Legislator Case Law & Legislation
C19801124554 DK

Skrivelse om beløb til dækning af udgangsledsagerens udgifter.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Skrivelse 1980 11245 Historic

Skrivelse om beløb til dækning af udgangsledsagerens udgifter.

Den 9. juni 1977 tilskrev direktoratet kriminalforsorgens tjenestesteder således

»Under henvisning til stedfundne drøftelser med Dansk fængselsforbund skal det herved meddeles anstalterne og arresthusene bemyndigelse til i forbindelse med ledsaget udgang at udbetale 20 kr. til udgangsledsageren til dækning af hans udgifter i forbindelse med udgangen.

Såfremt det i enkeltstående tilfælde kan påregnes, at udgangsledsagerens udgifter under udgangen vil være væsentligt større end nævnte beløb, bemyndiges fængselsinspektøren/arrestinspektøren til at udbetale de for udgangsledsagerne i forbindelse med udgangen opstående udgifter, dog således at det skal være aftalt i hvert enkelt tilfælde forud for udgangen, at afregning kan finde sted efter regning. De således udbetalte beløb bør ikke overstige 50 kr. pr. udgang.

Arresthuset er underrettet direkte herfra.«

På given foranledning skal direktoratet meddele, at bemyndigelsen omfatter udgangsledsagere fra såvel det uniformerede som det civile personale. Udbetalingen af 20 kr. til udgangsledsageren forudsætter, at der er udgifter forbundet med udgangsledsagelsen eksempelvis til entre, biografbillet, busbillet etc. i forbindelse med en normal udgang af ca. 8 timers varighed typisk med socialt samvær som formål.

Skrivelsen indeholder ikke hjemmel til, at der kan udbetales fast godtgørelse til udgangsledsageren f.eks. i forbindelse med indkøb af tøj, ledsagelse til bistandskontor, retsmøde, lægebehandling og lignende.

E.B.

Folmer Lambæk

Kriminalforsorgens anstalter samt arrestinspektørerne.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →