Vejledning 1 Planlægning af varmeforsyning Kortlægning (incl. supplement 1)

Kapitel 4 »Kortlægningsmetoder« beskriver metoder til at gennemføre den kortlægning, som indholdsmæssigt er beskrevet i kapitel 3. Kommuner der i forvejen har tilvejebragt dele af kortlægningsoplysningerne kan anvende de beskrevne metoder i forbindelse med et supplement til og/eller en korrektion af allerede indsamlede data.

Bilagene I til VII giver en række mere detaljerede anvisninger på opstilling af energiatlas, herunder hvilke standardværdier om bygnings-opvarmningsbehov m.v., der anvendes. Endvidere vises eksempler på de energikort kommunen kan udarbejde samt forslag til brug af signaturer. Endelig gives en oversigt med definitioner.

2. VARMEFORSYNINGSLOVEN OG KORTLÆGNING

2.1. Lov om varmeforsyning.

2.1.1. Indledning.

Energimålsætningen

Hovedmålsætningen for dansk energipolitik er som bekendt snarest muligt at reducere energiforsyningens afhængighed af olietilførslerne samt at bremse væksten i energiforbruget.

Da rumopvarmningen lægger beslag på næsten halvdelen af landets energitilførsler, og da størstedelen af rumopvarmningsbehovet idag dækkes af olietilførsler, er en landsdækkende planlægning af varmeforsyningen et meget vigtigt middel til opfyldelse af de energipolitiske mål.

2.1.2. Lovens formål m.v.

Formål

Lov om varmeforsyning, som trådte i kraft den 1. september 1979, skal sikre, at der gennemføres en planlægning, som kan fremme en omlægning af brændselsformerne fra olie til andre energikilder, og som kan fremme den mest samfundsøkonomiske energianvendelse. Planlægningen skal således medvirke til at nyttiggøre bl.a. overskudsvarme fra kraftværker, affaldsforbrændingsanlæg m.v. samt naturgas, geotermisk energi, halm, biogas, el, vind- og solenergi i opvarmningssektoren.

Myndigheder

Loven pålægger kommunalbestyrelser, amtsråd - i hovedstadsområdet dog Hovedstadsrådet - og energiministeren ansvaret for gennemførelse af varmeforsyningsplanlægningen. I loven nævnes handelsministeren og ikke energiministeren, men som følge af energiministeriets oprettelse er det nu energiministeren som varetager de opgaver i lov om varmeforsyning, som tidligere var tillagt handelsministeren.

Rammelov

Loven har karakter af en rammelov med en række bemyndigelsesbestemmelser for energiministeren til efter forhandling med berørte myndigheder og organisationer at udarbejde de mere detaljerede regler.

Forhandling

Disse forhandlinger er påbegyndt af tidsmæssige grunde tilstræbes det først at tilvejebringe de regler for planlægningen, projektudarbejdelsen og myndighedsbehandlingen der først bliver behov for.

2.1.3. Lovens planlægningssystem

Varmeplandirektiv

Energiministeren har ansvaret for den samlede varmeforsyningsplanlægning og for, at planlægningen løbende tilpasses den overordnede energipolitik. For at sikre den overordnede planlægning kan ministeren fastlægge hvilke forudsætninger, der skal lægges til grund for den regionale og kommunale planlægning, hvilket sker i form af såkaldte varmeplandirektiver.

Varmeplandirektiver kan eksempelvis generelt angive, hvilke mål der skal tilstræbes opfyldt samt hvilke energiformer og opvarmningsmetoder, der skal tillægges en prioriteret anvendelse.

Varmeplandirektiver kan endvidere, især i første fase af varmeforsyningsplanlægningen, fastslå i hvilke geografiske områder, der skal planlægges varmeforsyning baseret på naturgas eller overskudsvarme fra kraftværker m.v. Udstedelse af sådanne direktiver vil ske i nær tilknytning til administrationen af lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning.

Kortlægning

Som grundlag for planlægningen er det kommunalbestyrelsens ansvar, at der for hele kommunens område foretages en kortlægning af

- de eksisterende opvarmningsmetoder

- det eksisterende og fremtidige varmebehov

- de fremtidige varmeforsyningsmuligheder

- det beregnede brændselsforbrug til opvarmning.

Kortlægningen foretages bl.a. i samarbejde med selskaber, der leverer ledningsbunden energi.

Oplæg

Ud fra kortlægningens resultater skal kommunalbestyrelserne derefter udarbejde et oplæg til amtsrådet om tilrettelæggelsen af varmeforsyningen i kommunen. Oplægget kan indeholde

- forslag til en inddeling af kommunens areal i energidistrikter, hvor bestemte forsyningsformer bør foretrækkes

- forslag til eksisterende forsyningsanlægs indpasning i planlægningen

- overslag over de energimæssige virkninger samt over investeringsbehovet forbundet med forslagets gennemførelse

- vurdering af, hvorledes energihensyn kan tilgodeses i forbindelse med placering af virksomheder og boligbebyggelser m.v.

Regional varmeforsyningsplan

På grundlag af kortlægningen og de kommunale oplæg samt eventuelle varmeplandirektiver udarbejder amtsrådet/Hovedstadsrådet - efter forhandling med kommunalbestyrelser og selskaber, der leverer ledningsbunden energi - en regional varmeforsyningsplan, der angiver rammerne for den mere detaljerede varmeforsyningsplanlægning i kommunerne.

Indhold

Den regionale varmeforsyningsplan skal bl.a. indeholde retningslinjer for

- i hvilke områder nærmere angivne varmeforsyningsmetoder fremtidigt skal tillægges en prioriteret anvendelse

- den fremtidige lokalisering af kollektive varmeforsyningsanlæg, herunder større rørledningsanlæg samt lokaliseringen af særligt varmeproducerende og varmeforbrugende virksomheder.

Planen skal endvidere angive

- en prioriteret rækkefølge for udbygning og etablering af kollektive varmeforsyningsanlæg og

- om gennemførelse af planen forudsætter samarbejde mellem flere kommuner.

Planen skal ledsages af oversigter, der belyser planens investeringsomfang og beskæftigelses- og miljømæssige konsekvenser samt forholdet til anden planlægning.

Energiministerens godkendelse

Den regionale varmeforsyningsplan skal godkendes af energiministeren. I forbindelse med godkendelsen kan energiministeren foretage ændringer, dog først efter at have forhandlet med de berørte amtslige og kommunale myndigheder.

Kommunal varmeforsyningsplan

Når en godkendt regional varmeforsyningsplan foreligger, har kommunalbestyrelsen til opgave, efter forhandling med selskaber der leverer ledningsbunden energi, at udarbejde en varmeforsyningsplan. Det kan være forudsat i den regionale varmeforsyningsplan, at udarbejdelsen skal ske i samarbejde med andre kommuner.

Indhold

Den kommunale varmeforsyningsplan skal bl.a. fastlægge hovedstrukturen og de nærmere retningslinjer for varmeforsyningens tilrettelæggelse. Planen skal tillige indeholde en tidsfølge for etablering af nye og eventuel udbygning af eksisterende kollektive varmeforsyningsanlæg samt en angivelse af, hvem der forudsættes at tilvejebringe disse anlæg. Den kommunale varmeforsyningsplanlægning må koordineres med anden kommunal sektorplanlægning samt med den økonomiske og fysiske planlægning i kommunen.

Endelig vedtagelse

Den kommunale varmeforsyningsplan skal forelægges amtsrådet/Hovedstadsrådet, som påser, at planen ikke strider mod den regionale plan. Først herefter kan kommunalbestyrelsen endeligt vedtage varmeforsyningsplanen for kommunen.

2.1.4. Planlægning i overgangsfasen

Delplaner

Loven om varmeforsyning indeholder overgangsbestemmelser for varmeforsyningsplanlægningen i perioden, indtil der foreligger godkendte regionale varmeforsyningsplaner og endeligt vedtagne kommunale varmeforsyningsplaner. I denne periode kan energiministeren pålægge kommunalbestyrelser og amtsråd/Hovedstadsrådet at udarbejde delplaner som grundlag for udarbejdelse og gennemførelse af nærmere angivne varmeforsyningsprojekter.

Varmeplandirektiver

Delplanerne skal bl.a. medvirke til at sikre gennemførelsen af de mest hastende naturgas- og kraftvarmeprojekter. Forudsætningerne for delplanerne, f.eks. at der skal planlægges for kraftvarme eller naturgas, kan angives i varmeplandirektiver.

Indhold i delplaner

Delplanerne skal indeholde de samme hovedelementer som de kommunale og regionale varmeforsyningsplaner. Men delplanerne adskiller sig fra disse planer ved kun at omfatte de områder i en region eller kommune, som er af betydning for de forsyningsformer, der planlægges for. Der kan endvidere blive tale om forskelle med hensyn til procedurerne for tilvejebringelse af delplanerne.

Godkendelse

Endelig skal delplanerne godkendes af energiministeren, der - efter forhandling med de berørte myndigheder - kan foretage ændringer i disse.

2.1.5. Etablering af varmeforsyningsanlæg

Kommunernes styringsmidler

Det bliver kommunalbestyrelsernes opgave - i samarbejde med lokale og regionale energiforsyningsselskaber - at sikre at delplanerne og de endelige vedtagne kommunale varmeforsyningsplaner gennemføres. Loven indeholder derfor en række styringsmidler, som står til rådighed for kommunalbestyrelserne.

Kommunalbestyrelsen drager omsorg for, at der udarbejdes projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, hvorunder en række energiforsyningsforhold skal belyses. Kommunalbestyrelsen får på denne baggrund mulighed for at give et kollektivt varmeforsyningsanlæg pålæg om at indrette anlægget på en bestemt måde eller at anvende bestemte energiformer i et nærmere fastsat omfang.

Godkendelse

Nyetablering eller større ændringer i eksisterende kollektive varmeforsyningsanlæg skal som hovedregel godkendes af kommunalbestyrelsen.

Tilslutningspligt

I forbindelse med godkendelsen af et projekt for et kollektivt varmeforsyningsanlæg kan det bl.a. bestemmes, at ny og eksisterende bebyggelse under nærmere angivne omstændigheder skal tilsluttes anlægget. Det skal ved godkendelsen sikres, at brugernes tilslutning til de kollektive anlæg sker ud fra energimæssige hensyn og på rimelige økonomiske vilkår.

Anlægsbidrag

Kommunalbestyrelsen kan pålægge de ejendomme, som kan kræves tilsluttet et kollektivt varmeforsyningsanlæg, at betale bidrag til anlægget, når en forsyning herfra bliver mulig.

Regler

Bestemmelserne om tilslutningspligt og anlægsbidrag kan først anvendes, når reglerne herfor er udarbejdet og når reglerne for den energimæssige og økonomiske godkendelse er udarbejdet.

Forbud

Loven giver endvidere kommunalbestyrelserne beføjelser til at forbyde bestemte opvarmningssystemer i ny bebyggelse, indenfor et afgrænset geografisk område, hvis varmeforsyningsplanlægningens gennemførelse nødvendiggør det.

Ekspropriation

Hvis det er af væsentlig betydning for etableringen af et godkendt kollektivt varmeforsyningsprojekt, kan der eksproprieres til fordel for anlægget.

Tilsyn

Loven pålægger kommunalbestyrelserne ansvar for tilsyn med indretningen og driften af de kollektive varmeforsyningsanlæg.

Gas- og varmeprisudvalg

For fremtiden vil prisfastsættelsen på varmeleverancer ifølge loven skulle undergives kontrol på samme måde, som elprisdannelsen hidtil har været det, idet der etableres et Gas- og varmeprisudvalg, der kontrollerer priserne og andre betingelser for leverancerne.

Bestemmelserne (lovens kap. 6) trådte imidlertid ikke i kraft 1.9.79, men vil senere blive sat i kraft ved en bekendtgørelse fra energiministeren.

2.2. Lovens krav om kortlægning.

Paragraf 4

I § 4 i lov om varmeforsyning er det foreskrevet, at »kommunalbestyrelsen skal foranledige en kortlægning af det eksisterende varmebehov, de anvendte opvarmningsmetoder samt de energimængder, herunder overskudsvarme, som anvendes eller vil kunne anvendes i varmeforsyningen, og tilvejebringe et skøn over det fremtidige varmebehov og de fremtidige varmeforsyningsmuligheder i kommunen. Kortlægningen foretages bl.a. i samarbejde med selskaber, der leverer ledningsbunden energi. Kommunalbestyrelsen udarbejder herefter et oplæg til tilrettelæggelse af kommunens varmeforsyning«.

Paragraf 11

Desuden er der i § 11 fastsat følgende: »Offentlige myndgheder, producenter og leverandører af ledningsbunden energi samt varmeforbrugere skal efter anmodning meddele handelsministeren, amtsrådene, Hovedstadsrådet og kommunalbestyrelserne de oplysninger, der findes nødvendige for varmeforsyningsplanlægningen«.

2.3. Formålet med kortlægningen

Grundlag

Kortlægningen må udformes så den kan benyttes som grundlag ved udarbejdelse af varmeplandirektiver og så den kan udgøre en del af planlægningsgrundlaget for kommunalbestyrelser og amtsråd. På længere sigt skal en ajourføring af kortlægningen endvidere muliggøre en vurdering af, i hvilket omfang de iværksatte foranstaltninger på varmeforsyningsområdet fører til de ønskede resultater.

2.4. Tilrettelæggelse af kortlægningen

Ajourføring og samordning

Kortlægningen må søges tilrettelagt, så den relativt enkelt kan ajourføres. Indsamlingen af data bør desuden samordnes med anden indsamling af data, der kan have betydning for varmeforsyningsplanlægningen, f.eks. indsamling af kommunale plandata i almindelighed. Kortlægningen af det eksisterende varmebehov kan i stor udstrækning baseres på grunddata fra Bygnings- og boligregisteret (BBR).

Supplering

Kortlægningen bør endvidere tilrettelægges således, at den kan suppleres med oplysninger om varmeforsyningsforhold, som i en senere planlægningsfase måtte blive aktuelle. Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at nærværende vejledning især fokuserer på tilvejebringelsen af et planlægningsgrundlag for etablering af kollektiv varmeforsyning baseret på naturgas og overskudsvarme. I en senere fase i planlægningen, hvor forhold om nyttiggørelsen af vedvarende energi, elvarme m.v. må forventes at spille en større rolle, kan der vise sig behov for at supplere kortlægningen og derved vejledningen vedrørende disse forhold.

Eksisterende forhold

Ved påbegyndelsen af kortlægningen er det væsentligt, i videst muligt omfang at drage nytte af allerede indsamlede data af betydning for varmeforsyningsplanlægningen.

2.5. Kortlægning og energiatlas

Kortlægningen består i tilvejebringelse af oplysninger om varmebehov, varmeforsyning og brændselsforbrug i kommunen. Såvel de nuværende som de fremtidige forhold indgår i beskrivelsen af kortlægningens resultat, det såkaldte energiatlas. En oversigt over kortlægningens led og energiatlassets indhold er vist på figur 2.1.

Nuværende forhold

Kortlægningen af de nuværende forhold omkring varmebehov og -forsyning må foretages med udgangspunkt i kommunens egne oplysninger om bygningsmassens sammensætning og størrelse samt om bygningernes eksisterende opvarmningsform. Dertil kommer indsamling af oplysninger fra forsyningsselskaber vedrørende kollektive varmeforsyningsanlæg og fra fremstillingsvirksomheder, som leverer eller evt. kan levere overskudsvarme til fjernvarme- eller blokvarmenet.

Fremtidige forhold

Det fremtidige varmebehov beregnes ud fra antagelser om omfanget og arten af kommende byggeri (bygningsprognoser), om isoleringsstandarden i dette byggeri samt om den eksisterende bygningsmasses udvikling (sanering, efterisolering m.v.). Eksisterende bygningers opvarmningsformer antages som hovedregel at være uændrede igennem planperioden, mens alle kommende bygninger beregningsmæssigt antages at blive opvarmede med oliefyr.

Med de her skitserede forudsætninger beregnes kommunens brændselsanvendelse i planperioden, herunder fordelingen på brændselsarter.

Energiatlasset indeholder således en samlet fremstilling af status og udvikling af varmebehov, varmeforsyning og brændselsforbrug i kommunen. Denne beskrivelse udgør den såkaldte referenceplan for kommunen.

Referenceplanen

Referenceplanen udgør det sammenligningsgrundlag, ud fra hvilket konsekvenserne af de forskellige forsyningsalternativer i kommunens oplæg vurderes. Referenceplanen indeholder en samlet fremstilling af status og udvikling af varmebehov og -forsyning og det heraf afledede brændselsforbrug i kommunen.

Energidistrikter

Som led i kortlægningen opdeles kommunen i såkaldte energidistrikter, der er nærmere afgrænsede geografiske områder, hvortil de indsamlede oplysinger henføres.

Opdelingen af kommunen i energidistrikter må tilrettelægges således, at det for hvert energidistrikt er muligt at gennemføre oversigtlige konsekvensanalyser og planlægge den kommende varmeforsyning for distriktet under eet.

Et energidistrikt kan f.eks. afgrænses som

- forsyningsområdet for et kollektivt varmeforsyningsanlæg

- et større sammenhængende byområde

- en bydel (evt. afgrænset efter bebyggelsesart)

- et større samlet byudviklingsområde

- områder med spredt bebyggelse (landdistrikter).

Energiatlas

For hvert energidistrikt i kommunen indeholder energiatlasset oplysninger om antal bygninger, etagearealer, nettovarmebehov og tilslutningsværdier, fordelt på bygningsanvendelsesgrupper og opvarmningsformer. Endvidere indeholder energiatlasset på kommuneniveau en oversigt over det årlige brændselsforbrug, fordelt efter brændselsart. Energiatlasset indeholder desuden oplysninger om kollektive forsyningsnet (forsynings-, tilslutnings- og dækningsgrad, nettenes kapacitet, udstrækning, tilstand m.v.).

2.6. Oversigt over kortlægningen.

Oversigtsfigur og resume

På figur 2.1. er vist en oversigt over kortlægningens enkelte led, samt disses sammenhæng med kortlægningens resultat, energiatlasset over kommunen fremstilles i form af en række konkrete opgørelser, opstillet i tabeller, suppleret med redegørelser for forskellige forhold omkring forsyningsanlæg, f.eks. vurdering af anlæggenes tilstand, renoveringsbehov m.v. Nedenfor gives et resume af de enkelte elementer i kortlægningen og energiatlasset. Mere uddybende indholdsbeskrivelse findes i kapitel 3, og en gennemgang af metoder til beregning m.v. findes i kapitel 4.

»

Distrikter

Kommunen opdeles i energidistrikter, jvf. ovenfor samt omtalen i kapitel 3 og 4.

Bygninger

Bygningsstatus omfatter varmeforsyningsrelevante oplysinger om den eksisterende bygningsmasses sammensætning og fordeling på bl.a. bygningsanvendelsesgrupper og opvarmningsformer.

Bygningsprognosen indeholder de samme typer oplysninger om det fremtidige byggeri, som bygningsstatus om det eksisterende.

Ved at kombinere bygningsstatus med -prognose dannes et bygningsatlas.

Med udgangspunkt i bygningsatlasset og nogle specifikke nettovarmebehov opstilles et varmeatlas.

Varmebehov

Nettovarmebehov for bygninger er beregnede eller konstaterede årlige varmebehov til rumopvarmning, herunder fremstilling af varmt brugsvand.

Varmestatus udtrykker således nettovarmebehovet for den eksisterende bygningsstatus beregnet ud fra oplysningerne i bygningsstatus, mens varmeatlas udtrykker nettovarmebehovet for den nuværende og fremtidige bygningsmasse, beregnet ud fra oplysningerne i bygningsatlas.

Procesenergiforbrug

I næste led af kortlægningen af varmeforbrugssiden indsamles oplysninger om storforbrugere af procesenergi. Der kan herefter opstilles et storforbrugeratlas, der på energidistriktsniveau redegør for placeringen af storforbrugere og for deres energiforbrug.

Varmeforsyning

En del af energiatlassets oplysninger omkring varmeforsyningsanlæg fremkommer samtidig med etableringen af varmeatlasset, nemlig vedrørende eksisterende bygningers opvarmningsform, idet bygningsmassen er opdelt herefter. De øvrige forsyningsoplysninger falder i 3 grupper, vedrørende henholdsvis kollektive varmeforsyningsanlæg (såvel produktionsanlæg som net), virksomheder med overskudsvarme, og referenceplanens supplerende antagelser om udviklingen af varmeforsyningen.

Forsyningsatlas

Forsyningsatlasset sammenfatter og strukturerer de forskellige oplysninger om den nuværende og fremtidige varmeforsyning i referenceplanen.

Brændselsatlas

På basis af oplysningerne om henholdsvis varmeforbrug og -forsyning opstilles et brændselsatlas, i hvilket der redegøres for brændselsforbrugets størrelse og sammensætning i planperioden, svarende til referenceplanens forudsætninger. Ved beregningerne af brændselsforbrugene for de enkelte anlægskategorier anvendes gennemsnitsværdier for virkningsgraderne for kedelanlæg og for forsyningsnet.

Kort

Sidste del af kortlægningen består i udarbejdelse af kort der viser distriktsinddelingen, kollektive varmeforsyningsnet og -anlæg, nettovarmebehov samt varmetæthed i de enkelte distrikter.

Desuden bør diverse forudsætninger m.v. for kortlægningen angives.

Endelig vil det være hensigtsmæsigt, at kortlægningsmaterialet suppleres med en oversigt over kortlægningens nøgletal og hovedkonklusioner.

3. KORTLÆGNINGENS INDHOLD

3.1. Indledning

I dette kapitel gives en nærmere beskrivelse af de enkelte led i kortlægningen og en tilsvarende omtale af energiatlasset. I fremstillingen er der lagt vægt på at skildre formålet med og indholdet af kortlægningens elementer, snarere end at belyse de mere metode- og beregningsmæssige forhold.

For kommuner, som allerede har indledt en varmeplanlægning, kan kapitlet benyttes til at checke allerede indsamlede varmeplandata. I det efterfølgende kapitel 4 anvises nogle metoder til at tilvejebringe de oplysninger, som tilsammen danner energiatlasset.

3.2. Distriktsinddelingen

3.2.1. Formål

Energidistrikt

For at skabe et oversigtligt grundlag for varmeforsyningsplanlægningen er det hensigtsmæssigt at foretage en opdeling af kommunen i energidistrikter, indenfor hvilken varmeforsyningen kan planlægges og konsekvensanalyseres under eet. Generelt vil energidistriktet således være den mindste planlægningsenhed der konsekvensanalyseres.

Plansammenhæng

Distriktsopdelingen må ske under hensyntagen til den plansammenhæng, hvori kortlægningen skal indgå. Ved den kortlægning, der skal danne grundlag for den regionale og kommunale varmeforsyningsplanlægning som beskrevet i varmeforsyningsloven kapitel 2, er det tilstrækkeligt at foretage en relativt grov inddeling af kommunerne i energidistrikter.

Delplaner

Skal kortlægningen danne grundlag for udarbejdelse af delplaner, må der ved distriktsinddelingen tages hensyn til, at denne planlægning i stor udstrækning vedrører etablering af kollektive varmeforsyningsanlæg baseret på fjernvarme og naturgas.

Samtidig må der tages hensyn til, at delplanen skal danne grundlag for gennemførelsen af hastende varmeforsyningsprojekter. Hvis delplanen og det tilsvarende varmeforsyningsprojekt udarbejdes parallelt, kan der være behov for en underinddeling af energidistrikter i såkaldte projekteringsdistrikter.

Detaljeringsgrad

Da formålene med kortlægningen således kan betinge varierende krav til den geografiske detaljeringsgrad af distriktsinddelingen, er det væsentligt at distriktsinddelingen foretages på en sådan måde, at den - efter behov - relativt enkelt kan udbygges til en større geografisk detaljeringsgrad. Dertil kommer, at der løbende vil kunne opstå behov for at ændre grænserne mellem allerede etablerede distrikter. Også dette forhold taler for, at både kortlægningen og energiatlasset tilrettelægges således, at distriktsopdelingen kan forandres, hvorefter en fornyet beregning af energiatlasset kan finde sted.

Revisioner

Det skal i øvrigt bemærkes, at selve resultaterne af kortlægningen som led i varmeforsyningsplanlægningen og - mere generelt - af arealanvendelsesplanlægningen i kommuner og amter kan give anledning til revisioner i de foretagne distriktsopdelinger.

3.2.2. Generelle retningslinier ved distriktsinddeling.

Kollektive forsyningsanlæg

Nedenfor anføres nogle generelle retningslinier for opdeling af kommunens område i distriktet, hvor der bl.a. er taget hensyn til, at den nærmest forestående planlægning især vedrører nyttiggørelse af overskudsvarme og naturgas og dermed etablering af kollektive forsyningsanlæg.

Ud fra økonomiske og energimæssige hensyn må der, ved etableringen af kollektive varmeforsyningsanlæg i et givet område, stilles en række krav til bebyggelsestætheden og varmebehovstætheden (dvs. nettovarmebehov pr. år pr. arealenhed). Tilsvarende vil tilslutningsgraden til og dækningsgraden af allerede etablerede kollektive varmeforsyningsanlæg i området indgå i vurderingen af dettes egnethed for kollektiv varmeforsyning.

Et energidistrikt kan f.eks. afgrænses som

- forsyningsområdet for et kollektivt varmeforsyningsanlæg

- et større sammenhængende byområde

- en bydel (evt. afgrænset efter bebyggelsesart)

- et større samlet byudviklingsområde

- områder med spredt bebyggelse (landdistrikter).

Ved en underopdeling af energidistriktet kan der dannes distrikter (projekteringsdistrikter), der afgrænses som f.eks. en bydel med en bestemt bebyggelsestype, et vejafsnit eller en karree, eller et område med specielt forbrugsmønster,

3.2.3. Arealopmåling

Energidistrikterne indtegnes på kort f.eks. i målestoksforholdet 1:25.000 eller 1:10.000 (jfr. bilag VI, samt korteksemplerne bagest i vejledningen), og nettoarealerne af de enkelte distrikter opmåles og beregnes ved f.eks. planimetering eller ved trekantberegning.

Et distrikts nettoareal omfatter foruden grundarealer også veje og grønne områder, som medgår ved beregning af områdets bebyggelsesgrad, dvs. fællesarealer i tilknytning til boligbebyggelser. Arealerne af skove, parker, søer og andre større sammenhængende områder uden varmeforsyning medregnes derimod ikke ved bestemmelse af distrikternes nettoarealer.

Disse nettoarealstørrelser skal danne grundlag for varmetæthedsberegninger.

3.3. Bygninger

3.3.1. Bygningsoplysninger

Status, prognose og atlas

Oplysningerne om bygningsmassen samles i en bygningsstatus, der er en beskrivelse af de eksisterende bygninger, og en bygningsprognose, der rummer en redegørelse for det fremtidige byggeri. Tilsammen udgør bygningsstatus og bygningsprognose det såkaldte bygningsatlas. Oplysningerne i bygningsatlas er distriktsopdelt.

Bygningsoplysninger

Selve bygningsmassen beskrives kvantitativt, f.eks. ved angivelse af følgende oplysinger, summeret for bygningerne inden for hvert distrikt

- Bygningsantal

- Antal lejligheder

- Bygningsareal (100 m2) (dette kan eventuelt opdeles i boligareal og erhvervsareal).

Disse oplysninger anføres i givet fald for hver optrædende kombination af de tre ovenfor nævnte karakteristika, og angives pr. 31.12. i det år, der afslutter en given opgørelsesperiode.

Bygningsmassens opdeling

Bygningsmassen opdeles efter følgende tre karakteristika

- Bygningsanvendelse

- Opførelsesperiode

- Eksisterende opvarmningsform.

Disse opdelingskarakteristika giver hver på deres måde anledning til en beskrivelse af bygningsbestanden, som indgår i grundlaget for andre varmeplanrelevante vurderinger. Nedenfor gives en kort omtale af de tre opdelingskarakteristika, herunder nogle eksempler på opdelinger. Visse metodemæssige spørgsmål omkring beskrivelsen af bygningsmassen og dennes opdeling findes uddybet i kapitel 4, afsnit 3.

Bygningsanvendelse

Opdelingen af bygningsbestanden efter bygningsanvendelse bør sigte på etableringen af et vist antal grupper af bygningsanvendelseskategorier, svarende til bygninger med relativt forskellige nettovarmebehov pr. år pr. m2. Opdelingen bør være forholdsvis detaljeret, men på den anden side bør antallet af grupper ikke være så stort, at datakrav og -mængder vokser til et urimeligt niveau. En opdeling kunne være

a. Lave boliger

b. Etageboliger

c. Kontor, handel m.v.

d. Fremstillingsvirksomheder

e. Døgninstitutioner, hospitaler

f. Sommerhuse.

Opførelsesperiode

Den eksisterende bygningsmasses opdeling efter opførelsesperiode bør tilrettelægges med henblik på, at den så vidt muligt afspejler en sammenhæng mellem en bygningsgruppes alder og dens gennemsnitlige specifikke nettovarmebehov (isoleringstilstand m.v.). For eksempel kan følgende relativt grove opdeling benyttes

Periode 1: Bygninger opført før 1979

Periode 2: Bygninger opført i 1979.

Fremtidigt byggeri kan henføres til fireårsperioder, hvilket giver mulighed for indpasning af beskrivelsen i forhold til anden planlægning. Følgende periodeinddeling foreslås

Periode 3: 1980-83

Periode 4: 1984-87

Periode 5: 1988-91.

Eksisterende opvarmningsform

Beskrivelsen af de eksisterende opvarmningsformer (dvs. kombinationer af varmeinstallation og arten af opvarmningsmiddel; brændsel/tilført energi) for bygningerne i det enkelte distrikt bør tilrettelægges med henblik på at etablere det bedst mulige grundlag for en vurdering af omfanget og sammensætningen af det eksisterende varmeforsyningssystem. Det vil således være hensigtsmæssigt, at der kan skelnes mellem blandt andet bygninger med kollektiv varmeforsyning og bygninger med individuel varmeforsyning. Følgende opdeling af bygningsbestanden efter opvarmningsform kan foreslås

Kollektiv forsyning

(1) Fjernvarme

(2) Blokvarme

(3)Gasopvarmning (ledningsbunden gas) a. Gasfyret centralvarme b. Gasovne, gasradiatorer

Individuel forsyning

(4) Centralvarme, andet brændsel end gas

(5) Ovne el (elopvarmning)

(6) Ovne andet (ekskl. ledningsbunden gas samt el)

Andet

(7) Uoplyst

(8) Ej fastlagt (fremtidigt byggeri)

(9) Ingen.

3.3.2. Bygningsstatus

I bygningsstatus samles som nævnt de oplysninger, der for hvert distrikt knytter sig til en beskrivelse af den bygningsmasse, der er opført før 1.1.1980.

3.3.3. Bygningsprognose

Den bygningsprognose for kommunen, der skal indgå i bygningsatlasset, afstemmes med de prognoser for nybyggeri, som lægges til grund ved region- og kommuneplanlægningen. De forventede nybygninger vil som hovedregel skulle opgøres i bygningsatlas under rubrikken »Opvarmningsform ej fastlagt«. Specielt for boliger skal prognoserne, der omhandler antal boligenheder, suppleres med vurderinger af fordelingen af det forventede antal boligenheder på lave boliger (enfamiliehuse) og etageboliger (lejligheder), samt af det gennemsnitlige (etage)areal af disse boligtyper.

Også den eksisterende bygningsmasse kan imidlertid undergå forandringer i løbet af planperioden (eksempelvis ved sanering, byfornyelse m.v.). Disse forhold må også indgå i beskrivelsen af den fremtidige bygningsmasse, om muligt på distriktsniveau.

3.3.4. Bygningsatlas

Bygningsatlasset består af en sammenkædning af statusbeskrivelsen af bygningsmassen, med redegørelser for disse bygningers udvikling og for nybyggeriet i planperioden. Som følge af, at bygningsmassen bl.a. er opdelt efter opvarmningsform, vil bygningsatlasset indeholde en del oplysninger om varmeforsyningsforholdene i de enkelte distrikter.

3.4. Varmebehov

3.4.1. Varmebehovsoplysninger

Oplysningerne om tilslutningsværdi og nettovarmebehov for den bygningsmasse, der er beskrevet gennem bygningsatlasset, er struktureret helt analogt til dette. Tilslutningsværdier (målt i kW) og nettovarmebehov (målt i GJ pr. år) fremkommer ved multiplikation af de opgivne etagearealer med standardværdier for henholdsvis specifikke tilslutningsværdier og nettovarmebehov. Energistyrelsens standardværdier, der er opgjort for kombinationer af anvendelsesgrupper og opførelsesperioder, er vist i bilag IV. Vedrørende anvendelsen af disse standardværdier og beregningerne i øvrigt, henvises til kapitel 4.

3.4.2. Nuværende varmebehov

Beregningen af det nuværende nettovarmebehov, varmestatus, sker på grundlag af oplysningerne i bygningsstatus. Varmestatus giver en distriktsfordelt opgørelse over bygningsmassens beregnede nettovarmebehov. Specielt ved beregninger af varmebehovet for eksisterende bygninger vil der kunne opstå behov for afstemning af beregnede værdier med erfaringsbaserede tal, der f.eks. kan være oplyst fra forsyningsselskaber eller tilsvarende. Herom henvises til kapitel 4, afsnit 4.

3.4.3. Fremtidigt varmebehov

Varmebehovet for det kommende byggeri udregnes på basis af bygningsatlassets oplysninger om dettes etageareal. Også for boligernes vedkommende indeholder bygningsatlasset de oplysninger om etagearealet, der danner udgangspunkt for varmebehovsberegningerne.

Udviklingen af varmebehovet for eksisterende bygninger udgør et særligt problem. Dels ændres denne del af bygningsmassen som følge af saneringer og nedrivninger. Dels er der betydelige muligheder for, at det fremtidige nettovarmebehov pr. arealenhed i denne del af bygningsmassen vil blive reduceret i forbindelse med såvel egentlig efterisolering som byfornyelses- og generelle bygningsrenoveringsaktiviteter. Som grundantagelse i referenceplanen (se afsnit 3.7) indregnes ingen efterisolering ved beregning af det fremtidige nettovarmebehov i eksisterende bygninger. Dette udelukker naturligvis ikke, at der gennemføres konsekvensanalyser af forskellige varmeforsyningsplaner eller delplaner med udgangspunkt i antagelser om, at der gennemføres efterisolering.

På denne måde kan spørgsmålet om varmebehovets udvikling håndteres i sammenhæng med varmeforsyningsplanlægningen, idet efterisolering indføres som en planparameter. Hvis der bliver stillet krav om obligatorisk efterisolering, må disse forhold ligeledes indarbejdes i referenceplanen.

3.4.4. Varmeatlas

Varmeatlasset består af en sammenkædning af oplysningerne omkring det nuværende og det fremtidige nettovarmebehov. På grund af bygningsatlassets struktur, som genfindes i opbygningen af varmeatlasset, indeholder dette en oversigt over de eksisterende og de fremtidige opvarmningsformer svarende til referenceplanen, nemlig for den del af bygningsmassen, som eksisterer i dag, og ved de enkelte planperioders afslutningstidspunkt.

3.5. Procesenergiforbrug

3.5.1. Varme og procesenergi

Temperaturniveauer

I forbindelse med forbrug og forsyning af varme til rumopvarmning og varmt vand anvendes temperaturer fra omkring 20 til 100 (150) grader Celsius. Ved procesenergi, hvorved forstås energi, som anvendes i industrielle fremstillingsprocesser, skelnes mellem

- højtemperaturprocesser (f.eks. smeltning og bearbejdning af metaller), der foregår i temperaturområdet fra 100 til 200 grader Celsius og opad, og

- lavtemperaturprocesser (f.eks. korntørring), der anvender temperaturintervaller fra omkring 20 til 150 grader Celsius.

I forbindelse med kortlægningen af varmeforbrugs- og forsyningsmønsteret er der endvidere behov for at indsamle oplysninger fra virksomheder med procesenergiforbrug. Dette skyldes

- at visse typer af procesenergiforbrug til lavtemperaturprocesser kan forsynes med fjernvarme,

- at naturgassen i betydeligt omfang forventes afsat til procesformål,

- at virksomheder med procesenergiforbrug kan have mulighed for at levere overskudsvarme til kollektive net.

3.5.2. Procesenergioplysninger

Lovgrundlaget

I henhold til Lov om varmeforsyning skal ejere af procesenergianlæg give oplysninger om overskudsvarme, som anvendes eller vil kunne anvendes i varmeforsyningen, samt oplyse om virksomheden har særlige muligheder for at udnytte overskudsvarme til procesformål.

Loven giver ikke hjemmel til at forlange oplyst, hvor store energimængder der benyttes til andre formål end varmeforsyning. Af hensyn til den generelle energiplanlægning, hvis sigte er at mindske energiforsyningens afhængighed af olie, vil det imidlertid være ønskeligt, om de i kommunen beliggende større energiforbrugere oplyser, hvor store energimængder de benytter til proceformål, om denne energi kan substitueres med anden energi, og hvilket temperaturniveau der i så fald vil være påkrævet. Det foreslås derfor, at kommunen evt. ved en samtale med repræsentanter for procesenergianlæg og energikonverteringsanlæg søger at fremskaffe oplysninger herom, som nærmere beskrevet nedenfor.

Det skal i denne forbindelse bemærkes, at Danmarks Statistik løbende indsamler oplysninger om energiforhold for fremstillingsvirksomheder med flere end 20 ansatte.

Spørgeskema

Kommunens indsamling af oplysningerne kan mest hensigtsmæssigt finde sted ved at udsende et spørgeskema til alle de relevante industrivirksomheder.

De oplysninger, en industrivirksomhed i givet fald afgiver om energiforholdene, vil som oftest have form af bruttoenergital.

I kortlægningen skal der sammenstilles opgørelser over såvel opvarmnings- som procesenergiforbrugets omfang og fordeling på brændsler.

Sammenstillingen af disse oplysninger kan for industrivirksomhedernes vedkommende foregå på to forskellige måder.

Enten indhentes oplysninger om industrivirksomhedernes faktiske bruttoenergiforbrug til såvel opvarmnings- som procesenergiformål, eller der indsamles udelukkende procesenergiopgørelser.

I det sidste tilfælde må opvarmningsbehovet - i lighed med den øvrige bebyggelse - beregnes med udgangspunkt i etagearealopgørelser og forudsatte enhedsbehov.

Indhentes derimod oplysninger om det faktiske forbrug til opvarmning, skal de tilhørende etagemeter ikke medtages i varmebehovsberegningerne.

Storforbrugeratlas

Begrebet storforbrugere (af energi) omfatter større industrivirksmheder, og også større servicevirksmheder (f.eks. vaskerier), men ikke energikonverterende virksomheder (f.eks. kraftværker, fjernvarmeværker). Oplysningerne om storforbrugere i kommunen kan henføres til kommunens energidistrikter og indgår herved i et storforbrugeratlas.

3.6. Varmeforsyning

Oplysninger om forsyningsforhold optræder i 3 forskellige sammenhænge

- varmeatlas

- storforbrugeratlas

- forsyningsatlas.

I de tre atlasser gives en beskrivelse af eksisterende, og fremtidige, forsyningsforhold hos henholdsvis rumvarmeforbrugere, storforbrugere og kollektive forsyningsanlæg.

3.6.1. Varmeatlas

I varmeatlasset er det beregnede nettovarmebehov for den eksisterende og for den fremtidige bygningsmasse opgjort for kombinationer af opvarmningsformer, anvendelsesgrupper og opførelsesperioder. Eksisterende opvarmningsformer fremskrives i planperioderne, hvorimod nye bygninger som hovedregel er opgjort som »opvarmningsform ej fastlagt«.

3.6.2. Storforbrugeratlas

I storforbrugeratlasset sammenstilles oplysninger om virksomheder med procesenergiforbrug. Det faktiske brændselsforbrug og dets sammensætning opgøres for proces- og evt. opvarmningsformål. Endvidere beskrives de pågældende anlægs mulighed for eller faktiske levering af overskudsvarme til kollektive net.

3.6.3. Forsyningsatlas

Inden for hvert distrikt eller evt. en flerhed af distrikter, der dækkes af samme kollektive net, må der ske en sammenkædning af netoplysningerne indsamlet fra forsyningsselskaberne med forbrugsoplysningerne fra varme- og storforbrugeratlas. Ideelt set knyttes således f.eks. hver fjernvarmeopvarmet bygning og det tilhørende nettovarmebehov sammen med det fjernvarmenet, hvorfra bygningen modtager sin varmeforsyning, og nettet knyttes sammen med det eller de produktionsanlæg, der forsyner nettet.

For eksisterende bygninger kan denne sammenkædning principielt finde sted, jvf. bilag I. Fremtidige bygninger, som ifølge bindende kontrakt med en fjernvarmecentral eller ifølge lokalplanbestemmelser vil blive fjernvarmeforsynede, opføres under opvarmningsformen »fjernvarme«. Øvrige fremtidige bygninger i varmeatlasset opføres under »opvarmningsform ej fastlagt«.

I forbindelse med sammenkædningen af forbrugs- og forsyningsoplysninger for de kollektive forsyningssystemer kan der foretages en afstemning, hvorved de beregnede forbrugsopgørelser sammenholdes med oplysninger om den faktiske kollektive levering.

Afstemningens formål er at sikre en overensstemmelse mellem de i kortlægningen indgående oplysninger.

Vurderingen kan give anledning til revurdering af de anvendte talværdier for enhedsforbrug og netvirkningsgrader.

Der indsamles endvidere oplysninger om virksomheder, der leverer eller kan levere overskudsvarme til kollektive net.

Er der rent faktisk tale om nuværende leverance til et givet fjernvarmenet, skal dette net identificeres.

I forsyningsatlas indgår endvidere oplysninger om brændselsforbrug og -sammensætning i de kollektive forsyningsanlæg.

3.7. Referenceplanen

3.7.1. Formål

Formålet med at opstille en referenceplan for varmeforsyningen i planperioden er at skabe et udgangspunkt for vurdering af kommunale varmeforsyningsplaner eller delplaner.

Indholdet af sådanne vil være en belysning af den eller de omlægninger af det samlede opvarmningssystem, som påtænkes gennemført.

Vurdering af planerne må blandt andet inddrage belysning af energimæssige og økonomiske forhold. Her benyttes referenceplanen som det ensartede sammenligningsgrundlag, ud fra hvilket de beregnede plankonsekvenser bedømmes.

Referenceplanen repræsenterer ikke nødvendigvis den uregulerede udvikling, dvs. den udvikling, der ville foregå af sig selv, hvis der ingen varmeforsyningsplanlægning fandt sted.

3.7.2. Referenceplanens forudsætninger

Af de forudsætninger, der ligger til grund for referenceplanen er de væsentligste følgende

- Der tages udgangspunkt i de prognoser for det fremtidige bolig-, erhvervs- og offentligt byggeri, der lægges til grund ved regionplanlægningen.

- I den bygningsmasse, som er opført til og med 1978 regnes med den nuværende isoleringstilstand.

- Bygninger opført i 1979 og derefter opfylder de krav til isolering, der er fastsat i Bygningsreglementet 77.

- Som hovedregel regnes med, at eksisterende bygninger beholder de eksisterende opvarmningsformer, mens fremtidige bygningers opvarmningsform forudsættes at være oliebaseret centralvarme. Undtagelser herfra kan forekomme: Hvis der foreligger bindende kontrakter om kollektiv forsyning, lokalplan eller lokalplanbestemmelser, vedtagne varmeforsyningsprojekter eller lignende forhold, der bevirker, at eksisterende og fremtidige bygninger kan henføres under kategorien kolletiv opvarmning.

3.8. Brændsel

Beregning af brændselskonsekvenser

Som nævnt i afsnit 3.6. foreligger der mulighed for at gennemføre brændselsberegninger, når varmeatlasset, storforbrugeratlasset og forsyningsatlasset er udarbejdet. Yderligere forudsætninger består i fastlæggelse af årsvirkningsgraderne for de forskellige husinstallationer samt for kollektive forsyningsnet og produktionsanlæg.

I bilag IV angives en række standardværdier for årsvirkningsgrader. Der er tale om gennemsnitsværdier, som ikke nødvendigvis afspejler forholdene i konkrete områder. Som led i brændselsberegningerne kan der eventuelt foretages følsomhedsvurderinger af de beregnede brændselsmæssige konsekvenser af referenceplanen, herunder en vurdering af den relative betydning af ændringer af de enkelte årsvirkningsgrader.

Hvis der skønnes at være grundlag for at anvende andre talværdier end de i bilaget anførte standardværdier, redegøres der herfor.

Brændselsberegningen kan i en række tilfælde kun udføres for kommunen som helhed, eller for flerheder af energidistrikter.

Såfremt kommunen leverer varme til eller modtager varme fra andre kommuner, må brændselsopgørelsen suppleres med opgørelser over levering af ledningsbunden energi over kommunegrænsen (fjernvarme og gas).

I forbindelse med omregningen fra nettovarmebehov til brændselsopgørelser kan det i visse tilfælde være muligt at foretage en sammenligning med det faktiske brændselsforbrug. En sådan sammenligning kan medføre, at enhedsforbruget og/eller de forudsatte virkningsgrader må revurderes.

Brændselsatlas

Når en sådan afstemning er gennemført og dermed alle de foreliggende erfaringsbaserede oplysninger er indarbejdede i videst muligt omfang i energiatlassets øvrige oplysninger, kan referenceplanens brændselsmæssige konsekvenser sammenfattes i et brændselsatlas, hvorved resultaterne indgår i det samlede energiatlas.

3.9. Kort

Kort til brug i planlægningen

Kortlægningens resultater skal danne grundlag for kommunalbestyrelsernes, amtsrådenes og energiministerens planlægning samt for en række forsyningsselskabers planlægning.

For at lette denne planlægning bør der på kort indtegnes en række af kortlægningens resultater.

Da sådanne kort skal kunne sammenstilles og kunne anvendes af flere myndigheder, vil det være hensgtsmæssigt, hvis kortene så vidt muligt udarbejdes efter ensartede retningslinier.

I bilag VI samt på kort bagest i vejledningen er der vist eksempler på, hvilke af kortlægningens resultater der bør vises på kort.

Samtidig er der vist forslag til en række standardsignaturer, der kan benyttes ved afbildning af forholdene.

Kort 1:25.000

På kommunekort i målestoksforholdet 1:25.000 med gråt grundtryk er vist

- Distriktsinddelingen.

- Eksisterende og vedtagne kollektive forsyningssystemer for henholdsvis fjernvarme og gas.

- Varmebehovet i de enkelte energidistrikter fordelt på opvarmningsformer, samt

- Varmetæthederne i energidistrikter.

Kort 1:100.000

Derudover kan der være behov for, som forudsætning for det regionale planlægningsarbejde, på oversigtskort i f.eks. målestoksforholdet 1:100.000 at anskueliggøre varmeforsyningsforhold for amtskommunen under eet.

Kort 1:10.000

Tilsvarende kan der være behov for at udarbejde mere detaljerede kort f.eks. i målestoksforhold 1:10.000, i forbindelse med udarbejdelse af projekter dækkende dele af et energidistrikt eller flere distrikter.

4. KORTLÆGNINGSMETODER

Indledning.

I dette kapitel beskrives nogle metoder til gennemførelse af den kortlægning, som er beskrevet i kapitel 3.

Kommuner, der i forvejen har tilvejebragt en del af kortlægningsoplysningerne, kan anvende de beskrevne metoder i forbindelse med et supplement til og/eller en korrektion af allerede indsamlede data.

Hovedvægten er lagt på en beskrivelse af indholdet af de metoder, der kan anvendes i forbindelse med de enkelte faser af kortlægningen. Der er derimod ikke lagt så megen vægt på at beskrive, hvordan faserne gennemføres.

Dette medfører, at de beskrevne metoder kan anvendes, uanset om databehandlingen udføres manuelt eller maskinelt.

En del af faserne kan dog med fordel gennemføres ved brug af EDB. Dette gælder specielt fremskaffelse af varmeforsyningsrelevante data om eksisterende bygninger, idet sådanne oplysninger er lagret i bygnings- og boligregistret (BBR). Oplysninger i BBR kan danne grundlag for en statusbeskrivelse af bygningsmassen (bygningsstatus) på distriktsniveau og på kommuneniveau. Vedrørende adgang til og benyttelse af oplysninger fra BBR henvises iøvrigt til boligministeriets regler herom.

I bilagene er der givet forslag til udformning af skemaer som kan benyttes ved opstilling af energiatlasset.

4.2. Distriktsinddeling.

Formålet med distriktsinddelingen er beskrevet i kapitel 3.

4.2.1. Forhold af betydning for distriktsinddelingen.

Anvendelse af BBR

Her beskrives distriktsinddelingen, der tilrettelægges med henblik på at kunne henføre varmeforsyningsrelevante data fra BBR til distrikterne samt med henblik på, at eksisterende data kan suppleres med en række tillægsdata. Endelig må tilrettelæggelsen sikre muligheden for, at der kan udføres fornødne behandlinger af data således, at kortlægningsresultatet på distriktsniveau kan tilfredsstille behovene i den efterfølgende planlægningsfase.

Kortlægningens tilrettelæggelse

Kortlægningens tilrettelæggelse vil afhænge af en række forhold som f.ex.

- kortlægningens formål,

- eksisterende distriktsinddeling for befolknings- og bebyggelsesprognoser etc.,

- områder med ensartede varmeforbrugsmønstre,

- eksisterende forsyningsforhold,

- fremtidige forsyningsmuligheder,

- eksisterende og fremtidige bebyggelsesforhold,

- tidsfølge for fremtidige bebyggelsesforhold samt

- de foreliggende og valgte muligheder for anvendelse af EDB i kortlægningsfasen.

Der kan ikke gives konkrete anvisninger, som tilgodeser samtlige disse forhold, men derimod kan der anføres nogle generelle retningslinier om de enkelte forholds indflydelse på distriktsinddelingen.

Eksisterende distriktsinddeling

Da det eksisterende og det fremtidige nettovarmebehov er direkte afhængig af bygningsmassens sammensætning, alder og beliggenhed etc., må foreliggende bebyggelsesprognoser eller grundlagsdata for udarbejdelse af bebyggelsesprognoser kunne henføres til distrikterne. I visse tilfælde kan det derfor være hensigtsmæssigt at lade en evt. eksisterende distriktsinddeling for bebyggelsesprognoser danne udgangspunkt for varmeforsyningsplanlægningens distriktsinddeling.

Ensartet varmeforbrugsmønster

Dernæst vurderes bebyggelsens eksisterende og fremtidige sammensætning. Det bør tilstræbes, at der ikke indenfor samme energidistrikt forekommer større koncentrationer af bebyggelser med forskellig varmeforbrugsmønster. Eksempelvis kan nævnes, at de såkaldte § 15-rammer angiver områder, indenfor hvilke bebyggelsesmønstret og dermed varmeforbrugsmønstret typisk har en vis ensartethed. Antallet af § 15-områder kan dog være så stort, at disse områder ikke altid kan vælges som selvstændige energidistrikter.

Eksisterende forsyningsforhold

Eksisterende kollektive distributionsnet har også betydning for distriktsinddelingen. Der bør f.ex. ikke indenfor et energidistrikt findes mere end eet fjernvarmenet. i modsat fald vanskeliggøres bl.a. beregning af netvirkningsgrader, idet det ikke umiddelbart kan fastslås, hvilket net de enkelte fjernvarmeforsynede bygninger skal henføres til.

Fremtidige forsyningsforhold

Fremtidige forsyningsforhold kan i mange tilfælde være vanskelige at overskue på det tidspunkt, hvor distriktsinddelingen foretages, f.ex. i de tilfælde, hvor potentielle forsyningsmuligheder først fastlægges senere.

Tidsfølge for fremtidige bebyggelsesforhold

Tidsfølge for udbygning af f.ex. nye boligområder påvirker i høj grad de efterfølgende konsekvensberegninger. Når et energidistrikt er mindste planlægningsenhed, der indgår i disse beregninger, bør et vist hensyn til tidsfølgen tages i betragtning i forbindelse med distriktsinddelingen.

4.2.2. Udarbejdelse af distriktsinddelinger.

Anvendelse af EDB i kortlægningsfasen

Som tidligere beskrevet baseres kortlægningen på anvendelse af varmeforsyningsrelevante data fra BBR om eksisterende bygninger. Disse oplysninger kan fremskaffes fra Kommunedata ved hjælp af nogle til formålet udviklede EDB-programmer.

De relevante BBR-data skal henføres til de valgte distrikter. For at muliggøre dette, indberettes distriktsinddelingen til CPR-vejregistret, hvorefter BBR-dataene kan udskrives for de således indkodede distrikter. Tilsvarende fremgangsmåde anvendes ved dannelse af f.ex. valg- og skoledistrikter i kommunerne.

Indenrigsministeriet har meddelt, at CPR-vejregistrets statistikfelt (felt nr. 21) med 4 positioner stilles til rådighed for varmeplanlægningsformål, jfr. CPR-meddelelse nr. 13/1979 fra Sekretariatet for Personregistrering.

De første 2 positioner anvendes til identifikation af energidistrikter, medens de 2 sidste positioner i kombination med de 2 første identificerer projekteringsdistrikter. Der er således mulighed for at udskrive oplysninger om eksisterende bygninger for

- kommunen som helhed (kommunetotal),

- energidistrikter samt

- projekteringsdistrikter.

Den videre bearbejdning af varmeforsyningsrelevante data, herunder beregning af energiatlas, kan ligeledes med fordel udføres under anvendelse af EDB.

Fastlæggelse af distrikter

De lokale forhold, der har indflydelse på distriktsinddelingen, må således nøje vurderes og prioriteres, forinden distriktsinddelingen fastlægges.

Ændring af distrikter

Det kan være vanskeligt at foretage en distriktsinddeling, som i alle henseender er tilfredsstillende til varmeplanformål. En af årsagerne hertil er, at kortlægningensresultater, samt bearbejdningen af disse, ofte vil resultere i en ny opfattelse af problemernes omfang og natur, hvilket på sin side kan medføre et behov for en ændret distriktsinddeling. Dertil kommer, at der af mere trivielle årsager kan være et sådant behov, f.ex. i forbindelse med fejlretning, opdatering af grunddata m.v. Disse forhold taler for, at selve distriktsopdelingen tilrettelægges således, at såvel revisioner, f.ex. ændring af grænser mellem allerede etablerede distrikter, som supplementer og udvidelser (f.ex. til større geografisk detaljeringsgrad) kan foretages uden større vanskelighed, og at de oplysninger, der var tilknyttet den oprindelige distriktsopdeling, ligeledes uden større anstrengelser kan gendannes ud fra den nye distriktsinddeling.

CPR-vejkortindberetning

Etablering af de valgte distrikter sker ved indberetning til CPR-vejregistret, hvorved alle veje eller vejstrækninger knyttes til et distriktsnummer. Vedrørende proceduren for denne indberetning henvises til vejledningen i »CPR-instruks 1978« samt til ovenfor nævnte CPR-meddelelse. Det bemærkes, at indberetningen ifølge instruksen skal foregå ved folkeregistrets foranstaltning. Ved revision eller udvidelse af distriktsinddelingen skal der ligeledes foretages en indberetning til CPR-systemet.

Kontrol af registre

Når kommunen har indberettet de fastlagte distrikter, kan BBR-oplysningerne udskrives fordelt på distrikterne. Såfremt kommunen ikke tidligere har foretaget en kontrol, der sikrer, at der er overensstemmelse mellem CPR- og BBR-registrene, anbefales det at lade udføre en maskinel testkørsel af CPR-vejregistre og BBR-adresseregistre med udskrift af adresser, der mangler distriktstilknytning.

Korttegning

Den valgte distriktsinddeling indtegnes på kort, hvorefter distrikternes nettoarealer opmåles eller beregnes (se afsnit 3.2.3. og bilag VI).

4.3. Bygninger

4.3.1. Bygningsoplysninger

Bygningsmassen

Den del af bygningsmassen, der er af betydning i forbindelse med varmeforsyningsplanlægningen, er (eksisterende og kommende) boliger, erhvervsbebyggelser og bygninger til offentlige formål.

Oplysninger fra BBR

I kapitel 3, afsnit 3, blev der givet en kort beskrivelse af, hvorledes bygningsmassen på distriktsniveau kan opdeles. Nærværende afsnit indeholder en uddybning heraf, idet der foreslås en anvendelse af oplysninger fra bygnings- og boligregistret (BBR) i forbindelse med en sådan opdeling.

3 bygningskarakteristika

Som nævnt i kapitel 3 opdeles bygningsmassen efter

- bygningsanvendelse

- opførelsesperiode

- eksisterende opvarmningsformer.

Bygningsanvendelse

Bygningsanvendelsen foreslås opdelt i f.eks. følgende 6 grupper

a. Lave boliger

b. Etageboliger

c. Kontor, handel m.v.

d. Fremstillingsvirksomheder

e. Døgninstitutioner, hospitaler

f. Sommerhuse.

Disse grupper vil kunne sammensættes som anført i nedenstående forslag. Udgangspunktet er BBRs kategorier for bygningsanvenelse. (Til hver kategori er der knyttet et 3-cifret tal, den såkaldte bygningsanvendelseskode).

a. Lave boliger

110 Stuehus til landbrugsejendom

120 Parcelhus (fritliggende)

130 Række-, kæde- eller dobbelthus

b. Etageboliger m.v.

140 Etagebebyggelse (flerfamiliehus, herunder tofamiliehus)

150 Kollegium

190 Anden bygning til helårsbeboelse

c. Kontor, handel, service, administration m.v.

320 Bygning til kontor, handel, lager, herunder offentlig administration

330 Bygning til hotel, restaurant, vaskeri, frisør og anden servicevirksomhed

410 Bygning til biograf, teater, erhvervsmæssig udstilling, bibliotek, museum, kirke o.l.

420 Bygning til undervisning og forskning (skole, gymnasium, forskningslab. o.l)

440 Bygning til daginstitution

490 Bygning til anden institution, herunder kaserne, fængsel o.l.

530 Bygning i forb. med idrætsudøvelse (klubhus, idrætshal, svømmehal o.l.)

590 Anden bygning til fritidsformål

d. Fremstillingsvirksomhed m.v.

210 Bygning til erhvervsmæssig produktion vedrørende landbrug, skovbrug, gartneri, råstofudvinding o.l.

220 Bygning til erhvervsmæssig produktion vedrørende industri, håndværk m.v. (fabrik, værksted o.l.)

230 El-, gas-, vand- eller varmeværk, forbrændingsanstalt m.v.

290 Anden bygning til landbrug, industri etc.

310 Transport- og garageanlæg (fragtmandshal, lufthavnsbygning, banegårdsbygning)

390 Anden bygning til transport, handel etc.

e. Døgninstitutioner, hospitaler m.v.

160 Døgninstitution (plejehjem, alderdomshjem, børne- og ungdomshjem)

430 Bygning til hospital, sygehjem, fødeklinik o.l.

f. Sommerhuse m.v.

510 Sommerhus

520 Bygning til ferieformål m.v., bortset fra sommerhus (feriekoloni, vandrehjem o.l.).

Følgende gruppe af bygningsarter fra BBR medtages ikke i bygningsopgørelser til brug ved beregning af varmestatus

g. Bygninger der ikke medtages

540 Kolonihavehus

910 Garage til højst 2 biler

920 Carport

930 Udhus.

Grunden til at bygningsgruppe g ikke medtages i forbindelse med bygningsmassebeskrivelsen er den, at det skønnes at de nævnte bygninger, i det omfang de overhovedet har et varmebehov, ingen betydning har ved varmeforsyningsplanlægningen.

Med udgangspunkt i BBR-oplysningerne er det principielt muligt at opdele bygningsmassen på samtlige 28 anvendelseskoder. Eksisterende BBR-udtræksprogrammer (medio 1980) anvender opdelingen i grupperne a til f.

Opførelsesperiode

For eksisterende byggeri kan der, som nævnt i kapitel 3, skelnes mellem følgende opførelsesperioder

Periode 1: Før 1979

Periode 2: 1979.

Baggrunden for den foreslåede skelnen er, at bygningsreglementet fra 1977 (BR 77) indeholder skærpede isoleringskrav til bygninger, der opføres efter februar 1979. Skæringsdatoen mellem periode 1 og periode 2 kan af praktiske grunde sættes til 31.12.1978.

Fremtidigt byggeri omtales i afsnit 4.3.2.

Med udgangspunkt i BBR-oplysningerne er det principielt muligt af få eksisterende bygninger opdelt efter opførelsesår. Med eksisterende BBR-udtræksprogrammer (medio 1980) er der mulighed for - på distriktsniveau - at specificere bygningsmassen efter opdelingen i periode 1/periode 2 (jvf. ovenfor) eller efter følgende opdeling

-1958

1959-1963

1964-1971

1972-1978

ialt sum-1978

iat 1979.

Opvarmningsformer

I kapitel 3 blev følgende opdeling af bygningsbestanden efter opvarmningsformen foreslået

Kollektiv forsyning

(1) Fjernvarme

(2) Blokvarme

(3) Gasopvarmning (ledningsbunden gas)

a. Gasfyret centralvarme

b. Gasovne, gasradiatorer

Individuel forsyning

(4) Centralvarme, andet brændsel end gas

(5) Ovne el (elopvarmning)

(6) Ovne andet (ekskl. ledningsbunden gas samt el) Andet

(7) Uoplyst

(8) Ej fastlagt (fremtidigt byggeri)

(9) Ingen.

Opvarmningsformer, jvf. BBR

I BBR er oplysningerne om bygningsmassens opvarmningsform angivet ved dels varmeinstallation (BBR-felt 229) og dels ved opvarmningsmiddel (BBR-felt 230). Opvarmningsformerne fremkommer ved at kombinere oplysninger om installationstype og art af brændsel/tilført energi.

I forhold til den ovenfor skitserede inddeling i opvarmningsformer har BBR nogle mangler

- opvarmningsformen »blokvarme« findes ikke i BBR

- for udlejningsejendomme, u-ejendomme i BBR, er opvarmningsmiddeloplysningerne opsplittede på færre typer af brændsel/tilført energi i forhold til den øvrige bebyggelse.

Det sidste punkt medfører blandt andet, at der for udlejningsejendomme ikke kan skelnes mellem forskellige typer af ovne (eksempelvis elovne, gasovne og petroleumsovne).

Korrektion af BBR-bygningsatlas

På grundlag af kommunens lokale kendskab eller foretagne undersøgelser og vurderinger kan disse mangler korrigeres i bygningsatlasset

Blokvarmeforsynede bygninger er i BBR opført under enten fjernvarme eller centralvarme/andet brændsel. Korrektion kan udføres ved at overføre de relevante data til opvarmningsformen blokvarme fra fjernvarme hhv. centralvarme. De relevante data kan for de pågældende bygninger f.eks. aflæses i BBR-stamregistret.

På tilsvarende vis må kommunerne foretage en opsplitning og omfordeling af opvarmningsformerne med hensyn til udlejningsejendomme.

Med eksisterende programmer (medio 1980) er det muligt at udskrive en BBR-baseret bygningsstatus med følgende opvarmningsformer

(1) fjernvarme

(2) centralvarme/gasværksgas

(3) centralvarme/andet brændsel

(4) ovne/el

(5) ovne/andet

(6) ingen/uoplyst varmeinstallation.

Set i forhold til den tidligere skitserede fordeling nødvendiggør denne opgørelse nogle mindre korrektioner af bygningsstatusen ud over, hvad der betinges af BBRs opbygning.

I bilag III er metoder til korrektion af bygningsstatus yderligere beskrevet.

Korrektioner af data i bygningsstatus

Grundlaget for data, der korrigeres i bygningsatlasset, bør opbevares på en sådan måde, at korrektionerne let kan rekonstrueres i forbindelse med senere revision af energiatlasset.

4.3.2. Bygningsprognoser er den del af bygningsatlasset, der indeholder data om det forventede nybyggeri samt om den eksisterende bygningsmasses udvikling i planperioden.

I det følgende beskrives, hvilke prognoser for nybyggeri og saneringer der skal indgå i bygningsatlasset.

Regionplanlægningen

Generelt bør de beregnede værdier af det fremtidige varmebehov, fordelt på energidistrikter og byggeperioder som udgangspunkt for bygningsprognoser i varmeforsyningsplanlægningen, anvende de prognoser for det fremtidige bolig-, erhvervs- og offentlige byggeri m.v., der lægges til grund ved region- og kommuneplanlægningen.

I regionplanernes forudsætninger opstilles prognoser for boligbyggeriet fordelt på enfamiliehuse og etageejendomme, erhvervsbyggeri samt offentligt byggeri (jvf. cirkulæreskrivelse nr. 16 fra planstyrelsen, dateret 29. juni 1979).

Ifølge planstyrelsens regionplanvejledning nr. 3 skal - for hver kommune - antallet af nyopførte boliger samt størrelsen af erhvervsetagearealet (incl. offentligt byggeri) i tolv-års perioden 1980-91 fremgå af regionplanens retningslinier.

Oplysninger om det offentlige byggeri kan i en vis udtrækning aflæses af de kommunale budgetter.

Byfornyelse

Ved opgørelse og beregning af den fremtidige bygningsmasses størrelse skal der tages højde for konsekvenserne af byfornyelse, nedrivninger m.v.

Periodeinddeling

Det foreslås, at kortlægningen af det fremtidige byggeri inddeles i perioder og tilrettelægges, så den løbende kan revideres.

Ved igangsætning af kortlægningen foreslås følgende periodeinddeling for det fremtidige byggeri

Periode 3: 1980-83

Periode 4: 1984-87

Periode 5: 1988-91

Opdelingen af perioderne er sammenfaldende med periodeinddelingen i regionplanlægningen.

Prognoserne for det fremtidige byggeri skal såvidt muligt fordeles på energidistrikter og eventuelt på projekteringsdistrikter.

4.4. Varmebehov.

4.4.1. Varmeatlas

Varmeatlasset indeholder opgørelser over det nuværende og fremtidige nettovarmebehov, fordelt på de anvendte opvarmningsformer. Varmeatlasset svarer i opbygning og detaljeringsgrad til bygningsatlasset, hvis oplysninger vedrørende etageareal fordelt på

- opførelsesperioder

- bygningsanvendelsesgrupper

- opvarmningsformer

danner grundlag for beregningen af nettovarmebehovene til varmeatlas. Som supplement til nettovarmebehovene, der opgives i GJ pr. år, beregnes også tilslutningsværdier, der angives i kW (1 kW = 1000 Joule pr. sec.). Mens et nettovarmebehov udtrykker et gennemsnitligt samlet årsforbrug af varme (målt på forbrugsstedet, dvs. ab fyr i bygningen), udtrykker tilslutningsværdien den maksimale effekt af fyringsanlægget.

(Som enhed for tilslutningsværdier har bl.a. Gcal pr. time tidligere været anvendt. 1 Gcal pr. time = 1163 kW).

som nævnt i kapitel 3, afsnit 3.4. beregnes nettovarmebehov (og tilslutningsværdier) ved multiplikation af bygningsatlassets etagearealer for de forskellige bygningsgrupper med standardværdier for henholdsvis specifikke tilslutningsværdier og nettovarmebehov. Energistyrelsens standardværdier findes i bilag IV.

4.4.2. Specifikke varmebehov

Standardværdier

De standardværdier for nettovarmebehov for de 6 bygningsanvendelsesgrupper (a til f, se afsnit 4.3.1.), som er opført i bilag IV, er opstillet som gennemsnitsværdier på landsbasis. Som grundlag for beregningen af disse værdier er anvendt bl.a. materiale fra boligministeriets byggestyrelse og fra Teknologisk Institut.

De nævnte standardværdier for nettovarmebehov er opdelt svarende til bygninger opført før 1.1.1979 og efter denne dato (jvf. kap. 3, afsnit 3.3.). I standardværdierne for bygninger opført før 1979 er indregnet den efterisolering af denne bygningsmasse, som er gennemført indtil nu. Yderligere efterisolering indregnes ikke i referenceplanen. For bygninger opført i 1979 og derefter er angivet standardværdier, som afspejler de isoleringskrav, der stilles til nyopførte bygninger gennem bestemmelser i BR 77.

Værdierne indregner således ikke mulige virkninger af yderligere stramninger af isoleringskravene til det fremtidige byggeri, eller af kommende frivillige energibesparende foranstaltninger i det hele taget.

Nettovarmebehov

Størrelsen af det faktiske nettovarmebehov for en given bygning er afhængig af en række lokale forhold, bl.a.

- bygningens alder (isoleringsstandard)

- bygningens anvendelse

- bygningens beliggenhed

- bygningens udformning (herunder forholdet mellem bygningsarealet og klimaskærmens areal)

- forbrugeradfærd (badevaner, udluftningsbehov m.v.).

Faktiske varmebehov

Til brug for kommunernes varmeforsyningsplanlægning foreligger der generelt ikke oplysninger om enkeltbygningers faktiske varmebehov. For særlige bygninger (f.eks. storforbrugere) er det hensigtsmæssigt, at kommunen fremskaffer de relevante oplysninger. For øvrige bygninger vil man som hovedregel være henvist til at anvende beregnede værdier for varmebehovet. Hvis der imidlertid foreligger lokale oplysninger, f.eks. om faktiske varmebehov, bygningsmassens alder og sammensætning i forhold til landsgennemsnittet etc., bør disse oplysninger i videst muligt omfang danne grundlag for en afstemning af de beregnede varmebehov.

Afvigelser

Hvis en sådan afstemning viser markante forskelle (dvs. mere end 10 procent) mellem de varmebehov, der udregnes ud fra standardværdierne i bilag IV, og de varmebehov, der kan opstilles ud fra lokale oplysninger, der er baseret på faktiske forbrug og andet erfaringsmateriale, bør kommunen anvende sine egne værdier for specifikke varmebehov, og som et led i kortlægningen redegøre for baggrunden. Det skal i denne forbindelse nævnes, at talværdier for faktiske årlige brændselsforbrug skal omregnes til forbrug i et normalår. Dette er nærmere beskrevet i bilag III.

Usikkerhedsvurderinger

Der er store usikkerheder forbundet med beregning af nettovarmebehovet, både for den eksisterende bygningsmasse og for den kommende. Det kan derfor generelt anbefales, at kommunen i forbindelse med kortlægningen foretager en vurdering af usikkerhedens størrelse og de forskellige usikkerhedsfaktorers relative betydning. Et sådant vurderingsmateriale vil være en afgørende forudsætning for i de senere faser at gennemføre følsomhedsanalyser af de konsekvensberegninger, der indgår i varmeplanerne.

Tilslutningsværdier

De i bilag IV anførte tilslutningsværdier må kun betragtes som størrelsesordensangivelser, og således alene anvendes ved grove overslagsberegninger (af f.eks. netkapacitet, produktionskapacitet). Værdierne bør ikke lægges til grund ved egentlige dimensioneringsberegninger i forbindelse med udarbejdelse af varmeforsyningsprojekter. Hertil kræves bl.a. vurdering af tilslutningsværdien for bygninger eller bygningsgrupper, som tager udgangspunkt i de faktiske forhold.

Konklusion

Da det er ønskeligt, at kommunernes kortlægning udføres på et så ensartet grundlag som muligt, anbefales det i kortlægningsfasen at anvende de af Energistyrelsen opstillede specifikke enhedsbehov, såfremt kommunen ikke på grundlag af lokalkendskab eller foretagne undersøgelser har værdier, der er baseret på faktiske varmebehov.

Hvis sådanne oplysninger foreligger, anvender kommunen sine egne værdier for de specifikke varmeforbrug og redegør for disse forhold.

4.4.3. Beregning af bygningers nettovarmebehov

Bygningers nettovarmebehov og tilslutningsværdi findes ved for opgørelsesåret 1978 og for hver ændringsperiode at multiplicere bygningsatlassets bygningsarealer for de enkelte anvendelsesgrupper med de tilhørende specifikke værdier for nettovarmebehovet (tilslutningsværdier).

Oplysninger for opgørelsesår senere end 1978 kan da generes ved at addere tallene for perioden før 1979 og for ændringsperioder mellem 1979 og det pågældende opgørelsesår.

Opmærksomheden henledes på, at sanering af bygninger opført før 1979 reducerer varmebehovene svarende til de sanerede bygningsarealer multipliceret med de specifikke varmebehov, der gælder for bygninger opført før 1979.

Det skal imidlertid bemærkes, at såfremt de varmeforsyningsmæssige virkninger af saneringer indregnes, bør

- beslutninger foreligge om arealavendelse af de grunde, hvorpå de bygninger, der påregnes saneret, er beliggende,

og/eller

- arealanvendelse være indregnet i de opstillede prognoser for nybyggeri.

Dette medfører i praksis, at prognoser for saneringer i kortlægningen bør behandles ud fra en varmeforsyningsmæssig konservativ vurdering.

I bilag I, skema I, sektion 3 og 4, gennemgås eksempel på opbygning af en tabel til angivelse af bygningers varmebehov omfattende

- nettovarmebehov (i GJ/år) og

- tilslutningsværdi (i kW).

4.4.4. Beregning af energi leveret an bygning

Den del af bygningers varmebehov, der dækkes med varme, der er fremstillet i energikonverteringsanlæg i bygningerne, omregnes til mængden af energi leveret an bygning, ved at dividere nettovarmebehovet med de til opvarmningsformen hørende årsvirkningsgrader (jvf. bilag I, skema I, sektion 5).

I bilag IV er angivet nogle årsvirkningsgrader, der kan anvendes til dette formål.

De nettovarmebehov, der på denne måde omregnes til energi leveret an bygning, er opført under opvarmningsformerne

- gasopvarmning (ledningsbunden gas)

- centralvarme/andet brændsel end gas

- ovne andet (ekskl. ledningsbunden gas samt el)

- uoplyst

- ej fastlagt (fremtidigt byggeri)

- centralvarme fyret med gasværksgas

- centralvarme fyret med andet opvarmningsmiddel end gasværksgas

- ovne opvarmet med andet opvarmningsmiddel end el, samt

- ej fastlagt varmeinstallation.

De nettovarmebehov, der er opført under opvarmningsformerne

- fjernvarme

- blokvarme, samt

- ovne opvarmet med el

opføres uændret i skema for energi leveret an bygning (skema I, sektion 5).

4.5. Procesenergiforbrug.

4.5.1. Energi til processer

Bruttotal/nettotal

Procesenergiforbrug opgives som oftest som bruttoenergital eller værdier for energitilførslen (energi leveret an bygning). Der regnes således ikke i denne sammenhæng med en årsnyttevirkningsgrad for procesenergianlægget og et nettoprocesenergibehov.

Eksempel: En industrivirksomhed bruger ialt 800 GJ gasolie til proces og opvarmning om året. 10 procent heraf, dvs. 80 GJ, anvendes i en kedel, der opvarmer et lagerlokale. Kedelvirkningsgraden er 70 procent, der er intet ledningstab.

Et nettovarmebehov på 56 GJ dækkes således af de 80 GJ energitilførsel.

Denne skelnen mellem bruttoenergiforbrug og nettovarmebehov må tages i betragtning, når procesenergioplysninger skal samarbejdes med oplysninger om nettovarmebehov fra varmeatlasset.

Fremstillingsvirksomheder

Når kommunen i kortlægningsfasen indsamler oplysninger om fremstillingsvirksomheders energiforbrug til industrielle processer m.v., kan disse oplysninger hensigtsmæssigt opstilles pr. distrikt i en tabel for procesenergioplysninger.

Sammenfatning

Et eksempel på en tabel, der kan anvendes til sammenfatning af procesenergioplysninger, er vist i bilag I, skema I, sektion 7.

Tabellen er opbygget således, at den viser størrelsen af den nuværende og fremtidige energitilførsel til industrivirksomheder m.v., som er beliggende indenfor distriktet. Virksomhedernes energitilførsel anvendes for størsteparten til procesformål. En vis (mindre) del af i det mindste nogle industrivirksomheders energitilførsel anvendes direkte til rumopvarmning af f.eks. administrations- og lagerbygninger m.v.

Den samlede energitilførsel til distriktets fremstillingsvirksomheder opdeles efter energiformerne

- fjernvarme

- blokvarme

- gas, ledningsbunden

- F-gas

- gas- og dieselolie

- el

- fuelolie

- kul

- affald

- andet.

Det fremtidige procesenergiforbrug

Der bemærkes, at procesenergioplysninger, der indsamles, kun vedrører nuværende forhold samt eventuelt eksisterende virksomheders udbygning på relativt kort sigt. Nye virksomheders forhold er derimod ikke med.

Såfremt der ikke foreligger oplysninger om det fremtidige energiforbrug til procesformål m.v., kan det eksisterende forbrug opføres for de fremtidige opgørelsesår. Forbrugene vil da kunne korrigeres, når oplysninger om ændringer foreligger.

4.5.2. Indsamling af procesenergioplysninger

Oplysningerne om procesenergi m.v. må søges indhentet hos fremstillingsvirksomheder og andre, der må antages at have et procesenergiforbrug. Udover egentlig procesenergiforbrug kan det være af betydning at indsamle visse varmeforsyningsrelevante data, som ikke fremkommer i forbindelse med fremstillingen af varmeatlas.

Dette gælder f.eks. oplysninger om gartneriers varmeforbrug i væksthuse og visse transportvirksomheders energiforbrug til opvarmning af varmt brugsvand i vaskerianlæg etc.

Overskudsvarme

Større industrivirksomheder med procesenergianlæg kan som følge af udnyttelse af overskudsvarme i forbindelse hermed have et nettovarmebehov, der ligger væsentligt under det, der beregnes på grundlag af antagelser om specifikke varmebehov. Derfor bør rumvarmeandelen af energiforbruget hos fremstillingsvirksomheder tillige søges oplyst.

Spørgeskemaer

Ovenstående oplysninger kan hensigtsmæssigt indhentes ved anvendelse af spørgeskemaer, der f.eks. sammen med informationsmateriale om formålet med oplysningerne sendes til de nævnte virksomheder.

Såfremt kommunen ikke er i besiddelse af adresselister på en til formålet hensigtsmæssig form, kan adresselister og etiketter udskrives fra Danmarks Statistiks erhvervsregister.

Spørgeskemaer kan f.eks. udformes således, at der indhentes oplysninger vedrørende forhold, som er beskrevet i bilag V. I dette bilag foreslås det i øvrigt, at oplysninger om muligheder for levering af overskudsvarme udenfor virksomheden indsamles samtidig med indsamling af oplysninger om procesenergiforbrug. Disse oplysninger anvendes i den senere fase med udarbejdelse af oplæg til tilrettelæggelse af kommunens varmeforsyning.

Forbedring af data i varmeatlas

Indsamlede oplysninger om rumopvarmningsbehov, der er væsentlig forskellig fra det beregnede, og som har en lødighed, der skønnes tilstrækkelig som grundlag for en varmeforsyningsplanlægning, kan evt. ved korrektion indarbejdes i varmeatlassets oplysninger om rumopvarmningsbehov.

4.6. Varmeforsyning

Der henvises til afsnit 3.6. samt til bilag I, der indeholder en beskrivelse af forslag til energiatlas-skemaer. Skema I, sektion 9, kan således benyttes i forbindelse med en sammenfatning af oplysninger om kollektive forsyningsnet (angivelse af forsynings-, tilslutnings- og dækningsgrader). Skema II og skema III kan benyttes til sammenfatning af oplysninger om energilevering i kollektive forsyningsnet samt brændselsforbruget ved forsyningen til disse net.

4.7. Referenceplan

Der henvises til afsnit 3.7. samt til bilag I, specielt skema I, der giver mulighed for at sammenstille oplysninger om varmebehov, varmeforsyning og brændselsforbrug for referenceplanen.

4.8. Brændselsatlas

Der henvises til afsnit 3.8., bilag I, skema V (referenceplanskema) samt bilag IV, der indeholder standardværdier for årsvirkningsgrader for husinstallationer, kollektive fordelingsnet og kollektive produktionsanlæg. Disse standardværdier eller tilsvarende er - sammen med varme- og forsyningsatlassene - nødvendige forudsætninger for at kunne gennemføre brændselsberegningerne og dermed opstilling af brændselsatlas (energiomsætning i kommunen).

4.9. Kort

I bilag VI samt på kort bagest i vejledningen er vist, hvilke resultater af kortlægningen det kan være hensigtsmæssigt at indtegne på kort. Samtidig er der givet forslag til brug af standardsignaturer samt en beskrivelse af signaturerne. Da kortene skal danne grundlag for den videre planlægning, skal de kunne benyttes til at vise planlagte udbygninger i relation til eksisterende forhold. På denne baggrund kan det være praktisk at udarbejde et grundkort samt temakort, der f.eks. kan angive energidistrikter, varmekilder, ledninger eller lignende.

BILAG I

ENERGIATLAS

Indholdsfortegnelse

1. Oversigt over energiatlassets skemaer

2. Skema I: Bygningsatlas, varmeatlas og storforbrugeratlas

3. Skema II: Forsyningsatlas: Fjern- og blokvarme

4. Skema III: Forsyningsatlas: Gasforsyning

5. Skema IV: Referenceplan: Net og energi

6. Skema V: Referenceplan: Energiomsætning i kommunen

7. Sammenfatning

1. Oversigt over energiatlassets skemaer

Energiatlas

Energiatlasset består af en række skemaer med dertil hørende kortmateriale. Skemaerne findes i uudfyldt stand i bilag II. Skemaerne omfatter følgende 5 typer

Skema I: Bygningsatlas, varmeatlas og storforbrugeratlas

Skema II: Forsyningsatlas: Fjern- og blokvarme

Skema III: Forsyningsatlas: Gasforsyning

Skema IV: Referenceplan: Net og energi

Skema V: Referenceplan: Energiomsætning i kommunen.

Skemaerne udarbejdes for 2 opgørelsesår og 1 ændringsperiode, jvf. tabel I.1.

Tabel I.1.

Opgørelsesår Ændringsperiode Udfyldte skemaer 1978 I II III IV V 1979-1991 I II.1 III.1 1991 I II III IV V Skemaerne udfyldes i øvrigt som vist i tabel I.2. Tabel I.2: Udfylding af skemaer Kommunen som helhed (I) (II) (III) (IV) (V) Hvert energidistrikt I Hver blok og fj.v.net II Hvert gasnet III

For en kommune, der er opdelt i 10 energidistrikter med i alt 3 blok- og fjernvarmenet samt 1 gasnet, vil energiatlasset således bestå af ca. 50 udfyldte skemaer foruden kortmateriale.

I de følgende afsnit gennemgås og kommenteres de enkelte skemaer.

2. Skema I: Bygningsatlas, varmeatlas og storforbrugeratlas

Skema I indeholder en række oplysninger, der alle knytter sig til det enkelte energidistrikt. Skemaet er opdelt i ialt 9 sektioner, med følgende betegnelser

Skema I

1. Bygningsantal

2. Etageareal, 100 m2

3. Tilslutningsværdi, kW

4. Nettovarmebehov, GJ/år

5. Energi leveret an bygning, GJ/år

6. Brændsel til individuel opvarmning, GJ/år

7. Storforbrugeroplysninger, procesenergianlæg

8. Tæthedsberegning

9. Netoplysninger.

Bygningsoplysninger

Bygningsoplysningerne (sektionerne 1-6) er alle opdelt svarende til en forspalte i tabellerne med 6 forskellige grupper af bygningsanvendelseskoder (jvf. afsnit 4.3. i vejledningen)

Bygningsanvendelser

a. Lave boliger

b. Etageboliger m.v.

c. Kontor, handel, service m.v.

d. Fremstillingsvirksomheder m.v.

e. Døgninstitutioner, hospitaler m.v.

f. Sommerhuse.

Opvarmningsformer

Oplysningerne i sektion 1-5 er desuden opdelt i 9 forskellige opvarmningsformer (dvs. kombinationer af varmeinstallationer og opvarmningsmiddel) for de pågældende bygninger

9 opvarmningsformer

1. Fjernvarme

2,. Blokvarme

3. Gas (ledningsbunden)

4. Centralvarme andet brændsel

5. Ovne, el (elopvarmning)

6. Ovne andet (ekskl. ledningsbunden gas samt el)

7. Uoplyst

8. Ej fastsat (fremtidigt byggeri)

9. Ingen.

Procesenergi

Skema I's sektion 7 indeholder oplysninger om levering af energi (an bygning) til procesformål, fordelt på forskellige energiformer, herunder fjernvarme og gas.

Distriktsoplysninger

I sektion 8 udskrives oplysninger vedrørende distriktets varme- og belastningstæthed.

I sektion 9 udskrives oplysninger vedrørende den del af det eventuelle fjernvarme- og gasnet, som ligger i energidistriktet.

Bygningsstatus

Fra Kommunedata kan kommunen rekvirere udskrift på distriktsniveau af oplysninger fra bygnings- og boligregistret (BBR). Denne udskrift betegnes bygningsstatus, og dens indhold kan ved en let bearbejdning omformes til en første (ukorrigeret) udgave af skema I sektion 1 og 2 svarende til opgørelsesåret 1978 (pr. 31.12.).

Korrektioner af bygningsstatus

Bygningsstatusen baseret på oplysninger fra BBR svarer ikke helt til den ovenfor viste inddeling i ialt 9 opvarmningsformer.

Opvarmningsformen nr. 2 »Blokvarme« forekommer ikke i BBR. Bygninger, der forsynes fra blokcentraler, må derfor overføres til denne opvarmningsform.

I bilag III beskrives, hvorledes oplysninger til søjle BV (»blokvarme«) i skema I's sektion 1 og 2 kan udarbejdes blandt andet ved anvendelse af arbejdsskema 2.

I BBR har oplysningerne forskellige detaljeringsgrader afhængig af, om bebyggelsen kategoriseres som udlejningsejendom (u-ejendom) eller ej.

For udlejningsejendomme forekommer ikke opvarmningsmidlerne »Elektricitet« og »Gasværksgas«.

Dette medfører, at der skal foretages en korrektion i bygningsstatus, således at opvarmningsformerne »Gas, ledningsbunden« og »Ovne, el« omfatter samtlige bygninger med henholdsvis kollektiv gasforsyning til opvarmning og direkte elopvarmning (ekskl. centralvarme, el, der henføres til »Centralvarme, andet«).

Korrektionerne foretages ved overførsel fra »Ovne, andet« til henholdsvis »Gas, ledningsbunden« og »Ovne, el«.

Opvarmningsform nr. 6 »Ovne, andet« omfatter derefter kun bygninger med ovne, der hverken forsynes med ledningsbunden gas eller el.

Opvarmningsform nr. 7 »Uoplyst« omfatter eksisterende bygninger, for hvilke der i BBR mangler oplysninger om opvarmningsform. I de tilfælde, hvor kommunen har kendskab til de faktisk benyttede opvarmningsformer, skal de pågældende bygningsoplysninger overføres til de aktuelle opvarmningskategorier.

I de tilfælde, hvor opvarmningsformerne »Uoplyst« (7) og »Ingen« (9) i bygningsstatus er slået samen, må der foretages en opsplitning i opvarmningsformerne »Uoplyst« og »Ingen«.

Ved beregning af etageareal i bygningsprognosen er for bygningsanvendelsesgrupperne a, b og f benyttet standardværdier for areal pr. bolig, jvf. bilag IV. Det skal understreges, at disse værdier fremstår som landsgennemsnit, og at kommunerne på baggrund af kendskab til sammensætningen af kommunens bygningsmasse bør revidere disse standardværdier.

Skema I, sektion 1 og 2

Med udgangspunkt i oplysningerne i arbejdsskema 1 og 2 korrigeres BBR-bygningsstatus, dvs. skema I (1978) sektion 1 og 2.

Skema I, sektion 3 og 4

Sektion 3 og 4 beregnes ud fra den korrigerede version af sektion 2. Der benyttes en række standardværdier for de specifikke tilslutningsværdier (kW/100 m2) og nettovarmebehov (GJ/år/100 m2) for de 6 bygningsanvendelsesgrupper (a til f, se ovenfor).

Energistyrelsens standardværdier for specifikke tilslutningsværdier og nettovarmebehov fremgår af bilag IV.

Skema I, sektion 5

Oplysningerne i denne sektion (energi leveret an bygning) beregnes ud fra sektion 4 (nettovarmebehov) ved division med årsvirkningsgraden for de husinstallationer, der svarer til de 9 opvarmningsformer. Energistyrelsens standardværdier for årsvirkningsgrader for husinstallationer fremgår af bilag IV.

Skema I, sektion 6

Oplysningerne i sektion 5, der er en art »mellemregningsresultater« indgår i beregningen af brændselsforbruget til individuel opvarmning. Sektion 5's energimængder, svarende til opvarmningsformerne 4 (centralvarme, andet), 6 (ovne, andet), 7 (uoplyst) og 8 (ej fastlagt) summeres og bliver i sektion 6 overført til søjlen »gasolie« som led i beregning af brændselsforbruget i referenceplanen.

Skema I, sektion 7

I denne sektion anføres for hvert energidistrikt oplysninger om brændselsformål for virksomheder, som ikke leverer gas eller fjernvarme til eksisterende net. Oplysningerne hentes fra den indsamling af oplysninger, kommunen har iværksat (jvf. bilag V). Oplysningerne summeres for hvert energidistrikt.

Første afsnit af sektion 7, søjlerne (1)-(3), angiver anlæggenes nummer, branchegruppe og energiforbrugets anvendelsesformål.

Registreringsnummer

I søjle (1) anføres for hvert anlæg det registreringsnummer, det pågældende anlæg er blevet tildelt i forbindelse med kommunens indsamling af oplysninger vedrørende kollektive varmeforsyningsanlæg m.v. (jvf. bilag V).

Branche

I søjle (2) angives den branche, den enkelte virksomhed tilhører. Herved får kommunen lejlighed til at danne sig et første overblik over mulighederne for udnyttelse af overskudsvarme fra produktionsprocesser samt omlægning af energiforbrug, idet energianlæggenes art, temperaturniveau samt års- og døgnvariationer i energiforbruget i vid udstrækning er branchespecifikke forhold.

Brancheinddelingen kan hensigtsmæssigt foretages efter den internationale erhvervsgrupperingsstandard, ISIC, fra 1968.

I storforbrugeratlas er det tilstrækkeligt med en inddeling i hovedbranchegrupper med angivelse af 2 cifre.

I sektionens søjle (3) anføres energiforbrugets anvendelsesformål. V for energiforbrug til bygningsopvarmning, dvs. rumvarme samt varmt brugsvand, P for energiforbrug til procesformål.

Skema I, sektion 8

I sektion 8 samles oplysningerne vedrørende tæthedsberegninger for energidistriktet.

1. Distriktets nettoareal, ha.

Energidistriktets nettoareal er distriktets samlede areal inklusiv arealerne af mindre, grønne områder, som medgår ved beregning af områdets bebyggelsesgrad, men eksklusv arealerne af skove, parker, søer m.v. Arealerne bestemmes ved planimetrisk opmåling.

2. Varmetæthed GJ/år/ha.

Bestemmes som energidistriktets samlede nettovarmebehov (fra sektion 4, sum af ialt-søjlen) divideret med nettoarealet.

3. Belastningstæthed kW/ha.

Bestemmes som energidistriktets samlede tilslutningsværdi (fra sektion 3, sum af ialt søjlen) divideret med nettoarealet.

4. Energidistriktets andel af lave boliger beregnes som energidistriktets nettovarmebehov til lave boliger (fra sektion 4, række a, ialt-søjlen) divideret med energidistriktets samlede nettovarmebehov (sektion 4, sum af ialt-søjlen).

Skema I, sektion 9

I sektion 9 samles oplysninger vedrørende fjernvarme- og gasnet inden for energidistriktet.

1. Længde af distributionsledninger.

Oplysningerne hentes fra den indsamling af oplysninger, kommunen har iværksat (jvf. bilag V).

På fig. 1 vises skematisk energidistriktets samlede nettovarmebehov, NVB, nettovarmebehovet, D, i det område, som dækkes af nettet, og nettovarmebehovet, F, i de bygninger, som forsynes fra nettet.

Figur 1

»

NVB: Samlet nettovarmebehov i et givet energidistrikt.

D: Det nettovarmebehov, som kan dækkes via det eksisterende distributionsnet, blot ved etablering af stikledninger.

F: Det nettovarmebehov, som aktuelt dækkes via det eksisterende distributionsnet.

2. Forsyningsgraden, f, for et net for kollektiv varmeforsyning inden for et energidistrikt beregnes som forholdet mellem nettovarmebehovet i de bygninger, som forsynes fra nettet, F, og energidistriktets samlede nettovarmebehov, NVB.

F f = -- NVB

Forsyningsgraden beregnes ved at tage summen af »Sum FV« og »Sum BV«, henholdsvis »Sum Gas (ledningsbunden)» i skema I, sektion 4, og dividere med »Sum« af »i alt«, søjle (10), ligeledes i skema I, sektion 4.

3. Tilslutningsgrad, t, for et net for kollektiv varmeforsyning betegner, inden for et energidistrikt, forholdet mellem nettovarmebehovet, F, for de bygninger, som forsynes fra nettet, og nettovarmebehovet, D, i det område, som dækkes fysisk af nettet - dvs. inden for hvilket alle resterende, potentielle kunder kan nås med stik.

F t = -. D

Det forudsættes, at nettet inden for område D har kapacitet til forsyning af hele området.

Ofte vil det være nemmere at beregne tilslutningsgraden ud fra skøn over størrelsen af dækningsgraden, se punkt 4, idet f = d x t.

4. Dækningsgraden, d, for et net for kollektiv varmeforsyning betegner, inden for et energidistrikt, forholdet mellem nettovarmebehovet, D, i det område, som dækkes fysisk af nettet, og energidistriktets samlede nettovarmebehov, NVB.

D d = ---. NVB

Dækningsgraden skønnes ud fra kort med indtegnede net og energidistriktet, eller den kan beregnes, idet

f d = -. t

5. Den procentdel af nettet i energidistriktet, som må påregnes renoveret inden for en eventuel delplans tidshorisont, må skønnes i samarbejde med repræsentanter for forsyningsanlægget.

3. Skema II: Forsyningsatlas: Fjern- og blokvarme

Skema II udfyldes for hvert fjernvarmenet og for hvert blokvarmenet, som helt eller delvis er beliggende i kommunen. Ved et »net« forstås i denne forbindelse et fysisk sammenhængende varmefordelingsnet i kommunen. Energileveringen til nettet kan ske enten fra en eller flere kilder (forsyningsanlæg)eller fra net i andre kommuner.

Skema II kan også benyttes som samleskema for oplysninger om blok- og fjernvarmenettene i kommunens forskellige energidistrikter.

Skema II

Skema II er opdelt i tre sektioner

Sektion I: Årlig energilevering an bygning i kommunen (normalår)

Sektion 2: Årlig energilevering til og fra net i kommunen (normalår)

Sektion 3: Forsyningsanlæg.

Skema II, sektion 1

Denne sektion anvendes til sammenstilling af oplysninger vedrørende kollektiv energilevering an bygning.

I skemaet indgår oplysninger fra de energidistrikter, der forsynes fra det pågældende net.

Selve distriktsinddelingen skal så vidt muligt tilrettelægges således, at distriktsgrænserne omslutter eksisterende net, inklusive disses mulige udvidelser. Hvis det imidlertid er fundet hensigtsmæssigt at afgrænse et energidistrikt således, at det indeholder to eller flere (mindre) net, vil disse beregningsmæssigt blive behandlet som eet enkelt net.

Energilevering an bygning

For hvert distrikt angives i søjle (3) fjernvarmelevering an bygning til henholdsvis bygningsopvarmning (overføres fra Skema I, sektion 5 og 7) og procesformål (overføres fra Skema I, sektion 7). Oplysningerne om den samlede levering an bygning baseres dels på beregnede nettovarmebehov (fra varmeatlas) og dels på faktiske oplysninger (fra storforbrugeratlas). Disse oplysninger kan afstemmes med forsyningssidens oplysninger om levering til forbrugere.

Skema II, sektion 2

Opgørelse over den samlede fjernvarmelevering an bygning, søjle (7), skal sammenholdes med energilevering an net, søjle (5).

Oplysningerne til brug for udarbejdelse af forsyningsatlas indsamles ved brug af spørgeskemaer. I bilag V er indholdet i sådanne spørgeskemaer beskrevet.

Energilevering ab værk

Fra disse spørgeskemaer overføres oplysninger om årlig varmeproduktion ab værk til søjle (5) (efter omregning til normalår. Klimafaktorer for årene 1977, 1978 og 1979 fremgår af bilag III). Nettets gennemsnitlige årsvirkningsgrad, søjle (6), kan herefter beregnes. Rimelige talværdier herfor er 70 til 85 procent for fjernvarme og 90 til 100 procent for blokvarme. Ved væsentlige afvigelser i de beregnede værdier for netvirkningsgrad bør der indhentes yderligere oplysninger, og passende korrektioner må herefter gennemføres. Den samlede energilevering fra nettet til andre kommuner, såvel som »import« af fjernvarme fra andre kommuner, vil ligeledes fremgå af kommunens indsamling af oplysninger om varmeforsyningsanlæg m.v., jvf. bilag V. Samlet årlig levering an bygning sammentælles, (7). Hvis den årlige varmeproduktion ab værk til net (omregnet til normalår) er kendt, anføres denne i søjle (5). Skemaet giver imidlertid også mulighed for at beregne dette tal, hvis det ikke er kendt, ved at antage en passende netvirkningsgrad, søjle (6).

Skema II, sektion 3

Den samlede årlige varmeproduktion til nettet overføres til skemaets sektion 3 og fordeles her på de enkelte produktionsanlæg efter deres anlægsnummer og -type. Brændselsforbruget anføres ud for de pågældende produktionsanlæg. Anlægsnummer anføres i sektionens søjle (1), idet anlæggets BBR angives.

I søjle (2) anføres varmeproduktionsanlæggets type, idet der benyttes relevante dele af forkortelserne fra signaturerne for varmeforsyningssystemer (jvf. bilag VI, side 4)

Anlægstype Forkortelse -------------------------------------------------------------------- Fjernvarmecentral F Blokvarmecentral B Spidslastcentral S Kraftvarmeværk K Affaldsforbrændingsanlæg A Industrivirksomhed V Varmepumpeanlæg V Varmevekslerstation VV

For storforbrugere, der leverer overskudsvarme, opgøres ikke brændselsforbrug, da denne type oplysninger fremgår af skema I, sektion 7, storforbrugeratlas.

Skemaet giver mulighed for at beregne varmeproduktionen ud fra brændselsforbrugene med passende antagelser om virkningsgrad på produktionsanlæggene. Nedenfor anføres forslag til standardværdier for forskellige anlægs årsvirkningsgrad

- Forbrændingsanlæg: må vurderes i hvert enkelt tilfælde, typisk tal: 30 procent

- Kraftvarme: 200 procent (Varmt vand)

- Kedelcentral: 85 procent.

Formål med skema II

Skema II kan anvendes til flere formål

(1) Udfyldt for opgørelsesåret 1978 vil skemaoplysningerne sammenfatte beskrivelsen af de nuværende energimæssige forhold omkring blok- og fjernvarmenet.

(2) Udfyldt for f.eks. opgørelsesåret 1991 indeholder skemaet en sammenfattende beskrivelse af de energimæssige konsekvenser omkring nettene, svarende til de gjorte forudsætninger for opstillede udbygningsplaner for en udvidelse af fjernvarmeforsyningen og for omlægning af brændselsanvendelsen i blok- og fjernvarmecentraler.

4. Skema III: Forsyningsatlas: Gasforsyning

Skema III udfyldes for hvert gasnet, som er beliggende helt eller delvis i kommunen. Ved et gasnet forstås enten et sammenhængende bygasnet eller et distributionsnet for naturgas. (Denne sidste nettype findes ikke på nuværende tidspunkt, men skema III skal i plansammenhæng også udfyldes for bl.a. opgørelsesår 1991).

Skema II og III er analoge

Skema III er i princippet opbygget analogt med skema II, på nær nogle forhold, som knytter sig specifikt til anvendelsen af gas. Skema III er således også opdelt i tre sektioner

Sektion 1: Årlig energilevering an bygning i kommunen (normalår)

Sektion 2: Årlig energilevering til og fra net i kommunen (normalår)

Sektion 3: Forsyningsanlæg.

Skema III, sektion 1

Denne sektion anvendes til sammenstilling af oplysninger vedrørende gaslevering an bygning.

I skemaet indgår oplysninger fra de energidistrikter, der forsynes fra det pågældende net. Selve distriktsopdelingen skal så vidt muligt tilrettelægges således, at distriktsgrænsen omslutter eksisterende net, inklusive disses mulige udvidelser. Hvis det imidlertid er fundet hensigtsmæssigt at afgrænse et energidistrikt således, at det indeholder to eller flere lokale distributionsnet for flaskegas, vil disse beregningsmæssigt blive behandlet som eet enkelt net.

Gaslevering af bygning

For hvert energidistrikt angives i søjle (3) gaslevering an bygning til bygninger med gasfyret centralvarme (overføres fra skema I, sektion 5 og 7, søjle »Gas (ledningsbunden)».

For hvert energidistrikt anføres endvidere i søjle (3) oplysninger om gas anvendt til procesformål (overføres fra skema I, sektion 7).

Oplysninger om gaslevering til »Øvrige proces«, dvs. køkken, håndværk m.v. i kommunen, udfyldes på basis af oplysninger indsamlet ved brug af spørgeskemaer, jvf. bilag V.

Ved udfyldning af rubrikken »Øvrige procesformål i kommunen« fratrækkes de ovennævnte procesforbrug (skema I, sektion 7).

I rubrikken »Forsyningsanlæg« opgøres gasleveringen inden for kommunen til blok- og fjernvarmeanlæg.

Skema III, sektion 2

Den samlede årlige gasproduktion ab værk samt import og eksport af gas fra og til net i andre kommuner fremgår ligeledes af kommunens indsamling af oplysninger, jvf. bilag V, og indføres i søjle (5) i skema III, sektion 2.

Analogt med beskrivelsen af blok- og fjernvarmenet kan netvirkningsgraden, søjle (6), beregnes. Værdier på 90-100 procent må forventes for gas. Ved væsentlige afvigelser herfra bør der indhentes oplysninger og indføres de nødvendige korrektioner.

Den samlede årlige gasproduktion til nettet overføres til skemaets sektion 3, idet den fordeles på de enkelte forsyningsanlæg efter deres anlægsnummer og type, og brændselsforbruget anføres ud for de pågældende forsyningsanlæg.

Anlægsnummer anføres i sektionens søjle (1), ved benyttelse af BBR-nr.

I søjle (2) anføres gasforsyningsanlæggets type med benyttelse af følgende forkortelser

Anlægstype Forkortelse -------------------------------------------------------------------- Spalt-gasværk SG Kulgasværk KG Fordampningsanlæg FG Måler- og regulatorstation MR

Summen af søjle (3) skal være lig med energilevering an net fra anlæg i kommunen anført i skema III, sektion 2, søjle (5), øverste linie.

Skema III, sektion 3

Brændsels/råstof-forbrugene for de enkelte gasproduktionsanlæg beregnes ud fra virkningsgraden på produktionsanlæggene. Vejledende værdier herfor er

- Fordampningsanlæg: 98 procent

- Spaltegasværk: 90 procent (øvre brændværdi)

70-85 procent (nedre brændværdi)

- M/R-stationer: 100 procent.

For gasfremstilling i kulgasværk må der foretages en særskilt vurdering af brændselsforbruget, idet der tages hensyn til produktion af koks, tjære og damp som biprodukter ved gasfremstillingen.

5. Skema IV: Referenceplan: Net og energi

Skema IV benyttes til at sammenfatte en række oplysninger om referenceplanens kollektive forsyningsnet inden for kommunen samt om energiforbruget fordelt på forskellige energiformer.

Oversigt

I skemaets første afsnit samles bl.a. oplysningerne om fjernvarme-, blokvarme og gasnet: Tilslutnings- og dækningsprocenter. I skemaets andet afsnit opføres oplysninger om energiforbruget (netto og an bygning) for opvarmningsområdet, fordelt på forskellige energiformer samt om energiforbruget an bygning til procesformål. Nogle oplysninger om gasforbruget overføres til skema IV fra skema III, sektion 1.

Skema IV kan udfyldes for de samme årstal, som benyttes for skemaerne I til III, men i reglen er det tilstrækkeligt at udfylde det for år 1991.

Skema IV: Indholdsbeskrivelse

Enegidistrikterne foreslås opført samlet i geografiske grupper (hver by for sig), og inden for hver gruppe ordnet efter tæthed. Der benyttes to linier pr. energidistrikt, en for bygningspvarmning V og en for proces P.

Skemaet udfyldes således

(3) Varmetæthed tages fra skema I, sektion 8 (I.8)

(4) Andel af lave boliger (fra I.8)

(5)-(11) Oplysninger om fjern- og blokvarmenet samt gasnet (fra I.9)

(12)-(22) Oplysninger om brændselsforbrug/energilevering an bygning overføres fra skema I, sektion 5 og 7.

Der udfyldes således 1 eller 2 linier for hvert energidistrikt i kommunen. Hvis energidistrikterne ikke udfylder hele kommunen, udfyldes der ligeledes 1 eller 2 linier for kommunens øvrige område.

6. Skema V: Referenceplan: Energiomsætning i kommunen

Skema V benyttes til at sammenfatte visse af oplysningerne fra skema I, II, III og IV, med henblik på et etablere en oversigt over brændselsomsætningen i kommunen.

Hvis rørbunden energi (det vil sige fjernvarme og gas) passerer kommunegrænsen, opgøres den samlede kollektive energilevering over kommunegrænsen.

Skema V, sektion 1

Skemaet indeholder en oversigt over referenceplanens brændselsanvendelse, fordelt på de enkelte brændselsarter, idet brændselsforbruget, som blev opgjort i varmeatlas, storforbrugeratlas og forsyningsatlas, samles i skemaets linie 1, 2 og 3.

Summen af disse tre oversigter - brændselsforbruget til henholdsvis opvarmnings- og procesformål - giver således det samlede brændselsforbrug i referenceplanen.

I sektion 2 opgøres summen af eksport og import af henholdsvis fjern- og blokvarme og gas.

Tallene til brug for denne sektion tages, hvad angår fjern- og blokvarme, fra skema II, sektion 2, søjle (5), og hvad angår gas, fra skema III, sektion 2, søjle (5).

7. Sammenfatning

Overblik

Energiatlassets skemaer (og kort) I til V tjener i første række til at danne overblik hos kommunen om væsentlige forhold for varmeforsyningsplanlægningen.

Referenceplan

Energiatlasset indeholder en referenceplan (skema IV og V), der er beskrevet energi- og brændselsmæssigt. Den principielle opbygning af beskrivelsen af efterfølgende delplaner eller kommunale varmeplaner skal være identisk med strukturen i beskrivelsen af referenceplanen. Herved muliggøres en sammenligning af planer med referenceplanen og af planer indbyrdes.

Manuel/maskinel fremstilling af energiatlas

Skemaerne I til V kan principielt udfyldes manuelt på basis af BBR-bygningsstatus og -varmestatus, suppleret med kommunens prognoser for bebyggelsesudviklingen, samt indhentede oplysninger om kollektive forsyningsanlæg m.v. EDB-mæssig udskrivning af skemaerne kan rumme visse fordele, f.eks. i forbindelse med fejlretning, revision af energiatlasset som følge af ændringer i kommunernes energidistriktsinddeling, løbende revisioner etc.

ENERGIATLASSKEMAER I-V

Indholdsfortegnelse

1. Forkortelser

2. Skemastruktur for kortlægningsvejledningen

3. Skemaer

Skema 1. BYGNINGS-, VARME- OG STORFORBRUGERATLAS

Oplysninger vedrørende bygninger

Sektion 1: Bygningsatlas - Bygningsantal

Sektion 2: Bygningsatlas - Etageareal 100 m2

Sektion 3: Varmeatlas - Tilslutningsværdi kW

Sektion 4: Varmeatlas - Nettovarmebehov GJ/år

Sektion 5: Varmeatlas - Energi leveret an bygning GJ/år

Sektion 6: Varmeatlas - Brændsel til individuel opvarmning GJ/år

Oplysninger vedrørende distrikt

Sektion 7: Storforbrugeratlas - Procesenergianlæg

Sektion 8: Tæthedsberegning

Sektion 9: Netoplysninger.

Skema II

FORSYNINGSATLAS - FJERN- OG BLOKVARME

Sektion 1: Årlig energilevering an bygning i kommunen (normalår)

Sektion 2: Årlig energilevering til og fra net i kommunen (normalår)

Sektion 3: Forsyningsanlæg.

Skema III

FORSYNINGSATLAS - GASFORSYNING

Sektion 1: Årlig energilevering an bygning i kommunen (normalår)

Sektion 2: Årlig energilevering til og fra net i kommunen (normalår)

Sektion 3: Forsyningsanlæg.

Skema IV

REFERENCEPLAN - NET OG ENERGI

Netoplysninger samt energiforbrug.

Skema V

REFERENCEPLAN - ENERGIOMSÆTNING I KOMMUNEN

Sektion 1: Oversigt over brændselsforbrug TJ/år

Sektion 2: Kollektiv energilevering over kommunegrænser TJ/år.

1. Forkortelser

I energiatlasskemaerne benyttes følgende forkortelser, nævnt i den rækkefølge de optræder i skemaerne

FV. Fjernvarme

BV: Blokvarme

Ledn.bund.: Ledningsbunden

CV: Centralvarme

EL: Elektricitet

Ledn.: Ledningsbunden

F-gas: Flydende gas

Konv.: Konverteres

NG: Naturgas

Overskudsvar.: Overskudsvarme

Pct.: Procent

Renov.: Renoveret

Bygn.: Bygning

Komm.: Kommunen

Lev.: Levering

Anl.: Anlæg

Varmeprod.: Varmeproduktion

Virkn.grad: Virkningsgrad

Oversk.v.: Overskudsvarme

Tilslutn.: Tilslutningsgrad

Dækning: Dækningsgrad

Netandrenov.: Netandel at renovere

Ind.: Individuel

Fors.: Forsyning.

»

Bilag III

KORREKTION AF DATA

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Arbejdsskema 1: Korrektioner i bygningsstatus

3. Arbejdsskema 2: Oplysninger om blokvarme

4. Klimafaktorer

5. Korrektioner for variationer i vejret.

1. Indledning

Arbejdsskemaerne har til formål at korrigere oplysningerne i bygningsstatus, således at denne svarer til skema I, sektion 1 og 2.

Arbejdsskema 2 benyttes ved korrektion for blokvarmeforsynede bygninger. De øvrige korrektioner af bygningsstatus foretages på arbejdsskema 1.

2. Arbejdsskema 1: Korrektioner i bygningsstatus

Fra Kommunedata modtager kommunen i forbindelse med kortlægning af varmeforsyningsforholdene for hvert energidistrikt en udskrift af bygningsstatus og evt. en udskrift af varmestatus. Tilsvarende oplysninger kan udleveres på magnetbånd.

Bygningsstatus danner grundlag for udfyldelse af skema I (Energidistrikt), sektion 1 (Bygningsantal) og sektion 2 (Etageareal 100 m2).

Skema I, sektion 2, er tilstrækkeligt grundlag for beregning af tilslutningsværdi, sektion 3, og nettovarmebehov, sektion 4.

Manuel udfyldning af skema I

Ved manuel udfyldning af skema I vil arbejdsgangen være

1. Skema I, sektion 1 og 2 udfyldes på grundlag af BBR-bygningsstatus.

2. Korrektioner i bygningstallene og bygningsarealernes fordeling på opvarmningsformer foretages på arbejdsskema 1.

3. Et korrigeret skema I, sektion 1 og 2 udfyldes.

4. Tilslutningsværdier, sektion 3, og nettovarmebehov, sektion 4, beregnes med udgangspunkt i de korrigerede versioner af sektionerne 1 og 2. I forbindelse hermed anvendes eventuelt fjernvarme/blokvarme korrektionsskemaet, se arbejdsklima 2, Bilag III, afs. 2.

Maskinel udfylding af skema I

Ved maskinel udfyldning af skema I vil arbejdsgangen være

1. Skema I foreligger udfyldt.

2. Korrektionen vedr. skema I, sektion 1 og 2 foretages på arbejdsskema 1, som - eventuelt sammen med arbejdsskema 2 (jvf. Bilag III, afs. 2) - danner input til EDB-beregning af et nyt korrigeret skema I, sektion 1 til 6.

Arbejdsskemaet anvendes således, at det bygningsareal, hhv. etageareal, som ønskes flyttet til en anden søjle, svarende til en anden opvarmningsform, anføres med fortegn plus i den nye søjle og med fortegn minus i den gamle søjle.

Ved fremstilling af det korrigerede skema I, sektion 1 og 2, på basis af det oprindelige skema I, medregnes arbejdsskemaets korrektioner med fortegn.

»

3. Arbejdsskema 2: Oplysninger om blokvarme

Blokvarme ej med i BBR

Som et led i kortlægningen af kommunens varmeforsyningsforhold kan kommunen rekvirere en bygningsstatus og varmestatus fra Kommunedata. Dette materiale bygger på grundoplysninger om bygningsmassen, stammende fra bygnings- og boligregistret (BBR). Da registret ikke indeholder angivelse af blokvarme som opvarmningsinstallation, vil hverken bygnings- eller varmestatusudskriften indeholde opgørelser over f.eks. antal bygninger, der er opvarmet fra blokvarmecentraler.

De bygninger, der rent faktisk forsynes med blokvarme, vil i reglen være indberettet til BBR-registret med varmeinstallation, fjernvarme eller centralvarme. Også fjernvarmeforsynede bygninger kan fejlagtigt være opført som centralvarmeopvarmede.

Hvis der findes fjern- eller blokvarmenet inden for kommunens område, må kommunen derfor kontrollere og eventuelt korrigere oplysningerne i BBR-bygningsstatus og -varmestatus. Sådane korrektioner vedrørende blokvarme skal finde sted efter (evt. samtidig med), at de korrektioner, som er beskrevet i Bilag III, afs. 1 (se arbejdsskema 1), er gennemført.

Nedenfor beskrives først indholdet af arbejdsskema 2: Oplysninger om blokvarme, og derefter tre metoder, der kan benyttes ved udfyldningen af dette skema.

Arbejdsskema 2

Arbejdsskema 2 tjener til at etablere dataindholdet i søjlen »Blokvarme« ved overflytning til denne søjle af visse af de bygninger (bygningsantal), samt de tilhørende etagearealer, som i BBR-bygningsstatus er placeret i søjlerne »Fjernvarme« henholdsvis »Centralvarme, andet«.

I forbindelse med udfyldelsen af arbejdsskema 2 benyttes

- En udskrift af bygningsstatus (og evt. varmestatus), beregnet pr. energidistrikt.

- Oplysninger tilvejebragt af kommunen, jvf. bilag V, specielt oplysninger om: Net til distribution af vand/damp-baseret varme, varmeproduktion i varmecentraler samt varmeproduktion/energibehov i procesenergianlæg og energikonverteringsanlæg.

Der udfyldes et arbejdsskema 2 for hvert energidistrikt, hvori der finder levering sted af fjernvarme - eller blokvarme. I skemaets sektion 1 og 2 noteres for hver bygningsanvendelsesgruppe a-f og hvert fjernvarme- og blokvarmenet (i reglen er der kun et net) det antal bygninger og etagekvadratmeter, som forsynes. Bygningsantal og m2 summeres på tværs af skemaet i søjlen »FV+BV, I ALT«. Talværdierne her sammenlignes med værdierne i Bygningsstatus' søjle for fjernvarme. Hvis værdierne her (hver gruppe a-f for sig) er mindre end de tilsvarende værdier i søjlen »FV+BV, I ALT« på arbejdsskema 2, anføres forskellen med fortegn minus i søjlen »DIFFERENS, CV«. Denne angivelse udtrykker, at en del fjernvarme- eller blokvarmeforsynede bygninger er blevet indberettet som centralvarmeforsynede bygninger til BBR-registret.

I kolonnen »CV ANDET« i skema I medregnes de tal, som fremgår af arbejdsskemaets kolonne »DIFFERENS CV« (med fortegn). Arbejdsskemaets sektion 4 benyttes kun ved mellemregninger.

3 metoder til udfyldning

Nedenfor skitseres tre forskellige metoder, der kan benyttes i forbindelse med udfyldning af arbejdsskema 1. Valget af metode bør afpasses efter arten og kvaliteten af de oplysninger, kommunen på forhånd besidder. Endvidere skal det nævnes, at kortlægningen generelt er af tilfredsstillende kvalitet, dersom den samlede sikkerhed er under 10 procent.

Metode 1

I første omgang skal kommunen vurdere oplysningerne i bygningsstatus om fjernvarmeforsynede og centralvarmeopvarmede bygninger med udgangspunkt i det kendskab, man i forvejen har til de forskellige kollektive opvarmningssystemers dækning. Ofte er man, takket være indgående lokalkendskab, i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger om fjern- og blokvarmecentralerne inden for kommunen: Antal centraler, disses kapacitet, antal tilsluttede bygninger og størrelsen af tilsluttede etageareal samt bygningernes fordeling på bygningsgrupperne a-f. Her kan disse oplysninger umiddelbart benyttes ved udfyldning af arbejdsskema 2.

Metode 2

Hvis kommunen ikke er i besiddelse af oplysninger om størrelsen af nettovarmebehov og etageareal for de bygninger, der er tilsluttet kollektive opvarmningssystemer, kan man gå frem på følgende måde ved udfyldning af arbejdsskema 2

Oplysningerne fra spørgeskemaer vedr. blokcentralers placering, antallet af tilsluttede bygninger og disse etageareal sammenholdes med de tilsvarende oplysninger i BBR-stamregistret.

Herved kan arbejdsskemaets søjle for »blokvarme« (BV) i skemaets sektion 1 (Bygningsantal) og 2 (Etageareal) udfyldes. Nogle bygninger, hvis varmeforsyning dækkes fra blokvarmecentraler, vil i BBR-stamregistret være anført under »centralvarme, andet« (CV ANDET) og andre under »fjernvarme« (FV).

Metode 3

Hvis kommunen har kendskab til nettovarmebehovet i de bygninger, der er tilsluttet fjernvarme- eller blokvarmenet, men ikke kender de tilsvarende etagearealer, kan følgende fremgangsmåde anvendes ved udfyldning af arbejdsskema2

A. Fjernvarme

Den fjernvarmelevering (omregnet til normalåret), der fremgår af skemaet for fordelingsnet til distribution af varme (jvf. bilag V), fordeles på de berørte energidistrikter, om fornødent ved anvendelse af kundelister. For hvert distrikt fordeles nettovarmebehovet (varmeleveringen) på bygningsgrupperne a til f, med støtte i kundelisterne, og anføres på arbejdsskemaets sektion 4.

Arbejdsskemaets sektion 2, etageareal, beregnes ved division med de specifikke nettovarmebehov. Bygningsantal, sektion 1, anføres efter skøn med støtte i kundelisterne.

B. Blokvarme

Blokvarmelevering gennem fordelingsnet, der forsyner flere bygninger, fremgår af de oplysninger, kommunen har tilvejebragt, evt. under anvendelse af spørgeskemaet »Varmeproduktion i varmecentral« (jvf. bilag V).

Udfyldelsen af arbejdsskemaets søjle for blokvarme kan foretages analogt til det under punkt A (fjernvarme) nævnte, og resultaterne anføres i skemaet i søjlen »Blokvarme« (BV).

»

4. Klimafaktorer

Energiforbruget til rumopvarmning og opvarmning af varmt brugsvand varierer fra år til år under påvirkning af vejret. For at korrigere for disse variationer kan det faktiske energiforbrug omregnes til normalår ved at multiplicere med en klimafaktor (jvf. nedenstående tabel).

Definition: EN = EF x K

hvor: EN er energiforbruget til rumopvarmning m.v. i normalår,

EF er det faktiske energiforbrug til rumopvarmning i et af årene 1977-79,

K er klimafatoren i det tilsvarende år.

Tabel over korrektionsfaktorer, klimafaktorer, som anvendes ved omregning af energiforbruget for årene 1977, 1978 og 1979, til normalår.

Klimafaktor, K -------------------------------------------------------------------- 1977 1,0228 1978 1,0000 1979 0,9548

Ved beregning af klimafaktorerne er benyttet gennemsnittet af skygge- og solgraddage, opgjort med basistemperatur 17 grader Celsius og »normalåret« 1951/52 - 1975/76 (2691 dage).

Som det fremgår af tabellen varierer klimafaktoren meget lidt i perioden 1977-79, hvorfor den ved beregningerne i forbindelse med energiatlasskemaerne sættes til 1,0 for alle 3 år, 1977, 78 og 79. Den fejl som herved opstår vil være af størrelsesordenen plus/minus 5 procent.

5. Korrektioner for variationer i vejret.

Nedenfor er beskrevet den metode som energistyrelsen anvender til korrektion af forbruget til rumopvarmning for variationer i vejrets indflydelse. Metoden er også anvendt ved udarbejdelsen af handelsministeriets energiplan.

Som udtryk for vejrets indflydelse er anvendt et gennemsnit af antallet af »skygge« og »solgraddage«. Antallet af »skyggegraddage« for et døgn er forskellen mellem indendørs og udendørs middeltemperatur, idet indendørs middeltemperatur fastsættes til 17 grader Celsius. Hvis f.eks. den udendørs middeltemperatur i et døgn har været 5 grader Celsius, bliver resultatet 12 skyggegraddage i det pågældende døgn.

»Solgraddage« er »skyggegraddage« korrigeret ved hjælp af antal soltimer per dag.

Der er derimod ikke foretaget en korrektion af energiforbruget for variationer i vindstyrken, da en rimelig metode hertil ikke foreligger.

Hvis F er det faktiske antal af graddage i et givet år, N er det gennemsnitlige antal graddage over en længere periode (»normalåret«), EF er det faktiske energiforbrug til rumopvarmning m.v., og EN er energiforbruget til rumopvarmning m.v. i et normalår, kan nedenstående relation opstilles.

EF = EN . (F/N -1 1/2 + 1 1 EN = EF . ------------ 1/2 (1 + F/N)

Det fremgår, at relationen bygger på den forudsætning, at energiforbruget til rumopvarmning m.v. vokser med 1/2 procent for hver procent antallet af graddage i det faktiske år er større end antallet af graddage i normalåret. Når der kun regnes med 1/2 procent, skyldes det dels, at en del af »rumopvarmning m.v.« udgøres af forbrug til opvarmning af brugsvand, dels at ændringer i sol- og udendørstemperatur ikke fuldt ud afspejles i forbruget til rumopvarmning.

Som »normalår« er anvendt et gennemsnit af perioden 1951/52 - 1975/76 (2691 skygge-/solgraddage).

Bilag IV

STANDARDVÆRDIER

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Specifikke varmebehov

3. Specifikke tilslutningsværdier

4. Årsvirkningsgrader

5. Virkningsgrader for varmeproduktionsanlæg og ledningsnet.

Standardværdier

1. Indledning

Dette bilag indeholder for forskellige bygningsavendelsesgrupper og bygningsopførelsesperioder tabeller med talværdier for

- specifikke nettovarmebehov

- specifikke tilslutningsværdier

- årsvirkningsgrader for husinstallation for forskellige opvarmningsformer

- årsvirkningsgrader for varmeproduktionsanlæg og ledningsnet.

2. Specifikke varmebehov

Definition

Ved det gennemsnitlige specifikke nettovarmebehov for en bygning med en given anvendelse forstås den beregnede gennemsnitsværdi af det årlige nettovarmebehov pr. arealenhed af bygningens samlede etageareal. Hvis bygningen rummer både boliger og erhvervslokaler, kan der angives to specifikke nettovarmebehov, eet for hver af disse arealtyper.

Energistyrelsen har foretaget en vurdering af, hvilke gennemsnitlige specifikke nettovarmebehov, der er egnet til anvendelse ved beregning på landsplan af de samlede nuværende og fremtidige varmebehov. Der er taget udgangspunkt i bl.a. omfattende materiale fra boligministeriets byggestyrelse og fra Teknologisk Institut.

Dette materiale indeholder bl.a. beregninger af gennemsnitlige enhedsværdier for nettovarmebehovet i eksisterende bygninger, samt vurderinger af tilsvarende værdier for fremtidige bygninger.

Bygningsmassen er opdelt efter følgende anvendelsesgrupper

Grupper af bygningsanvendelser

a. lave boliger

b. etageboliger

c. kontor, handel, service

d. fremstillingsvirksomheder

e. døgninstitutioner, hospitaler

f. sommerhuse.

På landsniveau er der desuden foretaget afstemning af de specifikke nettovarmebehov ud fra en sammenligning mellem det brændselsforbrug, der kan beregnes ud fra disse enhedstal (samt øvrige forudsætninger), og det faktisk opgjorte brændselsforbrug.

Nøjagtigheden af nettovarmebehov

De gennemsnitsværdier for de specifikke nettovarmebehov, som er angivet i tabel IV.1., er opstillet ud fra en række forudsætninger. Dette medvirker til at begrænse repræsentativiteten af gennemsnitsværdierne ved anvendelse til beregning af nettovarmebehov på distriktsniveau. To af disse forudsætninger skal nævnes her

1. De specifikke nettovarmebehov for eksisterende bygninger er for visse bygningsanvendelseskategorier beregnet ud fra et kildemateriale, som udgør en forholdsvis begrænset del af den samlede landstotal af bygningsarealer fra bygninger (med opvarmningsinstallation) inden for den pågældende anvendelseskategori.

2. Nogle af de anførte anvendelsesgrupper, specielt grupperne c og d, indeholder bygninger med meget uensartede anvendelser.

Gennemsnitsværdierne for disse anvendelsesgruppers specifikke nettovarmebehov er således dannet ud fra en række enkeltværdier med en betydelig indbyrdes spredning.

Boligstørrelsen for bygninger opført i 1979 eller derefter må fastsættes af kommunen ud fra antagelser om omfanget og arten af kommende byggeri (bygningsprognoser).

I tabel IV,1. er anført skøn over den fremtidige gennemsnitlige boligstørrelse.

Afstemning af specifikke nettovarmebehov

De specifikke nettovarmebehov, som er angivet i tabel IV.1., er opstillet med henblik på beregninger af det nuværende og det fremtidige nettovarmebehov på distriktsniveau. Hvis kommunen finder markante forskelle mellem de således beregnede varmebehov og lokale oplysninger om faktiske forhold, må det vurderes, hvorvidt der er behov for korrektion af de specifikke varmeforbrug. Er dette tilfældet, må energiatlasset ledsages af en redegørelse herfor.

Ved beregning af nettovarmebehovet på distriktsniveau for bygningsmassen svarende til gruppe d (fremstillingsvirksomheder m.v.) er det i øvrigt særligt væsentligt, at kommunen vurderer, hvorvidt det er den del af bygningsarealet, der ifølge BBR-opgørelser har opvarmningsinstallation, eller det totale bygningsareal, der ønskes lagt til grund.

Tabel IV.1. Specifikke nettovarmebehov, GJ/år/100 m2

-------------------------------------------------------------------- Anvendelsesgruppe Bygninger opført Bygninger opført Areal pr. før 1979 i 1979 eller bolig 1) derefter m2 -------------------------------------------------------------------- (1) (2) (3) -------------------------------------------------------------------- a 78 50 140 b 64 40 90 c 79 55 - d 58 50 - e 111 80 - f 30 20 55 --------------------------------------------------------------------

1)Skøn for fremtidige boligstørrelser (dvs. opført efter 1.1.79)

3. Specifikke tilslutningsværdier

Definition

Tilslutningsværdien angiver for bygninger tilsluttet kollektive forsyningsanlæg den maksimale effekt, som den enkelte bygning kan benytte.

De i tabel IV.2. anførte tilslutningsværdier må kun betragtes som størrelsesangivelser, og således alene anvendes ved grove overslagsberegninger af f.eks. kapacitet af ledningsnet og produktionsanlæg.

Tabel IV.2. Specifikke tilslutningsværdier, kW/100 m2

-------------------------------------------------------------------- Anvendelsesgruppe Bygninger opført Bygninger opført i før 1979 1979 eller derefter -------------------------------------------------------------------- (1) (2) -------------------------------------------------------------------- a 12 6 b 12 6 c 12 6 d 12 6 e 12 6 f 12 10

4. Årsvirkningsgrader for husinstallation

Definition

Ved årsvirkningsgrad forstås her forholdet på årsbasis mellem den nyttiggjorte og den tilførte energi til bygningers opvarmningsanlæg.

Blok- og fjernvarme

For fjern- og blokvarme regnes der med en virkningsgrad på 100 procent for husinstallationen.

Dette svarer til, at al den energi, der tilføres bygningen, nyttiggøres.

Oliefyr

For helt nye oliefyr og kedler regnes med en noget højere virkningsgrad end på ældre.

For nye anlæg sættes den til 75 procent.

Det har været almindeligt på ældre kedler at se årsnyttevirkninger på kun 50-60 procent, mens gennemsnittet for bestanden i landet i dag antages at ligge på 65 procent.

Gasfyr

For gasfyrede anlæg kan nyttevirkningen sættes højere end for oliefyr, og der regnes med 80 procent.

Tabel IV.3. Årsvirkningsgrader for husinstallation

--------------------------------------------------------------------

Opvarmningsform 1) Bygn.anv. Bygningens opførelsesår gruppe Periode 2) 1 pct. 2-5 pct. -------------------------------------------------------------------- (1) (2) (3) -------------------------------------------------------------------- 1. Fjernvarme 3) a-f 100 100 2. Blokvarme 3) a-f 100 100 3. Centralvarme, gasfyr a-f 80 80 4. Centralvarme, andet a 65 75 brændsel b-f 80 80 5. El-opvarmning a 4) 100 100 6. Ovne (undtagen a 65 75 el-ovne) b-f 80 80 7. Uopvarmetùuoplyst 5) a-f (oo) (oo) 8. Ej fastlagt 6) a 65 75 b-f 80 80

1) Jvf. Bilag I.

2) Jvf. Bilag I.

3) Svarer til varmeveksler, intet tab. Kedel- og netvirkningsgrad ej medregnet.

4) BBR har kun oplysninger om elvarme for bygningsanvendelsesgruppe a.

5) Virkningsgrad (oo) svarer beregningsmæssigt til, at energi leveret an bygning = 0, selv om nettovarmebehovet er forskellig fra 0.

6) Forudsættes identisk med »centralvarme, andet brændsel«.

Generelt

Det skal betones, at de anførte virkningsgrader er gennemsnitstal, således at der i konkrete tilfælde kan være afvigelser.

5. Virkningsgrader for varmeproduktionsanlæg og ledningsnet

Nedenfor angives nogle forslag til standardværdier for årsvirkningsgraden for forskellige varmeproduktionsanlæg og ledningsnet, som kan lægges til grund ved beregningerne af brændselsforbruget i energiatlasset, såfremt der ikke tilvejebringes lokale erfaringsbaserede tal i forbindelse med kortlægningen

Tabel IV.4. Årsvirkningsgrader for varmeproduktionsanlæg

-------------------------------------------------------------------- Varmeproduktionsanlæg Virkningsgrader procent -------------------------------------------------------------------- Kraftvarme (varmt vand) 200 Kedelcentral 80-85 Forbrændingsanlæg Må vurderes i hvert enkelt tilfælde, typisk tal: 30 Overskudsvarme fra processor Må vurderes i hvert enkelt tilfælde -------------------------------------------------------------------- Gasproduktionsanlæg Virkningsgrader pct. -------------------------------------------------------------------- Fordampningsanlæg 98 Spaltgasværk 90 (øvre brændværdi) 70-85 (nedre brændværdi) MùR-station 100

Net

Virkningsgrader for fjernvarme-, blokvarme- og gasnet beregnes eller vurderes i forbindelse med udarbejdelse af energiatlas. Nedenfor er angivet nogle gennemsnitlige årsvirkningsgrader

Tabel IV.5. Virkningsgrader for ledningsnet

-------------------------------------------------------------------- Ledningsnet Virkningsgrad procent -------------------------------------------------------------------- Fjernvarmenet 70- 85 Blokvarmenet 90-100 Gasnet 90-100

Bilag V

OPLYSNINGER OM KOLLEKTIVE VARMEFORSYNINGSANLÆG M.V.

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Varmeproduktion i varmecentral

3. Varmeproduktionùenergibehov i procesenergianlægùenergikonverteringsanlæg

4. Net til distribution af vand-dampbaseret varme

5.Net til distribution af gas.

1. Indledning

Dette bilag beskriver de typer af oplysninger, der indsamles - som led i kortlægningen - om kollektive varmeforsyningsanlæg samt om anlæg, der kan levere overskudsvarme m.v. Nogle af disse oplysninger indgår i bearbejdet form i energiatlasset, mens andre mere indirekte indgår som forudsætning for udarbejdelse af oplæg og planer.

Indsamling af oplysningerne kan hensigtsmæssigt ske ved hjælp af spørgeskemaer, som f.eks. kan opdeles således

- Varmeproduktion i varmecentral

- Varmeproduktionùenergibehov i procesenergianlægùenergikonverteringsanlæg

- Net til distribution af vand-ùdampbaseret varme

- Net til distribution af gas.

Indsamlingen af data bør samordnes med anden indsamling af data, der kan have betydning for varmeforsyningsplanlægningen, f.eks. indsamling af kommunale plandata i almindelighed.

Det bemærkes, at det i senere faser af varmeforsyningsplanlægningen kan være nødvendigt at supplere de i det følgende beskrevne oplysninger.

Oversigten over de oplysninger, der foreslås indsamlet, indledes med en række oplysninger, der kan benyttes ved identifikation (f.eks. kommunenummer, distriktsnummer, anlægsnummer m.v.).

2. Varmeproduktion i varmecentral

Dette afsnit indeholder en liste over oplysninger, der indsamles om kollektive vand-ùdampbaserede varmeproducerende anlæg, der har varmelevering som primært formål. Det vil f.eks. sige en blokvarmecentral, en fjernvarmecentral.

Amtskommunenummer

Kommunenummer

Centralens navn, adresse, BBR-nr. og distriktsnummer

Virksomhedensùselskabets navn, adresse og kontaktperson

Anlægsnummer

Anlægsart

- affaldsforbrændingsanlæg

- blokvarmecentral

- fjernvarmecentral

- andet

Årlig brændselsforbrug, normalår (GJùår), fordelt på

- affald

- bygas

- dieselolie

-el

-fjernvarme (for vekslerstationer)

- flaskegas (LP-gas)

- fuelolie

- gasolie

- kul

- let-benzin

- andet

- ikke fastlagt

Årlig varmelevering ab central til net, normalår (GJùår), heraf

- inden for kommunen til netnummer

- uden for kommunen til netnummer og kommunenummer.

Installeret effekt, MW

Max. udnyttet effekt, MW

Reserveeffekt, MW

Centralens tilstand

Udvidelsesmulighed

Lagerkapacitet for brændsel.

3. Varmeproduktionùenergibehov i procesenergianlægùenergikonverteringsanlæg

Dette afsnit indeholder en liste over oplysninger, der indsamles om storforbrugere, forbrugere med procesenergianlæg samt mulige leverandører af overskudsvarme.

Ved udvælgelse af storforbrugere m.v., hvorfra oplysninger indsamles, bør der tages hensyn til lokale forhold, herunder forholdet mellem kommunens samlede energiforbrug og storforbrugernes energiforbrug samt aktuelle forsyningsmuligheder.

Som minimum bør oplysninger indhentes for anlæg med et årligt brændselsforbrug på mere end 4 TJ, svarende til ca. 100 tons olie, ca. 150 tons kul, ca. 100 tons flaskegas eller ca. 250.000 kubikmeter bygas.

Amtskommunenummer

Kommunenummer

Anlæggets navn, adresse, BBR-nr. og distriktsnummer

Virksomhedensùselskabets navn, adresse og kontaktperson

Branche, ISIC nr.

Anlægsart

Årlig energilevering an bygning, normalår (GJùår), fordelt på brændsler

- affald

- bygas

- dieselolie

- el

- fjernvarme

-flaskegas (LP-gas)

- fuelolie

- gasolie

- kul

- let-benzin

- andet

- ikke fastlagt

Årlig energilevering an bygning, normalår (GJùår), fordelt på

- rumvarme

- procesvarme

Forventede procentuelle ændringer i brændselsforbruget i perioden frem til 1992.

Udnyttelig overskudsvarme, normalår (GJùår), fordelt på

- egen udnyttelse

- levering uden for virksomheden, ab anlæg.

Installeret brændselseffekt (kW) og max. udnyttet brændselseffekt (kW) fordelt på

- procesvarme

- rumvarme

Brændselsomlægningsmulighed

Lagerkapacitet for brændsel.

4. Net til distribution af vand-ùdampbaseret varme

Dette afsnit indeholder en liste over oplysninger. der bør indsamles om net til distribution af blokvarme og fjernvarme.

Amtskommunenummer

Kommunenummer

Forsyning inden for kommunen: distriktsnummer

Forsyning uden for kommunen, kommunenummer og distriktsnummer

Netnummer

Blokvarmecentral, fjernvarmecentral, anden virksomhed inden for kommunen: anlægsnummer

Anlæg uden for kommunen: kommunenummer og anlægsnummer

Varmelevering til net ab anlæg fra forsyningsanlæg beliggende inden for kommunen, normalår (GJùår)

Varmelevering til net ab anlæg fra forsyningsanlæg beliggende uden for kommunen, normalår (GJùår)

Varmelevering uden for kommunen, an kommunegrænse, normalår (GJùår)

Varmemedium

- varmt vand

- hedt vand

- damp

- varm olie

- andet

Bilag: Ledningsplaner.

Følgende oplysninger tilvejebringes forud for udarbejdelse af oplæg eller plan

- Oversigtstegning for fjernvarmenettet med angivelse af hovedledningsdimensionerne.

- Den samlede ledningslængde samt, hvis oplysninger herom allerede foreligger, ledningernes vandindhold.

- Ledningsnettets tilstand beskrives kortfattet, der oplyses om de årlige vedligeholdelses- og reparationsomkostninger. For vandledningsnet oplyses størrelsen af det årlige vandtab.

- Besluttede, men ikke udførte nye hovedledninger angives på oversigtstegningen, tillige med større samlede bebyggelser (evt. endnu ikke opførte). med hvilke der er skrevet kontrakt om tilslutning til nettet.

5. Net til distribution af gas

Dette afsnit indeholder en liste over oplysninger, der indsamles om net til distribution af gas.

Amtskommunenummer

Kommunenummer

Forsyning inden for kommunen: distriktsnummer

Forsyning uden for kommunen: kommunenummer og distriktsnummer

Forsyningsanlæg inden for kommunen: anlægsnummer

Forsyningsanlæg uden for kommunen: kommunenummer og anlægsnummer

Gaslevering til net ab anlæg fra forsyningsanlæg beliggende inden for kommunen, normalår (GJùår)

Gaslevering til net ab anlæg fra forsyningsanlæg beliggende uden for kommunen, normalår (GJùår)

Gaslevering til net ab anlæg fra forsyningsanlæg beliggende uden for kommunen, normalår (GJùår)

Gaslevering an forbruger inden for kommunen, normalår (GJùår) fordelt på procesformål og øvrige formål.

Gaslevering uden for kommunen, an kommunegrænse, normalår (GJùår).

Gasart

- bygas

- flaskegas (LP-gas)

- naturgas

- andet

Bilag: Ledningsplaner.

Følgende oplysninger tilvejebringes forud for udarbejdelse af oplæg eller plan

- Oversigtstegning med angivelse af hovedledningsdimensioner.

- Den samlede ledningslængde.

- Ledningsnettets tilstand beskrives kortfattet, der oplyses om de årlige reparations- og vedligeholdelsesomkostninger.

- Besluttede, men ikke udførte nye hovedledninger angives på oversigtstegningen tillige med større samlede bebyggelser (evt. endnu ikke opførte), med hvilke der er skrevet kontrakt om tilslutning til nettet med henblik på gasopvarmning.

- Der gives en vurdering af ledningsnettets kapacitet ved distribution af naturgas, desuden hvor mange boliger der har gas, og som vil kunne forsynes med varme gennem eksisterende stik. Derudover et skøn over tilsluttede, ubenyttede stik.

Bilag VI

KORT OG SIGNATURFORSLAG

Indholdsfortegnelse

1. Kort over varmeforsyningsforholdene

2. Signaturforslag

3. Korteksempler

1. Kort over varmeforsyningsforholdene

Der kan udarbejdes temakort på grundlag af grundkort i målfast ajourført udgave. Temakort for kommunekort i målestoksforholdet 1:25.000, jfr. korteksempler bagest i vejledningen, kan omfatte

1. Oversigtskort med amts- og kommunegrænser, energidistriktgrænser og distriktnummer - jfr. kortbilag 1.

2. Kort over eksisterende og vedtagne forsyningsanlæg og net samt energidistrikter. Der udarbejdes et kort for fjernvarme og et kort for gasforsyning - jfr. kortbilag 2A og 2B.

3. Kort med de enkelte energidistrikters nettovarmebehov i 1979 fordelt på opvarmningsformer - jfr. kortbilag 3.

4. Kort med de enkelte distrikters varmetæthed i 1991 (nettovarmebehov i TJùårùha) - jfr. kortbilag 4.

Der kan herudover udarbejdes tilsvarende temakort for amtskort (1:100.000) og detailkort (1:1.000/1:10.000).

DEFINITIONER

Indledning

Oversigten indeholder i første række de fagudtryk, som anvendes i vejledningen og dennes bilag. Desuden er medtaget enkelte ord og begreber, som det kan forventes, man vil støde på i det videre arbejde med kortlægning af energiforhold.

Understregede ord (skrevet med store bogstaver) og begreber er defineret andet sted i oversigten.

Areal

Beregnes for et ENERGIDISTRIKT som distriktets samlede areal incl. arealer af grønne områder, som medgår ved beregning af områdets bebygelsesgrad, men eksklusiv arealerne af skove, parker, søer m.v.

Belastningstæthed

TILSLUTNINGSVÆRDI pr. arealenhed, kWùha.

Besparelsesfaktorer

Angiver reduktion i fremtidigt NETTOVARMEBEHOV, for eksisterende bygninger som følge af energibesparende foranstaltninger (efterisolering m.v.).

Bruttoenergiforbrug

Energiforbruget i varmeproduktionsanlæg = Brændselsforbrug.

BBR

Bygnings- og BoligRegistret. Indeholder for hver enkelt bygning i landet en række oplysninger af bygningsteknisk karakter.

Bygningsnummer

En bygnings registernummer i BBR-regsitret.

CPR

Centrale PersonRegister.

CPR-vejregister

Et delregister inden for CPR. CPR-vejregister indeholder ingen personoplysninger, men kun oplysninger om veje og vejafsnit inden for kommunen.

Delplan

Plan for varmeforsyningen for de områder i en region eller kommune, som er af betydning for de mest hastende naturgas- og kraftvarmeprojekter. Udarbejdelse og godkendelse af en delplan har til formål at fastlægge rammerne for udarbejdelse af et eller flere bestemte varmeforsyningsprojekter. Jfr. § 12 i »Lov om varmeforsyning«, nr. 258 af 8. juni 1979 samt bemærkningerne hertil i »forslag til lov om varmeforsyning«.

Delplanoplæg

Oplæg med forslag til tilrettelæggelse af den fremtidige varmeforsyning i de kommuner, hvor kollektiv varmeforsyning baseret på naturgas eller OVERSKUDSVARME kan komme på tale. Delplanoplægget kan siges at afrunde varmeforsyningskortlægningen og indgår sammen med kortlægningens resultater i grundlaget for udstedelse af varmeplandirektiver.

Dækningsgrad for net for kollektive varmeforsyningsanlæg

Den andel af det samlede NETTOVARMEBEHOV i et ENERGIDISTRIKT, der dækkes eller vil kunne dækkes af net til den pågældende energiforsyning (f.eks. fjernvarme, blokvarme, gas). Beregnes som forholdet mellem NETTOVARMEBEHOVET i nettets FORSYNINGSOMRÅDE og energidistriktets samlede NETTOVARMEBEHOV, eller vurderes ud fra kapaciteten i de eksisterende hovedforsyningsledninger, distributionsnet og stik inden for FORSYNINGSOMRÅDET.

Energiatlas

Indeholder grunddata for varmeforsyningsplanlægningen, samt sammenfatninger heraf i skemaform og på udtegnede kort, jvf. Vejledning 1, figur 2.1., side 15.

Energibesparelser

Besparelser i bruttoenergiforbruget i et forsyningsalternativ i forhold til REFERENCEPLANEN som følge af

1. Efterisolering

2. Forbedret virkningsgrad (f.eks. ved justering eller udskiftning af oliefyr, gasfyr).

3. Udnyttelse af overskudsvarme (f.eks. fra kraftvarmeværker).

Ejendomsnr.

en ejendoms registernummer i BBR.

Energidistrikt

Planlægningsenhed i varmeforsyningsplanlægningen, relativ grovmasket opdeling, inden for hvilken varmeforsyningen kan planlægges og konsekvensanalyseres under eet.

Kan afgrænses ud fra bebyggelses- og forsyningsmæssige forhold samt ud fra geografiske eller fysiske forhold, der giver naturlige grænser for netbundne energiformer.

Energikonverteringsanlæg

Anlæg, der omdanner primær energi (brændsel) til en eller flere sekundære energiformer, herunder varme.

Som eksempler kan nævnes

- Gasværker

- Kraftvarmeværker

- Fjernvarmeværker

- Affaldsvarmeværk

- Industrivirksomheders kedel- ogùeller modtryksturbineanlæg

- Oliefyr.

Fordampningsanlæg

Gasteknisk anlæg, som omdanner flydende gas til luftformig gas.

Forsyningsgraden

Den del af et energidistrikts NETTOVARMEBEHOV, der dækkes via fjern- og blokvarmenet hhv. gasnet, divideret med ENERGIDISTRIKTETS samlede nettovarmebehov.

Forsyningsomlægning

Ændring af varme-ùenergiforsyningen fra een OPVARMNINGSFORM til en anden, f.eks. fra individuel til kollektiv forsyning.

Forsyningsområde

Det område, der fysisk dækkes af net for kollektiv varmeforsyning, dvs. inden for hvilket alle resterende kunder kan nås blot ved etablering af stikledninger.

Kollektive varmeforsyningsanlæg

Anlæg, der leverer energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt brugsvand (jvf. varmeforsyningslovens § 2)

- Anlæg til produktion og fremføring af bygas samt anlæg til fremføring af naturgas.

- Anlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp fra kraftvarmeværker, affaldsforbrændingsanlæg, industrivirksomheder, geotermiske anlæg m.v.

- Fjernvarmeforsyningsanlæg.

- Blokvarmecentraler med en kapacitet på mere end 1 MJùs.

Kommunal varme- og forsyningsplan

Plan for tilrettelæggelse af varmeforsyningen inden for en primær kommune. Indholdet af disse planer er fastlagt i § 7 i varmeforsyningsloven.

Kraftvarme

Fjernvarme, der er fremstillet på et KRAFTVARMEVÆRK.

Kraftvarmeværk

Kraftværk, der producerer både el og fjernvarme, kaldes også værk med kombineret produktion.

Kan inddeles i

Dampkraftværker

- Modtryksværker

- Udtagsværker

Dieselkraftværker

Gasturbine kraftværker.

Ledningsbunden energi

LEDNINGSFØRT ENERGI.

Ledningsført energi

Energi, der distribueres ved hjælp af ledninger til energiforbrugerne.

Fjernvarme

- Varmt vand mindre end 120 grader Celsius

- Hedt vand mere end 120 grader Celsius

- Damp

Gas

- Naturgas

- Bygas

- Flaskegas (LP-gas)

Elektricitet.

Modtryksværk

Dampkraftværk uden kondensator. Al kondensvarmen (OVERSKUDSVARMEN) udnyttes til fjernvarmeproduktion. El og varmeproduktion er bundet til hinanden, det betyder, at der er et specifikt, fast forhold mellem el-produktionens størrelse og varmeproduktionens størrelse for et givet værk med fastlagte dampdata.

Nettovarmebehov

Størrelsen af den energimængde, der årligt skal tilføres på forbrugsstedet i en given bygning (eller mere generelt: bygningsmasse) for at dække behovet for rumopvarmning og fremstilling af varmt brugsvand. Måles i GJùår. For bygninger med eget centralvarmefyr forudsættes nettovarmebehovet lig med energi leveret ab fyr.

Oliefortrængning

BRUTTOENERGIFORBRUG af olieprodukter m.v. (gasolie, fuelolie, F-gas m.v.) i REFERENCEPLANEN, der i et forsyningsalternativ kan erstattes med anden energi (f.eks. naturgas eller kul) eller overflødiggøres som følge af energibesparelser.

Opvarmningsform

Betegnelse, der angiver kombination af VARMEINSTALLATION (opvarmningsanlæg) og OPVARMNINGSMIDDEL (brændsel)

- Fjernvarme, med forskellige opvarmningsmidler

- Blokvarmeanlæg, med forskellige opvarmningsmidler

- Individuelle fyr, med forskellige opvarmningsmidler

- Elovne og -paneler

- Ovne, med andre opvarmningsmidler (herunder vedvarende energi).

Opvarmningsmiddel

Betegnelse (i BBR) for brændsel eller primær energi. Som eksempler kan nævnes.

- Gasværksgas

- Flaskegas

- Fuelolie

- Gasolie

- Petroleum

- Fast brændsel

- El

- Andet - herunder solvarme, vindenergi, halm etc.

I fremtiden desuden: Naturgas.

Overskudsvarme

Varmeenergi, der ikke udnyttes i en produktionsproces på elværk, industri m.v. - tidligere benyttedes betegnelsen SPILDVARME.

Procesenergianlæg

Energiproducerende anlæg, der anvendes i forbindelse med fremstillings-, bearbejdnings- ogùeller forbrændingsprocesser (herunder affaldsforbrænding).

Som eksempler kan nævnes

- Raffinaderier

- Støbeovne

- Teglværksovne

- Affaldsforbrændingsanlæg.

Procesenergiforbrug

Industrivirksomheders energiforbrug til industrielle processer.

Procesvarme

varme, der udnyttes i industrivirksomheders produktionsprocesser. Kan undertiden helt eller delvist genanvendes til anden opvarmning.

Projekter (varmeforsyningsprojekter)

Projekter for den faktiske (fysiske) udførelse af KOLLEKTIVT VARMEFORSYNINGSANLÆG.

Bestemmelser for projekters indhold og udarbejdelse er nævnt i kap. 4 i »Lov om varmeforsyning« samt i »Bemærkningerne til lovforslaget«.

Projekteringsdistrikt

Underopdeling af ENERGIDISTRIKT, f.eks. en bydel med ensartet bebyggelse, et afsnit af en vej, en karre eller andet.

Referenceplan

Indgår i ENERGIATLASSET. Indeholder en samlet fremstilling af nuværende og fremtidige forhold vedrørende varmebehov, varmeforsyning og brændselsforbrug i kommunen. Baseres på en række beregningsforudsætninger om fremtidige forhold og benyttes ved konsekvensvurderinger af omlægning af varmeforsyningen i kommunen.

Regional varmeforsyningsplan

Plan for den fremtidige varmeforsyning inden for en amtskommune. Indholdet af disse planer er fastlagt i § 5 i varmeforsyningsloven.

Rumvarme

Den del af NETTOVARMEBEHOVET, der benyttes til bygningers rumopvarmning. Måles i GJùår.

Spildvarme

Se OVERSKUDSVARME.

Tilslutningsgraden

Inden for et ENERGIDISTRIKT betegner tilslutningsgraden for net for kollektiv varmeforsyning forholdet mellem NETTOVARMEBEHOVET for de bygninger, som forsynes fra nettet, og NETTOVARMEBEHOVET i nettets FORSYNINGSOMRÅDE.

Tilslutningsværdi

For bygninger og boliger tilsluttet KOLLEKTIVE VARMEANLÆG angiver tilslutningsværdien den maksimale effekt, der er nødvendig for at kunne dække varmebehovet i den enkelte bygning eller bolig. Måles i kW.

Transmissionsledning

Hovedledning for transport af energi, gas, el eller varme over længere afstande.

Naturgas: 80 bar ledninger.

Elektricitet: 132-400 kW ledninger.

Udtagsværk

Dampkraftværk, hvor OVERSKUDSVARMEN kan udnyttes ved at damp udtages undervejs i dampturbinerne, og således ikke tilføres kondensatoren, hvor afkølingen sker med havvand. Kaldes også værk med udtagsturbine. Værket er udstyret med kondensator. Varmeproduktionen kan varieres efter behovet.

Vandvarme

Den del af NETTOVARMEBEHOVET, der benyttes til opvarmning af varmt brugsvand. Måles i GJùår.

Varmeinstallation

Betegnelse i BBR for fyringsmetode

- Fjernvarme

- Individuelt fyr (olie, petroleum, flaskegas)

- Ovne (el, gasværksgas, olie, petr., flaskegas, fast brændsel etc.).

Varmeplandirektiv

Energiministeren kan i et såkaldt varmeplandirektiv til en kommunalbestyrelse eller et amtsråd angive, hvilke forsyningsmæssige forudsætninger der skal lægges til grund ved udarbejdelse af varmeforsyningsplaner. (Jvf. §§ 3 og 12 samt bemærkningerne hertil i forslag til lov om varmeforsyning).

Varmetæthed

NETTOVARMEBEHOV pr. arealenhed (GJùhaùår).

Vedvarende energikilder

Energikilder, der kun forbruges med samme hastighed, som de til stadighed dannes, f.eks. sol, vind, geotermisk energi, varmepumpeanlæg og halmfyringsanlæg.

Virkningsgrad

Forhold mellem den nyttiggjorte og den tilførte energi, f.eks. for opvarmningsanlæg eller et energikonverteringsanlæg.

Enheder for energiforbrug og -effekt

Prefix

benævnelse Forkortelse Talfaktor -------------------------------------------------------------------- Kilo k 10exp3, tusind Mega M 10exp6, million (mio) Giga G 10exp9, milliard (mia) Tera T 10exp12 tusind milliarder

SUPPLEMENT 1: KORTLÆGNING

Energistyrelsen, juli 1982.

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Tilrettelæggelse

3. Specifikke nettovarmebehov (rumopvarmning)

4. Metoder til korrektion af kortlægning

4.1 Korrektion af energiatlas i kommunen 4.1.1 Korrektion på energidistriktsniveau 4.1.2 Korrektion på kommuneniveau 4.2 Korrektion i forbindelse med den regionale sammenfatning

5. Statusårùstatustidspunkt.

1. Indledning

Igangsætning af kortlægning

I medfør af § 4 i lov om varmeforsyning har energiministeren anmodet samtlige kommunalbestyrelser om at foranledige en kortlægning af varmeforsyningsforholdene i kommunen. Kommunalbestyrelserne har modtaget anmodningen på forskellige tidspunkter afhængigt af behovet for at sikre grundlaget for og sammenhængen i den lokale, regionale og landsdækkende varmeforsyningsplanlægning.

Varmeplanarbejdet befinder sig således på forskelligt stade i forskellige områder.

Vejledning 1

Til brug ved udarbejdelse af kortlægningen foreligger energistyrelsens »Vejledning 1: Kortlægning«, november 1980. Vejledningen er tidligere fremsendt til samtlige kommunalbestyrelser og amtsråd, i hovedstadsområdet til Hovedstadsrådet.

Vejledning 1: Kortlægning, indeholder bl.a. standardværdier for varmebehovet pr. arealenhed af forskellige bygningsanvendelsesgrupper. (Den beregnede gennemsnitsværdi af det årlige nettovarmebehov pr. arealenhed af bygningens samlede etageareal).

Ændringer

I perioden siden udarbejdelsen af Vejledning 1; Kortlægning er der sket markante ændringer i de specifikke nettovarmebehov. Ændringerne er affødt af udførte isoleringsforanstaltninger, ændrede forbrugsvaner, effektivisering af varmeinstallationer, installering af supplerende varmeinstallationer m.v. Der foreligger ikke generelle oplysninger om hvilke årsagsfaktorer, der må tillægges størst vægt. Forbrugsændringerne har affødt et behov for justering (reduktion) af de standardværdier (specifikke nettovarmebehov), som kan anses for egnede til anvendelse i den kommunale kortlægning af varmeforsyningsforhold, jfr. i øvrigt Vejledning 1, hvor også nødvendigheden af lokale vurderinger af de faktiske forhold fremhæves.

Ajourførte standardværdier

I det følgende afsnit 3 angives et nyt, ajourført sæt af standardværdier for specifikke nettovarmebehov i forskellige bygningsanvendelsesgrupper.

Metoder

I afsnit 4 angives metoder til korrektion af allerede foreliggende kortlægningsresultater. Der angives metoder til korrektion af kommunale energiatlas såvel på energidistriktsniveau som på kommuneniveau.Endvidere angives en metode til korrektion af kommunale energioplysninger i forbindelse med amtskommunernes sammenfatning af kortlægningsresultater (regional varmeforsyningsoversigt). Til brug ved sammenfatning af kommunernes kortlægning foreligger »Vejledning 6: Regionale oversigter, Del A, sammenfatning a kortlægning«, energistyrelsen juli 1982.

2. Tilrettelæggelse

Rekommandationer

Det henstilles, at kommuner, som endnu ikke har gennemført de omhandlede opgørelser af varmebehov, lægger de nedenfor anførte nye standardværdier for specifikke nettovarmebehov til grund ved udarbejdelse af kortlægningen.

Kommuner, der har afsluttet kortlægningen eller befinder sig på et fremskredent stade i dette første trin i varmeplanarbejdet, vil kunne undlade at foretage en korrektion af kortlægningen for så vidt angår de overordnede hensyn til varmeplanlægningen. Derimod tilrådes kommunen at foretage en nærmere vurdering og korrektion af kortlægningens varmebehovsdata, når disse data i planlægningsfasen lægges til grund for udarbejdelse af konkrete forsyningsplaner og -projekter. Baggrunden herfor er de stedfundne meget betydelige reduktioner i specifikke nettovarmebehov og dermed i forsyningsbehov og brændselsforbrug.

I nogle amtskommuner vil der derfor opstå den situation, når amtskommunen skal sammenfatte den kommunale kortlægning, at nogle kommuner har baseret deres kortlægning på de ældre standardværdier for nettovarmebehov angivet i Vejledning 1: Kortlægning, hvorimod andre har baseret den på de reviderede værdier angivet i dette vejledningssupplement.

Det henstilles da, at amtskommunerne i forbindelse med sammenfatningen af kommunernes kortlægningsresultater foretager korrektion af kommunale kortlægninger, som er baseret på de ældre standardværdier for nettovarmebehov angivet i Vejledning 1: Kortlægning. Herved sikres en datakonsistens i de regionale varmeforsyningsoversigter, idet de sammenfattede kortlægningsresultater da vil være baseret på ensartede og ajourførte forudsætninger.

Generel ajourføring

Retningslinier for en generel ajourføring af kommunernes kortlægning påregnes fastlagt som led i den nærmere tilrettelæggelse af varmeforsyningsplanlægningen efter kapitel 2 i lov om varmeforsyning.

3. Specifikke nettovarmebehov (rumopvarmning)

Standardværdier i Vejledning 1

Energistyrelsens Vejledning 1 fra november 1980 angiver i bilag IV standardværdier for nettovarmebehov ab producerende eller konverterende apparat i bygningen. Disse standardværdier angives som specifikke nettovarmebehov pr. arealenhed af forskellige bygningsanvendelsesgrupper.

Faldende varmeforbrug

Imidlertid er der fra 1979 til 1981 konstateret et så markant fald i varmeforbruget og i behovet for tilførsel af energi hertil, at de kommuner, der foretager kortlægningen i 1981-82, næppe vil finde standardværdierne fra Vejledning 1 realistiske.

EP-81

I forbindelse med udarbejdelsen af energiministeriets energiplan 1981 (EP-81) er der foretaget en nyvurdering af de specifikke varmebehov, og der skabtes herved grundlag for at ajourføre standardværdierne fra Vejledning 1. Herudover er standardværdierne genstand for nærmere vurdering som led i gennemførelsen af pilotprojekter vedrørende varmeforsyningsplanlægning.

Ajourførte standardværdier

I nedenstående tabel angives ajourførte standardværdier for nettovarmebehov. 0,0 Specifikke nettovarmebehov, GJ/år/100 kvadratmeter

-------------------------------------------------------------------- GJ/100 m2/år Opført før 1.1.79 Opført 1979 el. senere -------------------------------------------------------------------- Bygningsanvendel- sesgruppe -------------------------------------------------------------------- A 55 41 B 51 34 C 68 50 D 36 28 E 95 72 F 15 11

Der påregnes ikke angivet nye tilslutningsværdier. Erfaringerne har vist, at specifikke tilslutningsværdier kun har fundet begrænset anvendelse ved kortlægningen. Hertil kommer, at de konstaterede fald i specifikke nettovarmebehov ikke uden videre afføder behov for ajourføring af de i Vejledning 1 anførte tilslutningsværdier.

4. Metoder til korrektion af kortlægning

Korrigering

Den umiddelbare konsekvens af de nye standardværdier er, at den gennemførte kortlægning må korrigeres. En korrektion af kommunernes energioplysninger kan imidlertid - som angivet i dette vejledingssupplement - gennemføres på forskellige detaljeringsniveauer og praktisk foregå enten i kommunalt eller amtskommunalt regie (det sidstnævnte i forbindelse med amtskommunernes sammenfatning af kommunernes kortlægning, jfr. Vejledning 6, Regionale varmeforsyningsoversigter, Del A: Sammenfatning af kortlægning).

Ny kortlægning

Som alternativ til en korrektion af energioplysningerne kan der naturligvis foretages en ny kortlægning. Da dette vil være relativt arbejdskrævende er denne fremgangsmåde primært af interesse for kommuner, der endnu ikke har afsluttet kortlægningen, samt for kommuner, der umiddelbart står overfor at gennemføre en detaljeret planlægning og/eller projektudarbejdelse.

Introduktionen af de nye standardværdier for specifikke nettovarmebehov medfører, at de beregnede nettovarmebehov ændres (reduceres). Som det fremgår af nedenstående tabel, er der tale om meget væsentlige reduktioner - mellem 10 og 50 procent - af enhedsværdierne (jfr. Vejledning 1: Kortlægning, bilag IV, side 5).

Ændringer i nettovarmebehov og derved forsyningsbehov og brændselsforbrug af nævnte størrelse vil kunne få afgørende indflydelse på de i planlægningsfasen udarbejdede forsyningsalternativer og projekter.

Korrektionsfaktorer

Korrektionsfaktorer for enhedsværdier for nettovarmebehov

nye enhedsværdier def. som forholdet ml. ------------------------- enhedsværdier fra vejl. 1 udtrykt i procent -------------------------------------------------------------------- Anvendelsesgruppe Korrektionsfaktor --------------------------------------------- Bygninger opført Bygninger opført før 1979, procent efter 1979, procent -------------------------------------------------------------------- A - lave boliger 71 82 B - etageboliger 80 85 C - kontor, handel m.v. 86 91 D - fremstillings- virksomhed 62 56 E - døgnins., hosp. 86 90 F - sommerhuse 50 55

I kortlægningen skelnes der mellem beregnede og faktiske forbrugsopgørelser. For almindelige rumvarmekunder (anvendelsesgruppe A-F) - jfr. ovenstående tabel - beregnes nettovarmebehov ud fra bygningsoplysninger (etagemeter) og enhedsværdier.

Storforbrugere

For storforbrugere, der udgør forbrugere med atypiske rumvarmebehov og/eller procesenergiforbrug, beregnes der ikke nettovarmebehov. Derimod indhentes der fra disse forbrugertyper oplysninger om de faktiske bruttoenergiforbrug.

Nærværende vejledingssupplement omhandler korrektioner i energidata som følge af ændrede enhedsværdier. Skønnes det herudover, at der er tale om væsentlige ændringer i forbrugsmønstret hos storforbrugere, bør der - parallelt med enhedsværdikorrektion - indhentes nye oplysninger herom.

Kollektive forsyningssystemer

Kollektive forsyningssystemer indtager i denne sammenhæng en særstilling, idet disse muliggør afstemning mellem beregnede og faktiske energioplysninger. For kollektive systemer kan de beregnede forbrug sammenlignes med oplysninger om den faktiske energilevering og brændselsforbrug på kollektive anlæg. Resultatet af denne sammenligning kan eventuelt bevirke, at enhedsværdierne (de nye) korrigeres.

I forbindelse med afstemningen for kollektive forsyningsanlæg kan det - på tilsvarende vis som med storforbrugere - være formålstjenligt at indhente nye oplysninger om brændselsforbrug og kollektiv energilevering. I denne forbindelse skal det understreges, at enhedsværdierne, såvel de nye som dem, der fremgår af Vejledning 1, er at statistisk art, dvs. gennemsnitsværdier, og at der lokalt kan være tale om væsentlige afvigelser.

4.1 Korrektion af energiatlas i kommunen

Korrektion på forskelligt niveau

Korrektion af kommunernes energiatlas kan enten foregå på energidistriktsniveau eller på kommuneniveau. Ved korrektion på distriktsniveau fås et konsistent energiatlas, der direkte kan benyttes i den efterfølgende planlægning i kommunen.

I de amtskommuner, hvor det i forbindelse med den regionale sammenfatning af kortlægningen er nødvendigt at foretage korrektioner af de kommunale energiatlas for nogle kommuner, kan kommunen gennemføre en korrektion på kommuneniveau. Det skal understreges, at der i det resulterede energiatlas ikke vil være konsistens mellem de oplysninger, der er opgjort på distriktsniveau, og så de korrigerede kommunetotaler. Det korrigerede energiatlas vil derfor ikke egne sig til at indgå i den videre planlægning i kommunen. De korrigerede kommunetotaler kan til gengæld indgå direkte i den regionale sammenfatning af kortlægningen.

Anvendelse af korrektionsfaktorer

Korrektionsfaktorer til brug ved korrektion af (de beregnede) energioplysninger fremgår af ovenstående tabel. Korrektionsfaktorerne er fordelt på bygningsanvendelsesgrupper opført henholdsvis før og efter 1979. Som følge heraf må nettovarmebehovsoplysningerne foreligge med en tilsvarende inddeling. Som en tilnærmelse til periodeinddelingen kan statusopgørelsen eventuelt opfattes som identisk med byggeri opført før 1979.

De korrigerede data fremkommer ved multiplikation mellem energioplysningerne og korrektionsfaktorerne. En korrektionsfaktor på mindre end 100 procent svarer således til, at de aktuelle nettovarmebehov reduceres.

4.1.1 Korrektion på distriktsniveau

I det følgende gennemgås, hvorledes der foretages korrektion på distriktsniveau.

Gennemgangen er opbygget således, at der for hvert skema i det kommunale energiatlas (se Vejledning 1, bilag II) er beskrevet, hvordan de pågældende oplysninger skal korrigeres.

Skema I

På skema I er opgjort bygnings-, varme- og storforbrugeratlas på distriktsniveau.

Nettovarmebehov (sektion 4), energilevering an bygning (sektion 5) samt brændsel til individuel opvarmning (sektion 6) korrigeres ved multiplikation af energioplysningerne med korrektionsfaktorerne.

I sektion 7 (storforbrugeratlas-procesenergianlæg) kan der indberettes nye oplysninger om storforbrugernes bruttoenergiforbrug, såfremt det skønnes at forbruget har ændret sig så meget, at der er behov herfor.

Den i sektion 8 opgjorte varmetæthed beregnes påny på grundlag af de korrigerede nettovarmebehov (sektion 4 søjle 10). De øvrige oplysninger i sektion 8 forbliver uændrede.

Når oplysningerne er korrigeret på distriktsniveau, summeres de korrigerede opgørelser til kommunetotaler. Der benyttes de samme skemaer hertil.

Skema II og skema III

For kommuner med kollektive forsyningssystemer bør der derudover foretages en afstemning mellem forbrugs- og forsyningsoplysningerne. Dvs. mellem den beregnede kollektive energilevering an bygning og den tilsvarende oplyste energilevering an net fra de kollektive forsyningsanlæg.

På skema II (fjernvarme og blokvarme) og skema III (ledningsbunden gas) opgøres i sektion 1 den korrigerede energilevering an bygning (fra skema I, sektioner 5 og 7), for hvert net for sig.

I sektion 2 søjle 5 opgøres den faktisk oplyste energilevering an net, og der beregnes en netvirkningsgrad (søjle 6). Idet den beregnede energilevering an net er korrigeret, vil der generelt være uoverensstemmelse mellem forbrugs- og forsyningsoplysningerne, hvilket vil vise sig ved, at netvirkningsgraden er meget lav. Der bør derfor indhentes nye oplysninger fra forsyningsvirksomhederne om deres bruttoenergiforbrug og energilevering an net. Disse opgøres da på sektionerne 2 og 3, og der kan beregnes en ny netvirkningsgrad på sektion 2. Hvis der stadigvæk er uoverensstemmelse mellem forbrugs- og forsyningsoplysningerne, kan der evt. foretages en lokal korrektion af enhedsværdierne.

Skema IV

De korrigerede værdier for nettovarmebehov, varmetæthed og energilevering an bygning overføres fra skema I sektionerne 4, 5 og 8 til skema IV.

Skema V

Det sidste trin i korrektionen af energiatlasset er da at opgøre bruttoenergiforbruget på skema V (energiomsætning i kommunen).

4.1.2 Korrektion på kommuneniveau

Ved korrektion af energiatlasset på kommuneniveau gennemføres de tilsvarende beregninger som beskrevet ovenfor med den forskel, at der kun korrigeres for ændringer i de specifikke varmebehov på kommuneniveau.

Skema I

De kommunesummerede opgørelser for nettovarmebehov, energilevering an bygning samt brændsel til individuel opvarmning (sektion 4, 5 og 6) korrigeres ved multiplikation med korrektionsfaktorerne. De korrigerede data opgøres på nye skemaer.

Hvis oplysningerne om storforbrugernes faktiske energiforbrug ønskes ændret opgøres de nye tal på sektion 7. Disse ændringer skal dog opgøres på distriktsniveau og summeres til en kommunetotal, idet der er tale om faktiske oplyste energibehov og ikke beregnede størrelser.

De beregnede varmetætheder, som er opgjort på sektion 8, ændres ikke når kortlægningen korrigeres på kommuneniveau, idet der her er tale om størrelser, der kun har relevans på distriktsniveau.

Skema II og skema III

Der kan dernæst ske en afstemning af forbrugs- og forsyningsoplysningerne på kommuneniveau på skema II (fjernvarme og blokvarme) og skema III (ledningsbunden gas). Dette gøres for hver kollektiv forsyningsform ved at afstemme den beregnede kommunesummerede energilevering an bygning med den tilsvarende kommunesummerede energilevering an net. Det vil sige at der ikke sker en afstemning for hvert net, men for kommunen som helhed.

For hver kollektiv forsyningsform opgøres den korrigerede energilevering an bygning i hele kommunen (skema I, sektion 5) i sektion 2, søjle 7 på skema II og III. På tilsvarende måde opgøres den tilhørende energilevering an net i kommunen i søjle 5. Såfremt det skønnes at den beregnede netvirkningsgrad (søjle 6) er alt for lav, bør det overvejes, at indhente nye oplysninger om de kollektive forsyningsanlæg. Disse indberettes da til sektionerne 2 og 3. Hvis der stadigvæk er uoverensstemmelser mellem de beregnede forbrugsoplysninger og de faktisk oplyste forsyningsoplysninger, må der foretages en ny korrektion af enhedsværdierne.

Når afstemningen af forbrugs- og forsyningsoplysningerne er overstået, skal der ske en korrektion af oplysningerne om energilevering gennem de enkelte net. Dette er nødvendigt afhensyn til den regionale sammenfatning af kortlægningen, hvor der opstilles en oversigt over energileveringen gennem de enkelte net i hele amtskommunen.

Der beregnes korrektionsfaktorer som forholdet mellem korrigerede og ukorrigerede kommunetotaler for energilevering an bygning for summen af fjern- og blokvarme samt for ledningsbunden gas. De ukorrigerede opgørelser over kollektivt forsynet energilevering an bygning på distriktsniveau multipliceres med den beregnede faktor og opgøres på skema II eller III sektion 1. På sektion 2 opgøres tilsvarende værdier for energilevering an net fra sektion 3. Herved korrigeres energileveringen an net for hvert net enkeltvis.

Skema IV

Skema IV ændres ikke når energiatlasset korrigeres på kommuneniveau, idet det kun indeholder oplysninger, som har relevans på distriktsniveau.

Skema V

Skema V udfyldes på grundlag af den korrigerede opgørelse over bruttoenergiforbrug, energilevering til individuel opvarmning samt de evt. ændrede opgørelser over bruttoenergiforbrug hos storforbrugere og hos kollektive forsyningsanlæg.

4.2 Korrektion i forbindelse med den regionale sammenfatning

Regionalt energiatlas

De ovenfor beskrevne metoder til korrektion af energiatlas på distrikts- og kommuneniveau retter sig til kommunerne. Såfremt en eller flere kommuner ikke korrigerer deres kortlægning, kan amtskommunen i forbindelse med den regionale sammenfatning af kommunernes kortlægning gennemføre en korrektion af energioplysninger for kommuner, der har benyttet enhedsforbrug fra Vejledning 1. Vejledning 6: Regionale oversigter, del A: Sammenfatning af kortlægning indeholder metodeanvisninger og skemaer til brug ved etablering af et regionalt energiatlas.

Korrektion på regionalt niveau

Den amtskommunale korrektion af den kommunale kortlægning sker ved, at amtskommunen korrigerer nettovarmebehovsopgørelsen på kommuneniveau. Dvs. den beregning af varmebehovet, som er baseret på standardværdier for specifikke nettovarmebehov. De kommunale opgørelser over bruttoenergiforbruget hos storforbrugere og kollektive forsyningsanlæg, som generelt er baseret på spørgeskemaundersøgelser, ændres kun i det omfang, der foreligger nye opgørelser på det tidspunkt, hvor amtskommunen foretager sammenfatningen.

Ved korrektion af energioplysninger baseret på Vejledning 1's enhedsforbrug sikres en datakonsistens i den regionale oversigt, for så vidt angår opgørelsen over nettovarmebehov.

I det følgende beskrives, hvorledes energiatlasset korrigeres i forbindelse med den regionale sammenfatning. Der henvises til skemaerne i Vejledning 6: Regionale varmeforsyningsoversigter, del A.

Skema VI-A-1.1.2

Korrektion af nettovarmebehov, energilevering an bygning og brændsel til individuel rumvarme ændres med de tidligere angivne korrektionsfaktorer, på skema VI-A-1.1.2, sektion 5, 6 og 7.

Foreligger der herudover nye bruttoenergiforbrugsopgørelser for storforbrugere, opgøres disse i sektion 8.

Skema VI-A-1.1.3

De korrigerede nettovarmebehovsopgørelser indgår i den regionale opgørelse på skema VI-A-1.1.3.

Skema VI-A-1.2 og skema VI-A-1.3

På skema VI-A-1.2 (fjernvarme og blokvarme) og VI-A-1.3 (ledningsbunden gas) opgøres forbrugs- og forsyningsoplysninger for kollektive forsyningssystemer.

I søjle 6 på skemaerne VI-A-1.2 og VI-A-1.3 opgøres den korrigerede energilevering an bygning til opvarmningsformål. For at gøre dette skal der beregnes to korrektionsfaktorer for energileveringen an bygning for henholdsvis fjern- og blokvarmenet og ledningsbunden gas for hver kommune særskilt. Dette skyldes at de ovenfor angivne korrektionsfaktorer for nettovarmebehov er specificeret på anvendelsesgrupper og opførselsperioder. Når der skal foretages en samlet korrektion af energilevering an net, må man derfor finde en »gennemsnitsfaktor«, der udtrykker, hvordan energileveringen fordeler sig på bygninger i forskellige anvendelsesgrupper og med forskellige opførselsperioder.

De to korrektionsfaktorer beregnes som forholdet mellem den korrigerede og ukorrigerede kommunesummerede energilevering an bygning fra henholdsvis fjern- og blokvarmenet og ledningsbunden gas (Vejledning 1, skema I sektion 5). Oplysningerne om energilevering an bygning til opvarmningsformål for de enkelte net (Vejledning 1, skema II eller III sektion 1) korrigeres med den dertil hørende korrektionsfaktor og opgøres i sektion 1, søjle 6 på skemaerne VI-A-1.2 eller VI-A-1.3.

Netvirkningsgraderne i søjlerne 11 og 12 på henholdsvis skema VI-A-1.2 og VI-A-1.3 beregnes dernæst som forholdet mellem samlede energilevering an bygning og energilevering an net. Idet den beregnede energilevering an bygning er korrigeret for nettovarmebehov, hvorimod energilevering an net ikke er korrigeret, vil virkningsgraden ikke være realistisk. Til gengæld vil virkningsgraden afspejle den heraf følgende manglende konsistens mellem kortlægningens forbrugs- og forsyningsside.

Skema VI-A-1.4.1 og skema VI-A-1.4.2

Afslutningsvis opgøres de resulterende brændselsmæssige virkninger på skema VI-A-1.4.1 (kommuneniveau) og VI-A-1.4.2 (amtskommuneniveau).

Ændringer i individuelt forsynet rumvarme overføres fra skema VI-A-1.1.2 sektion 7. Evt. ændringer i storforbrugere og de kollektive forsyningsanlæg oveføres fra henholdsvis skema VI-A-1.1.2 sektion 8 og skema VI-A-1.2 og VI-A-1.3 sektion 2.

Den amtskommunale brændselsoversigt korrigeres på tilsvarende måde med udgangspunkt i de amtskommunale skemaer for varme- og storforbrugeratlas (VI-A-1.1.3) og forsyningsatlasskemaerne (VI-A-1.2 og VI-A-1.3).

5 Statusår/statustidspunkt

Statustidspunkt

I »Vejledning 1: Kortlægning«, energistyrelsen, november 1980, angives 31. december 1979 som statustidspunkt for kortlægningen. Angivelsen af eet bestemt statustidspunkt er begrundet i hensynet til en ensartet tilvejebringelse af kortlægningsresultater.

Det foreslåede statustidspunkt bør fastholdes, medmindre konkrete forhold taler for anvendelse af et andet tidspunkt. Eksempelvis kan visse tilgrundliggende registeroplysninger være ført ajour til tidspunkter efter december 1979, hvilket kan afføde behov for anvendelse af et nyere statustidspunkt, f.eks. det faktiske opgørelsestidspunkt.

Hvor det kan komme på tale at anvende et andet statustidspunkt end det i Vejleding 1 anførte, bør kortlægningsresultaterne ledsages af en kort redegørelse herfor.

Tilsvarende bør de amtskommunale sammenfatninger af kommunernes kortlægningsresultater omfatte redegørelse for og vurdering af eventuelle forskellige statustidspunkters betydning for de sammenfattede kortlægningsresultater.

Energistyrelsen

Landemærket 11

1119 København K

Tlf. (01) 92 67 00.

Vejledning 1 Planlægning af varmeforsyning Kortlægning

(incl. supplement 1)

BILAG

I. Energiatlas

II. Energiatlasskemaer I-V

III. Korrektion af data

IV. Standardværdier

V. Oplysninger om kollektive varmeforsyningsanlæg m.v.

VI. Kort

VII. Definitioner

FORORD

Vejledning 1, Kortlægning, er udarbejdet efter forhandling med kommunale organisationer, organisationer for selskaber, der leverer ledningsbunden energi, samt en række ministerier.

Samtidig er indarbejdet de erfaringer, som er indvundet ved kortlægningen i 21 sydjyske kommuner, hvor kortlægningen med bistand fra samordningsgruppen i Sydjylland er gennemført med udgangspunkt i et 2. udkast til vejledning.

1. INDLEDNING

Lov om varmeforsyning

Lov om varmeforsyning trådte i kraft den 1. september 1979. Loven pålægger energiministeren i samarbejde med kommunalbestyrelser, amtsråd - i hovedstadsområdet dog Hovedstadsrådet - at udføre en landsdækkende varmeforsyningsplanlægning.

Kortlægning

Som grundlag for denne planlægning skal den enkelte kommunalbestyrelse foretage en kortlægning af de eksisterende og fremtidige forhold af betydning for varmeforsyningen. Denne kortlægning foretages bl.a. i samarbejde med selskaber, der leverer ledningsbunden energi.

Forhandling

Loven forudsætter, at energiministeren efter forhandling med de kommunale organisationer samt organisationer for selskaber, der leverer ledningsbunden energi, fastsætter regler for varmeforsyningsplanlægningens udførelse, herunder for den tilgrundliggende kortlægning.

Vejledning 1.

Denne vejledning om kortlægning, der har været forhandlet med ovennævnte myndigheder og organisationer, er den første i rækken af planlagte vejledninger om planlægning af varmeforsyningen.

Vejledningen fokuserer især på tilvejebringelsen af et planlægningsgrundlag for etablering af kollektiv varmeforsyning baseret på naturgas og overskudsvarme. I en senere fase i planlægningen, hvor forhold om nyttiggørelsen af vedvarende energi, elvarme m.v. må forventes at spille en større rolle, kan der vise sig behov for at supplere kortlægningen og dermed vejledningen vedrørende disse forhold.

I vejledningens kapitel 2 »Varmeforsyningsloven og kortlægning« gives en beskrivelse af indholdet i lov om varmeforsyning - herunder om samspillet mellem myndighederne og sammenhængen mellem kortlægning og varmeforsyningsplanlægning. Endvidere gives en oversigt over kortlægningens enkelte dele og dens resultat, det såkaldte energiatlas.

I kapitel 3 »Kortlægningens indhold« beskrives de enkelte led i kortlægningen og indholdet i energiatlasset. For kommuner som tidligere har kortlagt varmeforsyningsforholdene kan kapitlet benyttes til at vurdere denne kortlægning.

Særlig note

(* 1) Der henvises til »Forsyningskatalog 85« samt notater, som supplerer/uddyber vejledningen.