Cirkulære til arbejdsmarkedsnævnene og sekretariaterne for arbejdsmarkedsnævnene vedrørende tillægsbevillinger i forbindelse med forøgede huslejeudgifter.
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulære til arbejdsmarkedsnævnene og sekretariaterne for arbejdsmarkedsnævnene vedrørende tillægsbevillinger i forbindelse med forøgede huslejeudgifter.
Til arbejdsmarkedsnævnene og sekretariaterne for arbejdsmarkedsnævnene.
Cirkulære vedrørende tillægsbevillinger i forbindelse med forøgede
huslejeudgifter.
De senere år har vist stærkt stigende huslejeudgifter for arbejdsformidlingen, blandt andet affødt af et stigende antal ansøgninger om tillægsbevillinger til forbedring af formidlingens lokalestandard. Det har imidlertid ikke været muligt at øge den centrale bevillingsreserve i samme takt.
LAN har derfor fundet det nødvendigt at stramme betingelserne for opnåelse af tillægsbevillinger til huslejeforøgelser.
Det skal indledningsvis understreges, at huslejeudgifter må indgå i arbejdsmarkedsnævnenes prioritering af anvendelsen af de bevilgede finansielle midler på samme måde som enhver anden driftsudgift.
I konsekvens af overstående har landsarbejdsnævnet fastsat nedenstående retningslinier for ydelse af tillægsbevillinger til indgåelse af nye lejemål, herunder udvidelse af eksisterende lejemål
Som hovedregel skal huslejeforhøjelser - uanset årsagen til disse - afholdes inden for det enkelte arbejdsmarkedsnævns rammebevilling. Der vil eventuelt kunne gives særskilt bevilling til dækning af flytteudgifter og andre eengangsudgifter i forbindelse med nyt lejemål.
Undtaget fra ovennævnte hovedregel er situationer, hvor et arbejdsformidlingskontor af ydre omstændigheder tvinges til at indgå nyt lejemål.
Sådanne tvangssituationer foreligger, f.eks. hvis det eksisterende lejemål opsiges af udlejeren eller ikke kan forlænges af byplanmæssige grunde, eller hvis de hidtil anvendte lokaler af arbejdsmiljømæssige grunde erklæres for uegnede.
Normeringsforøgelser ved et AMN, der ledsages af bevillinger til dækning af såvel løn- som følgeudgifter (herunder husleje) kan ikke begrunde yderligere tillægsbevillinger.
Såfremt landsarbejdsnævnet finder, at der for et arbejdsmarkedsnævn foreligger en tvangssituation, som overfor beskrevet, kan der meddeles en tillægsbevilling, - der ikke vil indgå i nævnets rammebevilling - til dækning af eengangsudgifter i forbindelse med flytningen samt til dækning af merhuslejen i det regnskabsår, hvori flytningen finder sted og eventuelt i det følgende regnskabsår. Herefter vil tillægsbevillingen ophøre eller i særlige tilfælde blive aftrappet over en årrække, således at merhuslejen ved aftrapningsperiodens udløb skal afholdes inden for arbejdsmarkedsnævnets rammebevilling.
Ved fastsættelse af aftrapningsperiodens længde, der normalt ikke kan strækkes udover ialt 5 år, vil der blandt andet blive lagt vægt på merhuslejens andel af arbejdsmarkedsnævnets rammebevilling.
Tidligere meddelte rammeudvidelser til de enkelte arbejdsmarkedsnævn til dækning af merudgifter i forbindelse med indgåede nye lejemål vil blive videreført på de eventuelle vilkår, der måtte være stillet i godkendelsesskrivelserne.
N. Elkær-Hansen