Cirkulære om kriminalforsorgens biler.
Table of Provisions (18)
Statutory Text (18 Articles)
§ 1. Indenfor 12 måneder efter indregistreringsdatoen skal enhver bil rustbeskyttelsesbehandles (eventuel vedligeholdelse af eksisterende beskyttelse) med rustbeskyttende olie.
Der skal lægges særlig vægt på sprøjtning indvendig i hulrum m.v. med tyndt beskyttelsesmiddel.
Stk. 2. Undervognsbehandlingen skal så vidt muligt foretages ved benyttelse af de af direktoratet for statens indkøb indgåede aftaler. I tilfælde, hvor disse aftaler ikke benyttes, skal det sikres, at rustbeskyttelsen foretages på grundlag af et sprøjteskema, samt at der gives garanti mod gennemtæring.
Stk. 3. Efter karrosserireparationer skal rustbeskyttelsen udbedres i nødvendigt omfang.
§ 2. Alle biler skal en gang årligt til »frivilligt syn« hos statens bilinspektion. Last- og varevogne, der efter 5 års forløb indkaldes til periodisk syn, skal efter dette tidspunkt kun synes efter indkaldelse fra bilinspektionen.
Stk. 2. Bilerne skal ikke klargøres hos mekaniker før fremstillingen, men undervogn skal være rengjort.
Stk. 3. I forbindelse med synet skal der afleveres en anmeldelsesblanket (form. M.0.2.A). Blanketterne udleveres af bilinspektionerne eller motorkontorerne. Anmeldelsesblanketten skal forsynes med stempelmærker.
§ 3. De ved synet påpegede mangler og defekter skal snarest afhjælpes, selv om der ikke er krævet omstilling (fornyet syn).
Stk. 2. Mangellisten fra bilinspektionen skal opbevares til forevisning for politiingeniøren ved den årlige inspektion.
§ 4. Reparation m.v. af en bil kan iværksættes ved egen foranstaltning til et beløb af indtil 5.000 kr.
Stk. 2. Sagen forelægges politiingeniøren, hvis udgiften skønnes at ville overstige forannævnte beløb, eller det skønnes mere hensigtsmæssigt at foretage udskiftning af bilen.
Stk. 3. For så vidt udgiften ikke kan afholdes indenfor den ordinære bevilling, forelægges sagen tillige direktoratet.
§ 5. Enhver bil skal være forsynet med en kontrolbog, hvori indføres tidspunkterne for foretagne eftersyn, smøring m.v. Kontrolbogen skal forevises politiingeniøren ved dennes inspektionsbesøg.
Stk. 2. Bilerne skal endvidere være forsynet med en kørselsbog til notering af oplysninger om foretaget kørsel m.v.
Stk. 3. Kontrolbog og kørselsbog rekvireres fra Anstalten ved Herstedvester, 2620 Albertslund.
§ 6. Bilsynsrapporterne og politiingeniørens vurdering af bilernes stand danner grundlag for direktoratets udskiftningsprogram, der normalt udarbejdes for 3-5 års perioder.
§ 7. Indstilling om biludskiftning bilagt mindst 2 tilbud indsendes til direktoratet, der forelægger sagen for politiingeniøren.
Stk. 2. De af direktoratet for statens indkøb indgåede aftaler vedrørende bilanskaffelser skal i fornødent omfang indgå i tilbudsmaterialet.
§ 8. Forvolder en ansat under tjenstlig benyttelse af en af anstalternes biler skade, der er omfattet af færdselsloven, træffer anstaltens leder afgørelse om ydelse af erstatning til en eventuel modpart.
§ 9. Forvoldes skade ved benyttelse af en bil tilhørende kriminalforsorgen i frihed, skal sagen altid forelægges direktoratet.
§ 10. Uanset bestemmelsen i § 8 forelægges sagen for direktoratet såfremt
1. der fremsættes krav om erstatning for personskade,
2. der fremsættes krav om erstatning for tingskade på over 3.000 kr.,
3. kørselsuheldet m.v. nødvendiggør udskiftning af kriminalforsorgens bil,
4. skyldsspørgsmålet eller spørgsmålet om skyldsfordelingen mellem flere parter giver rimelig grund til tvivl,
5. afholdelse af reparationsudgifter medfører overskridelse af institutionens bevilling på konto 22.30 »Autoreparations-, smede- og maskinværksteder«,
6. den ansatte har udvist grov forsømmelighed eller lignende, som giver grund til fremsættelse af regreskrav.
§ 11. I alle tilfælde, hvor kriminalforsorgens biler udsættes for færdselsuheld, der giver anledning til optagelse af politirapport, skal der afgives indberetning til direktoratet.
§ 12. Udgifter i forbindelse med færdselsuheld konteres således
Udgifter på egen bil - konto 22.30 »Autoreparations-, smede- og maskinværksteder« (fremmed arbejdskraft) eller konto 21.50 »Reservedele m.m. til motorkøretøjer og transportmateriel« (egen arbejdskraft).
Udgifter på fremmed bil - konto 39.10 »Erstatninger«.
§ 13. Til opgørelse af modpartens skader i forbindelse med færdselsuheld bør taksator (eventuelt modpartens) normalt medvirke. Eventuelle tvivlsspørgsmål kan rettes til politiingeniøren.
§ 14. Sædvanlig kørsel med kriminalforsorgens biler kræver ikke førerbevis til erhvervsmæssig personbefordring.
Stk. 2. Bilerne må ikke udlejes til indsatte/klienter.
§ 15. Det årlige driftsregnskab for hver enkelt bil indsendes i 2 eksemplarer til den tilsynsførende for kriminalforsorgens biler, politiingeniør Peder Krøigaard, Købmagergade 48, 1150 København K. (Telefon (01) 14 36 15, lokal 393).
Stk. 2. Regnskaberne indsendes snarest muligt efter finansårets afslutning og senest umiddelbart efter supplementsperiodens udløb.
Stk. 3. Regnskabsbilag skal ikke medsendes.
Stk. 4. Blanketter til driftsregnskabet (D.f.k. 83) rekvireres fra Statsfængslet i Nyborg, 5800 Nyborg.
§ 16. Cirkulæret træder i kraft den 1. april 1980.
Stk. 2. Direktoratets skrivelse af 9. august 1972 - journal nr. 3.k. 02-23-14 samt cirkulære af 10. oktober 1972 - journal nr. 1.k. 35-13-1972 - ophæves.
E.B.
A. K. Jacobsen
Til kriminalforsorgens anstalter, afdelinger og pensioner.
Cirkulære om kriminalforsorgens biler.
For at sikre den bedst mulige standard af kriminalforsorgens bilpark samt for at skabe en ensartet ekspedition af sager vedrørende biler bestemmer direktoratet
Ingen