Legislator Case Law & Legislation
C19801137554 DK

Skrivelse om tilrettelæggelse af internatskurser.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Skrivelse 1980 11375 Valid

Skrivelse om tilrettelæggelse af internatskurser.

Direktoratet har i dag skrevet således til kriminalforsorgens personaleskole

»Foranlediget af, at en række tjenestesteder afregner personalets fremmøde aftener forinden internatskursers afholdelse som en egentlig kursusdag (8 timer), skal direktoratet herved anmode skolen om, at man ved fremtidige indkaldelser til enhver form for internatkursus lader kurset begynde den dag, hvor undervisning finder sted. Såfremt kurset f.eks. påbegyndes kl. 09.00, kan man i indkaldelserne meddele, at kursisterne kan overnatte på kursusstedet natten forinden, såfremt man måtte ønske dette.

Tilsvarende skal direktoratet anmode skolen om, at internatkurser afsluttes den sidste dag, hvor der er egentlig undervisning. Såfremt man af praktiske grunde giver personalet tilladelse til at overnatte på kursusstedet efter sidste kursusdag, skal det af kursusindkaldelsen fremgå, at denne overnatning kun er et tilbud til personalet, som man ikke er pligtig at følge.

Kursusevaluering bør afholdes på sidste undervisningsdag umiddelbart efter undervisningens afslutning.

Anstalter og arresthuse er gjort bekendt med nærværende.«

Såfremt anstalterne og arresthusene måtte arrangere internatkurser, bedes disse afholdt efter de retningslinier der er anført i forannævnte skrivelse til personaleskolen. Såfremt der måtte være tvivl om formuleringen af indkaldelser til kurser af denne art, bør disse, forinden afsendelse, forelægges for direktoratets 1. kontor.

E.B.

Folmer Lambæk

Kriminalforsorgens anstalter og arresthuse.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →