Civilforsvarsstyrelsens cirkulære om planlægningen af blodforsyningen. (Sygehusberedskabscirkulære nr. 7.)

BILAG 2

EKSEMPELVIS UDFORMNING AF TAPPEBILAG

(manillamærke med påstemplet tekst)

---------------------------------------------------------------------

Blodbank/dato Anti Anti Anti Anti Kontrol -B -A -D -CDE alb. ----------------------------------------------------- 1. ----------------------------------------------------- 2. ----------------------------------------------------- ABO RHESUS Konklusion

---------------------------------------------------------------------

BILAG 3

BEREGNET BEHOV FOR VISSE FORBRUGSARTIKLER PR. 100 TAPNINGER VED UDVIDET BLODFORSYNINGSBEREDSKAB.

Det beregnede behov for forbrugsartikler bygger på engangsartikler. Såfremt der under normale forhold anvendes genbrugsartikler, forudsættes sygehusadministrationen at beregne den nødvendige lagerbeholdning af sådanne artikler med udgangspunkt i beregnet belastning pr. døgn ved udvidet blodforsyningsberedskab.

Den ved visse blodbanker anvendte metodik for blodtypebestemmelse kan indebære øget eller mindsket behov for de i fortegnelsen optagne forbrugsvarer.

Ligeledes kan andre artikler komme på tale, og lagerbeholdning af disse forudsættes i givet fald sikret ved sygehusadministrationens foranstaltning.

---------------------------------------------------------------------

Materiel Beregnet behov --------------------------------------------------------------------- Blodposer (* 1) 105 stk. Manillamærker 250 stk. Huddesinfektionsmateriel 120 stk. Hæfteplaster 5 m Kompresser (venepunktur) 150 stk. Krepbind 125 m Materiel uafhængig af antal tapninger pr. døgn: Sakse 25 stk. Pean'er 25 stk. Staseslanger 25 stk. Testsera: (* 1) Anti-A 20 ml Anti-B 20 ml Anti-D 10 ml Anti-CDE 20 ml Kontrol-albumin 10 ml Dværgreagensglas (10 x 75 mm) 1.100 stk. Pipetter (Freiesleben eller Pasteur) 250 stk. Fysiologisk saltvand 5 l Materiel uafhængig af antal tapninger pr. døgn: Stativer til mindst 6 dværgreagensglas 10 stk. Sakse 5 stk. Stempler til tappebilag 2 stk. Små bordcentrifuger med rotor beregnet til mindst 6 dværgreagensglas 2 stk.

Civilforsvarsstyrelsens cirkulære om planlægningen af blodforsyningen.

(Sygehusberedskabscirkulære nr. 7.)

Hoslagt sendes »Indstilling om planlægningen af blodforsyningen under krigsforhold og ved fredsmæssige katastrofer« udarbejdet af en under styrelsen nedsat arbejdsgruppe vedrørende planlægningen af blodforsyningen under krigsforhold og ved fredsmæssige katastrofer.

Indstillingen er tiltrådt af Civilforsvarsstyrelsens sygehusberedskabsudvalg med repræsentanter for Amtsrådsforeningen i Danmark, Foreningen af Sygehusadministratorer i Danmark og Den almindelige danske Lægeforening.

Indstillingen indeholder forslag til, hvordan blodforsyningsvirksomheden kan organiseres dels i katastrofe- og krigssituationer med moderat øget behov for blod, dels i masseskadesituationer, hvor de normale blodtapningsprocedurer ikke er tilstrækkelig.

Civilforsvarsstyrelsen skal henstille, at arbejdsgruppens indstilling danner grundlag for amtskommunernes og sygehusenes planlægning af blodforsyningsvirksomheden under krigsforhold og ved fredsmæssige katastrofer.

Det skal særlig fremhæves, at det bør indgå i beredskabsplanlægningen, at der i en beredskabssituation ved ethvert kirurgisk sygehus og ved beredskabssygehusene tilvejebringes materiel og personel (laboranter) der muliggør, at der kan foretages blodtypebestemmelse og forligelighedsprøver. Det bør således planlægges, at materiel og personel fra de sygehuse, der i fredstid foretager blodtypebestemmelse (sygehuse med blodbanker) i en beredskabssituation fordeles til de øvrige behandlingssteder, der ingår i beredskabsplanen (øvrige sygehuse og beredskabssygehuse).

SCHULTZ

/K.E. Fisker

Indstilling om planlægningen af

BLODFORSYNINGEN

under krigsforhold

og ved fredsmæssige katastrofer.

Afgivet af den af Civilforsvarsstyrelsen den 9. januar 1979 nedsatte arbejdsgruppe vedrørende planlægningen af blodforsyningen under krigsforhold og ved fredsmæssige katastrofer.

PLANLÆGNINGEN AF BLODFORSYNINGEN UNDER KRIGSFORHOLD OG VED FREDSMÆSSIGE KATASTROFER.

1.1. ARBEJDSGRUPPENS NEDSÆTTELSE.

Ved skrivelse af 9. januar 1979, 4.kt.journal nr. 708-8-18/1979 meddelte Civilforsvarsstyrelsen, at den havde truffet bestemmelse om nedsættelse af en arbejdsgruppe vedrørende planlægningen af blodforsyningen under krigsforhold og ved fredsmæssige katastrofer.

1.2. ARBEJDSGRUPPENS OPGAVER.

- at undersøge det civile og militære behov for blod, herunder mulighederne for anvendelse af blodfraktioneringsprodukter, ved fredsmæssige katastrofer og under krigsforhold.

- at fremkomme med bestemmelser vedrørende indsamling, opbevaring og fordeling af blod og blodfraktioneringsprodukter.

1.3. ARBEJDSGRUPPENS SAMMENSÆTNING.

Sygehusadministrator F.F. Jensen (formand)

Overlæge Ole Drachmann

Brigadechef K.E. Fisker

Overlæge S. Philip Jørgensen

Direktør Erik Østergaard

Sekretær Flemming Vesterø, Civilforsvarsstyrelsen har fungeret som sekretær for arbejdsgruppen.

2.1. ARBEJDSGRUPPENS OVERVEJELSER VEDRØRENDE BLOD OG BLODFRAKTIONERINGSPRODUKTERS ANVENDELSESMULIGHEDER I FORBINDELSE MED KRIGSFORHOLD OG FREDSMÆSSIGE KATASTROFER.

Den under normale omstændigheder rationelle og tilstræbte maksimale udnyttelse af det indsamlede donorblod i form af komponentterapi, vil under en krigs- eller katastrofesituation ikke kunne opretholdes. Interessen samler sig således i alt væsentligt om fuldblod.

Blodderivatet albumin forbruges i stort og stadigt stigende omfang under normale omstændigheder. Dette forbrug er i hovedsagen begrundet i en række ekstensive kirurgiske indgreb, der i en katastrofesituation sandsynligvis kun vil blive udført i ringe omfang. På trods af et forventeligt stort antal skaderamte under katastrofeforhold kan behovet for albumin ikke antages at være væsentligt forøget, idet albumin ikke frembyder nogen sikker terapeutisk fordel i denne behandlingssammenhæng og i vid udstrækning vil kunne erstattes af krystallinske infusionsvæsker (saltvand/Ringerlaktat).

Problemet omkring blod og blodderivater i en krigs- eller katastrofesituation menes således alt overvejende at koncentrere sig om framskaffelsen af tilstrækkelige mængder fuldblod - idet det forudsættes, at en albuminpool til enhver tid vil være oplagret.

2.2. ARBEJDSGRUPPENS OVERVEJELSER VEDRØRENDE DET CIVILE OG MILITÆRE BEHOV FOR BLOD M.V. VED FREDSMÆSSIGE KATASTROFER OG UNDER KRIGSFORHOLD.

Af kommissoriet fremgår, at arbejdsgruppen bl.a. har til opgave at undersøge det civile og militære behov for blod.

Behov for blod ved katastrofer og under krigsforhold afhænger af antallet af syge og sårede, der har behov for blodtransfusion. En opgørelse heraf måtte i givet fald forudsætte, at man på forhånd var i stand til at forudse hvilke katastrofeforhold eller krigshandlinger, der vil indtræde. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at dette hverken vil være muligt eller hensigtsmæssigt.

Om behovet for blod til brug i det militære forsvars sanitetstjeneste er det over for arbejdsgruppen oplyst, at dette behov relativt set ikke vil være særlig stort, idet den langt overvejende del af de syge og sårede - herunder også personer fra det militære forsvar - under krigsforhold må forventes at skulle behandles på sygehuse og beredskabssygehuse i den civile sektor.

På grundlag af ovennævnte overvejelser er der i arbejdsgruppen enighed om at undlade forsøg på at foretage en opgørelse af behovet for blod i forskellige katastrofe- og krigssituationer.

Arbejdsgruppen finder det i stedet hensigtsmæssigt at fremkomme med en beskrivelse af, hvordan man kan maksimere blodforsyningen under hensyntagen til de faglige krav hertil, samt at anvise praktiske procedurer herfor.

Det er arbejdsgruppens opfattelse, at det ikke vil være hensigtsmæssigt på forhånd at påbegynde masseindsamling af blod i truende situationer - f.eks. ved øget beredskab, idet det forudsættes, at normal lagerbeholdning er til stede ved alle blodbanker. Massetapning af blod bør først finde sted, når behovet herfor har manifesteret sig.

2.3. ARBEJDSGRUPPENS OVERVEJELSER OG FORSLAG VEDRØRENDE INDSAMLING, OPBEVARING OG FORDELING AF BLOD OG BLODFRAKTIONERINGSPRODUKTER.

2.3.1. MODEL FOR FORØGELSE AF BLODFORSYNINGEN.

Med udgangspunkt i normale fredsmæssige forhold mener man, at fremskaffelsen af blod - afhængigt af situationen - kan øges på 2 måder

FASE A. En katastrofe- evt. krigssituation med moderat øget behov for blod. Her maximeres blodtapningerne under fortsat anvendelse af normale procedurer.

FASE B. En masseskade-situation hvor ovennævnte procedure ikke er tilstrækkelig. Her iværksættes egentlig katastrofeplan for blodforsyning.

2.3.2. KOMMENTARER TIL FASE A OG B.

FASE A.

Den maximale kapacitet under Fase A bestemmes af en række faktorer

1) lokale forhold - afhængigt af antal typebestemte donorer - fx er der i det storkøbenhavnske område kun en beskeden donor-reserve.

2) proceduren - hvor donorblodet typemærkes i tilslutning til tapningen - kræver omfattende identitetskontrol mellem donor og blodportion - udført af særligt kvalificeret personale. Kapaciteten pr. tapper er derfor kun ca. 4 tapninger pr. time.

3) sædvanligt benyttede telekommunikationsmidler til donortilkaldelse kan være overbelastede eller brudt ned - også kommende EDB-donor-registre vil være sårbare.

For at kunne imødekomme et øget behov i Fase A er det nødvendigt, at der er en vis donorreserve inden for det enkelte sygehusområde. Det vil derfor være ønskeligt, at antallet af faste donorer i de områder, hvor donorerne tappes oftere end 2 gange årligt, øges væsentligt.

På den anden side anser arbejdsgruppen det ikke for hensigtsmæssigt at basere egentlige massetapninger på dette noget tunge og sårbare system.

Når kapaciteten i Fase A er utilstrækkelig, iværksættes Fase B.

FASE B.

De ændrede procedurer er baseret på simple principper, med stor kapacitet, ringe sårbarhed - men stadig fuldt acceptabelt sikkerhedsniveau.

1) potentielle donorer er nu alle, der i øvrigt opfylder vanlige donorkrav - uanset tidligere donorvirksomhed,

2) tilkaldelse af donorer sker via radio, tv, radiovogne, plakater, løbesedler etc.

3) donorerne udfylder (selv) ved fremmødet et tappebilag med navn, CPR-nr. eller fødselsdato, adresse, evt. tidligere donorvirksomhed (sidste tapning), helbredstilstand (spec. tidligere gulsot, syfilis el. malaria). Kræver kun minimal personaleindsats.

4) tapningen foregår i prædestinerede lokaler (på sygehuse eller i andre lokaler f.eks. på skoler), hvor tilstrækkelige tappelejer er tilvejebragt (i overensstemmelse med sygehusets katastrofeplan). Tapningen indledes af kvalificeret personale. I den mellemliggende periode overvåges af hjælpepersonel (laboranter og plejepersonale etc.). Det til donor udleverede tappebilag tilhæftes og følger herefter blodportionen,

5) typebestemmelse og typemærkning foretages adskilt fra tappe-proceduren af kvalificeret personale (blodbankslaboranter). Alle blodportioner - uanset evt. tidligere donorstatus - typebestemmes. Disse undersøgelser og den endelige typediagnose påføres tappabilaget, der samtidig fungerer som blodbeholder-kort (»flaskekort«).

En eksempelvis beskrivelse af procedurerne er foretaget i pkt. 3.2.

2.3.3. OPBEVARING OG TRANSPORT AF BLOD.

OPBEVARING.

I Fase A vil opbevaringsproblemet i de fleste tilfælde kunne klares ved inddragelse af forud udpegede kølerum og køleskabe fra f.eks. laboratorier, spisestuer, køkkener o.lign., der ikke er nødvendige for sygehusets øvrige drift.

I Fase B må det påregnes nødvendigt, at der er truffet aftale med eksisterende kølehuse f.eks. på slagterier o.lign. Der må sikres rådighed over et antal transportable temperaturskrivere og -alarmer med henblik på kontrol af, at blodet opbevares ved en korrekt temperatur.

TRANSPORT AF BLOD UNDER FREDSFORHOLD BØR SKE VED BRUG AF DE UNDER FREDSFORHOLD EKSISTERENDE TRANSPORTORDNINGER.

TRANSPORT UNDER KRIGSFORHOLD.

Behovet for transportkapacitet vil være øget

- når tapningen af blod foregår geografisk adskilt fra den lokalitet, hvor typebestemmelsen foretages

- når blodet efter typebestemmelsen skal anvendes på andre sygehuse eller behandlingssteder.

Ved kortere tids opbevaring og transport stilles der ikke særlige krav til opbevaringsmåden. Ved længere tids opbevaring uden for kølerum, herunder ved transport, bør blodet opbevares i egnede kasser med isolation.

2.3.4. ORGANISATION OG LEDELSESFORHOLD.

Det må være fastlagt, hvem der leder og organiserer blodindsamlingen i et område. Ledelse må have et ajourført overblik over personalekapacitet, materiel, lokalekapacitet, kølerumskapacitet og transportmuligheder for blod.

Ledelsen bør have myndighed til at fordele arbejdet, herunder mulighed for omrokering af personalet i området.

Ledelsen og organisationen af blodindsamlingen bør opbygges omkring transfusionscentrene og grundstammen i organisationen må udgøres af de i fredstid eksisterende blodbanker ved sygehusene samt eksisterende mobile tappeenheder. Organisationen af blodtapningsvirksomheden må indgå i de amtskommunale sygehusberedskabsplaner og i de enkelte sygehuses beredskabsplaner på en sådan måde, at en forøgelse af blodindsamlingen kan foretages, uden at de øvrige sygehusberedskabsforanstaltninger nødvendigvis iværksættes. Der bør således være en særlig delplan for forøget blodforsyning bl.a. indeholdende en ajourført oversigt over personel, der i givet fald skal indkaldes.

VEDR. KATASTROFER I FREDSTID.

Når en katastrofe indtræffer, afbrydes de igangværende rutineundersøgelser i blodbanken. Disponible personaleressourcer fordeles således, at akut behov for blodtypebestemmelse og kontroltest kan udføres.

Tapning af faste donorer maksimeres, og fra det berørte sygehus kontaktes nærliggende sygehuse, samt evt. fjernereliggende større sygehuse, hvor der indhentes oplysning om, hvilken blodmængde, fordelt på forskellige blodtyper, disse sygehuse i givet fald kan hjælpe med.

Kan der ikke på denne måde fremskaffes tilstrækkeligt med blod, må donorer indkaldes akut. Alt efter behovets størrelse iværksættes procedurerne i Fase A eller B (se punkt 3.2.)

VEDR. KRIGSFORHOLD.

Blodforsyningen under krigsforhold, såvel den civile og militære, sker som under fredsforhold gennem sygehusenes blodbanker - evt. med bistand af mobile tappeenheder. Inden for hver amtskommunes sygehusvæsen må blodtapningen over kortere perioder kunne optrappes til det 10-dobbelte af, hvad der normalt tappes under fredsforhold.

Der skal på sygehuse med blodbanker være oplagret en beredskabsbeholdning af forbrugsartikler m.v. til blodtapning, der bør udskiftes i forbindelse med det løbende daglige forbrug, og hvis omfang og sammensætning fremgår af vedlagte fortegnelse (bilag 3).

Arbejdsgruppen skal pege på, at der eksisterer et særligt problem vedr. blodposer, der ikke produceres i Danmark. I en krigssituation, hvor forsyningsvejene kan være afspærrede, vil der ikke være mulighed for nye forsyninger. Beredskabsbeholdningen af blodposer i de enkelte sygehuskommuner bør derfor være betydeligt større end af de øvrige forbrugsartikler.

Da holdbarheden af brugsfærdige testsera er begrænset, vil lagrene i en krisesituation hurtigt blive opbrugt.

Det er over for arbejdsgruppen oplyst, at Statens Seruminstitut i København har råmaterialer til testsera til ca. 1 års forbrug.

Arbejdsgruppen skal foreslå, at lagrene af råmaterialer til testsera fordeles til opbevaring jævnt over landet.

Sygehusene må endvidere planlægge, hvilke egnede lokaler, der kan rådes over til blodtapningsformål. Desuden bør det påhvile amtskommunerne at sørge for en beholdning af egnede kasser til brug ved transport af blod.

Med hensyn til tappepersonale og blodbankpersonale bør det indgå i sygehusenes beredskabsplanlægning hvilket andet personale, der kan stilles til rådighed for arbejdet med blodtapning og typebestemmelse af blod, herunder behovet for hjælpepersonel, jfr. ovenfor punkt 2.3.2.

3. BESKRIVELSE AF PROCEDURER VEDRØRENDE BLODINDSAMLING TYPEBESTEMMELSE M.V. UNDER NORMALE FORHOLD OG EKSEMPELVIS BESKRIVELSE AF DE TILSVARENDE PROCEDURER VED FREDSMÆSSIGE KATASTROFER OG UNDER KRIGSFORHOLD.

3.1. FREMSKAFFELSE AF TYPEMÆRKET DONORBLOD UNDER NORMALE FORHOLD.

3.1.1. TAPPEFORMER.

Donortapning finder sted i stationær blodbank (Statens Seruminstitut, hospitalsblodbanker) eller ved mobiltapninger.

3.1.2. TAPNING I STATIONÆR BLODBANK.

INDKALDELSE AF DONORER

Donorer indkaldes til tapning pr. brev eller telefonisk.

Indkaldelsen finder sted fra den stationære blodbank eller via en hjælpeorganisation, Falck eller donorkorps (for eksempel indkaldelse af udrykningsdonorer fra et centralt donorkartotek i Storkøbenhavns Frivillige Bloddonorer).

TRANSPORT AF DONORER

Donorerne er selvtransporterende eller transporteres med taxi (evt. Falck).

Forholdet mellem selvtransport og taxi-transport varierer betydeligt fra blodbank til blodbank.

3.1.3. MOBILTAPNINGER.

Disse finder sted på arbejdspladser (private firmaer og offentlige institutioner) eller uden for arbejdspladser på skoler, i forsamlingshuse m.m.

Tapningerne organiseres af donororganisationer (Danmarks Frivillige Bloddonorer eller Storkøbenhavns Frivillige Bloddonorer) eller af en stationær blodbank (Statens Seruminstitut, KAS, Gentofte) i samarbejde med den lokale donororganisation.

3.1.4. TAPPEPROCEDURER I STATIONÆR OG MOBIL BLODBANK.

KONTROL AF DONORDATA

Ved fremmødet kontrolleres donors identitet og blodtype ved hjælp af kartoteksoplysninger eller donorlegitimationskort eller ved begge dele.

TYPEMÆRKNING AF BLODPORTION

Blodportioner fra kendte donorer typemærkes hyppigst i forbindelse med tapningen (kræver særlig kvalificeret tappepersonale og kontrol af 2 personer) eller sjældnere efter tapningen (ofte dagen efter tapningen, hvor grundlaget for typemærkningen sikres ved supplerende kontroltypebestemmelse).

Blodportioner fra 1. gangs donorer vil enten ikke blive typemærket (blodet sendes til plasmafraktionering) eller typemærkes sammen med blodportioner fra 2. gangs donorer dagen efter tapningen.

3.1.5. PERSONEL.

SEKRETARIATSFUNKTION

Donorindkaldelse, donormodtagelse, udfærdigelse af tappebilag og donorlegitimationskort, vedligeholdelse af donorkartotek og donorstatistik m.m. varetages af specialuddannede sekretærer.

TAPPEFUNKTION

Denne varetages af specialtrænet personale (sygeplejersker, blodbanklaboranter og andre).

LABORATORIEFUNKTION

Blodtypebestemmelse, screening for blodtypeantistoffer, hepatitisassocieret antigen og syfilis foregår for en eller flere af analysernes vedkommende enten lokalt eller centralt (for eksempel Statens Seruminstitut) og varetages af laboranter.

Måling af blodprocent varetages enten af laboranter eller af sygeplejepersonalet.

3.1.6. INSTRUMENTARIUM.

I stationær blodbank anvendes et fast antal donortappelejer i specielt indrettet tappelokale. Antal af tappelejer og tappepersonel er afstemt efter behovet for donorblod i det område, den stationære blodbank bestjener.

Ved mobiltapninger anvendes transportable tappelejer, eller tapningerne finder sted på mere eller mindre primitive lejer (borde med madrasser o.a.). Antal af tappelejer og personalets størrelse afhænger af forventet donorfremmøde.

3.2. FREMSKAFFELSE AF TYPEMÆRKET BLOD VED FREDSMÆSSIGE KATASTROFER OG UNDER KRIGSFORHOLD. (FASE A OG B)

3.2.1. FASE A

Ved et geografisk afgrænset øget behov for typemærket donorblod dannes først et skøn over forsyningsmulighederne fra andre blodbankers lager af blod.

På grundlag heraf intensiveres indkaldelsen af donorer efter de sædvanlige retningslinier, i første række til den (de) involverede blodbank(er).

Senere indkaldes donorer til fjernere liggende blodbanker.

Samtidig gør de mobile blodbanker klar til at intensivere tappevirksomheden.

Materiellet klargøres, og personel (incl. tidligere ansat personel) alarmeres.

Mulighederne for at fremskaffe blod i Fase A vil variere i de forskellige områder, hvorfor man i god tid inden mulighederne er udtømte må forberede massetapning i Fase A. Det vil sige ændring af indkaldelsesprocedurer, indretning af tappelokaler og arbejdspladser til typebestemmelser, herunder fremskaffelse af utensilier hertil, alarmering af ikke-tjenstgørende blodbankpersonel og hjælpepersonel (f.eks. klinisk kemiske hospitalslaboranter).

3.2.2. FASE B.

Fase B iværksættes, når tilgangen af typebestemte donorer svigter f.eks. på grund af: Overbelastning eller sammenbrud af telefonnet, donortransport, donorkartoteker (EDB, centraliseret donorindkaldelse)

INDKALDELSE AF DONORER

Via radio, TV, højttalervogne, plakater eller løbesedler opfordres alle i området, der opfylder betingelserne for at afgive blod til at melde sig til donortjeneste.

MODTAGELSE AF DONORER

Ved fremmøde informeres donorerne om ventetider, tappeproceduren, betingelserne for at man kan afgive blod, og de anmodes om på det, der senere skal blive tappebilag (manillamærke) på den ene side at notere fulde navn, CPR-nummer og adresse.

TAPNING AF DONORER

Tapningen foregår i det til formålet reserverede lokale.

Det trænede tappepersonale udnyttes bedst muligt, hvilket opnås ved at typemærkning af blodportionerne ikke finder sted i forbindelse med tapningen, således at dette personel kun indleder tapningen

Donor afleverer det udfyldte tappebilag til den, der indleder tapningen. Tapperen fikserer tappebilaget til posen, konfererer bilagets oplysninger med donor, foretager en sidste vurdering af donors egnethed til at afgive blod og foretager venepunkturen.

Herefter kan resten af tapningen overtages af ikke-specialtrænet medicinalpersonel (for eksempel klinisk kemiske laboranter, der må påregnes at kunne blive stillet til rådighed under katastrofe- og krigsforhold).

BLODTYPEBESTEMMELSE AF DONORHOLD

Denne udføres af blodbanklaboranter på den i forvejen reserverede arbejdsplads.

På den blanke side af det til blodposen fikserede tappebilag stemples rubrikker (se bilag 2) til indføring af laboratorieresultaterne og typediagnosen.

Blodtypebestemmelsen foretages som beskrevet under bilag 1. Blodposen er herefter behørigt typemærket.

Yderligere typemærkning med farvede typestrimler kan naturligvis foretages, men kræver yderligere kontrolforanstaltninger.

Ovennævnte procedurer ved fremskaffelse af typemærket donorblod i Fase B er kun vejledende - og der må, afhængig af lokale forhold og af situationen, være mulighed for at improvisere.

---------------------------------------------------------------------

BILAG 1 TYPEBESTEMMELSE AF DONORER UNDER KATASTROFE- OG KRIGSFORHOLD (Fase B) A. Typebestemmelse er bygget på meget forenklede principper. B. Der medtages ikke kontroller, og der bruges umærkede glas. C. Det er derfor af allerstørste vigtighed, at der kun udføres 1 typebestemmelse ad gangen, og at glassene, efter at resultatet er registreret, øjeblikkelig kasseres. D. Der udføres 2 typebestemmelser uafhængige af hinanden og af forskellige personer. 1. typebestemmelse: anti-B anti-A anti-D-albumin anti-CDE-albumin kontrolalbumin 2. typebestemmelse: anti-B anti-A anti-CDE Utensiler: saks stativ Widalglas pipetter bordcentrifuge, f.eks. Clay Sero-fuge eller Heto-fuge 0,9 % NaC1 diverse testsera stempel til tappebilag TYPEBESTEMMELSER AF LABORANT I 1. Fyld 6 Widalglas i et stativ 2. Tilsæt til 1. glas: 10 dr. 0,9 % NaC1 2. glas: 2 dr. anti-B 3. glas: 2 dr. anti-A 4. glas: 2 dr. anti-D 5. glas: 2 dr. anti-CDE 6. glas: 2 dr. kontrol-albumin 3. På den blodportions slangestykke, der skal laves typebestemmelse på, slås en knude 5-6 cm inde, målt fra den yderste ende af slangestykket. 4. Afklip den yderste aflukning af slangestykket og pres 1 dråbe fuldblod ned i glas nr. 1. 5. Fra glas nr. 1 dryppes 1 dråbe suspension i hvert af glassene 2-6. 6. Glassene rystes og centrifugeres 15-30 sekunder. 7. Aflæsning og registrering. konklusion af blodtype diagnosen. TYPEBESTEMMELSE AF LABORANT II 1. Sæt 4 Widalglas i et stativ. 2. Tilsæt til 1. glas: 10 dr. 0,9 % NaC1. 2. glas: 2 dr. anti-B 3. glas: 2 dr. anti-A 4. glas: 2 dr. anti-CDE 3. Fra det af laborant nr. 1 åbnede slangestykke presses 1 dråbe fuldblod ned i glas nr. 1. 4. Fra glas nr. 1 dryppes 1 dråbe suspension i hvert af glassene 2-4. 5. Glassene rystes og centrifugeres 15-30 sekunder. 6. Aflæsning, registrering samt kontrol af 1.-laborants blodtypediagnose. OBS. Hvis donoren er Rh.-negativ, skal anti-CDE dentrifugeres en gang til i minimum 15 sekunder, og hvis der derefter fremkommer reaktion, skal donoren have betegnelsen Rh.-positiv.

Med denne teknik vil 3 laboranter kunne typebestemme 60-70

blodportioner i timen.

Såfremt der ikke er testsera nok, må man spare på anti-D og anti-CDE,

det vil sige primært dele i Rh. pos (2 x ABO-typebestemmelse og 1 x

D-typebestemmelse).

D-neg. eller tvivlsomt D-pos. går videre til mere omfattende Rh.

typebestemmelse.

-------------------------------------------------------------------

(* 1) jfr. 2.3.4. om øgede beredskabslagre af hensyn til leveringsvanskeligheder.