Meddelelse om adoptionsnævnets praksis i sager om anvisning af udenlandske, svært anbringelige børn.

Meddelelse om adoptionsnævnets praksis i sager om anvisning af udenlandske, svært anbringelige børn.

Adoptionsnævnet har for nylig i tre konkrete klagesager taget stilling til matchingen af vanskeligt anbringelige børn.

1) Manden og hustruen var født i 1946.

De havde i 1973 adopteret en koreansk dreng og adopterede i 1977 endnu et barn, en koreansk pige med hjertelidelse. Pigen døde den 4. oktober 1978 efter hjerteoperation på Rigshospitalet.

Ansøgerne søgte i april 1979 om forundersøgelse med henblik på godkendelse til endnu et barn. De kunne acceptere et barn med mindre handicap såsom mindre brandsår eller modermærke.

Den 2. oktober 1979 godkendte samrådet ansøgerne til adoption af en koreansk pige med mindre handicap og uden frustrationsproblemer.

Der blev herefter bragt en koreansk pige, født den 16. januar 1977, med store forbrændingsar i forslag. Barnet var ude af stand til at bruge fingrene på højre hånd.

Samrådet afslog den 10. april 1980 af godkende den foreslåede anvisning bl.a. under henvisning til, at barnet var handicappet i væsentlig højere grad end forudsat af ansøgerne.

Ansøgerne indbragte samrådets afgørelse for adoptionsnævnet.

Adoptionsnævnet besluttede at stadfæste samrådets afgørelse.

2) Manden var født i 1944, hustruen i 1941.

Manden havde i 1977 adopteret hustruens datter af første ægteskab.

Samrådet godkendte den 5. december 1979 ansøgerne som adoptivforældre til et udenlandsk barn i alderen 0-3 år.

Den 1. februar 1980 fremsendte pågældende organisation til socialcentret et oplysningsskema, hvoraf fremgik, at ansøgerne nu ønskede at blive godkendt til et koreansk barn med et lettere, ikke synligt handicap.

Den 19. februar 1980 blev en koreansk pige bragt i forslag. Pigen, der var født den 13. december 1979, var albino.

Samrådet afslog den 27. februar 1980 at godkende ansøgerne som adoptivforældre til dette barn.

Afgørelsen blev af organisationen på ansøgernes vegne påklaget til nævnet.

Adoptionsnævnet stadfæstede samrådets afgørelse.

3) Manden var født i 1944, hustruen i 1943. Manden var landmand, hustruen hjemmegående.

Familien var barnløs.

Ansøgerne ønskede sig godkendt til et søskendepar, gerne tvillinger, i alderen 0-4 år, men så små som muligt.

Samrådet godkendte den 20. november 1979 ansøgerne til et søskendepar i alderen 0-4 år.

Den 13. februar 1980 blev der bragt koreanske trillinger i forslag.

Den 21. februar 1980 vedtog samrådet at udsætte sagen, indtil en børnepsykiatrisk undersøgelse havde fundet sted.

I sin erklæring om undersøgelsen udtalte vedkommende overlæge nogen betænkelighed ved matchingen.

Under henvisning til den børnepsykiatriske erklæring afslog samrådet herefter den 5. marts 1980 at godkende matchingen. Afgørelsen blev indbragt for nævnet.

I forbindelse med nævnets behandling af sagen havde nævnets børnepsykiatriske medlem en indgående drøftelse med ansøgerne om de personlige, praktiske og økonomiske vanskeligheder ved adoption af trillinger.

Nævnet besluttede på baggrund heraf at godkende ansøgerne til adoption af trillingerne.

P.N.V.

Hornslet

Til samtlige adoptionssamråd og socialcentre.