Cirkulærskrivelse om identitetskort. (* 1)
Statutory Text (1 Articles)
Cirkulærskrivelse om identitetskort. (* 1)
I henhold til § 17 b i justitsministeriets bekendtgørelse nr. 467 af 16. november 1979 udsteder advokatrådet på begæring af et medlem i en af justitsministeriet godkendt form dokumentation for, at medlemmet er advokat.
Justitsministeriet har i dag godkendt et identitetskort, udarbejdet af den rådgivende kommission for advokaterne i EF. Fotokopi af identitetskortet vedlægges.
I henhold til § 3, stk. 1, i justitsministeriets bekendtgørelse nr. 94 af 15. marts 1979 om EF-advokaters virksomhed her i landet kan danske myndigheder og domstole forlange dokumentation for, at en advokat har ret til at udøve den i bekendtgørelsens § 1 nævnte virksomhed i sit hjemland. Det kan oplyses, at advokatrådet over for justitsministeriet har oplyst, at identitetskortet er vedtaget anvendt af advokatmyndighederne i alle EF-lande.
P.M.V.
E.B.
Anders Troldborg
Cirkulærskrivelse til domstolene.