Legislator Case Law & Legislation
C19801104554 DK

Skrivelse om anvendelse af ferielovens regler for rengøringsassistenter m.fl.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Skrivelse 1980 11045 Valid

Skrivelse om anvendelse af ferielovens regler for rengøringsassistenter m.fl.

Direktoratet skal herved henlede opmærksomheden på, at der i henhold til § 8 i Overenskomst af 11. september 1979 vedrørende løn- og arbejdsvilkår for rengøringsassistenter m.fl. i statens tjeneste skal ydes ferie efter ferielovens regler.

Dette har medført, at de ansatte rengøringsassistenter med lønopgørelsen for december 1979 har modtaget angivelse af feriegodtgørelse baseret på den i optjeningsåret 1979 indtjente løn samt 3 procent til dækning af søgnehelligdagsbetaling. Feriekort samt kort til dækning af søgnehelligdagsbetaling fremsendes primo januar 1980.

Det påhviler fremover lederne af afdelinger og pensioner at påtegne rengøringspersonalets feriekort samt kort for søgnehelligdagsbetaling i forbindelse med afholdelse af ferie i overensstemmelse med de i ferielovens herom fastsatte regler samt for frihed på søgnehelligdage i forbindelse med påske og jul. Samtidig skal der til løn- og regnskabskontoret med henblik på lønafkortning i ferieperioder samt på søgnehelligdage ske indberetning om det antal timer, i hvilke den pågældende medarbejder holder fri.

Generelt skal man endvidere gøre opmærksom på, at ansættelse og afskedigelse af rengøringsassistenter skal indberettes til direktoratet (1. kontor plus løn- og regnskabskontoret).

E.B.

Aage Bang

Kriminalforsorgens afdelinger og pensioner.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →