Skrivelse om fortolkning af overenskomst mellem finansministeriet og Kvindeligt Arbejderforbund.
Statutory Text (2 Articles)
Skrivelse om fortolkning af overenskomst mellem finansministeriet og Kvindeligt Arbejderforbund.
Vedrørende overenskomst af 11. septemper 1979 mellem finansministeriet og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark.
Finansministeriet har den 11. september for så vidt angår spørgsmålet om godtgørelse for indgreb i på forhånd fastlagte fridage udtalt som følger
»For så vidt angår spørgsmålet om godtgørelse for indgreb i en på forhånd fastlagt fridag efter de for tjenestemænd gældende regler, bemærkes, at der i overenskomstens § 6 vedrørende tillægsbetaling er foretaget en udtømmende opregning af de fra tjenestemandssystemet afledte særlige ydelser, der kan komme til udbetaling til de af overenskomsten omfattende medarbejdere. Godtgørelse for indgreb i en på forhånd fastlagt fridag er ikke omtalt i den nævnte bestemmelse og kan således ikke ydes efter overenskomsten.
Opmærksomheden henledes i denne forbindelse på følgeskrivelsen til overenskomsten, ad § 1, stk. 3, hvoraf fremgår, at overenskomstens parter er enige om, at der om fornødent kan foretages ændringer i allerede bekendtgjorte tjenestelister, idet der dog inden sådanne ændringer foretages, skal ske underretning til de berørte medarbejdere.«
Hvilket herved meddeles til orientering.
E.B
Nanna Jensen.
Kriminalforsorgens anstalter, afdelinger, pensioner samt arrestinspektører.
Ingen