Skrivelse om åndssvage lovovertrædere.

Skrivelse om åndssvage lovovertrædere.

1. Overfor lovovertrædere, der anses for åndssvage, bliver der i medfør at straffelovens § 16, jfr. § 68 sædvanligvis truffet bestemmelse om undergivelse af åndsvageforsorg eller anbringelse i institution for åndssvage. Bestemmende for, om den ene eller den anden af disse foranstaltninger vælges, der i hovedsagen en vurdering af lovovertræderens formodede farlighed, således som den har manifesteret sig gennem kriminaliteten.

Dom til anbringelse i institution for åndssvage har hidtil medført anstaltsanbringelse, som kun kan ophøre efter retskendelse i medfør af straffelovens § 72. Beslutning om ophold på åben eller lukket afdeling og om adgang til kortvarige ophold uden for institutionen har været reguleret af justitsministeriets cirkulære 227 af 15. november 1977. Afgørelser herom kræver ifølge cirkulæret en nøje overvejelse af de hensyn til retssikkerheden, som har begrundet dom til anbringelse i stedet for mindre indgribende foranstaltninger.

Dom til åndssvageforsorg har hidtil haft det indhold, at den dømte indergives en forsorg, der enten udøves i institution eller udenfor institution efter forsorgsmyndighedens nærmere bestemmelse. Denne sanktion har kunnet bringes til udførelse på den måde, at den dømte indledningsvis er blevet anbragt i anstalt og efterfølgende er blevet placeret udenfor anstalt, f.eks. i privat pleje.

Efter l. 171 16.4.1934 var der et indholdsmæssigt sammenfald mellem sanktionen dom til åndssvageforsorg og den administrative hjælpeforanstaltning forsorg for åndssvage. I den måde, som hjælpeforanstaltninger overfor åndssvage og andre svagt begavede praktiseredes på efter lov 192 af 5.6.1959, fortsattes dette sammenfald.

2. l. 192 5.6.1959 er med virkning fra 1.1.1980 ophævet ved § 6, stk. 2, nr. 3, i l. 258 8.6.1978 om ændring af lov om social bistand med flere love.

Ifølge l. 257 8.6.1978 om udlægning af åndssvageforsorg m.v. overtages institutionerne for åndssvage af amtskommunerne og Københavns og Frederiksberg kommuner, og det er ved lovens § 6 fastsat, at kommunerne har pligt til i deres døgninstitutioner (foruden mentalobservander) at modtage lovovertrædere, der i henhold til dom eller kendelse skal anbringes i institution for åndssvage eller undergives åndssvageforsorg, og personer, der som vilkår for tiltalefrafald eller prøveløsladelse skal anbringes i institution for åndssvage eller undergives åndssvageforsorg. Nærmere regler om fordelingen er fastsat i bkg. 567 21.12.1979, der tillige indeholder en bestemmelse om, at det påhviler det særlige afsnit for lovovertrædere på Rødbygaard at modtage anstaltsdømte, når hensynet til den pågældendes behandling og til retssikkerheden ikke kan tilgodeses ved anbringelse i den institution, hvor den dømte ellers ville høre hjemme. Visiteringen hertil sker ifølge bekendtgørelsen af social- og sundhedsudvalget i den amtskommune, hvor den pågældende har ophold.

3.1. begrebet åndssvageforsorg eksisteret ikke længere i den socialretlige lovgivning. Hjælpeforanstaltninger overfor personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, der omfatter åndssvage, kan efter bistandsloven kun iværksættes med den pågældendes samtykke.

3.2. Et tiltalefrafald mod undergivelse af åndssvageforsorg vil ikke rumme nogen mulighed for institutionsanbringelse, og andre forsorgsforanstaltninger vil kun kunne iværksættes - og opretholdes - med samtykke fra den pågældende.

3.3. En dom til inddragelse under åndssvageforsorg vil ikke længere give mulighed for, at den dømte mod sin vilje anbringes på institution. Efter det socialretlige regelsystem må det tillige antages, at andre forsorgsforanstaltninger kun vil kunne iværksættes - og opretholdes - med den dømtes samtykke.

3.4 Institutioner for åndssvage er normalt ikke lukkede, det vil sige indrettet således, at yderdøre og vinduer konstant er aflåst. Ophold i lukket institution kan ifølge bkg. 568 21.12.1979 ske efter beslutning af amtskommunernes social- og sundhedsudvalg, hvis anbringelsen er absolut påkrævet for at afværge, at den pågældende skader sig selv eller andre, og den kan højest vare i 2 måneder med mulighed for forlængelse, såfremt det i det enkelte tilfælde må anses for absolut påkrævet.

3.5. Disse nye regler har også gyldighed for dem, der allerede er dømt til at undergives åndssvageforsorg eller anbringelse i institution for åndssvage.

4. Formålet med foranstaltninger efter straffelovens § 68 er at forebygge yderligere lovovertrædelser.

ndringen af det socialretlige regelsystem kan frygtes at mindske den mulighed for forebyggelse, som foranstaltningen undergivelse af åndssvageforsorg hidtil har opfyldt.

Under henvisning hertil anmoder jeg statsadvokaterne om ved behandlingen af sager mod åndssvage kriminelle at være opmærksom på, om der i videre omfang end hidtil måtte være anledning til at nedlægge påstand om anbringelse i institution.

Tvivlsomme sager forelægges for mig.

Efter de hidtil gældende regler traf overlægen bestemmelse, om en institutionsanbringelse skulle ske på lukket eller på åben afdeling. Skønnet herom skulle udøves under nøje overvejelse af de hensyn til retssikkerheden, som har begrundet dom til anbringelse i stedet for en mindre indgribende foranstaltning. Dette skøn udøves nu af det amtskommunale social- og sundhedsudvalg. Hensynet til retssikkerheden har fået en langt snævrere udformning. Anbringelse i lukket afdeling kan som nævnt kun ske, hvis der er risiko for, at den dømte skader andre, og kun hvis sådan anbringelsen er absolut påkrævet for at afværge denne risiko, og anbringelsen er tidsbegrænset. Dette almindelige kriterium suppleres med en adgang for social- og sundhedsudvalget til at henvise den dømte til anbringelse på Rødbygaard, om ovenfor omtalt.

Det er efter min mening tvivlsomt, om disse regelsæt vil virke på en sådan måde, at hensynet til retssikkerheden i tilstrækkelig grad tilgodeses.

Med henblik på eventuel ændring af de domsformer, der anvendes overfor åndssvage lovovertrædere skal jeg anmode statsadvokaterne om at føre kontrol med, hvorledes domme, der lyder på anbringelse institution for åndssvage, fuldbyrdes, således at indberetning hertil kan ske under vedlæggelse af domme. Jeg anmoder Dem endvidere om at være opmærksom på eventuelle recidiver begået af personer overfor hvem der er truffet bestemmelse om inddragelse under åndssvageforsorg eller anbringelse i institution for åndssvage.

Det tilføjes, at Østre Landsret ved dom af 22. april 1980 efter påstand af statsadvokaten for Fyn har dømt en drabsmand til anbringelse i institution for åndssvage i lukket sikringsafsnit; Sagen er indbragt for Højesteret.

Spørgsmålet om at udforme foranstaltningspåstande overfor åndssvage lovovertrædere efter en model, der svarer til den, der efter C. 274 10.12.1976 følges med hensyn til foranstaltninger overfor psykiske afvigende kriminelle, kan ventes medtages på dagsordenen for næste statsadvokatmøde.

Per Lindegaard.

Samtlige statsadvokater,

Ingen