Cirkulære om ændringer i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel

§ 33 a bemyndiger endvidere chefen for sikringsstyrelsen til i en bekendtgørelse at fastsætte nærmere regler om nedsatte dagpenge til D) personer, der i begrænset omfang varetager BORGERLIGE OMBUD i fraværsperioden. Bestemmelsen har især betydning for deltagere i kommunalpolitisk arbejde.

I andre tilfælde bortfalder retten til barseldagpenge helt, når arbejdet genoptages delvis. Udbetalingen kan ikke genoptages, hvis sikrede på ny bliver fraværende fra arbejdet.

AD 7)

BETINGELSERNE OM INDTÆGT OG BESKÆFTIGELSE FOR UDBETALING AF DAGPENGE EFTER KAPITEL 12

I § 34 er fastsat, at retten til dagpenge efter kapitel 12 er betinget af, at sikrede opfylder nærmere angivne krav om en DAGPENGEGIVENDE INDTÆGT af en vis størrelse. Betingelserne er de samme for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, herunder medhjælpende ægtefæller. Det er efter § 34 en betingelse for udbetaling af barseldagpenge før 4-ugersperioden før fødslen, at kvinden opfylder indtægtskravet i denne bestemmelse. Det er ikke som hidtil tilstrækkeligt, at kvinden opfylder betingelserne for udbetaling af sygedagpenge.

Indtægtskravet i § 34 er uændret for lønmodtageres vedkommende. For selvstændige erhvervsdrivende og medhjælpende ægtefæller er der derimod tale om ændringer. Betingelsen i § 34, stk. 1, nr. 2 om beskæftigelse ved selvstændig erhvervsvirksomhed i de sidste 4 uger betyder ikke, at socialforvaltningen skal kontrollere, om virksomheden har givet indtægt af en vis størrelse inden for de sidste 4 uger, da det i almindelighed ikke er muligt at opgøre selvstændiges indtægt på uger eller eventuelt måneder. Den sikrede må i dagpengeanmodningen oplyse og i tvivlstilfælde dokumentere at have været beskæftiget ved selvstændig virksomhed i den angivne periode.

Den selvstændige skal ligesom hidtil opgøre den årlige dagpengegivende anden erhvervsindtægt på et skema, der forelægges den kommunale ligningsmyndighed til kontrol. Derimod må socialforvaltningen udøve et skøn baseret på foreliggende regnskaber ved vurdering af, om betingelsen i § 34, stk. 2 er opfyldt. Når der f. eks. er tale om en forholdsvis nystartet virksomhed, må opfyldelsen af indtægtskravet bedømmes ud fra regnskaber for et kortere tidsrum og pågældendes erhvervsindtægter i øvrigt inden for de sidste 12 måneder.

Efter § 34, stk. 4 kan chefen for sikringsstyrelsen nu også tillade, at indtægter optjent i udlandet som selvstændig erhvervsdrivende eller medhjælpende ægtefælle medregnes til opfyldelse af betingelserne i § 34, stk. 1, nr. 2 og stk. 2.

AD 8)

FORLÆNGELSE AF FRISTEN FOR ANMODNING OM DAGPENGE VED GRAVIDITET, BARSEL OG ADOPTION

I § 37 er fristen for anmodning om dagpenge ved graviditet og barsel eller adoption forlænget fra 3 til 6 MÅNEDER efter fødslen eller modtagelsen af barnet. Indgives anmodningen senere, bortfalder retten til dagpenge. Fristen stemmer herefter overens med den frist, der er fastsat for en arbejdsgivers anmodning om refusion i tilsvarende tilfælde.

II

1. LEMPELSE AF ARBEJDSGIVERNES DAGPENGEPLIGT OVER FOR NYANSATTE

I § 3, stk. 2 er der indført bestemmelse om, at retten til dagpenge fra arbejdsgiveren tidligst indtræder 3 uger efter ansættelsen. Denne begrænsning gælder dog ikke løsarbejdere, jfr. § 13. Lempelsen omfatter nu ALLE arbejdsgivere og ikke kun de mindre arbejdsgivere, der har adgang til at tilmelde sig forsikringsordningen efter § 11.

Fritagelsen for at yde dagpenge ved sygdom i de første 3 uger (21 kalenderdage) omfatter kun nyansat personale, som er ansat med henblik på varigere beskæftigelse, dvs. for mere end 3 måneder. Lempelsen gælder derimod som nævnt ikke løsarbejdere. Det er derfor stadig en forudsætning, at arbejdsgiverne kun fritages for at betale dagpenge til løsarbejdere, når arbejdsgiverne enten har tilmeldt sig løsarbejderarbejdsgiverordningen eller forsikringsordningen for mindre arbejdsgivere.

Ved sygdomstilfælde, der indtræffer efter 3 ugers (21 kalenderdages) ansættelse, skal arbejdsgiveren betale dagpenge, hvis lønmodtageren har haft mindst 40 timers beskæftigelse inden for de sidste 4 uger før sygdommens indtræden, jfr. § 3, stk. 1.

Administrationen af bestemmelsen vil ske efter de samme retningslinier, som er fastsat i sikringsstyrelsens bekendtgørelse nr. 367 af 20. juni 1977 om lempelse af mindre arbejdsgiveres pligt til at betale dagpenge til nyansatte. Der vil blive udstedt en ny bekendtgørelse i medfør af § 3, stk. 2 til ikrafttræden den 1. januar 1981.

2. FORLÆNGELSE AF TILSKUDSORDNINGEN FOR FORSIKRINGEN FOR MINDRE ARBEJDSGIVERE

Den midlertidige ordning, hvorefter bidraget til forsikringsordningen for mindre arbejdsgivere er nedsat til 11/2 pct. af arbejdsgiverens årlige lønudgift, er forlænget til 1. januar 1984, jfr. § 41 a.

3. Det understreges, at den MIDLERTIDIGE REFUSIONSORDNING for arbejdsgivernes dagpengeudgifter I 4. OG 5. FRAVÆRSUGE UDLØBER AUTOMATISK MED UDGANGEN AF 1980. Der kan således kun ydes refusion for den del af 4. og 5. uge, der ligger før 1. januar 1981.

Dette får betydning for tilfælde, hvor 1. fraværsdag er i perioden fra 28. november til 10. december 1980. Begynder arbejdsgiverperioden f. eks. den 28. november 1980, kan der ydes refusion for 4. og 5. uge bortset fra den sidste dag i arbejdsgiverperioden, den 1. januar 1981. Tilsvarende gælder, at der kun kan ydes refusion for een dag, den første dag af 4. uge, den 31. december 1980, når arbejdsgiverperioden begynder den 10. december 1980.

III

1. ÆNDRING AF REGLERNE OM BETYDNINGEN AF FORTIELSE FOR ARBEJDSGIVERENS DAGPENGEPLIGT

Bestemmelsen i § 5, stk. 1 er ændret således, at det for arbejdsgiverens fritagelse for dagpengepligten ikke længere kræves, at fortielsen skal være svigagtig. Det er nok, at den er af VÆSENTLIG betydning for ansættelsesforholdet.

Fritagelsen for dagpengepligten omfatter foruden fortielse ved stillingens overtagelse tilfælde af fortielse UNDER ansættelsen, der har betydning for arbejdsgiverens mulighed for ved aftale at frigøre sig fra forpligtelsen til at udbetale dagpenge, jfr. § 12. Arbejdsgiverens pligt til at yde dagpenge bortfalder således i tilfælde, hvor der kunne have været godkendt en § 12-aftale, hvis arbejdsgiveren før sygeperioden havde været orienteret om ændringer i lønmodtagerens helbredsforhold eller om forestående sygehusbehandling m.v.

Reglen omfatter således dels de tilfælde, hvor lønmodtagerens sygdomsrisiko efter ansættelsen er væsentlig forøget på grund af en senere indtrådt langvarig eller kronisk lidelse, (jfr. § 1, stk. 2, nr. 1, i socialministeriets bekendtgørelse nr. 21 af 19. januar 1978), dels de tilfælde hvor lønmodtageren skal indlægges eller behandles ambulant på sygehus eller tilsvarende behandlingsinstitution, og arbejdsgiveren under det bestående arbejdsforhold allerede har udbetalt dagpenge i 5 uger for samme lidelse inden for de sidste 12 måneder, (jfr. § 1, stk. 2, nr. 2 b) i ovennævnte bekendtgørelse).

2. ÆNDRING AF REGLERNE OM DOKUMENTATION AF SYGDOM OVER FOR ARBEJDSGIVEREN

Dokumentationsbestemmelsen i § 7, stk. 1 er ændret således, at for sent afleveret dokumentation medfører, at retten til dagpenge fra arbejdsgiveren - medmindre der foreligger særlige omstændigheder - bortfalder helt og ikke først fra det tidspunkt, da dokumentationen skulle have foreligget. Hvis f. eks. en tro- og loveerklæring kræves 3. sygedag, men først afleveres 5. sygedag, bortfalder retten til dagpenge fra arbejdsgiveren for hele arbejdsgiverperioden og ikke først fra og med 3. sygedag.

Der er endvidere i et nyt stk. 3 indført en indsigelsespligt for arbejdsgiveren, idet denne så hurtigt som muligt skal tilkendegive over for lønmodtageren, at han ikke anser sig forpligtet til at betale dagpenge på grund af mangler ved dokumentationens form eller på grund af forsinkelse. Bestemmelsen svarer til den indsigelsespligt, arbejdsgiveren har efter § 6 ved for sent anmeldt sygefravær, og skal sikre, at lønmodtageren får mulighed for at rette henvendelse til kommunen uden væsentlig overskridelse af anmeldelsesfristen, jfr. § 18.

Bestemmelsen indebærer, at kravet på dagpenge fra arbejdsgiveren består, hvis denne ikke så hurtigt, som det er ham praktisk muligt, gør sin indsigelse vedrørende dokumentationens form eller forsinkelse gældende overfor lønmodtageren.

IV

INDFØRELSE AF REGLER OM BEREGNING OG UDBETALING AF DAGPENGE I ARBEJDSGIVERPERIODEN TIL LØNMODTAGERE MED SKIFTENDE ARBEJDSTID

I §§ 9, stk. 2 og 10, stk. 4 er chefen for sikringsstyrelsen bemyndiget til i en bekendtgørelse at fastsætte særlige regler om beregning og udbetaling af dagpenge til personer, der har atypisk arbejdstid og skiftende antal arbejdstimer pr. uge (f. eks. holddrift i industrien eller tjeneste i sygehussektoren). Baggrunden herfor er, at disse lønmodtagere, når dagpenge beregnes pr. uge, i visse tilfælde opnår en relativt lavere dækning af indtægtstabet under sygdom end lønmodtagere med regelmæssig eller normal ugentlig arbejdstid.

Disse persongrupper vil få en bedre dækning i forhold til det konkrete indtægtstab under sygefravær, når dagpenge beregnes på grundlag af timefortjenesten og udbetales pr. mistet arbejdstime.

V

ANDRE ÆNDRINGER

1. § 3, STK. 1. Der er i § 3, stk. 1 som 2. pkt. indsat bestemmelse om, at beskæftigelseskravet (40 timer inden for de sidste 4 uger) ikke gælder løsarbejdere. Bestemmelsen præciserer gældende praksis om, at en løsarbejderarbejdsgiver, der ikke betaler særligt bidrag til dagpengefonden, jfr. dagpengelovens § 13 og sikringsstyrelsens bekendtgørelse nr. 273 af 28. maj 1974, skal udbetale dagpenge til lønmodtagere med kortvarige og tilfældige arbejdsforhold, selvom beskæftigelseskravet ikke er opfyldt.

2. I §§ 10, STK. 3, 1. PKT. OG 24, STK. 3, 1. PKT. er fastsat, at den halvårlige regulering af dagpengemaksimum regnes fra 1. januar og 1. juli, hvis disse datoer falder på en mandag og ellers fra den mandag, der ligger nærmest den 1. januar eller 1. juli. Ændringen er begrundet i edb-mæssige hensyn, idet udbetalingsugen regnes fra mandag til søndag.

Det bemærkes, at der med virkning fra 1. marts 1981 skal ske en ændret regulering af dagpengenes højeste beløb, jfr. §§ 10, stk. 7 og 24, stk. 6. Der henvises til sikringsstyrelsens cirkulæreskrivelse af 13. marts 1980.

3. I § 19 er foretaget nogle redaktionelle ændringer, sådan at bestemmelserne er i overensstemmelse med blanketgangen ved anmodning om dagpenge fra kommunen, hvorefter anmodningsskemaet først udfyldes af arbejdsgiveren, arbejdsløshedskassen eller arbejdsformidlingen og derefter udleveres til lønmodtageren, som har ansvaret for anmodningens indgivelse til socialforvaltningen, og som skal oplyse denne om sygdommens karakter med henblik på eventuel opfølgning efter § 47.

Der er endvidere indført en særskilt bestemmelse om afgivelse af erklæring ved selvstændige erhvervsdrivendes og husførende personers anmodning om dagpenge.

4. I § 23 er som NR. 4 indført en bemyndigelse for socialministeren til at fastsætte særlige regler om beregning af dagpenge til arbejdsledige i de første 5 uger af sygeperioden. Reglerne vil blive udformet i overensstemmelse med den praksis, hvorefter kommunen i de første 5 uger udbetaler samme beløb i sygedagpenge som det, den pågældende modtog i arbejdsløshedsdagpenge umiddelbart før sygdommens indtræden, således at arbejdsløse i kortvarige sygdomstilfælde opnår en dækning af det aktuelle indtægtstab.

Reglerne vil blive optaget i socialministeriets bekendtgørelse om dagpengegivende indtægter.

5. I § 24, STK. 8 er det tydeliggjort, at anden hjælp under uarbejdsdygtighed kun omfatter de indtægter, som den sygemeldte modtager i anledning af sygdomstilfældet, f. eks. dagpenge fra en privat forsikring, en privat pension eller tjenestemandspension, der er opnået på grund af sygdommen, eller rente efter arbejdsskadeforsikringslovgivningen. Anden hjælp omfatter derimod ikke indtægter, som modtages uafhængig af sygdomstilfældet, og heller ikke sociale pensioner eller offentlig hjælp.

Det er endvidere præciseret, at anden hjælp heller ikke omfatter kontantydelser fra arbejdsgivere eller faglige sygelønsfonds, der supplerer dagpengene til dækning af det aktuelle løntab.

Socialforvaltningen må derfor være opmærksom på, om en på anmodningsblanketten opgiven anden indtægt under fraværet dækker over en indtægt, der udelukkende har til formål at supplere dagpengehjælpen inden for den aktuelle arbejdsløn efter kollektiv overenskomst eller særlig aftale med arbejdsgiveren.

Endelig er det præciseret, at nedsættelsen også gælder dagpenge, som ydes som refusion til en arbejdsgiver.

6. Bestemmelsen i § 26, STK. 4 er ændret, således at der er mulighed for at forlænge 13-ugers dagpengeperioden for andre persongrupper end invalidepensionister, nemlig de personer under 67 år, der er nævnt i § 26, stk. 1, nr. 1 og 2. Omfattet af bestemmelsen er således bl. a. de personer, som efter deres helbredstilstand er berettiget til at modtage social pension,men er afskåret herfra af de grunde, der er nævnt i § 26, stk. 1, nr. 2 (f. eks. manglende dansk indfødsret).

Det er en betingelse for forlængelse af dagpengeperioden, at den pågældende fortsat har tilknytning til arbejdsmarkedet, og at der er udsigt til, at arbejdet kan genoptages inden for en periode af maksimalt 3-6 måneder.

Beføjelsen til at træffe afgørelse om forlængelse af dagpengeperioden overdrages de sociale udvalg med ankeadgang til amtsankenævn og den sociale ankestyrelse (for Københavns og Frederiksberg kommuner til den sociale ankestyrelse).

Chefen for sikringsstyrelsen fastsætter nærmere regler om, hvornår forlængelse kan godkendes.

7. I § 26, STK. 5 er der tilvejebragt udtrykkelig lovhjemmel for, at der ved tilkendelse af social pension kan foretages fradrag i pensionen for de dagpenge, som er ydet den sikredes arbejdsgiver i refusion for udbetalt løn til sikrede under sygeperioden, således at pensionsansøgere, som har modtaget løn under sygdom efter pensionsansøgningen, ikke stilles bedre end pensionsansøgere, der kun har modtaget dagpenge.

8. I § 27, STK. 1 er det præciseret, at arbejdsgiveren ikke alene indtræder i sikredes ret til dagpenge efter udløbet af arbejdsgiverperioden,men også i de tilfælde, hvor han er fritaget for dagpengepligten efter reglerne i kapitel 2 og 4.

Herved præciseres endvidere, at lovens § 3, stk. 1, sammenholdt med § 10, stk. 8 omfatter samtlige lønmodtagere og samtlige arbejdsgivere, uanset om der udbetales løn under sygdom. Dagpengeudvalget tager således også stilling til arbejdsgiverens pligt til at udbetale dagpenge efter kapitel 2, når der er udbetalt løn under sygdom ifølge lov eller overenskomst.

9. I § 27, STK. 2 er 2. pkt. ophævet, således at refusionsandelen til en arbejdsgiver, selvom andelen udgør mindre end 10 pct. af dagpengenes højeste beløb, fremtidig skal udbetales og ikke som hidtil deles mellem de øvrige arbejdsgivere. Ophævelsen er i overensstemmelse med praksis for udbetaling af dagpenge under minimum til sikrede, når det drejer sig om tilfælde med overskydende beløb og kombinerede tilfælde, hvor den samlede dagpengehjælp ligger over minimum, jfr. sikringsstyrelsens cirkulæreskrivelse af 19. december 1975.

10. I § 30, STK. 1, 1. PKT. er helbredsbetingelsen i den frivillige sikring ændret således, at der ikke er adgang til at optage personer, der efter de lægelige oplysninger skønnes at have en væsentlig forøget sygdomsrisiko på grund af langvarig eller kronisk lidelse. Efter de hidtidige helbredsbetingelser har der ikke været mulighed for at nægte optagelse eller forhøjelse af dagpengesatsen under hensyn til ansøgerens fremtidige sygdomsrisiko.

11. I § 50 er der pålagt den sikrede oplysningspligt over for henholdsvis arbejdsgiveren og det sociale udvalg vedrørende forandringer i økonomiske forhold, der kan medføre ændring i eller bortfald af dagpenge. Bestemmelsen, der svarer til bistandslovens § 18, har bl. a. betydning i forbindelse med bestemmelserne om modtagelse af anden hjælp, der kan medføre nedsættelse af dagpengene, jfr. § 24, stk. 8.

Endvidere er der som STK. 3 indføjet en regel om, at inddrivelse af uretmæssigt oppebårne dagpenge, jfr. stk. 2, kan ske efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter, svarende til bistandslovens § 7, stk. 2, jfr. § 27.

12. I § 52 er fastsat, at enhver myndighed, der behandler en sag efter denne lov, kan kræve oplysninger fra arbejdsgivere, sikrede, kommunalbestyrelser, skattevæsenet, sygehuse, klinikker, behandlende læger m.v., herunder indhente sygehusjournaler eller udskrifter heraf.

Oplysningspligten gælder herefter således bl. a. også de sager, der indbringes for kommunerne og dagpengeudvalget.

Oplysningerne kan rekvireres fra de personer og institutioner, som er i besiddelse af oplysninger, der er nødvendige for sagernes afgørelse.

Den oplysningspligt, der ved bestemmelsen er indført for de sikrede, har sammenhæng med ændringen i § 56, hvorefter der indføres en bødesanktion for de sikrede, der nægter at medvirke til sagernes oplysning. Se nedenfor under punkt 14.

13. I § 54 er som STK. 3 indføjet en ny bestemmelse om klageadgangen, når kommuner er uenige om deres forpligtelser efter dagpengeloven. Tvistigheder herom afgøres af det amtsankenævn, hvorunder den kommune, som forpligtelsen gøres gældende mod, hører. Amtsankenævnets afgørelse er endelig. Den sociale ankestyrelse træffer afgørelse, når forpligtelsen gøres gældende mod Københavns og Frederiksberg kommuner.

14. Ved en ændring af lovens § 56 er der tilvejebragt hjemmel for, at de sikrede, der undlader at efterkomme et krav om oplysninger efter § 52, stk. 1 (jfr. ovenfor under punkt 12), kan idømmes bøde.

Sanktionen indføres, fordi det særlig under behandling af sager, der er indberettet for dagpengeudvalget, har vist sig vanskeligt at motivere lønmodtagere til at medvirke til sagernes oplysning, når undladelsen heraf ingen dagpengemæssige konsekvenser har for pågældende som følge af kommunens pligt til at yde forskud. Selvom sanktionen i § 56 sjældent iværksættes, vil alene en henvisning til bestemmelsen formentlig tilskynde de sikrede til at fremkomme med de oplysninger, der er nødvendige for sagernes behandling.

VI

IKRAFTTRÆDELSES- OG OVERGANGSBESTEMMELSER (§§ 2 OG 3 I ÆNDRINGSLOVEN)

1. Bestemmelsen i § 3, STK. 2 får virkning for sygdomstilfælde, hvor 1. hele fraværsdag er den 1. januar 1981 eller senere, uanset om nyansættelsen har fundet sted inden 1. januar 1981.

2. Bestemmelsen i § 5, STK. 1 og § 7, STK. 1 OG STK. 3, får virkning for sygetilfælde, hvor 1. hele fraværsdag er den 1. januar 1981 eller senere.

3. Bestemmelsen i § 26, STK. 4, får virkning fra 1. januar 1981, således at dagpengeudbetalingen efter de herom fastsatte regler kan genoptages fra denne dato under en løbende sygeperiode, uanset om udbetalingen er ophørt på grund af varighedsbegrænsningen, hvis dette er sket inden for de seneste måneder.

4. Bestemmelsen i § 30, STK. 1, 1. PKT. har virkning for tilfælde, hvor anmodning om sikring af dagpenge eller forhøjelse af tidligere sikrede dagpenge indgives til sikringsstyrelsen 1. januar 1981 eller senere.

5. Bestemmelserne i §§ 33, 33A OG 34 SAMT 37 har virkning for tilfælde, hvor fødslen finder sted eller adoptivbarnet modtages den 1. januar 1981 eller senere, jfr. § 2, stk. 2 i lov nr. 233 af 4. juni 1980.

Der kan således i visse tilfælde blive tale om efter 1. januar 1981 at udbetale dagpenge med tilbagevirkende kraft. Dette gælder f. eks. de nye bestemmelser om udbetaling af dagpenge efter § 33, stk. 4.

Personer, der ved lovens ikrafttræden får udbetalt dagpenge efter de hidtidige regler under en løbende fraværsperiode på grund af graviditet, barsel eller adoption, får straks efter lovens ikrafttræden dagpengeret i overensstemmelse med de nye regler. Kvinder, der ved lovens ikrafttræden modtager dagpenge i perioden fra 8 uger til 4 uger før det forventede fødselstidspunkt, har i overgangsperioden fortsat ret til dagpenge, jfr. § 3 i lov nr. 233 af 4. juni 1980.

EKSEMPEL 1

En lønmodtager har efter de hidtidige regler modtaget dagpenge i 8 uger før fødslen DEN 3. DECEMBER 1980, og der er udbetalt dagpenge i 4 uger efter fødslen ved lovens ikrafttræden 1. januar 1981. Ifølge de nye regler kan der udbetales dagpenge i 10 uger endnu.

EKSEMPEL 2

En lønmodtager påbegynder barseldagpengeperioden 26. november 1980 med forventet fødselstidspunkt 21. januar 1981. Fødslen finder sted den 28. januar 1981. Pågældende er berettiget til dagpenge i de 9 uger før fødslen og 14 uger efter fødslen.

6. § 54, STK. 3.

Sager, som fra 1. januar 1981 skal indbringes for amtsankenævnet, behandles af sikringsstyrelsen, hvis de er indbragt for denne inden nævnte dato.

SIKRINGSSTYRELSEN, DEN 25. SEPTEMBER 1980

F. B. SVARRER

/Jørgen Møller

Cirkulære om ændringer i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel

Ved lov nr. 233 af 4. juni 1980, der træder i kraft den 1. januar 1981, er reglerne i dagpengeloven blevet ændret på følgende punkter

I. Udvidelse af dagpengeretten ved graviditet, barsel og adoption.

II. Lempelse af arbejdsgivernes dagpengepligt for nyansatte. Forlængelse af tilskudsordningen vedrørende forsikringen for mindre arbejdsgivere.

III. Ændring af fortielses- og dokumentationsregler for arbejdsgiveres dagpengepligt.

IV. Regler om beregning og udbetaling af dagpenge i arbejdsgiverperioden til lønmodtagere med skiftende arbejdstid.

V. Andre ændringer.

Under afsnit VI omtales ikrafttrædelses- og overgangsregler vedrørende ændringerne.

Refusionsordningen for 4. og 5. uge i arbejdsgiverperioden udløber automatisk den 31. december 1980. Dette omtales under afsnit II.

I

UDVIDELSE AF DAGPENGERETTEN VED GRAVIDITET, BARSEL OG ADOPTION

Dagpengelovens §§ 33 og 34 er ændret således, at lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og medhjælpende ægtefæller er ligestillet i dagpengemæssig henseende ved graviditet, barsel og adoption.

Reglerne er følgende

1) Ret til dagpenge i en graviditetsorlov på 4 uger før fødslen.

2) Ret til dagpenge i en barselorlov for moderen på 14 uger efter fødslen.

3) Ret til dagpenge for adoptanter i 14 uger efter modtagelsen af barnet.

4) Ret til deling af 14-ugersperioden ved barns ophold på sygehus.

5) Ret til dagpenge inden 4-ugersperioden før fødslen ved sygeligt forløbende graviditet og i tilfælde, hvor arbejdets særlige karakter medfører risiko for fosteret, samt i tilfælde, hvor kvindens graviditet på grund af offentligt fastsatte bestemmelser forhindrer hende i at varetage arbejdet, og arbejdsgiveren ikke har tilbudt hende anden passende beskæftigelse.

6) Ret til nedsatte dagpenge før og i graviditetsorlovsperioden, i forbindelse med adoption samt for personer, der i begrænset omfang varetager borgerlige ombud i fraværsperioden ved barsel eller adoption.

7) Indtægts- og beskæftigelsesbetingelserne for ret til dagpenge efter kapitel 12.

8) Forlængelse af fristen for anmodning om dagpenge ved graviditet, barsel eller adoption.

Reglerne i dagpengelovens kapitel 12 vedrører kun den økonomiske kompensation i forbindelse med afholdelse af orlov på grund af graviditet, barsel og adoption. Retten til fraværet er reguleret i LOV NR. 234 AF 4. JUNI 1980 OM BARSELORLOV M.V.

Orlovsloven indebærer, at en kvindelig lønmodtager har en ubetinget ret til at holde op med at arbejde på grund af graviditet og barsel fra det tidspunkt, hvor der skønnes at være 4 uger til fødslen, og til 14 uger efter fødslen. Denne ret til fravær gælder, uanset om kvinden er berettiget til graviditets- og barseldagpenge efter dagpengelovens § 34.

Herudover indeholder loven ret til fuldt fravær i de øvrige situationer, hvor en lønmodtager har ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption, jfr. dagpengelovens § 33, stk. 2-4, og § 34.

Orlovsloven indebærer, at der fortsat beregnes anciennitet i arbejdsforholdet under fraværet.

Loven indeholder endvidere et forbud mod afskedigelse på grund af afholdelse af orlov.

Endelig indeholder loven en pligt til at underrette arbejdsgiveren om, hvornår arbejdet genoptages efter barselorlov.

AD 1) OG 2)

RET TIL DAGPENGE I 4 UGER FØR FØDSLEN OG 14 UGER EFTER FØDSLEN

Efter § 33, stk. 1, 1. pkt. er en kvinde berettiget til dagpenge fra det tidspunkt, hvor der skønnes at være 4 uger til fødslen (graviditetsorlov). Det er kvindens egen vurdering, om der er behov for at ophøre med erhvervsarbejde de sidste uger af graviditeten. Der kræves således ikke lægelig dokumentation for uarbejdsdygtighed som betingelse for at udbetale dagpenge i 4 uger før fødslen.

Udgangspunktet for fastlæggelse af dagpengeperioden er lægens udsagn om det forventede fødselstidspunkt.

I de tilfælde hvor kvinden føder FØR det forventede fødselstidspunkt, vil der ikke være mulighed for tilsvarende at forlænge dagpengeperioden på 14 uger efter barnets fødsel, idet der er tale om to af hinanden uafhængige dagpengeperioder under henholdsvis graviditetsorlov og barselorlov.

Hvis kvinden føder EFTER det forventede fødselstidspunkt, vil der kunne udbetales barseldagpenge indtil fødslen, selv om kvinden allerede har fået udbetalt dagpenge i 4 uger. Den SAMLEDE dagpengeperiode før og efter fødslen kan således overstige 18 uger afhængig af det faktiske fødselstidspunkt. Kvinder, der har født, vil derfor altid være berettiget til dagpenge i 14 uger efter fødslen, jfr. § 33, stk. 1, 2. pkt.

Social- og sundhedsforvaltningen vil kunne få oplysning om det faktiske fødselstidspunkt hos folkeregisteret.

Hvis kvinden genoptager sit arbejde inden 14-ugersperiodens udløb, bortfalder dagpengeretten for resten af perioden, jfr. dog reglerne under punkt 4). I særlige tilfælde, hvor kvinden i fraværsperioden varetager borgerlige ombud i begrænset omfang, bevares retten til dagpenge, men der udbetales nedsatte dagpenge for de dage, hvor ombudet varetages, se nedenfor under punkt 6).

AD 3)

RET TIL DAGPENGE FOR ADOPTANTER I 14 UGER VED ADOPTION

Efter § 33, stk. 2, er der ret til dagpenge i 14 uger efter modtagelsen af barnet. Retten er ens for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, herunder medhjælpende ægtefæller. Det er som hidtil en betingelse for ret til dagpenge, at de adoptionsundersøgende myndigheder bestemmer, at en af adoptanterne skal være fraværende fra arbejdet i forbindelse med modtagelsen. De adoptionsundersøgende myndigheder stiller normalt betingelse om, at adoptanter erklærer sig villige til at undlade at tage arbejde eller at ophøre med at have arbejde uden for hjemmet i mindst 3 måneder uanset barnets alder. Dette krav stilles dog ikke, når der er tale om stedbarns- eller plejebarnsadoption.

Det er endvidere en betingelse for ret til dagpenge, at begge adoptanter har dagpengegivende indtægt.

I det omfang de adoptionsundersøgende myndigheder tillader det, kan adoptanter dele dagpengeperioden.

AD 4)

DELING AF 14-UGERSPERIODEN VED BARNS OPHOLD PÅ SYGEHUS

Bestemmelsen i § 33, stk. 3 om ret til deling af 14-ugersperioden, når arbejde genoptages i forbindelse med barnets ophold på sygehus, omfatter både lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, herunder medhjælpende ægtefæller. Retten til deling af dagpengeperioden gælder også for adoptanter. Der er ret til dagpenge for resten af 14-ugersperioden, når den pågældende i tilknytning til barnets udskrivning på ny er fraværende fra arbejdet, såfremt udskrivningen finder sted inden 6 måneder fra fødslen eller modtagelsen.

AD 5)

RET TIL DAGPENGE INDEN 4-UGERSPERIODEN FØR FØDSLEN

I § 33, stk. 4 er omtalt de tilfælde, hvor der kan ydes BARSELdagpenge før 4-ugersperioden før fødslen.

Der gøres udtrykkelig opmærksom på, at dagpenge ved fravær, der står i forbindelse med graviditeten, betragtes som barseldagpenge, sådan at der fra første dag udbetales dagpenge af kommunen, og sådan at det er en forudsætning for udbetalingen, at de særlige indtægtsbetingelser i § 34 er opfyldt, jfr. herom nærmere neden for ad 7). Uafhængigt heraf er der under graviditet ret til sædvanlige sygedagpenge ved fravær, som skyldes fuld uarbejdsdygtighed som følge af sygdom,når sygdommen hverken skyldes eller afgørende forværres af graviditeten, og dens behandling ikke hindres af graviditeten. Ved fortsat sygefravær på 4 ugersdagen før den forventede fødsel, vil kvinden dog - såfremt hun opfylder betingelserne i § 34 - overgå til barseldagpenge, eventuelt nedsatte barseldagpenge hvis hun har genoptaget arbejdet delvis.

a) Barseldagpenge før 4 ugersdagen udbetales for det første, når det efter en lægelig bedømmelse skønnes, at GRAVIDITETEN HAR ET SYGELIGT FORLØB, der vil medføre risiko for kvindens helbred eller for fosteret, såfremt kvinden fortsætter med at arbejde. Det kræves, at fraværsgrunden er sygdom, der medfører fuld uarbejdsdygtighed, mens almindeligt forekommende graviditetsgener i en normalt forløbende graviditet ikke berettiger til dagpenge. Dagpenge kan herefter ydes, når lægen udtrykkelig har erklæret, at der er en sygelig tilstand, som bevirker, at fortsat arbejde kan skade kvinden eller fosteret.

b) Ret til barseldagpenge før 4 ugersdagen er endvidere indført i de situationer, hvor ARBEJDETS SÆRLIGE KARAKTER medfører risiko for fosteret. Begrundelsen for ophør af arbejdet skal være de særlige forhold på arbejdspladsen, således at samme risiko principielt gælder enhver gravid kvinde med det pågældende arbejde. Som eksempel kan nævnes kvindelige malere, der er i kontakt med opløsningsmidler m.m., der medfører risiko for fosterskade.

En kvinde kan i denne situation ikke anvises arbejde inden for sit fagområde, hvilket bevirker, at retten til arbejdsløshedsdagpenge fortabes.

c) Endelig er der ret til barseldagpenge før 4 ugersdagen, når kvindens graviditet på grund af OFFENTLIGT FASTSATTE BESTEMMELSER forhindrer hende i at varetage sit arbejde, og arbejdsgiveren ikke har tilbudt hende anden passende beskæftigelse.

Bestemmelsen tager sigte på tilfælde, hvor det f. eks. af sikkerhedsmæssige hensyn ikke er tilladeligt, at en gravid kvinde varetager arbejdet. Som eksempel kan nævnes, at det i et vist omfang ikke er tilladt at lade gravide stewardesser arbejde ombord på fly. Hvis arbejdsgiveren har mulighed for at tilbyde kvinden anden passende beskæftigelse på tilsvarende lønvilkår, er der dog ikke ret til dagpenge.

Bestemmelsen kan endvidere forventes anvendt i forbindelse med udstedelse af forskrifter i medfør af arbejdsmiljøloven. Barseldagpengesager vedrørende offentligt fastsatte forskrifter kan indtil videre forelægges sikringsstyrelsen til vejledende udtalelse med henblik på at få fastlagt en ensartet praksis.

AD 6)

REGLER OM NEDSATTE DAGPENGE

Ved § 33 a er chefen for sikringsstyrelsen bemyndiget til i en bekendtgørelse at fastsætte nærmere regler om nedsatte dagpenge under delvis fravær fra arbejdet A) ved SYGELIGT FORLØBENDE GRAVIDITET, B) i 4-UGERSPERIODEN før fødslen og C) ved ADOPTION.

Nedsatte dagpenge under delvis fravær fra arbejdet i forbindelse med adoption har betydning, når adoptantens tilstedeværelse hjemme ikke er påkrævet hele dagen. Dette gælder de tilfælde, hvor barnet er begyndt at gå i skole, og hvor de adoptionsundersøgende myndigheder finder det tilstrækkeligt, at adoptanten erklærer sig villig til i mindst 3 måneder at være hjemme, når barnet kommer fra skole.

Det bemærkes, at LOVEN OM BARSELORLOV M.V. ikke griber ind i bestående aftaler eller overenskomster, der giver ret til deltidsansættelse. Retten til nedsatte dagpenge i de nævnte situationer forudsætter derfor, at den pågældende ifølge overenskomst eller aftale har mulighed for deltidsansættelse.

Ingen