Legislator Case Law & Legislation
C19801116502 DK

Aftale mellem direktoratet for kriminalforsorgen og Dansk fængselsforbund vedrørende afspadsering af overtid i arresthusene (aftalen omfatter ikke Københavns fængsler og Færøerne).

6 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (6)

Statutory Text (6 Articles)

Aftaler 1980 11165 Historic

§ 16, stk. 5 ændres til

Mistede fridage godtgøres med kontant vederlag, såfremt de ikke efter stk. 1 er erstattet med frihed inden udløbet af den 3. kalendermåned efter den aftalte normperiode.

Aftaler 1980 11165 Historic

§ 19, stk. 2 ændres til

Erstatningsfritiden skal gives inden udløbet af den 3. kalendermåned efter normperioden og med passende varsel, hvorved der i tilfælde, hvor fritiden gives som hele dage, forstås et tidsrum af mindst 48 timer forud for det tidspunkt, da sidste tjeneste før fridagen tiltrædes.

Aftaler 1980 11165 Historic

§ 19, stk. 4 ændres til

For overarbejde, der inklusive det i stk. 1 nævnte tillæg giver grundlag for ydelse af mere erstatningsfritid end svarende til 2 hele fridage for hver fulde 4 ugers normperiode, ydes overarbejdspenge inden udløbet af den 3. kalendermåned efter normperioden.

Aftaler 1980 11165 Historic

§ 19, stk. 5 og 6 udgår, således at de i nævnte bestemmelser fastsatte regler ikke finder anvendelse.

I øvrigt er følgende aftalt

1. Såfremt personalet måtte have tilgodehavende tid, der er forfalden til betaling, jfr. ovenstående, kan dette blive stående til afvikling med frihed på et senere tidspunkt. Det forudsættes, at der på de enkelte tjenestesteder indgås særskilt aftale om, hvornår friheden så kan afvikles.

2. En sådan aftale skal ikke være til hinder for, at personalet får godskrevet procenttillæg ved inddragne fridage.

Aftalen omfatter ikke personale, der er udstationeret og udlånt til arrestsektoren fra andre arbejdsområder indenfor kriminalforsorgen. Aftalen omfatter ikke personalet ved arresthusenes rejsehold.

Aftalen kan opsiges med 1 års varsel til udløb af et finansår. Aftalen kan tidligst opsiges med udløbet af finansåret 1980 til ophør pr. 31. december 1981.

Aftalen skal ikke være til hinder for, at eventuelle fremtidige generelle aftaler mellem finansministeriet og centralorganisationerne også kan gælde arrestsektoren, hvis disse eventuelle aftaler betyder længere afviklingstid, end nærværende aftale muliggør.

Ved aftalens eventuelle opsigelse skal den opsigende part i overensstemmelse med hovedaftalen fremsætte forslag til ændring af aftalens indhold. Såfremt det kan sandsynliggøres, at aftalen ikke længere er nødvendig i sin helhed for at udnytte personaletimerne fuldt ud, skal en eventuel fremtidig aftale tilpasses herefter.

København, den 11/3 - 80

Jon Johnsen

Direktoratet for kriminalforsorgen.

S. Andersen

Dansk fængselsforbund.

AFTALE

I medfør af bemyndigelse fra finansministeriet, lønnings- og

pensionsdepartementet af 25. januar 1980 samt tilsvarende

bemyndigelse af 28. januar 1980 fra statstjenestemændenes centralorganisation I til Dansk fængselsforbund indgås der herved aftale mellem Dansk fængselsforbund og direktoratet for kriminalforsorgen om, at beredskabsvagtaftalen for arresthussektoren tidligere indgået med hjemmel i arbejdstidscirkulærets § 8, stk. 2, nu er afskaffet, hvorefter man i arresthussektoren i stedet indfører rådighedstjeneste i medfør af arbejdstidscirkulærets § 8, stk. 1.

Aftalen er i øvrigt under henvisning til finansministeriets skrivelse af 25. januar 1980 indgået på de vilkår, der fremgår af hoslagte bilag 1, der ligeledes er underskrevet af parterne, nemlig aftale mellem direktoratet for kriminalforsorgen og Dansk fængselsforbund vedrørende afspadsering af overtid i arresthusene (aftalen omfatter ikke Københavns fængsler og Færøerne).

København, den 11. marts 1980.

Jon Johnsen

Direktoratet for kriminalforsorgen.

S. Andersen

Dansk fængselsforbund.

Aftaler 1980 11165 Historic

Aftale mellem direktoratet for kriminalforsorgen og Dansk fængselsforbund vedrørende afspadsering af overtid i arresthusene (aftalen omfatter ikke Københavns fængsler og Færøerne).

Nærværende aftale indgås i medfør af § 21 i aftale af 2. maj 1977 mellem finansministeren, statstjenestemændenes centralorganisation I og II, akademikernes centralorganisation og lærernes centralorganisation om de for statens tjenestemænd gældende arbejdstidsregler m.m.

I det omfang, nærværende ikke ændrer aftalen af 2. maj 1977, er denne uændret gældende.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →