Overenskomst mellem Finansministeriet og Københavns Musiker- og Orkesterforenings Nodeskriverforening
Table of Provisions (15)
Statutory Text (15 Articles)
§ 1. Overenskomstens område.
Bestemmelserne i nærværende overenskomst finder anvendelse ved udførelse af nodeskriverarbejde udført af foreningens medlemmer for Det kgl. Teater (jfr. dog stk. 2) og bestilt af denne, idet det er en forudsætning, at alt arbejde udføres så økonomisk som muligt.
Stk. 2. Overenskomsten finder ikke anvendelse for ansatte ved Det kgl. Teater. For nodeskriverarbejde udført af ansatte på teatret, der ikke har udførelsen af sådant arbejde som en tjenestepligt, indgås særskilt aftale om betaling m.v. i hvert enkelt tilfælde.
§ 2. Aflevering af arbejde m.v.
Alt arbejde afhentes og afleveres til forud aftalt tid. Hvis et arbejde eller enkelte dele af et samlet arbejde af Det kgl. Teater kræves afhentet, eller enkelte dele af et samlet arbejde kræves afleveret særskilt, refunderer Det kgl. Teater transportudgifter iflg. regning. Dette gælder også ved omfangsrige nodearbejder. Ved aflevering af arbejdet vedlægges optælling og udregning.
Stk. 2. Nodepapir leveres altid af Det kgl. Teater, og kun dette må anvendes.
§ 3. Aflønning.
For de af nodeskriverne udførte arbejder betales følgende beløb
TarifA. (Timebetaling)
Minimum 2 timer. Pr. påbegyndt time 33,40 kr.
Følgende arbejder udføres på timebetaling: Revisionsarbejde: buestrøg, spring, korrektur o.lign. Nodeskrivning på marchformat og tværformat.
Indskrivning af tekst i trykt orkester- og korpartitur, klaverudtog, solo- og korstemmer.
Opsætning af Partitur efter stemmer (spatiering).
TarifB. (Sidebetaling)
1. Klaver, al kammermusik m/klaver, sangstemmer m/klaver, orgel/harmonium, harpe, celeste, accordeon, guitar, percussionpartitur, direktionsstemmer, radioteknikerstemmer samt solostemmer i instrumentalkoncerter
Pr. side folio indtil 12 systemer 19,75 kr.
Pr. side oktav indtil 12 systemer 13,10 kr.
2a. Orkesterstemmer, becifrede guitar- og
klaverstemmer
Pr. side folio indtil 12 systemer 10,75 kr.
Pr. side oktav indtil 12 systemer 8,54 kr.
2b. Kor- og solostemmer uden tekst
Pr. side folio indtil 12 systemer 8,54 kr.
Pr. side oktav indtil 12 systemer 7,03 kr.
3. Indskrivning af tekst pr. linie og pr.
system
Folio 0,45 kr.
Oktav 0,36 kr.
4. Kopi af partitur pr. system pr. stemme
Folio 1,34 kr.
Oktav 1,16 kr.
5. Transponering (beregnet af grundbeløbet) plus 50 pct.
6. Udskrivning af solo-, kor- eller orkesterstemmer efter orkester-, kor- eller klaverpartitur (jfr. 2a, b og 3) plus 50 pct.
7. Grafiske arbejder udføres efter tilbud.
§ 4. Tillæg.
Til de i § 3, under A nævnte tariffer, ydes et tillæg på i alt 80 øre pr. time.
Stk. 2. Tarifferne i § 3, under B reguleres på tilsvarende måde med den andel som 80 øre udgør af bruttotimelønnen.
§ 5. Dyrtidsregulering.
Tarifferne i § 3, under A forhøjes eller nedsættes med 60 øre pr. time for hver fulde 3 points udsving i reguleringspristallet udover 100 (januar 1975 = 100). Reguleringen finder sted pr.
1. april og 1. oktober på grundlag af reguleringspristallet for
henholdsvis januar og juli måneder. Eventuelle overskydende points
henstår til næste regulering.
Stk. 2 Tarifferne i § 3, under B reguleres på tilsvarende måde, med den andel som 80 øre udgør af timelønnen.
Stk. 3. Ved udsving i reguleringspristallet på fulde 2 points under 100 optages forhandlinger om reguleringens form.
§ 6. Regulering.
Til de i overenskomsten nævnte honorarer ydes fortsat regulering svarende til den, som ydes til statens tjenestemænds særlige og generelle tillæg, herunder taktregulering efter reglerne i
taktreguleringsordningen af 30. december 1975 med de ændringer, der fastlægges af det af finansministeriet ved skrivelse af 3. maj 1977 nedsatte taktreguleringsnævn.
§ 7
Et arbejde, der kan beregnes efter sidebetaling, kan, om det ønskes af Det kgl. Teater, forlanges udført på timebetaling efter forudgående forhandling med den pågældende nodeskriver.
§ 8
Ved optælling af, hvor mange sider et arbejde er på, benyttes følgende fremgangsmåde
De skrevne systemer, udover fuldt beskrevne sider, sammentælles, divideres med 12 og beregnes til det antal hele sider, der derved fremkommer. Bliver ved denne division under 12 systemer til rest, betales indtil 6 systemer med 1/2 sidebetaling og over 6 systemer med 1/1 sidebetaling.
§ 9
Vedrørende betalingen for
Strygerstemmer,
Træblæserstemmer,
Messingblæserstemmer,
Janitsharstemmer,
Sangstemmer,
Solostemmer,
Korstemmer
er denne beregnet på een stemme pr. system. Ved afskrivning af flere stemmer på et system, betales pr. ekstra stemme pr. system 1/12 afden pris, som denne stemme koster pr. side at skrive.
§ 10. Søn- og helligdagsarbejde m.v.
For alt søn- og helligdagsarbejde samt for arbejde på hverdage efter kl. 17.00 ydes et tillæg på 100 pct- til tarifbetalingen, men dog kun i de tilfælde, hvor det forud er aftalt med Det kgl. Teater.
§ 11. Pauser.
Ved timebetalt arbejde, der udføres i Det kgl. Teater, ydes der inden for en arbejdstid på 4 timer 1/2 times pause og herefter 10 minutters pause for hver udført time.
Pauserne kan sammenlægges.
§ 12. Lønudbetaling.
Ved mere omfattende arbejder har nodeskriverne ret til hver 14. dag at få udbetalt a conto beløb.
§ 13. Overenskomstens løbetid.
Nærværende overenskomst har virkning fra 1. juli 1979 og kan af parterne opsiges med 3 måneders varsel til en 1. juli, dog tidligst 1. juli 1981.
Stk. 2. Selv om overenskomsten er udløbet, er parterne dog forpligtet til at overholde dens bestemmelser, indtil anden overenskomst træder i stedet, eller arbejdsstandsning er iværksat.
København, den 13. august 1980
Københavns Musiker- og Orkesterforenings
Nodeskriverforening
Ole Kurt Jensen
/ Arne Spliid
Finansministeriet
P.M.V.
E.B.
Eva Hoff Sonne
Overenskomst mellem Finansministeriet og Københavns Musiker- og Orkesterforenings Nodeskriverforening
Ingen