes kreditværdighed), publikationer med summariske, oftest negative oplysninger, og registre på mikrofiche, og at bureauerne anvender temmelig uensartede fremgangsmåder med hensyn til sletning af personer og virksomheder, der har betalt den fordring, for hvilken vedkommende er registreret. I publikationer med blandede positive og negative summariske oplysninger (ofte kaldet soliditetsbøger), i rene negativregistre (kaldet sortliste-registre) eller registre på mickrofiche, hvor oplysningerne i summarisk form gengives, markeres ofte, når fordringer er betalt. Sletning af betalte fordringer finder imidlertid sted fra f.eks. måneden efter, at markeringen om betaling har fundet sted, og op til næsten 5 år efter betaling. Når fogedsager, som registreres på basis af indberetninger fra ganske få fogedkontorer, er afviklet gennem betaling, markeres dette ligeledes ofte, men sletning i registrene sker normalt først 5 år efter, at registreringen har fundet sted.

Denne uensartede fremgangsmåde for sletning forekommer ikke tilfredsstillende og stiller registrerede personer og virksomheder forskelligt afhængigt af, hvilket kreditoplysningsbureau det er, som forestår registreringen, og afhængigt af, i hvilken retskreds vedkommende har bopæl eller forretningssted. Kreditoplysningsbureauernes publikationer med summariske oplysninger (soliditetsbøger eller rene negativregistre), og de hertil svarende registre på mikrofiche, har desuden stor lighed med de advarselsregistre, som kræver særlig tilladelse efter lov om private registre m.v. § 3, stk. 3, og hvortil registertilsynet har stillet vilkår om ensartede, meget korte frister for sletning både af fordringer, der er betalt og af fordringer iøvrigt.

Registertilsynet er på denne baggrund af den opfattelse,

at kreditoplysningsbureauerne snarest muligt efter, at en fordring er betalt, skal markere i de forskellige registre (bedømmelsessager, soliditetsbøger, negativregistre i form af udsendte publikationer og mikrofiche), at incassosagen/fogedsagen er afviklet ved betaling,

at personer eller virksomheder, der har afviklet en incassosag ved betaling, for hvilken de er registreret i et negativregister, skal slettes måneden efter, at det er blevet markeret i den udsendte publikation eller på mikrofichen, at betaling har fundet sted,

at personer eller virksomheder, der har afviklet en incassosag ved betaling, for hvilken de er registreret i en soliditetsbog, skal slettes i den bog, der følger lige efter den soliditetsbog, hvori det skal markeres, at fordringen er betalt,

at personer eller virksomheder, der har afviklet en fogedsag ved betaling, for hvilken de er registreret i negativregistre, på mikrofiche eller i soliditetsbøger, skal slettes senest 1 år efter, at betaling har fundet sted.

Det tilføjes, at korrekte incassosags- og fogedsagsoplysninger, der er registreret i bedømmelsessagerne, som udgangspunkt kan opbevares i indtil 5 år i disse sager.

Det blev under mødet med repræsentanterne for foreningen af kreditoplysningsbureauer i Danmark oplyst fra nogle af bureauernes side, at det ville være hensigtsmæssigt at kunne opretholde et internt register på mikrofiche med oplysninger om de incasso- og fogedsager, der eventuelt efter sådanne principper skulle slettes tidligere end efter 5 års forløb.

Registertilsynet skal i denne forbindelse understrege, at oplysninger om de incasso- og fogedsager, som er afviklet gennem betaling, og som efter ovenfor fastlagte retningslinjer slettes af mikrofiche, publikationer m.v., skal overføres til de egentlige bedømmelsessager, som normalt vedrører virksomheder, således at oplysningerne kun er tilgængelige i disse sager.

Registertilsynet skal bemærke, at det generelle spørgsmål om fogedretternes videregivelse af oplysninger om fogedsager fortsat er under overvejelse i justitsministeriet. Der kan efter det oplyste forventes en udtalelse fra justitsministeriet i en nærmere fremtid, og afhængigt af indholdet heraf vil registertilsynet eventuelt vende tilbage til spørgsmålet om principperne for sletning af de gennem betaling afviklede fogedsager.

3. Registrering af tvangsauktioner, som efter bekendtgørelse i Statstidende aflyses (lovens § 10 og § 9, stk. 3,).

Registertilsynet har modtaget en klage over, at 3 kreditoplysningsbureauer havde registreret oplysninger om en berammet og i Statstidende bekendtgjort tvangsauktion, selvom auktionen efter bekendtgørelsen blev aflyst. Klagen hang bl.a. sammen med, at fogedretterne efter retsplejeloven skal bekendtgøre en tvangsauktion i Statstidende, mens fogedretterne kun så vidt muligt skal bekendtgøre aflysningen i Statstidende, såfremt en auktion udsættes eller bortfalder.

Sagen rejste således det principielle spørgsmål om en sådan bekendtgjort, men senere aflyst tvangsauktion lovligt kan registreres. Registertilsynet fandt derfor anledning til at vurdere, om det eventuelt kunne sikres, at kreditoplysningsbureauerne ikke registrerede oplysninger om en bekendtgjort tvangsauktion i de tilfælde, hvor den afværges, bortfalder eller udsættes, uden at oplysningen herom efterfølgende bekendtgøres.

I den anledning skal registertilsynet bemærke følgende

Det fremgår af lov om private registre m.v. § 10, at kreditoplysningsbureauerne ikke er forpligtet til at give de registrerede meddelelse, såfremt registreringen foretages på grundlag af oplysninger fra Statstidende. Imidlertid kan det konstateres, at visse kreditoplysningsbureauer, hver gang der foretages registreringer, udsender meddelelse til debitor, også i tilfælde, hvor man efter lovens § 10 ikke er forpligtet hertil. Der er således også i disse tilfælde uensartet praksis i de forskellige kreditoplysningsbureauer.

For at give den registrerede mulighed for at meddele et kreditoplysningsbureau, at en tvangsauktion er blevet aflyst, og dermed for at formindske risikoen for urigtige eller vildledende registreringer, skal registertilsynet henstille, at det enkelte kreditoplysningsbureau uanset bestemmelsen i lovens § 10, hver gang en tvangsauktion registreres, udsender meddelelse til den registrerede med henblik på at få opklaret, om aflysning har fundet sted, således at bureauet herefter ud for den registrerede tvangsauktion markerer, at aflysning har fundet sted.

Registertilsynet finder endvidere, at en korrekt registreret, men senere aflyst tvangsauktion skal slettes senest 2 år efter aflysningen, såfremt der i øvrigt ikke er andre negative registreringer om vedkommende. Registertilsynet har således ikke til hensigt at kræve en korrekt registreret og senere aflyst tvangsauktion slettet snarest efter aflysningen, medmindre særlige forhold skulle gøre sig gældende.

Registertilsynet har herved lagt vægt på, at bekendtgørelsen af en tvangsauktion - uanset bortfald eller udsættelse - indicerer, at der foreligger sådanne økonomiske vanskeligheder, at det kan være væsentligt at være vidende herom ved kreditværdighedsbedømmelsen.

Såfremt der opstår tvivl om fortolkningen eller rækkevidden af denne skrivelse, kan forespørgsler forelægges registertilsynet, så vidt muligt skriftligt.

P.R.V.

H. Funch Jensen

/Lotte Nyløkke Jørgensen

Til samtlige kreditoplysningsbureauer og foreningen af kreditoplysningsbureauer i Danmark.

Ingen