Cirkulærskrivelse om adoption af børn med svært nedsat hørelse

Cirkulærskrivelse om adoption af børn med svært nedsat hørelse

Blandt de handicappede børn, der fra udlandet er anvist til adoption i Danmark, findes børn med svært nedsat hørelse. Det er blevet hævdet, at disse børn helst bør adopteres af ægtepar, som også har nedsat hørelse, og umiddelbart kunne en sådan matching også forekomme hensigtsmæssig for barnet og for de voksne.

Imidlertid er problemstillingen ikke så umiddelbar simpel, og da der formentlig også i fremtiden vil komme udenlandske børn med høre-handicap i forslag til adoption i Danmark, har adoptionsnævnet fundet det rigtigst at udsende denne orientering.

»Døve børn« eller »døvstumme børn« har været og er stadig i et vist omfang almindelige betegnelser for disse børn. Moderne metoder til differentialdiagnostik af forskellige former for og grader af høre-handicap har dog vist, at der kvalitativt og kvantitativt er væsentlige forskelle i årsags- og funktionsmæssige henseender, og ensartede betegnelser er ikke fastlagt. Samlebegreberne »døve børn« eller »børn med høre-handicap« dækker derfor over grupper, der er forskellige, og som skal behandles forskelligt, lægeligt og pædagogisk.

90-95 procent af disse børn har så megen rest-hørelse, at de med optimalt høreapparatur kan få et brugbart talesprog. Disse børn bør vokse op i et hjem, hvor forældrene hører og taler normalt. 5-10 procent af børnene med høre-handicap har slet ingen hørelse eller så lille en rest, at de aldrig vil få et talesprog. Disse børn udvikles bedst i et hjem, hvor forældrene behersker tegnsprog og benytter dette konsekvent, hvilket i praksis oftest vil være hjem, hvor den ene eller begge forældre er »helt døve«. En godkendelse til adoption af ansøgere med så svært et handicap må dog forudsætte en særlig grundig undersøgelse, som også bør omfatte børnepsykiatrisk eller psykiatrisk vurdering, se herved adoptionsnævnets betænkning III (Godkeldelse som adoptivforældre) side 31 - 32.

Adoptionsnævnet har set et par sager, hvor »døve« udenlandske børn er matchet til helt døve forældre uden talesprog. Børnene var i oplysningerne fra fødelandet betegnede som »helt døve«, men undersøgelserne i Danmark efter anbringelsen har vist, at børnene havde hørelse, det ene barn næsten normal hørelse. Børnene vil få normalt talesprog, det ene endda uden høreapparat, men på grund af forældrenes handicap med manglende talesprog må børnene på specialskoler for at lære at tale. Et ophold på specialkostskole vil formentlig blive nødvendig en del af skoletiden.

Det forekommer indlysende, at en sådan anbringelse ikke opfylder kravene til en optimal matching, men den optimale matching af børn med høre-handicap vil fordre en præcis diagnostik og karakteristik af deres handicap forud for matchingen. Imidlertid kan det i dag ikke forventes, at de nødvendige undersøgelser af udenlandske børn kan udføres i børnenes fødeland.

Adoptionsnævnet må derfor anbefale, at man som altovervejende hovedregle matcher børn med høre-handicap til hjem med normalt hørende og talende forældre. I de tilfælde, hvor der er foretaget differentialdiagnostik af barnets høre-handicap forud for matchingen, bør denne være foretaget efter audiologisk vejledning. Man kan dog naturligvis ikke påregne, at der i enhver situation blandt de aktuelle adoptionsansøgere kan findes et ægtepar med netop de kvalifikationer, som sagkundskaben har fundet optimale for det givne barn.

Socialcentre, samråd og formidlende organisationer kan rette henvendelse til adoptionsnævnet om rådgivning ved matching af høre-handicappede børn.

P.N.V.

Hornslet

Til samtlige adoptionssamråd, socialcentre og de formidlende organisationer.

Ingen