Vejledning 2 Planlægning af varmeforsyning Oplæg til delplaner (2.udkast)

Vejledning 2 Planlægning af varmeforsyning Oplæg til delplaner

(2.udkast)

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. VARMEFORSYNINGSPLANLÆGNINGEN 1.1 Indledning 1 1.2 Lov om varmeforsyning 2 1.3 Kortlægningen 4 1.4 Oplæg til delplan 6 1.4.1 Vejledning 2 6 1.4.2 Formål 9 2. AFGRÆNSNING AF OMRÅDER 2.1 Forsyningsmuligheder 10 2.2 Klassifikation af energidistrikter 11 2.3 Fremgangsmåde ved afgrænsning af områder 15 3. OPSTILLING AF FORSYNINGSALTERNATIVER 17 4. OPSTILLING AF REGIONALE FORSYNINGSSTRUKTURER 20 5. ENERGIMÆSSIGE VIRKNINGER 21 6. INVESTERINGSOVERSLAG 6.1 Opgørelsesmetoder 23 6.2 Prisgrundlag 25 BILAG: I Skemaer vedrørende energimæssige virkninger og investeringsoverslag II Opbygning af kommunale forsyningsalternativer III Opbygning af regionale forsyningsstrukturer IV Metoder til opgørelse af investeringer forbundet med delplanoplæg

FORORD

Delplaner omhandles i kapitel 3 i lov nr. 258 af 8. juni 1979 om varmeforsyning.

Faserne i og den nærmere tilrettelæggelse af delplanlægningen er fastlagt ved energiministeriets bekendtgørelse nr. 506 af 24. november 1980 om administration af kapitel 3 i lov om varmeforsyning, med tilhørende cirkulære. Ifølge bekendtgørelsens §§ 1 og 2 er det kommunalbestyrelsens opgave efter anmodning fra energiministeriet at udarbejde oplæg til delplaner. Disse oplæg indgår i grundlaget for udformning og forhandling af varmeplandirektiver og danner sammen med dette udgangspunkt for kommunalbestyrelsers og amtsråds udarbejdelse af forslag til delplaner.

Vejledning 2 indeholder anvisninger på, hvorledes der kan udarbejdes oplæg til delplaner. Delplanoplæg omfatter som hovedregel forsyningsalternativer baseret på naturgas og/eller overskudsvarme.

Endvidere giver vejledningen anvisninger på hvorledes kommunale forsyningsalternativer kan sammenfattes til regionale strukturer, og på hvorledes de energimæssige virkninger kan belyses samt overslag over investeringsomfang opgøres.

1. VARMEFORSYNINGSPLANLÆGNINGEN

1.1 Indledning

Vejledning 1

Denne vejledning skal ses i forlængelse af energistyrelsens Vejledning 1, Kortlægning. I kortlægningsvejledningen gives der anvisninger på, hvorledes kommunalbestyrelserne kan tilrettelægge den kortlægning af varmeforsyningsforholdene, som er forudsat i lov om varmeforsyning.

Vejledning 2

Vejledning 2 giver anvisninger på, hvorledes kommunalbestyrelserne i forlængelse af kortlægningen kan udarbejde oplæg til delplan indeholdende forsyningsalternativer for de områder i kommunen, hvor det kan komme på tale at planlægge kollektiv varmeforsyning baseret på naturgas eller overskudsvarme.

Der gives endvidere vejledning i, hvorledes forsyningsalternativerne kan sammenfattes til regionale forsyningsstrukturer omfattende en flerhed af kommuner.

Endelig gives der vejledning i, hvorledes de energimæssige virkninger af alternativerne og strukturerne kan belyses, samt hvorledes der kan udarbejdes overslag over de investeringer i kollektive forsyningsanlæg m.v., som vil være indeholdt i forsyningsalternativerne og -strukturerne.

Vejledning 3

I Vejledning 3: Delplaner, vil der blive givet anvisninger på, hvorledes delplaner kan udformes. Specielt vil det af denne vejledning fremgå, hvordan delplaners økonomiske forhold kan beskrives. I den økonomiske beskrivelse af delplanen vil indgå anlægsinvesteringer, brugerinvesteringer samt brændsels- og driftsomkostninger. Desuden indgår udbygningstakt og tilslutningstakt.

Vejledning 2/

Vejledning 3

Nærværende vejledning forudsætter, at er gennemføres investeringsoverslag for forsyningsalternativer og -strukturer som led i udarbejdelsen af oplæg til delplan. Ved udarbejdelse af den egentlige delplan vil den økonomiske redegørelse blive udvidet således, at der skabes grundlag for belysninger af såvel samfundsøkonomiske som kommunal- og forbrugerøkonomiske konsekvenser.

Forhandlingsgrundlag

Oplæggene til delplan samt eventuelle sammenfatninger heraf til regionale forsyningsstrukturer vil blive lagt til grund ved de forhandlinger, der skal føres omkring udformningen af varmeplandirektiver. Varmeplandirektiverne indeholder bl.a. de forsyningsmæssige forudsætninger, som kommunalbestyrelser og amtsråd skal lægge til grund ved udarbejdelsen af delplaner.

Procedurer

Procedurerne for udarbejdelse af delplaner er nærmere beskrevet i energiministeriets bekendtgørelse om administration af kapitel 3 i lov om varmeforsyning og cirkulære om administration af kapitel 3 i lov om varmeforsyning.

1.2. Lov om varmeforsyning

Planlægningssystemet

I Vejledning 1, Kortlægning er der nærmere redegjort for indholdet i lov om varmeforsyning, herunder for samspillet mellem myndighederne og for sammenhængen mellem varmeplandirektiver, kortlægning, oplæg og planer samt de projekter, der skal medvirke til realisering af planerne.

Myndigheder

Ifølge varmeforsyningsloven sørger energiministeren for, at der i samarbejde mellem kommunalbestyrelser og amtsråd udføres en landsdækkende varmeforsyningsplanlægning.

Plantyper

I loven skelnes mellem 3 plantyper. På længere sigt skal det generelle plangrundlag for udarbejdelse af projekter m.v. udgøres af de regionale og kommunale varmeforsyningsplaner, der omhandles i lovens kapitel 2. Indtil disse planer er udarbejdet, udgøres plangrundlaget af delplaner, der omhandles i lovens kapitel 3.

Delplaner

Delplanerne skal bl.a. medvirke til at sikre gennemførelsen af de mest hastende naturgas- og kraftvarmeprojekter. Delplanerne indeholder de samme hovedelementer som kommunale og regionale varmeforsyningsplaner. Delplanerne adskiller sig frA disse planer ved kun at omfatte de områder i en region eller kommune, som er af betydning for de ovenfor nævnte forsyningsformer.

De områder og forsyningsformer, som udelades af delplanlægningen, vil blive inddraget i forbindelse med den generelle regionale og kommunale varmeforsyningsplanlægning.

Varmeplandirektiv om delplan

Som led i planlægningen kan energiministeren efter forhandling med de berørte kommunalbestyrelser og amtsråd fastsætte, hvilke forudsætninger × varmeplandirektiver × de lokale og regionale myndigheder skal lægge til grund ved planlægningen. Også de berørte forsyningsselskaber vil blive inddraget ved udformningen af varmeplandirektiver.

Som forudsætning for delplanudarbejdelsen kan varmeplandirektiver f.eks. fastlægge, i hvilke områder, der skal planlægges varmeforsyning baseret på naturgas eller overskudsvarme fra kraftværker, affaldsforbrænding, industrivirksomheder m.v., samt i hvilke områder, der eventuelt skal planlægges med henblik på en nærmere afklaring af, hvilke af de to forsyningsformer, der bør vælges.

Godkendelse

Hvorvidt der i et område skal etableres en forsyning med naturgas eller overskudsvarme, samt i givet fald inden for hvilke overordnede tidsrammer, vil der først blive taget endelig stilling til ved den senere delplanudarbejdelse og ved energiministerens godkendelse af delplanen.

Projekt

Omstilling af brugernes egen varmeinstallation vil først blive endeligt fastlagt ved kommunalbestyrelsens godkendelse af varmeforsyningsprojekter, der skal realisere planen.

Kortlægning og oplæg

Den kommunale kortlægning af varmefordsyningsforholdene udgør sammen med de kommunale oplæg og sammenfatningen heraf udgangspunktet for udarbejdelse af varmeplandirektiver samt for amtsrådenes og kommunalbestyrelsernes efterfølgende udarbejdelse af varmeforsyningsplaner.

1.3. Kortlægningen

Vejledning 1

I energistyrelsens vejledning 1 findes en detaljeret beskrivelse af kortlægningen.

Energidistrikter

Kortlægningen omfatter hele kommunen. Som led i kortlægningen opdeles kommunen i såkaldte energidistrikter, der er nærmere afgrænsede geografiske områder, hvortil de indsamlede data henføres.

Et energidistrikt kan f.eks. omfatte

× forsyningsområdet for et kollektivt varmeforsyningsanlæg,

û× større sammenhængende byområder evt. opdelt efter bebyggelsesart,

× større samlede byudviklingsområder eller

× landdistrikter med spredt bebyggelse.

Energiatlas

Som resultat af kortlægningen fremtræder et såkaldt energiatlas, der for hvert energidistrikt inden for kommunen indeholder oplysninger om antal bygninger, etagearealer, nettovarmebehov og tilslutningsværdier, fordelt på bygningsanvendelsesgrupper og opvarmningsformer.

Endvidere indeholder energiatlasset på kommuneniveau en oversigt over brændselsforbruget fordelt efter art til individuelle og kollektive forsyningsanlæg.

Ved kortlægningen indsamles også oplysninger om kollektive forsyningsnets udstrækning, kapacitet, tilstand samt om tilslutningsgraden til nettene. Endvidere indsamles oplysninger om mulighederne for udnyttelse af lokale forekomster af overskudsvarme.

Fremtidige forhold

Energiatlasset indeholder også skøn over de fremtidige varmeforsyningsbehov, opvarmningsformer og brændselsforbrug. Beskrivelsen af de fremtidige forhold baseres på en række beregningsmæssige forudsætninger bl.a. om vedtagne Planer, prognoser for byggeriets udvikling og opvarmningsformer i nybyggeri.

Referenceplan

Energiatlasset indeholder således en samlet fremstilling af status over varmeforsyningen og varmebehovet samt prognose for varmebehov i kommunen under forudsætning af de eksisterende forsyningsforhold. Denne beskrivelse udgør den såkaldte referenceplan for kommunen.

Referenceplanen beskriver ikke nødvendigvis en forventet udvikling, men bruges som sammenligningsgrundlag til belysning af mulige omlægningers konsekvenser.

Kort

Endelig indeholder energiatlasset et kortmateriale, der viser oversigter over forbrugs- og forsyningsforholdene.

1.4 Oplæg til delplan

1.4.1 Vejledning 2

Vejledning 2, Oplæg til delplaner giver vejledning i

Afgrænsning

× Hvorledes kommunalbestyrelserne i forlængelse af kortlægningen kan afgrænse de områder, som må anses for egnede eller måske egnede for forsyning med naturgas og/eller overskudsvarme og som har beliggenhed, der gør sådanne forsyningsformer mulige.

Forsyningsalternativer

× Hvorledes der for disse områder kan skitseres forsyningsalternativer baseret på henholdsvis naturgas og/eller overskudsvarme.

Regionale forsyningsstrukturer

× Hvorledes forsyningsalternativerne kan sammenfattes til regionale forsyningsstrukturer for en flerhed af kommuner.

Energimæssige virkninger

× Hvorledes de energimæssige virkninger af forsyningsalternativerne og -strukturerne kan belyses med udgangspunkt i den referenceplan, der blev opstillet i forbindelse med kortlægningen.

Investeringsoverslag

× Hvorledes der for forsyningsalternativerne kan udarbejdes overslag over de investeringer der inden for de enkelte forsyningsområder i kommunen må skønnes nødvendige til udbygning af anlæg, distributionsnet, stikledninger samt

× Hvorledes der kan udarbejdes overslag over investeringer i de regionale forsyningsanlæg, som indgår i de regionale forsyningsstrukturer, og som knytter de enkelte forsyningsområder i kommunerne sammen.

I Fig. 1 og Fig. 2 er der givet en skematisk oversigt over sammenhængen mellem disse elementer.

1.4.2 Formål

Forhandlingsgrundlag

De kommunale forsyningsalternativer samt de regionale forsyningsstrukturer udarbejdes til brug for de direktivforhandlinger, der skal gøres med kommunalbestyrelser og amtsråd, en række ministerier samt berørte forsyningsselskaber om forudsætningerne for udarbejdelse af delplaner.

Landsdækkende, regionale og lokale oversigter

Sammenfattende skal delplanoplæggene medvirke til at skabe et grundlag for udarbejdelse af regionale og landsdækkende oversigter over mulighederne for naturgasafsætning og overskudsvarme samt oversigt over lokale forhold, som skal inddrages i den efterfølgende planlægning.

Med henblik på disse forhandlinger skal delplanoplæggene omfatte

Energimæssige oversigter

× Samlede oversigter over, hvilke mængder naturgas og overskudsvarme, der vil kunne afsættes i de forskellige forsyningsstrukturer fordelt på typiske brugerkategorier, som boliger, fjernvarmeværker og industrivirksomheder, samt hvilke oliefortrængninger og energibesparelser, der vil være forbundet hermed.

Investeringsoverslag

× Samlede overslag over investeringer i de kollektive forsyningsanlæg, som indgår i forsyningsalternativer~ ne/-strukturerne.

Områder med flere forsyningsmuligheder

× Oversigter over i hvilke områder, det vil være muligt at planlægge for såvel naturgasforsyning som forsyning med overskudsvarme.

Lokalisering af større ledninger og anlæg

× Oversigtskort over forslag til lokalisering af de regionale naturgasfordelingsledninger, måler- og regulatorstationer, transmissionsledninger samt anlæg vedrørende overskudsvarme.

2. AFGRÆNSNING AF OMRÅDER

Formål

Oplæg til delplan skal tjene til at afgrænse de energidistrikter i den enkelte kommune, som det kan komme på tale at udarbejde delplaner for. Da delplaner som hovedregel kun vedrører kollektiv varmeforsyning baseret på naturgas eller overskudsvarme fra kraftværker, affaldsforbrændingsanlæg, industrivirksomheder m.m., skal oplægget i første række afgrænse de områder, som anses for egnet eller måske egnet for en af de nævnte forsyningsformer, og som har en beliggenhed, som gør en forsyning mulig.

2.1.Forsyningsmuligheder

Eksisterende forsyningsmuligheder

I kortlægningen vil der være tilvejebragt en oversigt over eksisterende lokale forsyningsmuligheder f.eks. fra industrivirksomheder eller affaldsforbrændingsanlæg, som i forbindelse med driften har mulighed for at levere overskudsvarme, der kan anvendes til rumopvarmning.

Fremtidige forsyningsmuligheder

Sammen med forsyningsselskaber udarbejder kommunalbestyrelsen dernæst en oversigt over de potentielle, fremtidige forsyningsmuligheder. Grundlaget herfor kan være en tilkendegivelse fra emergiministeren om udformning af oplæg for bestemte forsyningsformer i overensstemmelse med den landsdækkende varmeforsyningsplanlægning. Oversigten kan indeholde oplysninger om

× overskudsvarme fra eksisterende eller planlagte centrale/decentrale kraftvarmeværker

× naturgasforsyning fra planlagte fordelingsledninger.

Derudover kan der ved kontakt til amtsrådet tilvejebringes oversigt over, om der uden for kommunen findes forsyningskilder × som f.eks. planlagte affaldsforbrændingsanlæg × der bør tages i betragtning ved en samlet vurdering af de fremtidige forsyningsmuligheder i kommunen.

Kort

På kort over hele kommunen skitseres de fremtidige potentielle forsyningsmuligheder sammen med øvrige væsentlige forsyningskilder, som indgår i kortlægningen. Kortene kan f.eks. vise

× producenter af overskudsvarme (kraftvarmeværk, affaldsforbrændingsanlæg, industrivirksomhed m.v.)

× regionale forsyningsledninger for naturgas med tilhørende måle- og regulatorstationer (M/R-stationer).

Evt. kan der skitseres flere placeringsforslag for disse overordnede anlæg.

Signaturer

I Vejledning 1, kortlægning, er der anvist forslag til signaturer, som kan benyttes til optegning af kort.

2.2. Klassifikation af energidistrikter

Kriterier

For at kunne bedømme, hvilke energidistrikter, der skal medtages i oplægsfasen, belyses distrikterne med hensyn til

× varmetæthed

× udstrækning og tilstand af eksisterende kollektive varmeforsyningsanlæg

× samlede varmebehov

× beliggenhed i forhold til de forsyningskilder, der er anført i afsnit 2.1.

× procesenergiforbrugets mulige konvertering til kollektiv forsyning.

Vurderingskriterier

Nedenfor skitseres nogle typiske kriterier for vurdering af områders egnethed for kollektiv varmeforsyning

× Jo større varmetæthed, jo mere egnet er energidistriktet, alt andet lige, for kollektiv forsyning.

× Jo større dækningsgrad for eksisterende fjernvarmenet henholdsvis gasnet, jo mere egnet er området, alt andet lige, for forsyning med overskudsvarme henholdsvis naturgas.

× Jo større samlet varmebehov og jo nærmere energidistriktet er beliggende forsyningskilden, jo mere egnet er området, alt andet lige, for den pågældende forsyning.

Varmetæthed

I forbindelse med kortlægningen opgøres de enkelte distrikters varmetæthed udtrykt ved forholdet mellem distriktets nettovarmebehov og nettoareal (TJ/År/ha).

Hvis energidistriktsinddelingen ikke er foretaget i overensstemmelse med anvisningerne i kortlægningsvejledningen, kan det blive nødvendigt at foretage korrektioner i distriktsopdelingen. F.eks. er det væsentligt, at der ved opgørelse af distriktets areal ikke medregnes større ubebyggede områder. På tilsvarende vis er det væsentligt, at der ikke for større delområder af et distrikt er markante forskelle i varmetætheden, f.eks. at et distrikt både omfatter tæt og spredt bebyggelse.

I figur 3 skitseres, hvorledes varmetæthed kan lægges til grund ved en første bedømmelse af områders egnethed for kollektiv varmeforsyning.

Det skal bemærkes, at grænserne for varmetæthed på linie med de øvrige kriterier kun kan benyttes ved afgrænsning af områder, der skal medtages i den videre planlægning. Den endelige afgrænsning af forsyningsområder, der finder sted i delplanen, vil inddrage en række andre fysiske og økonomiske forhold.

For at vise samspillet mellem varmeforsyningsplanlægningen og arealanvendelsesplanlægningen er der i figur 4 vist en oversigtlig sammenhæng mellem varmetæthed og udvalgte arealanvendelseskategorier. Det skal bemærkes, at det er typiske sammenhænge, idet der vil være væsentlige variationer inden for de enkelte kategorier.

AREALANVENDELSE OG VARMETÆTHED

Områdekategori TJ/år/ha Indre byområder 2.0 Etageboligområder 1.6 Rækkehusområder 1.2 Parcelhusområder 0.8 Områder med spredt bebyggelse 0.4

Eksisterende kollektive forsyningsanlæg

Ved klassifikation af et områdes egnethed for forsyning med naturgas eller overskudsvarme indgår også eksistensen af kollektive forsyningsanlæg.

Det medfører, at følgende forhold, der indgår i kortlægningen, inddrages ved vurderingen af energidistrikterne

× udstrækning, tilstand, kapacitet og art af eksisterende kollektive forsyningssystemer

× dæknings- og tilslutningsgrad for kollektive forsyningssystemer.

Samlede varmebehov

Endelig må energidistrikternes samlede nettovarmebehov og mulig kollektiv forsyning til procesenergiformål, som i kortlægningen blev opgjort i statusåret og i 1991, indgå.

2.3. Fremgangsmåde ved afgrænsning af områder

Inddeling

På baggrund af energidistrikternes karakteristik, som beskrevet i afsnit 2.2., samt deres beliggenhed i forhold til forsyningskilderne, som omtalt i afsnit 2.1., kan kommunalbestyrelsen i samarbejde med de berørte forsyningsselskaber foretage følgende hovedinddeling af distrikterne.

1. Områder, hvor muligheden for forsyning med overskudsvarme skønnes at være til stede, og hvor naturgasforsyning ikke er mulig.

2. Områder, hvor mulighederne for forsyning med såvel overskudsvarme som naturgas skønnes at være til stede.

3. Områder, hvor mulighederne for naturgasforsyning, men ikke overskudsvarme, skønnes at være til stede.

4. Områder, hvor der ikke skønnes at være muligheder for forsyning med naturgas eller overskudsvarme.

Forsyningsalternativer

Med udgangspunkt i ovennævnte typeinddeling kan der nu opstilles et eller flere forsyningsalternativer. Findes der f.eks. områder af type 2, opstilles der forsyningsalternativer, hvor den geografiske udstrækning for forsyning med henholdsvis naturgas og overskudsvarme varieres. Dette beskrives nærmere i kapitel 3.

Område IV

Områder, der ikke umiddelbart vurderes som egnede til kollektiv forsyning, eller som ikke har mulighed for forsyning med naturgas eller overskudsvarme (d.v.s. type IV), udelades i det fortsatte arbejde med oplæg til delplan. Som omtalt i afsnit 1.2. vil disse områders forsyningsformer blive inddraget i den generelle varmeforsyningsplanlægning, som er beskrevet i kapitel 2 i lov om varmeforsyning.

3. OPSTILLING AF FORSYNINGSALTERNATIVER

Naturgas/overskudsvarme

På grundlag af en samlet vurdering af de forhold, der er beskrevet i kapitel 2, kan der skitseres forsyningsalternativer. Alternativerne kan belyse et bredt spektrum af kollektive forsyningsmuligheder baseret på naturgas og/eller overskudsvarme.

For en kommune, hvor der både findes mulighed for udnyttelse af overskudsvarme og naturgas, kan forsyningsalternativerne hensigtsmæssigt inddeles i følgende hovedkategorier

a: Maksimal naturgasforsyning

b: Maksimal forsyning med overskudsvarme

c: Alternativer med varierende geografisk udstrækning m.v.

Maksimal naturgas

ad a Dette forsyningsalternativ omfatter typisk alle de energidistrikter, som anses for egnede eller måske egnede for naturgasforsyning, og hvor en sådan forsyning må skønnes mulig. Alternativet opbygges trinvis, således at der gives en separat oversigt over markedet for individuel opvarmning (a1), proces (a2) samt gasforsyning af fjernvarme- og større blokcentraler (a3). Herunder kan der yderligere gøres antagelser om øget tilslutning til det eksisterende fjernvarmenet (a4).

Maksimal overskudsvarme

ad b Dette forsyningsalternativ omfatter energidistrikter, som regnes for egnede eller måske egnede for fjernvarmeforsyning, og som har en sådan beliggenhed, at overskudsvarme kan komme på tale. Distrikterne forudsættes her udbygget med fjernvarmenet svarende til de forventede mængder overskudsvarme. Der kan evt. forudsættes naturgas til procesformål til de virksomheder, som ikke kan forsynes med overskudsvarme. For de energidistrikter, som ikke påregnes forsynet med overskudsvarme, og som indgik i forsyningsalternativ a, kan der forudsættes naturgas som led i alternativ b.

Kombinerede alternativer

ad c Med a og b som yderpunkter kan kommunen opstille et eller flere forsyningsalternativer, hvor de forudsatte forsyninger med hhv. naturgas og/eller overskudsvarme varieres på forsyningsområder. Alternativet opbygges trinvis, således at de enkelte byer eller grupper af byer tilhørende samme afgrening på den regionale naturgasledning kan vurderes. Herunder kan mulighederne for at kombinere anvendelse af naturgas og overskudsvarme også belyses, f.eks. i form af indfyring af naturgas på fjernvarmeværker og blokcentraler om sommeren og udnyttelse af overskudsvarme om vinteren.

Fjernvarme

Ved opstilling af forsyningsalternativerne kan eksisterende fjernvarmeforsynede områder forudsættes udbygget til maksimal tilslutning under forudsætning af, at det eksisterende forsyningssystem er af en acceptabel standard. Som forudsætning kan det endvidere overvejes at antage, at mindre, endnu ikke fjernvarmeforsynede områder forsynes med fjernvarme i det omfang, der allerede er foretaget investeringer i hovedledninger med henblik herpå.

Trinvis opbygning

I bilag II er den skematiske fremgangsmåde ved den trinvise opstilling af forsyningsalternativer med varierende geografiske forsyningsområder beskrevet.

Kort

Forsyningsalternativerne oplistes på skema (se bilag I) og indtegnes på kort over hele kommunen.

Udover angivelse af hvilke distrikter, der omfattes af forsyningssystemerne, kan kortet indeholde lokalisering af de forudsatte forsyningskilder samt hovedledninger til forsyning af de enkelte energidistrikter. Endvidere angives eventuelle overordnede forbindelsesledninger mellem de enkelte forsyningskilder. Desuden lokaliseres virksomheder med væsentligt energiforbrug til procesformål (jvf. kapitel 4).

4. OPSTILLING AF REGIONALE FORSYNINGSSTRUKTURER

Sammenfatning

Ved naturgasplanlægningen samt ved planlægning omkring udnyttelse af overskudsvarme, der berører flere kommuner, er der behov for, med udgangspunkt i de kommunale forsyningsalternativer, at opstille regionale forsyningsstrukturer omfattende forsyningsområder i flere kommuner.

For naturgasplanlægningen bør forsyningsstrukturerne omfatte de forsyningsoplande, der knytter sig til de mulige regionale fordelingsledninger og anlæg.

Forsyningsstrukturerne

Forsyningsstrukturerne må med udgangspunkt i de kommunale oplæg som yderpunkter indeholde en sammenfatning af de maksimale kommunale naturgasforsyningsalternativer samt af de alternativer, hvor der tages udgangspunkt i maksimal udnyttelse af overskudsvarme. Herigennem dannes een forsyningsstruktur med maksimal naturgas og een forsyningsstruktur med maksimal overskudsvarme.

Endvidere kan der - med udgangspunkt i de blandede forsyningsalternativer (c) for de berørte kommuner - opstilles regionale forsyningsstrukturer, der belyser varierende forudsætninger om forsyning med hhv. naturgas- og overskudsvarme i de pågældende kommuner.

Regionale

fordelings

ledninger m.v.

Forsyningsstrukturerne skal indeholde lokalisering af de regionale naturgasfordelingsledninger m.v., som knytter sig til de omhandlede forsyningsområder.

Overskudsvarme

Omfatter planlægningen omkring overskudsvarme flere kommuner, gælder tilsvarende forhold som ovenfor nævnt for transmissionsledninger/anlæg for fjernvarme.

Kort

Placering af disse anlæg vises på kort (jvf. kapitel 3).

Bilag III

I bilag III er skematisk vist, hvorledes forsyningsstrukturen kan opbygges.

5. ENERGIMÆSSIGE VIRKNINGER

Forsyningsalternativerne

De energimæssige virkninger, der er knyttet til de kommunale forsyningsalternativer, beregnes og sammenlignes med de tilsvarende opgørelser i referenceplanen, som blev opstillet i forbindelse med kommunernes kortlægning. Således vurderes for året 1991 de kommunale forsyningsalternativer og -strukturer i forhold til referenceplanen m.h.t.

- brændselsforbrug

- brændselsomlægninger, herunder oliefortrængning

- energibesparelser.

Referenceplanen

I referenceplanen tages der ved beregning af det fremtidige brændselsforbrug udgangspunkt i bygningsprognosen frem til 1991. Beregningsmæssigt antages brændselsforbruget derfor at ændre sig frem til dette år, men ikke i perioden derefter. Der regnes ikke med virkninger af efterisolering i denne fase. Dette forhold inddrages først ved delplanen.

Forsyningsstrukturerne

Ved sammenfatning af de kommunale forsyningsalternativer til regionale forsyningsstrukturer summeres de ovennævnte energimæssige virkninger, og de vurderes tilsvarende for året 1991 i forhold til strukturernes referenceplan, der er dannet ud fra referenceplanen i de tilgrundliggende kommunale forsyningsalternativer.

Skemaer

I bilag I er der vist skemaer, som kan benyttes ved belysning af de energimæssige virkninger. I bilaget gives også en vejledning i, hvorledes skemaerne udfyldes, herunder hvorledes de skemaer, der findes i kortlægningsvejledningen, benyttes i forbindelse med opstilling af konsekvensvurderingerne.

6. INVESTERINGSOVERSLAG

6.1. Opgørelsesmetoder

Fuld udbygning

Ved opgørelse af investeringsoverslag medtages de samlede investeringer i forsyningssystemer, som må forventes afholdt for at realisere de pågældende alternativer eller strukturer, herunder udbygning af de relevante forsyningsnet til slutdækning.

Brugerinvesteringer

medtages ikke

Der medtages ikke investeringer til omstilling af brugernes egen varmeinstallation, blandt andet fordi der ikke i denne fase af planlægningen gøres antagelser om den tidsmæssige udbygning af forsyningssystemet og om brugernes tilslutningstakt hertil. Dette forhold vil blive inddraget ved udarbejdelse af delplanen.

Opdeling af investeringer

Investeringerne opdeles i komponentr, der knyttes til distriktsinddelingen og opgøres for forsyningsområderne i kommunen samt for sammenhængende forsyningsstrukturer, der kan omfatte forsyningsområder i flere kommuner.

Investeringsoverslagene, der knytter sig til forskellige dele i det kollektive forsyningssystem, skal opgøres for de kommunale forsyningsalternativer og for de overordnede forsyningsstrukturer omfattende en flerhed af kommuner.

I denne forbindelse kan det være hensigtsmæssigt at fordele investeringerne på forskellige geografiske niveauer. Denne opsplitning skyldes praktiske hensyn og angiver ikke nødvendigvis, hvem der skal forestå selve beregningsarbejdet. Inddelingen fastlægger ligeledes ikke nødvendigvis en kommende grænsedragning mellem f.eks. kommunale og regionale delplaner.

Princippet ved opsplitningen er, at investeringerne skal knytte sig til et så detaljeret niveau som muligt, uden at der skal introduceres fordelingsnøgler m.v. Investeringerne i f.eks. gadeledningsnet henføres således til de enkelte distrikter, hvorimod omkostninger for eksempelvis et forsyningsanlæg, der forsyner hele kommunen, opgøees på kommuneniveau. For naturgasfordelingsnet, der forsyner en flerhed af kommuner, må omkostningerne på helt tilsvarende måde opgøres på regionsniveau.

Investeringsoverslagene kan således hensigtsmæssigt opgøres for

- distrikter/forsyningsområder

- hele kommunen

- flerhed af kommuner.

Hvor det er muligt, henføres investeringsomkostningerne til de enkelte distrikter/forsyningsområder. Komponenter i forsyningssystemet, der forsyner flere distrikter, opgøres derimod på kommuneniveau. På tilsvarende måde opgøres investeringer forbundet med komponenter, der ikke entydigt kan henføres til en enkelt kommune - f.eks. naturgasfordelingsnettet - på regionsniveau.

Distriktsniveau

Investeringsopgørelsen for det enkelte distrikt/forsyningsområde omfatter de dele af forsyningssystemet, der direkte knytter sig til forsyningen inden for distriktet eller forsyningsområdet: Gadenet og stikledninger. Investeringer til omstilling af brugernes egen varmeinstallation medtages ikke (jvf. ovenfor).

Kommuneniveau

Investeringer i den enkelte kommune omfatter de dele af forsyningssystemet, der knytter de enkelte energidistrikter sammen til forsyningsområder. Til eksempel kan nævnes hovedledninger, fjernvarmecentraler, varmevekslerstationer m.v.

Regionsniveau

Investeringer relateret til forsyningsstrukturer omfattende en flerhed af kommuner omfatter yderligere de dele af forsyningssystemet, som knytter forsyningsområder i forskellige kommuner sammen. F.eks. kan nævnes naturgasfordelingsledninger med tilhørende måler- og regulatorstationer, og transmissionsledninger til fjernvarme.

Skemaer

I bilag I er vist skemaer til brug ved opgørelse af disse investeringsmæssige overslag.

6.2. Prisgrundlag

Investeringsopgørelse

I bilag IV er der angivet nogle metoder til, hvorledes investeringer i de forskellige anlægskomponenter kan opgøres.

Planlægningspriser

Investeringerne kan opgøres med baggrund i planlægningspriser opbygget af enhedspriser for forsyningssystemets enkelte komponenter.

Enhedspriserne kan opstilles ud fra erfaringstal fra allerede udførte projekter i det pågældende område. Hvis disse priser ikke foreligger, kan generelle enhedspriser i stedet benyttes. Disse kan i et vist omfang indhentes hos forsyningsselskaberne.

Der kan være behov for korrektioner, hvis der lokalt er specielle lægningsforhold. F.eks. kan der være behov for at indregne et tillæg til anlægsudgifterne, hvis de planlagte ledningsanlæg skal krydse motorveje, jernbaner, åer el.lign., eller hvis jordbundsforholdene vanskeliggør nedlægning af rør.

Distributionsnet

og stikledninger

Anlægsinvesteringer i distributionsnet og stikledninger for et givet område er en funktion af områdets varmetæthed, antal bygninger, bebyggelsesarter samt eksisterende kollektive forsyningsnet i området. Derfor kan overslaget opgøres med udgangspunkt i oplysninger om disse forhold.

Findes der i forvejen kollektive forsyningsanlæg, må overslaget over udgifterne til distributionsnet nedsættes med et beløb, der afspejler det eksisterende anlægs andel af det samlede fremtidige forsyningsnet, idet der dog må tages højde for eventuelle udgifter til renovering af eksisterende net.

Overordnede

forsyningsanlæg

Overslaget over investeringer til produktionsanlæg og overordnede forsyningsledninger må derimod som hovedregel tage udgangspunkt i en opgørelse og kapacitetsvurdering af disse komponenter.

BILAG I

SKEMAER VEDRØRENDE ENERGIMÆSSIGE VIRKNINGER OG INVESTERINGSOVERSLAG

I afsnit 5 og 6 er de energimæssige og investeringsmæssige virkninger af henholdsvis de kommunale forsyningsalternativer og de regionale forsyningsstrukturer berørt.

I dette bilag skal selve fremgangsmåden ved sammenstillingen af de ovennævnte konsekvenser beskrives. Til dette formål er der udformet et sæt skemaer, på hvilke forsyningsalternativernes og -strukturernes forudsætninger og virkninger kan opgøes.

Grundlaget for beregning af de energimæssige og investeringsmæssige konsekvenser udgøres dels af de i kortlægningsfasen indsamlede oplysninger og dels af beregningsregler og priser for de i forsyningsalternativerne og -strukturernes indgåede komponenter.

I bilag IV er metoder til beregning af investeringer i de kollektive forsyningssystemer beskrevet.

I nedenstående figur vises en oversigt over de i oplægsfasen forekommende samleskemaer. Disse er opbygget i kortlægningsvejledningen (skema I-V).

Fremgangsmåden ved anvendelse af samleskemaer er, at de energimæssige og investeringsmæssige virkninger af forsyningsalternativerne på distrikts- og kommuneniveau opgøres.

Dernæst summeres disse oplysninger på regionalt niveau til belysning af forsyningsstrukturer.

Konsekvenser af enkelte virkninger søges belyst på et så detaljeret niveau som muligt. Investeringer og energikonsekvenser af forsyningsalternativerne opgøres derfor hovedsagelig på distrikts- og kommuneskemaer. I de tilfælde, hvor disse ikke helt entydigt kan knyttes til den enkelte kommune, må virkningerne beskrives på regionsniveau.

Således må f.eks. oliefortrængning og energibesparelse som følge af et forsyningsalternativ med kraftvarmelevering over kommunegrænser opgøres på regionsskema (XIV), idet brændselsomlægningen vedrører flere kommuner og ikke kan belyses for kommunerne enkeltvis.

Tilsvarende forhold gør sig gældende ved investeringsopgørelserne, idet anlæg og net, der forsyner/kan forsyne flere kommuner, ikke entydigt kan fordeles på de enkelte kommuner.

I det følgende kommenteres de enkelte skemaer.

Skema VI og XII

I skema VI fastlægges de kommunale forsyningsstrukturer med hensyn til geografisk udstrækning og forsyningsformål (opvarmning og/eller proces). I skema XII sættes de enkelte kommunale forsyningsalternativer sammen til forsyningsstrukturer.

Skemaernes formål er at give en oversigt over de forsyningsalternativer og -strukturer, der skal analyseres.

Skema VII og XIII

Energilevering til de kollektive net i forsyningsalternativerne opgøres på skema VII. Naturgasforsyningen fordeles på anvendelsesformål (individuel naturgasforsyning til opvarmning og proces samt til fjernvarme/blokcentraler). Den samlede levering af fjernvarme til net fordeles ud fra produktionstype (kraftvarme, øvrig fjernvarme, naturgasbaseret fjernvarme m.v.). Opgørelserne af de kollektive energileveringer til net baseres på kortlægningens energiatlas samt antagelser om markedssammensætning, tilslutnings- og dækningsgrader i de enkelte alternativer/strukturer.

De forudsætninger, som lægges til grund for de opstillede alternativer må dokumenteres i forbindelse med udfyldelse af skemaerne.

Oplysningerne fra de enkelte kommuner summeres op på regionalt niveau for at give en beskrivelse af de samlede energileveringer i de opstillede forsyningsstrukturer.

Skema VIII

Det samlede brændselsforbrug i kommunen samt evt. kollektiv energilevering over kommunegrænser for de enkelte forsyningsalternativer opgøres på skema VIII. Brændselsopgørelsen omfatter samtlige distrikters brændselsforbrug, således også de distrikter, der ikke berøres af det aktuelle alternativ. For disse opgøres det samme brændselsforbrug som i referenceplanen. Denne fremgangsmåde er nødvendig, idet forskellige alternativer omfattende forskellige distrikter skal kunne sammenlignes med een referenceplan.

I sin udformning svarer skema VIII til kortlægningens brændselsoversigtsskema (V).

Skema IX og XIV

På skemaerne IX og XIV opgøres det samlede energiforbrug, oliefortrængning og energibesparelse. De sidstnævnte poster beregnes i forhold til referenceplanen. Referenceplanens brændselsforbrug og -fordeling er opgjort i forbindelse med opstilling af energiatlasset (skema V). Skema XIV udfyldes på basis af de i de regionale forsyningsstrukturer indgåede forsyningsalternativers energimæssige virkninger (skema IX).

Skema X, XI og XV

Skemaerne X, XI og XV benyttes til en sammenstilling af investeringsoverslag for de kommunale forsyningsalternativer og regionale forsyningsstrukturer. På skema X opgøres investeringer i distributionsnet og stik i de enkelte distrikter/forsyningsområder. Disse oplysninger overføres til skema XI, hvor investeringerne på kommuneniveau og distriktsniveau samles.

På skema XI medtages foruden investeringer på distriktsniveau også investeringer i hovedledninger og forsyningsanlæg, der udelukkende knyttes til forsyning i kommunen.

I skema XV samles omkostninger fra de kommunale skemaer og suppleres med investeringer, der vedrører anlæg, der forsyner flere kommuner.

Skema XVI

Det sidste af oplægsskemaerne giver en sammenstilling af karakteristika vedrørende

- kollektiv levering til kollektive net

- energimæssige virkninger og

- investeringsoverslag

på regionalt niveau.

BILAG II OPBYGNING AF KOMMUNALE FORSYNINGSALTERNATIVER

I dette bilag skal fremgangsmåden ved en trinvis geografisk opbygning af forsyningsalternativer eksemplificeres. Formålet med denne opbygning af alternativer er - som beskrevet i hovedteksten - at belyse virkninger af de kollektive nets udstrækning.

I nedenstående figur vises en kommune samt en planlagt regional forsyningsledning.

Med dette som udgangspunkt opstiller kommunen et antal forsyningsalternativer omfattende forskellige byområder i kommunen.

Forsyningsalternativ (c1) udgør en forsyning af det største byområde, der ligger nærmest på den regionale forsyningsledning (figur 2).

Dernæst opstiller kommunen et alternativ (c2), hvor forsyningen udstrækkes til at omfatte endnu et byområde.

Alternativet belyses i lighed med c1 med hensyn til investeringsoverslag og energimæssige virkninger. Derudover kan der foretages en vurdering af konsekvenserne af en udvidet kollektiv forsyning i forhold til det foregående alternativ. Ved at sammenholde virkninger for c2 og c1 kan meromkostningerne ved at inddrage et byområde i den kollektive forsyning således sammenholdes med de energimæssige virkninger, denne forøgelse af forsyningsområdet vil medføre.

Udover de ovennævnte alternativer kan der på tilsvarende vis skitseres forsyning til de resterende byområder i kommunen. I figur 4 og 5 er det vist, hvordan forsyningen udvides til at omfatte henholdsvis 3 og 4 områder (forsyningsalternativerne c3 og c4).

BILAG III

OPBYGNING AF REGIONALE FORSYNINGSSTRUKTURER

1. Indledning

I dette bilag illustreres en opdeling af en given forsyningsstruktur for en region (et amt) på komponenter med henblik på opgørelse af investeringer på distriktsniveau, på kommuneniveau og på regionalt niveau. Denne niveauinddeling er illustreret ved et eksempel, hvor der er valgt et udsnit af en region, fire kommuner K1, K2, K3 og K4), for hvilke der - grundet deres mulige forsyning med naturgas og/eller overskudsvarme - skal udarbejdes oplæg til delplan.

Det skal bemærkes, at lokale forhold som f.eks. tilrettelæggelsen af selve arbejdet og samarbejdet på fælleskommunalt niveau kan medføre, at andre og evt. flere niveauinddelinger er at foretrække.

De benyttede signaturer svarer til de i Vejledning 1, Kortlægning, anviste, dog i en anden målestok af hensyn til overskueligheden af nærværende illustration.

2. Principskitser

Kort 1

Kort 1 viser et eksempel på regionale forsyningsstrukturer omfattende flere kommuner.

Kort 2

Kort 2 viser forsyningsstrukturen omfattende de fire kommuner K1, K2, K3 og K4.

Kort 3-5

Kort 3-5 indeholder en illustration af, hvordan komponenterne og dermed investeringerne i disse kan opdeles på distriktsniveau, kommuneniveau og på regionalt niveau.

Distriktsniveau

På distriktsniveau medtages alene investeringer i distributionsnet (gadenet) og stikledninger. Investeringer i vedtagne netudvidelser medtages såvel i referenceplanen som i de enkelte forsyningsalternativer. I allerede eksisterende net skal investeringerne derimod omfatte investeringer til nye stik og til nødvendige renoveringer som følge af forsyningsalternativet.

Kommuneniveau

På kommuneniveau medtages investeringer i de ledninger og øvrige anlæg, der forsyner distributionsnettet i kommunen eller store enkeltforbrugere (fjernvarmeværk, procesforbrugere el.a.). Investeringen i hele ledningen medtages, uanset om den går gennem andre kommuner, så længe den kun forsyner een kommune. Såfremt en ledning derimod tjener til eller kan forsyne forbrugere i mere end een kommune, medtages investeringen på regionalt niveau.

Herudover medtages på kommuneniveau investeringer til dækning af f.eks. fjernvarmeværker som følge af det pågældende forsyningsalternativ, stadig kun såfremt een kommune forsynes.

Regionsniveau

På regionalt niveau medtages principielt investeringer i anlæg, som forsyner eller kan forsyne flere kommuner. F.eks. M/R-stationer, kraftvarmecentraler, varmevekslerstationer og lignende overordnede forsyningsanlæg.

Herudover medtages alle overordnede ledninger (excl. transmissionsledninger til naturgas) samt ændringer og renoveringer i forsyningsanlæg, der er tilknyttet kollektive net i mere end een kommune.

Kort 1 - Eksempel på regional forsyningsstruktur

Kort 2 - Udsnit af regional forsyningsstruktur

Kort 3 - Investeringer på distriktsniveau (distributionsnet og stik)

KORT 4 - Investeringer på kommuneniveau (excl. investeringer på distriktsniveau)

KORT 5 - Investeringer på regionalt niveau (excl. lokale og kommunale investeringer)

BILAG IV

METODER TIL OPGØRELSE AF INVESTERINGER FORBUNDET MED DELPLANOPLÆG

INDHOLD

1. Indledning

2. Beregningsprincip

3. Prishåndbog

4. Komponentopsplitning i lokale og overordnede forsyningssystemer

5. Investeringr i lokale distributionssystemer

6. Investeringer i overordnede forsyningssystemer

Bilag 4.1: Metode A - Opgørelse af investeringer på grundlag af varmetæthed

Bilag 4.2: Metode B - opgørelse af investeringer på grundlag af stikantal

Bilag 4.3: Metode C - Opgørelse af investeringer på grundlag af ledningslængder og stikantal

Bilag 4.4: Samleskema vedrørende investeringer i lokale distributionssystemer

Bilag 4.5: Investeringsoverslag for overordnede forsyningssystemer

1. Indledning

I nærværende bilag redegøres for en trinvis procedure til opgørelse af investeringsomfang som led i beskrivelse af forsyningsalternativer i oplæg til delplan og sammenstillinger heraf til regionale forsyningsstrukturer. Bilaget er baseret på, at kortlægning og delplanoplæg udarbejdes i henhold til energistyrelsens Vejledning 1, Kortlægning samt nærværende vejledning 2. Endvidere forudsættes, at der til brug for investeringsoverslag udarbejdes en prishåndbog for de i forsyningssystemerne indgående hovedkomponenter, jfr. pkt. 3 nedenfor.

2. Beregningsprincip

I diagrammet på foregående side er skematisk vist den fremgangsmåde, som forudsættes anvendt ved opgørelse af de til et forsyningsalternativ hørende investeringer i lokale og overordnede forsyningssystemer.

Af diagrammet fremgår, at der ved beregning af investeringer dels tages udgangspunkt i kortlægningen i delplanoplæggets beskrivelse af forsyningsalternativer, og dels anvendes en »prishåndbog«, der - for forskellige indgangsparametre - beskriver enhedsinvesteringer for forsyningssystemernes hovedkomponenter.

Investeringerne opgøres særskilt for lokale distributionssystemer og for overordnede forsyningssystemer, jf. pkt. 4 nedenfor.

De overordnede investeringer beregnes ved opmåling, grovdimensionering og efterfølgende prissætning, hvorimod der for de lokale investeringers vedkommende i nærværende bilag er skitseret alternative beregningsmetoder, baseret på varmetæthed og på stikantal (lig med bygningstal).

3. Etablering af prishåndbog

Til brug ved vurdering af investeringsomfang udarbejdes ved samarbejde mellem lokale og regionale myndigheder og forsyningsselskaber en prishåndbog med opbygning som vist i diagrammet på side 2 i dette bilag. I forbindelse med prishåndbogens udarbejdelse skal følgende forhold nærmere vurderes

- I priskatalogets enhedspriser skal alle direkte og indirekte omkostninger være indeholdt - herunder også tillæg for terrænforhold, krydsninger m. fremmede ledninger, projektering, tilsyn, uforudseelige udgifter etc.

- priskatalog med enhedspriser: kr./m afhængig af dimension, terræn etc. for ledninger

kr./stk. afhængig af kapacitet m.v. for måler

- kategoriopdeling: lav bolig

øvrig bebyggelse

- terrænklassificering: bymæssig

byggemodning

andet (blød bund etc.)

- bearbejdning af et antal »pilotprojekter« for at kunne fastsætte

- for distr. ledn.: antal m, ventiler, krydsninger og dim. pr. ha afhængig af varmetæthed og forbrugskategori

- for stik: antal m stik og antal målere m.v. pr. ha afhængig af varmetæthed og kategori

4. Komponentopsplitning i lokale og overordnede forsyningssystemer

Den procedure for tilvejebringelse af investeringsoverslag, der omtales i nærværende bilag forudsætter, at der foretages en opsplitning af forsyningssystemerne i henholdsvis lokale og overordnede systemer.

Denne opsplitning, der skematisk er illustreret på bilag III, er dels en forudsætning for anvendelse af de metoder, der i nærværende bilag er anført til beregning af investeringsoverslag for de aktuelle forsyningssystemer, og dels begrundet i, at overslag for lokalsystemer og en del af den overordnede forsyningsstruktur udarbejdes af kommunerne, medens den øvrige del af det overordnede system prissættes på regionalt niveau. Det skal understreges, at princippet med opsplitning af forsyningssystemerne i delkomponenter på forskellige niveauer alene er valgt af beregningstekniske grunde for at sikre, at alle komponenter medregnes een og kun een gang i overslaget. Opsplitningen har således ingen sammenhæng med eventuelle efterfølgende organisatoriske opdelinger af varme- og energiforsyningen.

En komponentopsplitning på forskellige niveauer kan eksempelvis se sådan ud

Fjernvarme/overskudsvarme Naturgas Distriktsniveau - stik incl. måler og afspærr. ventil - stik incl måler og regulator - distributionsnet - distributionsnet mindre end 4 bar Kommuneniveau - hovedledninger - hovedledninger - forsyningsanlæg, der alene forsyner - forsyningsanlæg, der alene een kommune, f.eks.: forsyner een kommune, f.eks.: - fjernvarmecentral - gasværk - blokvarmecentrel - fjernvarmecentral - industrivirksomhed med - blokvarmecentral overskudsvarme - LPG-anlæg - affaldsforbrændingsanlæg Regionsniveau - transmissionsledninger - fordelingsnet - varmevekslerstationer - M/R-stationer - kraftvarmeværker

Ved udarbejdelse af konkrete delplanoplæg må den mest hensigtsmæssige komponentopsplitning foretages ved samarbejde mellem de involverede parter, såvel på kommunalt som på regionalt niveau.

5. Investeringer i lokale distributionssystemer

I dette afsnit beskrives de forudsætninger, som - sammen med oplysningerne i »prishåndbogen« - danner grundlaget for beregning af investeringsomfang ved etablering af kollektive forsyningsnet i et distrikt. Der redegøres for 3 forskellige beregningsmetoder - benævnt metode A, B og C - til udarbejdelse af investeringsoverslag for lokale distributionssystemer.

5.1 Forudsætninger

Til beskrivelse af et givet område med henblik på opgørelse af investeringsomfang kan anvendes følgende parametre

- bebyggelseskategorier

- bygningsantal

- varmebehov

- varmetæthed

- terrænforhold

- distributionsledningers udstrækning

- oplysninger om eksist. forsyningssystemer med hensyn til

- dækningsgrad

- tilslutningsgrad

- nødvendige renoveringer.

Anlægsprisen for et nyt fjernvarme- eller gasnet i et energidistrikt kan deles i udgiften til distributionsledninger og udgiften til stik.

Udgiften til distributionsledninger vil være afhængig af energidistriktets bebyggelsesart, varmetæthed og terrænforhold.

Udgiften til stik er stort set kun afhængig af bebyggelsesarten.

Ved anvendelse af de nedenfor beskrevne beregningsmetoder opgøres investeringerne særskilt for distributionsledninger og for stik. For distributionsledningernes vedkommende beregnes først de samlede investeringer (ID) ved nyanlæg af gasledninger i hele distriktet. Herfra trækkes værdien af eksisterende distributionsledninger, vurderet på basis af nettets dækningsgrad og den andel del af nettet, det skønnes nødvendigt at renovere.

På fig. 1 vises skematisk energidistriktets samlede nettovarmebehov, NVB, nettovarmebehovet, D, i det område, som dækkes af nettet, og nettovarmebehovet, F, i de bygninger, som forsynes med nettet.

Dækningsgrad

Ved dækningsgraden,d, for et net for kollektiv varmeforsyning forstås, inden for et energidistrikt, forholdet mellem nettovarmebehovet, D, i det område, som dækkes fysisk af nettet, d.v.s. således at alle resterende potentielle kunder kan nås med stik, og energidistriktets samlede nettovarmebehov, NVB. Der tages altså ikke hensyn til, om nettet faktisk forsyner alle bygninger i området.

D d lig med --- NVB.

Det forudsættes, at nettet indenfor område D har kapacitet til forsyning af hele området.

Tilslutningsgrad

Ved tilslutningsgraden,t, for et net forstås, inden for et energidistrikt, forholdet mellem nettovarmebehovet, F, for de bygninger, som forsynes fra nettet, og nettovarmebehovet, D, i det område, som dækkes fysisk af nettet.

F t lig med -. D

Renoveringsandel

I visse eksisterende fjernvarme- eller gasnet forudses, at dele af nettet må fornyes i løbet af en kortere årrække, hvis nettet skal kunne indgå i den kollektive varmeforsyning som forudsat i oplæg til delplan. I tilfælde, hvor renovering af nettet også indgår i referenceplanen, vil udgiften til renovering ganske vist udgå ved sammenligning mellem delplan og referenceplan, men udgiften bør alligevel beregnes skønsmæssigt. andelen af ledninger og stik, der må regnes fornyet i løbet af de første år af delplanens tidshorisont, hvorefter nettet regnes at være i orden, betegnes henholdsvis rd og rs.

Herefter fås

Faktisk nyinvestering, D, i distributionsledninger

D lig med ID minus ID gange d gange (1-rd), hvor ID beregnes på basis af enten varmetæthed og nettovarmebehov (metode A), bygningsantal (metode B) eller ledningslængder (metode C).

Tilsvarende beregnes stikinvesteringer, S, som den samlede investering, IS, ved nyanlæg af stik i området, med fradrag af værdien af eksisterende stik, d.v.s.

S lig med IS minus IS gange d gange t gange (l minus rs).

IS beregnes tilsvarende enten på grundlag af varmetæthed og nettovarmebehov (metode A) eller på grundlag af bygningsantal (metode B og C). Til brug ved opgørelse af investeringer i lokale distributionssystemer ved hjælp af nedennævnte beregningsmetoder kan anvendes samleskemaet vist i bilag 4.4.

5.2 Lokale investeringer - baseret på varmetætheder

På bilag 4.1 er vist, hvorledes investeringer i lokale distributionssystemer (distributionsnet og stik) kan opgøres med et områdes varmetæthed som væsentligste indgangsparameter - benævnt metode A.

Ved opgørelse af investeringer på grundlag af varmetætheder skal særlige forbrugere f.eks. procesvirksomheder, blokcentraler og fjernvarmecentraler vurderes særskilt og investeringer i sådanne tilfælde beregnes på baggrund af grovdimensionering eller lignende, jfr. eksempelvis bilag 4.5.

Beregning af absolutte investeringer på basis af specifikke enhedsinvesteringer stiller krav til distriktsinddeling om homogenitet med hensyn til bebyggelse og varmeforsyning.

5.3 Lokale investeringer - baseret på stikantal

Overslagssystemet - benævnt metode B - er vist på bilag 4.2. Antal stik lig med antal bygninger. Planlægningspriser etableres ud fra sammenhæng mellem ledningslængder og forbrugskategorier.

5.4 Lokale investeringer - baseret på ledningslængder og stikantal

Systemet - metode C - der er vist på bilag 4.3, er en variant af metode B, idet investeringer i distributionsnet i metode C opgøres på grundlag af opmålte ledningsmængder. Som dimensionsgivende parameter ved fastlæggelse af enhedspris er valgt varmetætheden.

6. Investeringer i overordnede forsyningssystemer

Overslagssystemet, der forudsætter grovdimensionering af de indgåede hovedkomponenter, er vist på bilag 4.5.

Særlig note

Der henvises til »forsyningskatalog 85« samt notater, som

supplerer/uddyber vejledningen.