Cirkulære om udstykningskontrol

Cirkulære om udstykningskontrol

Indholdsfortegnelse

Side 1. Indledning 2 2. Matrikelvæsenets organisation 2 3. Udstykningslovens § 1 2 4. De offentlige ejendomsregistre 2 5. Udstykningslovens § 2 4 6. Kommunalbestyrelsens erklæring 6 7. Lov om kommuneplanlægning, lov nr. 287 af 26. juni 1975 med senere ændring 6 8. Lov om private fællesveje, lovbekendtgørelse nr. 587 af 20. november 1975 med senere ændringer 6 9. Byggeloven, lovbekendtgørelse nr. 530 af 25. oktober 1976 med senere ændringer 7 10. Lov om by- og landzoner, lovbekendtgørelse nr. 494 af 19. september 1975 med senere ændringer 7 11. Lov om offentlige veje, lovbekendtgørelse nr. 585 af 20. november 1975 med senere ændringer 7 12. Lov om miljøbeskyttelse, lov nr. 372 af 13. juni 1973 med senere ændringer 9 13. Lov om råstoffer, lov nr. 237 af 8. juni 1977 9 14. Lov om skove, lovbekendtgørelse nr. 231 af 4. maj 1979 9 15. Lov om naturfredning, lovbekendtgørelse nr. 435 af 1. september 1978 10 16. Lov om sandflugtens bekæmpelse, lov nr. 84 af 25. marts 1961 med senere ændringer 12 17. Ophævelsesbestemmelser 13

1. Indledning

Udstykningsloven har i en lang årrække indeholdt bestemmelser, der pålægger matrikelmyndighederne at føre kontrol med overholdelse af forskellige lovbestemmelser i forbindelse med udstykning. Som følge af den voksende offentlige regulering af faste ejendomme og deres anvendelse blev der i 1963 i udstykningslovens § 2 indført bestemmelse om, at udstykning ikke kan approberes, hvis udstykningen eller den anvendelse, der skal gøres af parcellerne, er i strid med anden lovgivning. Baggrunden for bestemmelsen er, at udstykning af en parcel til et bestemt formål ikke bør ske, før der foreligger de nødvendige tilladelser, således at der så vidt muligt er sikkerhed for, at formålet kan realiseres, når udstykningen er gennemført. På grundlag af de nye bestemmelser i udstykningslovens § 2 og bestemmelserne i § 8 udsendte landbrugsministeriet i samarbejde med centrale og lokale myndigheder i 1964 det første cirkulære om kontrol med overholdelse af visse lovbestemmelser ved udstykning o.l. Cirkulæret indeholdt bestemmelser om, hvilke erklæringer og tilladelser landinspektørerne skulle indhente i udstykningssagerne, inden sagerne blev indsendt til matrikeldirektoratet, og visse regler for myndighedernes behandling af sagerne. Cirkulæret er ændret flere gange som følge af ændringer i lovgivningen om regulering af faste ejendomme.

Om det offentliges registrering af udstykninger m.v .

2. Matrikelvæsenets organisation.

2.1. Matrikelvæsenet hører under landbrugsministeriet, matrikeldirektoratet. Matrikulære sager skal udarbejdes af praktiserende landinspektører, jf. udstykningslovens § 5 og § 4 i bekendtgørelse nr. 390 af 12. juli 1977 af lov om landinspektørvirksomhed. Sagerne indsendes til matrikeldirektoratet.

2.2. I Sønderjylland medvirker praktiserende landinspektører ikke ved udstykning og andre matrikulære arbejder. Matrikulære sager udarbejdes og behandles af de 5 statslige amtslandinspektørkontorer, der hører under matrikeldirektoratet.

2.3. I Københavns og Frederiksberg kommuner hører matrikelvæsenet under de respektive kommuners styrelse. Matrikulære arbejder udføres af de kommunale myndigheder (stadskonduktøren i Københavns kommune og stadslandsinspektøren i Frederiksberg kommune).

3. Udstykningslovens § 1

3.1. Udstykningslovens § 1 er grundlæggende for den offentlige ejendomsregistrering, idet den fastslår parternes pligt til at ansøge om approbation på udstykning m.v. Udstykningspligten indtræder, når en del af en samlet fast ejendom eller af et umatrikuleret areal afhændes eller pantsættes særskilt eller for et længere tidsrum end 10 år gives i brug til en anden. Denne sidste del af bestemmelsen har til formål at hindre, at udstykningspligten omgås ved indgåelse af langvarige lejemål, der i realiteten kan få karakter af overdragelse af ejendomsretten. Udstykningslovens § 1, stk. 4, indeholder en undtagelsesbestemmelse, der alene sigter på særlige forpagtningsforhold, jf. § 9, stk. 5, og § 12, stk. 3, i landbrugsloven (lovbekendtgørelse nr. 603 af 30. november 1978). Udstykningspligten kan opfyldes ved egentlig udstykning, eventuelt matrikulering, hvorved arealet fraskilles med eget matr.nr. eller ved gennemførelse af omdeling eller skelforandring efter bestemmelserne i udstykningslovens §§ 15 og 16, jf. § 18. Ved omdeling og skelforandring inddrages det fraskilte areal direkte under en anden ejendom uden at få særskilt matr.nr.

3.2. Udstykningslovens §§ 1, 15, 16 og 18 gælder ikke i Københavns og Frederiksberg kommuner.

4. De offentlige ejendomsregistre

4.1. Matrikeldirektoratet behandler de matrikulære sager, som landinspektørerne indsender. Hvis en sag kan approberes, bliver forandringerne i de berørte ejendommes matrikelnumre, arealer og landbrugspligt m.v. registreret i matriklen.

4.2. Matrikeldirektoratet sender meddelelse om approberede udstykninger og andre matrikulære forandringer til tinglysningsdommeren og kommunalbestyrelsen, jf. udstykningslovens §§ 10, 14 og 18. På grundlag af disse meddelelser ajourføres tingbogen og det kommunale ejendomsregister med hensyn til de matrikulære forandringer.

4.3. Tinglysningskontorerne fører ved tinglysning af skøder, pantebreve, leje- og brugskontrakter kontrol med, at der ikke tinglyses forhold, der er i strid med udstykningslovens § 1, jf. tinglysningsbekendtgørelsens § 38 og udstykningslovens § 11.

For at kunne udøve denne kontrol med overholdelse af udstykningspligten er det nødvendigt for tinglysningskontorerne at vide, om et areal, der er angivet i et skøde, i et pantebrev eller i en leje- eller brugskontrakt med over 10 års varighed, udgør en del af en samlet fast ejendom, således som dette begreb er defineret i udstykningslovens § 1, stk. 2 og 3

»Stk. 2. Ved en samlet fast ejendom forstås i denne lov

a. jorder, som i matriklen er anført under et matrikelnummer, og

b. jorder, som i matriklen er anført under flere matr.nre., når jorderne udgør en landbrugsejendom eller i øvrigt ifølge notering i matriklen og tingbogen skal holdes forenet .

Stk. 3. Såfremt der til et matr.nr., som enten udgør en samlet fast ejendom eller en del af en sådan, ifølge matriklen hører andel i en fælleslod, er andelen indbefattet under den pågældende samlede faste ejendom. »

Det vil normalt fremgå af tingbogen, om et areal udgør en del af en samlet fast ejendom, idet tingbogen som nævnt til stadighed ajourføres med oplysninger om, hvordan ejendommene er noteret i matriklen.

Med hensyn til landbrugsejendomme gør der sig imidlertid det særlige forhold gældende, at en del matr.nre. er undergivet landbrugspligt, uden at denne pligt er noteret i matriklen og tingbogen. Det drejer sig om jorder, der som følge af bestemmelsen i landbrugslovens § 2 er undergivet landbrugspligt, fordi de er vurderet under en landbrugsejendom. Der gælder dog den undtagelse herfra, at hvis et eller flere matr.nre. efter 1. september 1960 med landbrugsministeriets tilladelse er udstykket fra en ejendom, er de ikke omfattet af ejendommens landbrugspligt, selv om de stadig er vurderet under ejendommen. Bortset fra det nævnte undtagelsestilfælde udgør jorder, der er vurderet under en landbrugsejendom således altid en del af en samlet fast ejendom.

4.4. For at sikre, at der ikke tinglyses dokumenter, hvorved en del af en samlet fast ejendom eller af et umatrikuleret areal fraskødes eller gives i brug til en anden for længere tid end 10 år uden udstykningsapprobation, skal dokumentet have en påtegning fra kommunen (ejendomsskattekontoret) om, at arealet ikke udgør en del af en samlet fast ejendom, jf. udstykningslovens § 11. Af administrative grunde omfatter påtegningsordningen ikke pantebreve.

Tinglysningskontrollen er således et led i det offentliges kontrol med overholdelse af udstykningsloven og dermed også med bestemmelser om udstykning og arealanvendelse m.v. i andre love, herunder landbrugsloven.

4.5. Som det fremgår af udstykningslovens § 42 skal matrikulære sager indeholde en ejendomsattest. Attesten er en udskrift fra det kommunale ejendomsregister, og den skal for samtlige matr.nre., der hører til ejendommen, indeholde oplysning om areal og om notering som landbrugsejendom, samlet ejendom e.l., om sidste approbationsdato og om vurderingsansættelse. Attesten kan eventuelt erstattes af en kopi af stamkortet i det kommunale ejendomsregister, jf. landbrugsministeriets cirkulæreskrivelse af 3. december 1979. Ejendomsattesten er en del af det grundlag, der er nødvendigt for, at landinspektøren kan udarbejde den matrikulære sag. Attesten er også nødvendig for matrikeldirektoratet ved behandling af udstykningssager, idet direktoratet herigennem bl.a. får oplysning om, hvilke matr.nre. der omfattes af en landbrugsejendoms seneste ansættelse til ejendomsværdi og grundværdi og dermed af landbrugspligten. Direktoratet foretager i forbindelse med behandlingen af sager om udstykning m.v. udvidelse af landbrugsnoteringen i overensstemmelse med vurderingsoplysningerne.

4.6. I Sønderjylland udarbejdes matrikulære sager som nævnt i afsnit 2.2 af amtslandinspektørerne. Forandringerne for de berørte ejendomme registreres i matriklen på de enkelte kontorer, og amtslandinspektøren sender meddelelse om approberede udstykninger og andre matrikulære forandringer til tinglysningsdommer og kommunalbestyrelse. Med hensyn til tinglysningskontrol og ejendomsattester er forholdene de samme som for det øvrige land.

I Københavns og Frederiksberg kommuner er registreringen af matrikulære forandringer og samarbejdet mellem matrikel- og tinglysningsvæsenet opbygget på tilsvarende måde som i det øvrige land. Meddelelser om matrikulære forandringer tilgår tinglysningskontorerne og kommunernes ejendomsskattekontorer fra kommunernes matrikelafdelinger.

Almindelige bestemmelser og udstykningskontrollen

5. Udstykningslovens § 2

5.1. Det fremgår af udstykningslovens § 2, at medmindre der foreligger dispensation eller godkendelse fra vedkommende myndighed, kan matrikelmyndighederne ikke approbere en udstykning, når det er oplyst, at der ved udstykningen eller ved den anvendelse, der efter sagens oplysninger skal gøres af de udstykkede arealer, vil opstå forhold, der er i strid med eller kræver godkendelse efter bestemmelser, der er fastsat i eller i henhold til gældende love. Udstykningslovens § 2 gælder også for matrikulering og for omdeling og skelforandring, jf. lovens § 18.

Bestemmelsen i udstykningslovens § 2 kan principielt få betydning i sammenhæng med enhver lovbestemmelse, der vedrører udstykning, arealanvendelse, ejendommens størrelse og arealafgrænsning m.v. Det er dog en nødvendig forudsætning for matrikelmyndighedernes anvendelse af bestemmelsen i § 2, at udstykningssagen indeholder de oplysninger og erklæringer om forholdet til andre lovbestemmelser, der er af betydning for, om udstykningen kan approberes.

I udstykningslovens § 8, stk. 1, jf. § 18, er det derfor bestemt, at alle sager om udstykning m.v. skal forelægges kommunalbestyrelsen til erklæring. Endvidere kan landbrugsministeriet i medfør af § 8, stk. 2 og 3, fastsætte nærmere forskrifter om, hvilke andre myndigheder der skal have udstykningssager m.v. forelagt til udtalelse, og hvilke erklæringer der skal foreligge i sagerne.

I lovens § 8, stk. 4, er det pålagt de praktiserende landinspektører at sørge for, at de nødvendige erklæringer er indhentet, inden ansøgning om udstykning m.v. indsendes til matrikeldirektoratet.

I Sønderjylland indhenter amtslandinspektørerne oplysninger og erklæringer i udstykningssagerne efter dette cirkulæres regler, og de påser på dette grundlag, at bestemmelserne i udstykningslovens § 2 overholdes.

For Københavns og Frederiksberg kommuner er der ikke af landbrugsministeriet fastsat bestemmelser om den kommunale administration på dette område.

5.2. Landinspektøren skal sørge for, at matrikulære sager, der skal forelægges myndighederne efter dette cirkulæres bestemmelser, indeholder følgende oplysninger for den pågældende myndigheds behandling af sagen.

Der skal være oplysning om ejerens navn, stilling og adresse.

For hver parcel, hvori et matr.nr. deles ved udstykning, herunder restparcellen, skal der være oplysning om parcelkøberens navn, stilling og adresse, om den anvendelse, der agtes gjort af parcellen, og oplysning om, hvorvidt den skal forenes med anden ejendom. Det skal udtrykkelig oplyses, om parcellerne skal bebygges. Hvis dette er tilfældet, skal der gives oplysning om bebyggelsens art og tilsigtede anvendelse. For bygninger til beboelse må oplyses, om de agtes anvendt til helårsbeboelse eller alene til sommer- og ferieophold. Tilsvarende oplysninger skal gives i tilfælde, hvor der allerede findes bygninger på en parcel. Der henvises til § 24 i landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 604 af 20. december 1976 om udstykningsarbejder m.v.

På skemaet til kommunalbestyrelsens erklæring, jf. afsnit 6, skal landinspektøren give bestemte oplysninger vedrørende forholdet til bestemmelserne i lov om offentlige veje, jf. afsnit 11. Landinspektøren kan i øvrigt anføre oplysninger på skemaet til brug for kommunalbestyrelsens behandling af sagen.

Landinspektøren indsender sager om udstykning m.v. til matrikeldirektoratet med de nødvendige udstykningsdokumenter, herunder de oplysninger og erklæringer, der er nødvendige efter reglerne i dette cirkulære.

Betingelser, der knyttes til en myndigheds tilladelse eller dispensation, vil ifølge nyere lovgivning ofte blive tinglyst på ejendommen på denne myndigheds foranstaltning. For betingelser, der ikke tinglyses på vedkommende myndigheds foranstaltning, gælder, at landinspektøren må sørge for, at betingelserne er opfyldt, inden sagen indsendes til matrikeldirektoratet. Hvis det ikke af myndigheden er forudsat, at betingelserne skal opfyldes eller sikres opfyldt ved tinglysning inden udstykningsapprobationen, skal landinspektøren indhente en erklæring fra parterne om, at de forpligter sig til at opfylde de angivne betingelser. Denne erklæring skal indsendes til matrikeldirektoratet, og en kopi af erklæringen vil blive tilsendt vedkommende myndighed sammen med meddelelse om approbationen.

Såfremt landinspektøren i en udstykningssag henviser til en godkendelse eller dispensation, der er indsendt til matrikeldirektoratet i en tidligere sag, skal der vedlægges en kopi af det dokument, hvortil der henvises.

Hvis landinspektøren er bekendt med, at der er indgivet klage over en myndigheds afgørelse i en udstykningssag, må han ikke indsende ansøgning til matrikeldirektoratet om udstykningsapprobation, før klagen er endelig afgjort. Hvis ansøgningen allerede er indsendt, skal han oplyse matrikeldirektoratet om klagen.

Landinspektøren kan rekvirere skemaer til kommunalbestyrelsens erklæring og skemaer til erklæring vedrørende naturfredningsloven og sandflugtsloven, jf. 15.1 og 16.1, i matrikeldirektoratet, Titangade 13, 2200 København N, tlf. (01) 83 77 33 (lok. 223).

5.3. Ved behandlingen af sager om udstykning m.v. må vedkommende myndighed ved sin godkendelse af sagen være opmærksom på, om delingen og den anvendelse, som efter landinspektørens oplysninger skal gøres af de udstykkede arealer, kan godkendes efter de lovbestemmelser, som myndigheden administrerer.

Når en myndighed har godkendt en ansøgning om udstykning, er der dermed også givet tilladelse til, at parcellen kan anvendes til det formål, der er angivet i sagen. Heraf følger dog ikke, at der skal være taget stilling til alle forhold i forbindelse med den senere realisering af det angivne formål for parcellens anvendelse. Som eksempel kan nævnes følgende tilfælde

1) I udstykningssagen er oplyst, at parcellen skal anvendes til bebyggelse med et sommerhus. I et sådant tilfælde skal myndighedernes tilladelse give ansøgeren sikkerhed for, at en sommerhusbebyggelse kan gennemføres, medens tilladelsen normalt ikke vil omfatte afgørelsen af spørgsmål vedrørende den senere udformning af selve byggeriet.

2) I udstykningssagen er oplyst, at parcellen agtes bebygget med en industrivirksomhed af nærmere angiven type. (Hvis der er tale om en industrivirksomhed, der kræver godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, bør dette anføres af ansøgeren). Myndighedernes godkendelse vil også her medføre, at ansøgeren har sikkerhed for, at det angivne formål kan realiseres. Godkendelsen af udstykningen betyder derimod ikke, at myndighederne afskæres fra senere at stille krav med hensyn til virksomhedens indretning og drift, herunder f.eks. med hensyn til miljøbeskyttende foranstaltninger.

Forudsætningen for, at landbrugsministeriet kan meddele afslag efter udstykningslovens § 2, er, at den nødvendige hjemmel til at hindre forhold, der kan opstå som følge af udstykningen eller den påtænkte anvendelse af de udstykkede arealer, er til stede i anden lovgivning eller i bestemmelser, der er fastsat i medfør af lovgivningen. Når en myndighed afslår at godkende en sag om udstykning eller stiller betingelser i forbindelse med godkendelse af en sådan sag, bør afgørelsen derfor indeholde en henvisning til vedkommende lovhjemmel.

Ved sager om udstykning m.v. af landbrugsejendomme er forholdet det, at udstykningen også forudsætter en tilladelse efter landbrugslovens § 4, § 13 eller § 14. Disse tilladelser meddeles af landbrugsministeriet, matrikeldirektoratet, samtidig med udstykningstilladelsen. I sådanne sager er andre myndigheders eventuelle udtalelse i relation til landbrugsloven alene vejledende for matrikeldirektoratet. Der henvises til landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 647 af 15. december 1978 om ansøgninger i henhold til landbrugsloven.

Når en myndighed i forbindelse med godkendelse af en udstykningssag stiller betingelser, der ikke tinglyses på vedkommende myndigheds foranstaltning, må det fremgå af godkendelsesskrivelsen, på hvilken måde det ønskes godtgjort, at betingelserne er opfyldt, jf. 5.2.

Det bemærkes i denne forbindelse, at arealer, der ifølge udstykningsansøgningen frastykkes til forening med anden ejendom, af matrikeldirektoratet vil blive forlangt sammenlagt med denne ejendom, jf. udstykningslovens § 13. Tilsvarende gælder, når et areal frastykkes til forening med et areal, der samtidig frastykkes en anden ejendom. Matrikeldirektoratet kan frafalde kravet om sammenlægning, når særlige grunde taler for det, medmindre kravet er en forudsætning for en anden myndigheds godkendelse af sagen.

5.4. Som det fremgår af 5.1 gælder udstykningslovens § 2 for sager om udstykning, omdeling, skelforandring og matrikulering. De følgende regler om behandlingen af udstykningssager omfatter derfor også sager om skelforandring, omdeling og matrikulering, medmindre andet udtrykkeligt fremgår.

6. Kommunalbestyrelsens erklæring

6.1. Som nævnt i 5.1. skal alle sager om udstykning m.v. forelægges kommunalbestyrelsen til erklæring. Ved sin behandling af udstykningssager undersøger kommunalbestyrelsen, om der ved udstykningen eller ved den tilsigtede anvendelse af parcellerne vil opstå forhold i strid med de lovbestemmelser eller forskrifter i medfør af lovgivningen, som kommunalbestyrelsen administrerer.

6.2. De love, der navnlig kan få betydning i sammenhæng med udstykningslovens § 2, er lov om kommuneplanlægning, lov om by- og landzoner, lov om offentlige veje, lov om private fællesveje, byggeloven og miljøbeskyttelsesloven, men også bestemmelser i andre love kan eventuelt have betydning i denne sammenhæng. Der henvises til de særlige bestemmelser vedrørende de nævnte love i de følgende afsnit.

6.3. Hvis udstykningen forudsætter, at der meddeles tilladelse eller dispensation fra amtsrådet eller anden overordnet myndighed, og sådan tilladelse eller dispensation ikke er vedlagt sagen, når denne fremsendes til kommunalbestyrelsen, bør kommunalbestyrelsen gøre opmærksom på forholdet.

6.4. Kommunalbestyrelsens erklæring afgives på et skema (det grønne skema), der er foreskrevet af matrikeldirektoratet. Skemaet skal indsendes til matrikeldirektoratet med udstykningsansøgningen.

Lovbestemmelser, der administreres af kommunalbestyrelserne

7. Lov om kommuneplanlægning

7.1. I kommuneplanloven er det navnlig bestemmelserne om lokalplanpligt i § 16, stk. 3, og de almindelige bebyggelsesregulerende bestemmelser i §§ 39-43, der kan få betydning i forbindelse med behandling af udstykningsansøgninger.

I miljøministeriets cirkulære nr. 39 af 11. februar 1977, pkt. 5.2., er for så vidt angår udstykninger anført, at dersom en udstykning sker med henblik på gennemførelsen af et lokalplanpligtigt bygge- eller anlægsarbejde, er kommunalbestyrelsen også pligtig at tilvejebringe en lokalplan til gennemførelse af udstykningen, selv om denne ikke i sig selv medfører lokalplanpligt. Det vil sige, at lokalplanen må være endeligt vedtaget eller godkendt, forinden udstykningen kan approberes, jf. udstykningslovens § 2.

Det kan oplyses, at udstykning af et større areal med henblik på senere videreudstykning ifølge planstyrelsen ikke kræver tilvejebringelse af lokalplan. Lokalplan skal derimod tilvejebringes, før den senere videreudstykning af arealet kan approberes.

7.2. Af hensyn til landbrugsministeriets administration af udstykningslovens § 2 skal kommunalbestyrelsen på det grønne skema oplyse, om parcellerne, herunder restejendommen, ligger inden for eller uden for godkendte § 15-rammer.

8. Lov om private fællesveje

I privatvejsloven er det navnlig bestemmelserne i §§ 14, 23 og 29 om udstykkede parcellers vejadgang samt bestemmelserne i kap. 9 om nedlæggelse af private fællesveje, der kan have betydning.

Opmærksomheden henledes i denne forbindelse på, at der i landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 604 af 20. december 1976 om udstykningsarbejder m.v. er optaget regler om vejadgang til udstykkede parceller og om private fællesvejes optagelse, forandring og slettelse på matrikelkortet. Disse regler har sammenhæng med bestemmelserne i lov nr. 143 af 13. april 1938 om private vejrettigheder, og reglerne er koordineret med bestemmelserne i privatvejsloven.

9. Byggeloven

De bestemmelser i byggeloven, der navnlig kan få betydning, er bestemmelserne i § 8 om ny bebyggelses afstand til skel mod anden grund m.v. og i § 9 om forholdet mellem bebyggelsens højde og dens afstand til vej, naboskel og anden bebyggelse, samt de forskrifter i bygningsreglementet, der er udfærdiget i medfør af disse bestemmelser.

Lovbestemmelser, hvor administrationen er delt mellem kommunalbestyrelse og andre myndigheder

10. Lov om by- og landzoner

10.1. I landzone skal sager om udstykning, omdeling og matrikulering forelægges zonelovsmyndigheden, jf. zonelovens §§ 6 og 9. Lovens administration er delt mellem kommunalbestyrelsen og amtsrådet (i hovedstadsområdet, hovedstadsrådet). Det følger af zonelovens § 6, at sager om skelforandring ikke skal forelægges zonelovsmyndigheden. Undtaget fra forelæggelse er også udstykninger, når det udstykkede areal sammenlægges med en bestående landbrugsejendom, og der ikke skal ske en anvendelse af restparcellen eller af bygningerne på denne, som kræver tilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1. En tilladelse efter §§ 6-8 bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. § 9, stk. 8.

10.2. Af hensyn til landbrugsministeriets administration af udstykningslovens § 2 skal kommunalbestyrelsen på det grønne skema oplyse, om parcellerne, herunder restejendommen, ligger i byzone, sommerhusområde eller landzone. Hvis sagen kræver godkendelse i henhold til zoneloven, skal kommunalbestyrelsen på det grønne skema oplyse, fra hvilken myndighed.

11. Lov om offentlige veje

11.1. Loven administreres af vejbestyrelserne for de offentlige veje. Administrationen af hovedlandevejene er af ministeren for offentlige arbejder henlagt til vejdirektoratet, medens amtsrådene er vejbestyrelse for landevejene og kommunalbestyrelserne for kommunevejene. Efter bestemmelserne i lovens § 17 er en del af de beføjelser, der er tillagt vejdirektoratet som vejbestyrelse for hovedlandeveje, delegeret til amtsråd eller kommunalbestyrelser.

Efter loven påhviler det kommunalbestyrelserne, matrikelmyndighederne og de praktiserende landinspektører i forbindelse med behandlingen af sager om udstykning m.v. at påse, at lovens bestemmelser overholdes, jf. § 37, stk. 6, og § 82. Udøvelse af denne kontrol forudsætter, dels at kommunalbestyrelsen ved behandlingen af udstykningssager påser, at der ikke ved udstykningen opstår forhold i strid med bestemmelser, der administreres af kommunalbestyrelsen som vejbestyrelse, dels at sagerne indeholder tilstrækkelige oplysninger til, at matrikeldirektoratet kan afgøre, om nødvendige tilladelser eller dispensationer fra amtsrådet eller vejdirektoratet er indhentet.

Landinspektøren skal på det grønne skema give oplysning om parcellernes forhold til offentlig vej, herunder om der gælder særlige adgangs- og byggeliniebestemmelser, jf. 5.2. Kommunalbestyrelsen skal på skemaet oplyse, om udstykningen kræver godkendelse fra anden myndighed end kommunalbestyrelsen med hensyn til bestemmelser i lov om offentlige veje eller forskrifter fastsat i medfør af loven eller den tidligere vejbestyrelseslov.

Det følger af bestemmelserne i 11.2 og 11.3, hvilke erklæringer der skal indsendes til matrikeldirektoratet med udstykningsansøgningen.

11.2. Oplysninger og erklæringer med hensyn til adgangsforhold til offentlig vej

11.2.1. Sager om udstykning skal ved forelæggelsen for kommunalbestyrelsen og ved indsendelsen til matrikeldirektoratet indeholde oplysning fra landinspektøren om, hvorvidt der for den udstykkede ejendom i medfør af §§ 74 og 75 i lov om offentlige veje eller i medfør af den tidligere vejbestyrelseslov er sket kundgørelse eller tinglysning om adgangsbestemmelser. Hvis en parcel skal have adgang til offentlig vej ad en privat fællesvej over anden ejendom, må det på samme måde oplyses, om der for den ejendom, hvorfra vejen munder ud i den offentlige vej, er fastsat adgangsbestemmelser. Landinspektøren skal endvidere oplyse, om udstykningen forudsætter etablering af ny eller benyttelse af eksisterende overkørsel eller overgang til offentlig vej i mindre afstand end 100 m fra en hovedlandevej eller en landevej - i bymæssige bebyggelser dog i mindre afstand end 50 m. Oplysningerne gives på det grønne skema, jf. 11.1.

11.2.2. Sager om udstykning skal forelægges vejbestyrelsen for hovedlandeveje og landeveje i følgende tilfælde

1) Når der er sket kundgørelse eller tinglysning om adgangsbestemmelser som nævnt i 11.2.1 med hensyn til adgangen til en hovedlandevej eller landevej, og en eller flere af de parceller, der fraskilles, grænser til vejen,

2) når udstykningen forudsætter etablering af ny eller benyttelse af bestående overkørsel eller overgang til en hovedlandevej eller en landevej, jf. lovens § 70, stk. 1, § 71, stk. 1-3, og § 68, stk. 1 og 2,

3) når udstykningen forudsætter etablering af ny eller benyttelse af bestående overkørsel eller overgang til offentlig vej i mindre afstand end 100 m fra en hovedlandevej eller en landevej - i bymæssige bebyggelser dog i mindre afstand end 50 m - jf. lovens § 70, stk. 2, og § 71, stk. 5.

11.2.3. Reglerne i 11.2.2, nr. 2-3, omfatter også tilfælde, hvor det kun er restejendommen, der har adgang til hovedlandevejen eller landevejen. Dog kan forelæggelse i sådanne tilfælde undlades, hvor der alene er tale om fortsat og helt uændret benyttelse af restejendommens overkørsel eller overgang, og dette fremgår af sagen.

11.2.4. Forelæggelse efter reglerne i 11.2.2, nr. 2 og 3, skal også ske i tilfælde, hvor et areal fraskilles til sammenlægning med en tilgrænsende ejendom, såfremt denne ejendoms overkørsel eller overgang (til hovedlandevej eller landevej) skal benyttes som adgang for den sammenlagte ejendom. Forelæggelse kan dog undlades, hvis der ikke skal ske nogen udvidet eller ændret benyttelse af den bestående overkørsel eller overgang, og dette fremgår af sagen.

11.2.5. Forelæggelse efter reglerne i 11.2.2, nr. 2 og 3, er ikke nødvendig, hvis parcellerne skal have adgang ad en bestående privat fællesvej, der ifølge matrikelkortet munder ud i en offentlig vej, såfremt det ved sagens indsendelse til matrikeldirektoratet dokumenteres, at vedkommende vejbestyrelse (for hovedlandevej/landevej) tidligere har godkendt, at vejen benyttes til udstykning i det pågældende omfang og til det pågældende formål.

11.2.6. Erklæring fra vejbestyrelsen efter reglerne i 11.2.2-11.2.4 skal vedlægges udstykningssagen ved indsendelsen til matrikeldirektoratet. Det samme gælder erklæringer fra den kompetente myndighed om undtagelse fra fastsatte adgangsbestemmelser for offentlige veje, jf. lovens § 80.

11.3. Oplysninger og erklæringer med hensyn til byggeliniebestemmelser for offentlige veje

11.3.1.Sager om udstykning skal ved forelæggelsen for kommunalbestyrelsen og ved indsendelsen til matrikeldirektoratet indeholde oplysning fra landinspektøren om, hvorvidt der for den udstykkede ejendom i medfør af lovens § 37 er sket kundgørelse eller tinglysning om byggeliniebestemmelser efter lovens § 34 eller § 35. Tilsvarende oplysning skal gives om byggeliniebestemmelser pålagt i medfør af den tidligere vejbestyrelseslov. Der skal derimod ikke gives oplysning om byggelinier fastsat efter lov nr. 275 af 28. november 1928 om fastsættelse af byggelinier ved veje og gader. (Landinspektøren må dog være opmærksom på, om sådanne byggelinier og eventuelle andre byggelinier kan være til hinder for et påtænkt byggeri på parcellen). Landinspektøren skal oplyse, efter hvilken bestemmelse byggelinien er pålagt, og hvilken myndighed der efter den kundgjorte eller tinglyste bestemmelse har påtaleretten. Er der fastsat byggeliniebestemmelser efter lovens § 34 eller efter § 40 i den tidligere vejbestyrelseslov, skal landinspektøren oplyse, om de parceller, som ønskes frastykket, berøres af bestemmelserne. Oplysningerne gives på det grønne skema, jf. 11.1.

11.3.2. Når påtaleretten for en byggeliniebestemmelse efter lovens § 34 eller efter § 40 i den tidligere vejbestyrelseslov tilkommer en anden myndighed end kommunalbestyrelsen, skal sagen forelægges vedkommende myndighed, såfremt bestemmelsen vedrører de parceller, der ønskes frastykket, eller såfremt restejendommen agtes bebygget.

11.3.3. Når påtaleretten for en byggeliniebestemmelse efter lovens § 35 eller efter § 41 i den tidligere vejbestyrelseslov tilkommer en anden myndighed end kommunalbestyrelsen, skal sagen i alle tilfælde forelægges vedkommende myndighed.

11.3.4. Erklæring fra den kompetente myndighed om undtagelse fra pålagte byggeliniebestemmelser skal vedlægges udstykningssagen ved indsendelsen til matrikeldirektoratet.

12. Miljøbeskyttelsesloven

Lovens administration er delt mellem kommunalbestyrelserne og amtsrådene (i hovedstadsområdet, hovedstadsrådet).

I relation til miljøbeskyttelsesloven kan navnlig følgende regler have betydning, når der udstykkes til bebyggelse, industriel anvendelse o.l. Reglerne om beskyttelse af vandforsyningsinteresser (især afstandskravene i de bekendtgørelser, der er udfærdiget i medfør af kapitel 3 i miljøbeskyttelsesloven), reglerne om spildevandsafledning, om godkendelse af særligt forurenende virksomheder m.v. samt om afstandskravene til bl.a. offentlige veje og naboskel i miljøbeskyttelsesreglementet. Det bemærkes, at de nævnte afstandskrav gælder for tilfælde, hvor man ønsker at placere et nyt anlæg af den pågældende art (f.eks. et nedsivningsanlæg eller en nedgravet olietank). Hvis det under en udstykningssag bliver oplyst, at et allerede eksisterende anlæg ikke overholder de afstande til vandforsyningsanlæg m.v., som ville blive forlangt for nye anlæg, vil det afhænge af et konkret skøn, om der er grund til at skride ind efter miljøbeskyttelseslovens regler (f.eks. fordi forholdet må anses for nærliggende sundhedsfarligt, eller der skal foretages et så omfattende nybyggeri, at det vil være rimeligt samtidig at få anlægget indrettet efter reglerne for nye anlæg).

Bestemmelse om, at der ikke skal skrides ind over for et ældre forhold, kan i reglen træffes af kommunalbestyrelsen.

Bestemmelse om, at der skal skrides ind, må i reglen træffes af den myndighed, der er beføjet til at tillade forholdet (kommunalbestyrelsen, amtsrådet, hovedstadsrådet, evt. miljøstyrelsen). Kommunalbestyrelsen behøver ikke at lade sin erklæring til udstykningssagen vente, til en anden myndighed har afgjort spørgsmålet, men skal blot i erklæringen anføre, at spørgsmålet undersøges. Kommunalbestyrelsen skal samtidig give tilsvarende underretning til udstykningsansøgeren og evt. til den, der har givet anledning til, at spørgsmålet er taget op.

Hvis udstykningssagen bevirker, at et anlæg, der betjener en ejendom (f.eks. et nedsivningsanlæg), kommer til at ligge på en anden ejendom, skal det gøres til en betingelse for udstykningen, at der på den anden ejendom tinglyses en deklaration om forholdet. Der henvises til cirkulærets pkt. 5.3., samt miljøstyrelsens cirkulære af 21. april 1980 om afledning af spildevand til jorden.

Lovbestemmelser, der administreres af amtsrådene (i hovedstadsområdet, hovedstadsrådet)

13. Råstofloven

Ansøgning om udstykning af arealer med henblik på udnyttelse af forekomster i jorden skal ved sagens indsendelse til matrikeldirektoratet vedlægges en kopi af tilladelse til indvindingen fra amtsrådet (hovedstadsrådet) i medfør af lovens § 7 eller en kopi af amtsrådets godkendelse af anmeldelse af den omhandlede indvinding i medfør af § 5 i lov nr. 285 af 7. juni 1972 om udnyttelse af sten, grus og andre naturforekomster i jorden og på søterritoriet.

Andre lovbestemmelser

14. Skovlovgivningen

14.1. Landinspektøren skal i sager om udstykning m.v. afgive erklæring over for matrikeldirektoratet om udstykningen i forhold til bestemmelserne i skovlovgivningen sammenholdt med udstykningslovens § 2. Erklæringen afgives på den skematiske redegørelse i udstykningssagen.

14.2. Landinspektøren skal forelægge udstykningssager for skovmyndighederne efter reglerne i 14.3 og 14.5. De indhentede tilladelser og erklæringer skal vedlægges udstykningsansøgningen til matrikeldirektoratet.

14.3. Tilladelser fra skovmyndighederne

14.3.1. Når der ved udstykning vil ske deling af samlede fredskovsstrækninger i mindre lodder end 50 ha, jf. udstykningslovens § 3, stk. 1, skal der foreligge tilladelse fra miljøministeriet, skovstyrelsen. Tilladelsen indhentes gennem skovtilsynet, jf. 14.5.

14.3.2. Hvis fredskovspligtige arealer udstykkes med henblik på anden anvendelse end skovdrift, jf. skovlovens § 6, skal der ligeledes foreligge en tilladelse fra skovstyrelsen. Tilladelsen indhentes gennem skovtilsynet, jf. 14.5.

14.3.3. Hvis der ved udstykning vil ske deling af en samlet skovstrækning, der har hørt til et majorat, jf. lov nr. 563 af 4. oktober 1919, skal der foreligge tilladelse fra statens skovnævn, jf. § 5, stk. 1 og 7, i den nævnte lov og skovlovens § 23, stk. 2. Tilladelsen indhentes gennem skovstyrelsen.

14.4. Afgørelser af tvivlsspørgsmål vedrørende fredskovspligt

14.4.1. I en del retskredse har skovmyndighederne afsluttet en almindelig fredskovskonstatering, og i disse områder fremgår fredskovspligten af tingbog og matrikel. I retskredse, hvor en sådan fredskovskonstatering ikke er afsluttet, kan det derimod - hvis tinglysning eller notering om fredskovspligt ikke er foretaget på ejendommen - være vanskeligt at afgøre om en skovbevoksning er fredskov, og i visse tilfælde om et ubevokset areal er undergivet fredskovspligt.

14.4.2. Afgørelsen af sådanne spørgsmål hører under skovmyndighederne. For at få spørgsmål om fredskovspligt afklaret må landinspektøren henvende sig til skovtilsynet efter reglerne i 14.5.

14.5. Forelæggelse for skovtilsynet

14.5.1. Landinspektøren skal forelægge sagen for skovtilsynet, når der på en ejendom er arealer, på hvilke der er tinglyst eller noteret fredskovspligt, herunder fredskovspligt betinget af tilplantning med statstilskud. I retskredse, hvor fredskovskonstateringen ikke er afsluttet, skal sagen endvidere forelægges skovtilsynet i de tilfælde, der er angivet i 14.5.2-4.

14.5.2. Landinspektøren skal forelægge sagen for skovtilsynet, hvis der på den ejendom, som ønskes udstykket, findes arealer, der hører til et skovtjenestested.

14.5.3. Det samme gælder, hvis der på ejendommen findes skovbevoksede arealer. Sagen skal dog ikke forelægges, hvis skovmyndighederne tidligere har truffet afgørelse om, at bevoksningen ikke er fredskov, eller hvis landinspektøren over for matrikeldirektoratet kan afgive erklæring efter skovlovens § 33 om, at tilplantning er foregået i nyere tid (det omtrentlige tidspunkt må opgives) på forhen ubevokset areal.

14.5.4. Hvis der ikke er skov på ejendommen, men skovsignatur på matrikelkortet, skal sagen også forelægges skovtilsynet. Undtaget er dog tilfælde, hvor landinspektøren over for matrikeldirektoratet kan afgive erklæring om, at der ikke har været beplantning på arealet siden skovlovens ikrafttræden (maj 1935), og at rydningen skyldes en tidligere ejer.

14.5.5. Forelæggelsen for skovtilsynet efter reglerne i 14.5.1-4 er ikke nødvendig, hvis landinspektøren med sikkerhed kan afgøre, at ingen arealer af den angivne karakter ved udstykningen vil blive delt eller inddraget til anden anvendelse end skovdrift, og dette fremgår af sagen ved indsendelsen til matrikeldirektoratet.

14.6. Skovtilsynets sagsbehandling

14.6.1. Hvis skovtilsynet kan udtale, at der ikke hviler fredskovspligt på de arealer, der er omfattet af udstykningen, eller

at der er fredskovspligt på arealerne, men at de fredskovspligtige arealer efter de anførte oplysninger om udstykningen ikke vil blive delt eller inddraget til anden anvendelse end skovdrift, og at udstykningen således ikke kræver tilladelse eller dispensation fra skovlovgivningens bestemmelser, vil skovtilsynet tilbagesende sagen til landinspektøren. Skovtilsynets erklæring skal vedlægges udstykningsansøgningen til matrikeldirektoratet.

14.6.2. Hvis udstykningens gennemførelse derimod kræver tilladelse eller dispensation, vil skovtilsynet normalt fremsende sagen direkte til skovstyrelsen sammen med tilsynets erklæring i sagen. Skovstyrelsen meddeler landinspektøren afgørelsen i sagen.

15. Naturfredningsloven

15.1. Landinspektøren skal i sager om udstykning m.v. afgive erklæring over for matrikeldirektoratet om udstykningen i forhold til bestemmelserne i naturfredningsloven sammenholdt med udstykningslovens § 2. Erklæringen afgives på et særligt skema, der er foreskrevet af matrikeldirektoratet. Skemaet skal indsendes til direktoratet sammen med udstykningsansøgningen. Det bemærkes, at fredningsstyrelsen kan træffe bestemmelse om ophævelse af en beskyttelses- eller byggelinie, f.eks. på grundlag af en lokalplan.

15.2. Landinspektøren skal forelægge udstykningssager for naturfredningsmyndighederne efter reglerne i 15.3-15.12. De indhentede tilladelser og erklæringer skal vedlægges udstykningsansøgningen til matrikeldirektoratet. Såfremt tilladelsen eller dispensationen er ældre end 5 år, skal sagen forelægges på ny, jf. lovens § 64 a. Tilladelser efter lovens kap. VI (bygge- og beskyttelseslinier) eller § 53 (fortidsmindebeskyttelseslinien), der er meddelt før 1. juli 1975, bortfalder dog ikke før 1. juli 1980, medmindre de på andet grundlag må anses for at være bortfaldet før dette tidspunkt. Tilsvarende bortfalder andre tilladelser eller dispensationer i henhold til naturfredningsloven - f.eks. en tilladelse eller dispensation fra en fredningsbestemmelse efter lovens kap. III - der er meddelt før 1. januar 1979, ikke før 1. januar 1984, medmindre de på andet grundlag er bortfaldet før dette tidspunkt.

15.3. Når der udstykkes parceller i et område, der omfattes af fredningsbestemmelser, jf. naturfredningslovens kap. III, skal der foreligge erklæring fra fredningsnævnet. Det må fremgå af erklæringen, enten at udstykningen og den tilsigtede anvendelse af parcellerne ikke er i strid med fredningsbestemmelserne, eller at der er meddelt dispensation fra bestemmelserne i fredningsafgørelsen, jf. lovens § 34 og 34 a. Ansøgninger om dispensation, der ikke er i strid med fredningens formål, tilstilles fredningsnævnet. Videregående afvigelser fra fredningsbestemmelser, herunder ældre fredningskendelser og de før 1969-loven kendte fredningsoverenskomster, behandles, jf. § 34 a, som egentlige fredningssager. Sådanne afvigelser kan kun foretages efter forslag fra en af de i § 13, stk. 1, nævnte myndigheder m.v.

15.4. Når der for et område er udstedt foreløbigt forbud efter lovens § 11, eller der i medfør af lovens § 15, stk. 1, er sket bekendtgørelse om, at der er rejst sag om fredning i et område, skal sager om udstykning i området forelægges fredningsnævnet til erklæring. Det må fremgå af erklæringen, at udstykningen og den tilsigtede anvendelse af parcellerne ikke vil stride imod de foreslåede fredningsbestemmelser, jf. § 16, stk. 1 og 2. Udstykninger, hvor det udstykkede areal skal sammenlægges med en bestående landbrugsejendom, skal dog ikke forelægges, hvis der ikke tilsigtes en ændret anvendelse af restparcellen eller af bygninger på denne.

15.5. Når der udstykkes parceller til dambrug, skal der foreligge tilladelse fra amtsrådet, (i hovedstadsområdet, hovedstadsrådet), jf. lovens § 43, stk. 1.

Når der udstykkes parceller, hvis anvendelse forudsætter en ændring af tilstanden af naturlige søer eller moser eller af det åbne forløb af offentlige vandløb samt af private vandløb med en bundbredde på mindst 1.5 m, skal der ligeledes foreligge tilladelse fra amtsrådet, (i hovedstadsområdet, hovedstadsrådet), jf. lovens § 43, stk. 1 og 2, og den i henhold til stk. 4 udstedte bekendtgørelse nr. 614 af 1. december 1978 om godkendelse m.v. af anlæg i forbindelse med visse vådområder (vandløb, søer og moser). Disse bestemmelser gælder også, selv om der er tale om udstykning i byzone eller sommerhusområde.

15.6. Når der udstykkes parceller, der ligger mellem søterritoriet og den i medfør af lovens § 46, stk. 1 og 3, fastsatte strandbeskyttelseslinie, skal der foreligge tilladelse fra fredningsnævnet, jf. § 46, stk. 6. Dette gælder dog ikke tilfælde, der falder ind under undtagelserne i § 46, stk. 4 og 7. Sager, hvor der fra en ejendom udstykkes en særskilt beliggende lod eller et særskilt beliggende matr.nr., skal heller ikke forelægges, hvis der ikke skal foretages noget på det udstykkede areal, der kræver godkendelse efter bestemmelserne i § 46, stk. 1, nr. 1 og 2.

15.7. Når der udstykkes parceller inden for skovbyggelinien, jf. § 47, stk. 1, og det er ejerens eller parcelkøberens hensigt at placere bygninger, skure, campingvogne o.l. inden for byggelinien, skal der foreligge tilladelse fra fredningsnævnet. Forelæggelse skal dog ikke ske i tilfælde, der falder ind under undtagelserne i lovens § 47, stk. 2 eller 4.

15.8. Indtil miljøministeren fastsætter ikrafttrædelsen af § 1, nr. 14, i lov nr. 297 af 26. juni 1975 om ændring af lov om naturfredning, jf. samme lovs § 2, stk. 2, gælder bestemmelsen om byggelinier langs visse offentlige veje. Bestemmelsen er optrykt i slutningen af bekendtgørelse nr. 435 af 1. september 1978 af lov om naturfredning. Når der udstykkes parceller inden for de fastsatte vejbyggelinier, og det er ejerens eller parcelkøberens hensigt at placere bygninger, skure, campingvogne o.l. inden for byggelinien, skal der derfor indtil videre foreligge tilladelse fra fredningsnævnet. Bestemmelsen finder også anvendelse, når der efter loven om offentlige veje er fastlagt byggelinier for en vej, der endnu ikke er anlagt.

15.9. Når der udstykkes parceller inden for beskyttelseslinierne omkring søer (med vandflade på mindst 3 ha) eller langs offentlige vandløb (med bundbredde efter vandløbsregulativet på mindst 2 m), skal der foreligge tilladelse fra fredningsnævnet, jf. § 47 a, stk. 1. Dette gælder dog kun, hvis det er ejerens eller parcelkøberens hensigt inden for beskyttelseslinien at placere bygninger, skure, campingvogne o.l. eller foretage beplantning eller andre af de foranstaltninger, der er nævnt i § 47 a, stk. 1. Forelæggelse skal ikke ske i tilfælde, der falder ind under undtagelserne i § 47 a, stk. 2, nr. 4, og stk. 3. De i 15.4 omtalte landbrugsudstykninger skal heller ikke forelægges.

15.10. Når der ved udstykning m.v. sker deling af det areal, hvorpå et jordfast fortidsminde ligger, skal der foreligge tilladelse fra fredningsstyrelsen og fredningsnævnet, jf. § 48, stk. 1. Bestemmelsen omfatter gravhøje, stengrave, voldsteder, forsvarsanlæg, ruiner og broanlæg, der enten er synlige i terrænet, eller hvorom der er foretaget tinglysning efter lovens § 52. Endvidere omfatter bestemmelsen andre fortidsminder, såsom møllekanaler og dæmninger, stenvolde, stenrækker, kanaler, anlæg ved og i søer, åer og helligkilder m.v., såfremt der er foretaget tinglysning efter § 52.

15.11. Når der udstykkes parceller, der helt eller delvis ligger inden for en afstand af 100 m fra de jordfaste fortidsminder, der er nævnt i 15.10, skal der foreligge erklæring fra fredningsnævnet, jf. § 53, stk. 1. Det samme gælder, hvis parcellerne helt eller delvis ligger inden for 100 m fra bavtastene, helleristnings- og andre kultstene samt runestene. De i 15.4 omtalte landbrugsudstykninger skal ikke forelægges.

15.12. Når der uden for byer og bymæssige bebyggelser udstykkes parceller med henblik på opførelse af bygninger, der kun indeholder udstillings- eller demonstrationslokaler, skal der foreligge tilladelse fra fredningsnævnet, jf. § 57.

16. Sandflugtsloven

16.1. Ved udstykning i kommuner, der grænser til Skagerak og Vesterhavet i Nordjyllands, Viborg, Ringkøbing og Ribe amter, samt på øen Rømø, skal landinspektøren afgive erklæring om udstykningen i forhold til bestemmelserne i sandflugtsloven sammenholdt med udstykningslovens § 2. Erklæringen afgives på samme skema som erklæringen vedrørende naturfredningsloven, jf. 15.1.

16.2. Når der sker udstykning til bebyggelse o.l. af arealer, der er fredet i henhold til sandflugtsloven, skal der foreligge dispensation fra klitmyndighederne, jf. lovens § 5. Bebyggelser m.v. som nævnt i § 5, stk. 3, er undtaget fra bestemmelsen.

16.3. Hvis der i forbindelse med udstykning anlægges eller udlægges adgangsvej over fredede arealer, jf. § 6, stk. 5, skal klitmyndighedernes tilladelse ligeledes foreligge. Eksisterende veje over fredede arealer må ikke tjene som adgangsveje for parceller, der fremkommer ved udstykning, hvis vejene ikke er godkendt af sandflugtskommissionen, jf. § 22, stk. 7, i bekendtgørelse nr. 271 af 19. juni 1979 om sandflugtens bekæmpelse.

16.4. Tilladelser efter 16.2 og 16.3. skal vedlægges udstykningsansøgningen til matrikeldirektoratet.

17. Ophævelsesbestemmelser

Dette cirkulære træder i stedet for landbrugsministeriets cirkulære af 18. februar 1977 om udstykningskontrol, som ændret ved cirkulære af 13. december 1978.

Oplag af de hidtil anvendte grønne skemaer må kasseres, medens det hidtil anvendte naturfredningsskema fortsat kan benyttes.

Landbrugsministeriet, den 24. september 1980

P. DALSAGER

/Tove Lense-Møller

Ingen