Cirkulæreskrivelse om psykiatriske, børnepsykiatriske og psykologiske undersøgelser i sager om godkendelse som adoptivforældre.

Cirkulæreskrivelse om psykiatriske, børnepsykiatriske og psykologiske undersøgelser i sager om godkendelse som adoptivforældre.

På adoptionsnævnets møde med samtlige adoptionssamråd og socialcentre på Klarskovgård den 29. august 1979 var et af hovedemnerne anvendelse af psykiatriske og psykologiske undersøgelser i adoptionssager. Der henvises herom til den udsendte beretnings side 26 - 42. Spørgsmålet har siden været drøftet i nævnet, der herefter kan meddele følgende vejledende retningslinier

Retningslinierne for disse undersøgelser som beskrevet i betænkning III fra adoptionsudvalget (side 56 - 59) er som udgangspunkt fortsat gældende. En undersøgelse ved psykolog kan dog efter omstændighederne gå forud for eller eventuelt erstatte psykiatrisk/børnepsykiatrisk undersøgelse under forudsætning af, at beslutning herom er foretaget efter kvalificeret vurdering udfra den enkelte sag. Beslutningen træffes enten af samrådet eller på en konference i socialcentret med 0deltagelse af sagkyndige konsulenter som speciallæger i psykiatri/børnepsykiatri og, så vidt muligt, tillige psykologer.

Opmærksomheden henledes på, at en psykologs medvirken i den almindelige sociale forundersøgelse ikke betragtes som en psykologisk undersøgelse. Man skal endvidere henstille, at der i hvert enkelt tilfælde nøje skelnes mellem en samtale hos psykolog og en egentlig psykologisk undersøgelse, hvor resultatet bygger på såvel samtale som anvendelse af specielt psykologisk materiale . Det anførte udelukker ikke, at en psykolog, der alene er anmodet om at foretage en samtale, foretager en egentlig psykologisk undersøgelse, hvis psykologen under samtalen skønner dette nødvendigt.

Nævnet forudsætter, såvel når der er tale om samtale som om egentlig psykologisk undersøgelse, at dette omfatter begge ansøgere, og at det udføres af en klinisk psykolog med den nødvendige erfaring i samtaler med og vurdering af forældre og børn samt erfaring med familiearbejde.

Det væsentligste i en psykologisk erklæring må fortsat være psykologens beskrivelse af ansøgerne, men nævnet har efter de seneste overvejelser af spørgsmålet ikke indvendinger imod, at en egentlig psykologisk undersøgelse - men i reglen ikke en samtale - afsluttes med en konklusion, der eventuelt indeholder psykologens vurdering af ansøgernes egnethed som adoptanter.

P.N.V.

Hornslet

Til samtlige adoptionssamråd og socialcentre.

Ingen