Cirkulære om ændring af bekendtgørelse om kontrol med oplag af olie m.v. (Til samtlige kommunalbestyrelser)

§ 1, stk. 3, er som nævnt i indledningen ændret således, at tanke til svær olie, som i almindelighed ikke er omfattet af bekendtgørelsens krav, dog er omfattet af kravet om anmeldelsespligt, påfyldnings- og udluftningsrørs afstand til drikkevandsbrønde og -boringer og fællesbestemmelserne om anmeldelsespligt m. v. for skader.

§ 1, stk. 4, er en ny bestemmelse, som skyldes, at der er mulighed for en udvikling henimod tilsætning af alkohol til benzin som drivmiddel, altså en væsentligt større koncentration end der i dag anvendes til forebyggelse af isdannelse. Den almindeligt anvendte epoxymaling, og de til tanken anvendte plasttyper, er ikke bestandige over for alkohol. Hvis der kommer en udvikling som nævnt, må forholdet derfor reguleres ved særlige regler for tanke til alkoholholdig benzin.

§ 2, stk. 2, er udvidet med en bestemmelse om, at heller ikke typegodkendte olietanke, der har været anvendt til opbevaring af fuelolie, senere må anvendes til opbevaring af andre olieprodukter. Dette skyldes, at der ved den opvarmning, som er nødvendig for at kunne transportere de tunge olietyper, vil kunne komme skader på den udvendige polyesterbelægning, således at tanken herefter ikke opfylder kravene til typegodkendte tanke.

§ 2, stk. 3, indeholder en bestemmelse om reparation af en typegodkendt tank, som efter opgravning påny ønskes nedgravet. Det skal bemærkes, at den omtalte reparation kan foretages af alle fabrikanter, der har en typegodkendelse til fremstilling af den pågældende tanktype.

I § 4 er medtaget en bestemmelse om, at også tankens diameter skal fremgå af mærkningen. Dette skyldes, at det i visse tilfælde kan være nødvendigt at få oplyst tankens form ved at sammenholde rumfang og diameter.

§ 5, stk. 2, er uændret bortset fra, at den særlige bemærkning om amtsrådet som bygningsmyndighed er bortfaldet. Som følge heraf er ordet »bygningsmyndigheden« overalt i bekendtgørelsen ændret til »kommunalbestyrelsen«.

Miljøstyrelsen har imidlertid modtaget en række henvendelser om skader på nye tanke, hvoraf en del ville være blevet opdaget ved et eventuelt syn, som var frafaldet i de pågældende tilfælde. Miljøstyrelsen skal derfor over for kommunalbestyrelserne indskærpe, at syn i almindelighed kun bør frafaldes, hvis man ud fra kendskab til den, der nedgraver tanken, har formodning om, at arbejdet vil blive fuldt forsvarligt udført.

I § 6 er henvisningerne til visse paragraffer i vandforsyningsloven faldet bort. Indholdet af paragraffen er det samme som tidligere.

I § 7, stk. 1, er den direkte henvisning til et bestemt afsnit i bygningsreglementet faldet bort efter bygningsreglementets ændring. Tilsvarende er henvisningen til de særlige københavnske bestemmelser faldet bort, fordi bygningsreglementet nu gælder for hele landet.

I § 7, stk. 2, er optaget en bestemmelse om, at at de særlige lægningsforskrifter for plasttanke skal fremgå af typegodkendelsen og tankattesten. Disse lægningsforskrifter i deres normale udformning findes som bilag I til cirkulæret. Der er tale om en vis skærpelse af kravene i forhold til den hidtidige praksis. Dette skyldes, at der har været en del lækager på plasttanke, som har kunnet henføres til utilfredsstillende lægning.

I § 7, stk. 3, har man fundet det ønskeligt at understrege, at pejling af oliestanden også kan ske med fast måleudstyr, hvilket af praktiske grunde kan være at foretrække.

§ 7, stk. 4, er ændret på tre punkter. For det første har kommunale bygningsmyndigheder ved henvendelser til miljøstyrelsen oplyst, at man i nogle tilfælde har været ude for, at udluftningsledninger er udført af plastrør. Dette finder miljøstyrelsen ikke forsvarligt, hvorfor man har indføjet en bestemmelse om, at udluftningsledninger skal udføres på samme måde som påfyldningsledninger. - For det andet har man fundet anledning til at fastslå den almindeligt anvendte praksis, at korrosionsbeskyttende bind skal omvikles med mindst 50 pct. overlapning. - For det tredje har man medtaget en bestemmelse om, at katodisk beskyttelse af en tank også skal omfatte tankens rørsystem - et forhold som det har vist sig nødvendigt at understrege.

Den i § 8, stk. 1, foretagne ændring er forårsaget af den tekniske udvikling. Foruden den bemaling af bundzonen med epoxymaling, som hidtil har været anvendt som yderligere sikring, findes der i dag to andre supplerende foranstaltninger: Indvendig katodisk beskyttelse og udvendig belægning, således som den er beskrevet i bilag IV. Andre metoder kan tænkes udviklet, og der er med den nye formulering åbnet mulighed for godkendelse heraf i forbindelse med vilkår i typegodkendelsen.

§ 8, stk. 2, er uændret. Miljøstyrelsen skal imidlertid - på baggrund af henvendelser herom - bemærke, at man i almindelighed ikke anser krav om etablering af betonkasse eller lignende omkring tanken for særligt hensigtsmæssigt, idet den sikkerhed, der opnås herved, ikke står i rimeligt forhold til omkostningerne. I stedet vil man som regel, hvor ønsket om yderligere sikkerhedsforanstaltninger skønnes rimelige, foreslå, at der etableres anlæg til udvendig katodisk beskyttelse af tanken. Dette kan eventuelt suppleres med indvendig beskyttelse og krav om regelmæssig indvendig inspektion.

I § 10, stk. 2, er der foretaget en mindre ændring som følge af, at visse dele af bekendtgørelsen nu omfatter oplag af svær olie, jfr. ændringen af § 1, stk. 3.

I § 10, stk. 3, er der efter anmodning fra Oliebranchens Fællesrepræsentation medtaget en bestemmelse om, at påfyldningsstudsen også skal afmonteres på tanke, som sløjfes uden opgravning. Oliebranchens Fællesrepræsentation har oplyst, at man i adskillige tilfælde har været ude for, at tankbilchauffører ved en fejltagelse har fyldt olie eller benzin på en sådan studs med betydeligt spild til følge. En tilsvarende ændring er foretaget i § 11, stk. 3 nr. 4 (tidligere nr. 3), og i § 14, stk. 4.

Det er desuden understreget, at den omtalte katodiske beskyttelse er en udvendig katodisk beskyttelse, i modsætning til den i § 8, stk. 1, og § 11, stk. 3 nr. 1, omtalte indvendige beskyttelse, som kan udføres som en indvendig katodisk beskyttelse. Derimod vil det ikke længere være tilladt at anvende epoxymaling som indvendig beskyttelse af allerede nedgravede tanke.

§ 11, stk. 3 nr. 2, er en ny bestemmelse, som er taget med, fordi der nu er udviklet metoder til indvendig behandling af eksisterende tanke, som medfører, at det ikke er nødvendigt at stille krav om udvendig katodisk beskyttelse. De nærmere bestemmelser om udførelse, kontrol og inspektion vil - i lighed med, hvad der er tilfældet for andre beskyttelsesmetoder - fremgå af godkendelsen af metoden.

Den nærmere begrundelse for bestemmelsen om sikring mod sammenstyrtning og eksplosion, som er anført i § 11, stk. 3 nr. 4, fremgår af bemærkninger til § 14, stk. 4.

I § 11, stk. 4, er medtaget en bestemmelse om, at resultaterne af kontrollen med den udvendige katodiske beskyttelse på forlangende skal forevises tilsynsmyndigheden, idet man har fundet det uheldigt at pålægge tankejeren en kontrolpligt uden at give tilsynsmyndigheden hjemmel til at føre tilsyn med, at kontrollen udføres.

I den nye § 13, hvormed også overjordiske tanke inddrages under anmeldelsespligten, er der medtaget forskellige bestemmelser for overjordiske tanke.

I § 13, stk. 2 og 3, er fastsat bestemmelser om mærkning m.v. af overjordiske tanke.

Endvidere er det anført, at tankene ikke må placeres direkte på jordoverfladen. Begrundelsen herfor er, at man med en sådan placering forøger risikoen for korrosion på den del af tanken, der er i direkte kontakt med jorden. Konsekvensen af bestemmelsen vil være, at mindre tanke skal anbringes enten på ben eller på andet fundament, der hæver tanken over jordoverfladen, medens større tanke kan sikres f. eks. ved at blive placeret på et korrosionsbeskyttende underlag af udstøbt asfalt uden mulighed for vandansamlinger direkte under tankbunden, som det f. eks. gøres for større lagertanke i havneområder.

For det andet er det bestemt, at kommunalbestyrelsen kan stille krav om tankenes afstand til vandforsyningsanlæg. Dette skønnes rimeligt, fordi forureningsrisikoen under påfyldning og ved pludselig læk er lige så stor for overjordiske tanke som for nedgravede tanke. I almindelighed vil afstandskravet i § 6, stk. 1, kunne være vejledende.

For det tredje er det bestemt, at bygnings- og brandlovgivningens bestemmelser gælder, og at kommunalbestyrelsen kan stille krav til tankene udover disse bestemmelser. For brandlovgivningens vedkommende medfører dette, at tanken skal være konstrueret enten som en nedgravet olietank (dog ikke plasttank), jfr. olietankbekendtgørelsens bestemmelser i øvrigt, dog uden en udvendig beskyttende belægning, eller som en kasseformet ståltank efter brandlovgivningens regler. Indføjelsen af denne bestemmelse skyldes, at miljøstyrelsen har fået oplyst, at det ikke er ualmindeligt at anbringe tanke, som er opgravet efter 20 år, ovenpå jorden og fortsætte anvendelsen. Dette finder miljøstyrelsen ikke forsvarligt, idet sådanne tanke, som ofte er i dårlig stand, i tilfælde af læk vil slippe hele tankens indhold ud i løbet af meget kort tid, fordi en læk på en sådan tank ikke opstår som en »sivende« læk, men som et brud.

Det bemærkes, at der efter miljøstyrelsens opfattelse normalt ikke vil være behov for at stille krav til overjordiske tanke udover, hvad der fremgår af Dansk Standard 417 og tekniske forskrifter til justitsministeriets bekendtgørelse om brandfarlige vædsker.

I bekendtgørelsens § 14, stk. 2, og § 16, stk. 4, (svarende til § 13, stk. 2 og § 15, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 171) er ordene »på terrænoverfladen« udgået. Dette er sket for at fjerne enhver tvivl om, at også spild under terrænoverfladen - f. eks. fra tanke, der står i en grube eller lignende - er omfattet af bestemmelsen.

I bekendtgørelse nr. 171 gælder bestemmelserne om sløjfning m.v. af tanke kun for tanke, som er nedgravet før 1. april 1970. Dette er uhensigtsmæssigt og er baggrunden for, at § 10, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 171 er flyttet over under fællesbestemmelserne i den nye bekendtgørelse som § 14, stk. 4. Herved finder bestemmelserne om sløjfning også anvendelse på tanke nedgravet efter 1. april 1970 og tanke til svære olier.

Desuden har man medtaget en bestemmelse om sandfyldning eller lignende, såfremt tanken har været anvendt til opbevaring af produkter af fareklasse I og II-1. Herved er bekendtgørelse om kontrol med oplag af olie m.v. bragt i overenstemmelse med bestemmelserne i justitsministeriets bekendtgørelse nr. 521 af 17. oktober 1978 om brandfarlige væsker, § 30, med tilhørene tekniske forskrifter. Endelig er det i sidste sætning i § 14, stk. 4, bestemt, at meddelelse om sløjfning af en tank skal indgives til kommunalbestyrelsen, uanset tankens alder. Herved vil den kommunale administration lettes, og kommunernes overblik over antallet af tanke inden for kommunens område forbedres.

I § 14, stk. 5, har man understreget, at andre foranstaltninger end sløjfning ligeledes skal meddeles tilsynsmyndigheden.

§ 14, stk. 6, er blot en gentagelse af § 10, stk. 5, medtaget som en konsekvens af overførslen af den tidligere § 10, stk. 4, til den nuværende § 14, stk. 4.

§ 14, stk. 7, er en ny bestemmelse. Hovedindholdet heri er, at alle foranstaltninger, der skal udføres på brugte tanke for at bringe dem i forsvarlig stand, skal anmeldes til kommunalbestyrelsen, forinden arbejdet iværksættes, og at kommunalbestyrelsen kan kræve, at der føres kontrol med udførelsen for tankejerens regning. Baggrunden for denne nye bestemmelse er, at der efterhånden er fremkommet flere muligheder for at renovere gamle tanke, og miljøstyrelsen finder det rimeligt, at der åbnes mulighed for at føre kontrol med dette arbejdes udførelse, på samme måde som der føres kontrol med fremstillingen af nye tanke. Det skal understreges, at der ikke føres anden kontrol med sådanne arbejder end den, kommunalbestyrelsen i hvert enkelt tilfælde kræver. Ansvaret for, at der føres tilstrækkelig kontrol til at sikre en god kvalitet, påhviler således alene kommunalbestyrelserne. Endvidere vil bestemmelsen forbedre kommunalbestyrelsens muligheder for at sikre sig, at eventuelt restindhold i tanke bortskaffes på lovlig måde, jfr. lov nr. 178 af 24. maj 1978 om bortskaffelse m. v. af olie- og kemikalieaffald med senere bekendtgørelser.

I § 15 er det understreget - svarende til § 11, stk. 4 - at resultater af målinger på forlangende skal forevises tilsynsmyndigheden.

Miljøstyrelsen finder - foranlediget af adskillige henvendelser - anledning til at påpege, at de tæthedsprøvninger, som kommunalbestyrelsen i medfør af bekendtgørelsens § 16, stk. 2, lader foretage af tanke - f. eks. for at finde kilden til en konstateret olieforurening - som udgangspunkt må betales af kommunalbestyrelsen. Hvorvidt omkostningerne kan kræves afholdt af den aktuelle forurener, hvis en sådan findes, må i hvert enkelt tilfælde afgøres af domstolene. Derimod kan kommunalbestyrelsen kræve, at kontrolforanstaltninger, som stilles som et vilkår for en lempelse fra et krav i bekendtgørelsen, betales af ejeren/brugeren af den pågældende tank.

I § 16, stk. 3, er til slut tilføjet, at kommunalbestyrelsen i tilfælde af olieudslip kan kræve, »at der træffes andre nødvendige forholdsregler«. Dette kan f. eks. være, at der udføres boringer og foretages pumpninger for at begrænse oliens udbredelse og for at fjerne olien.

I § 16, stk. 7, er kommunalbestyrelsens pligt til at underrette om olieforurening, som kan true vandforsyninger, udvidet til også at omfatte amtsrådet (hovedstadsrådet). Miljøstyrelsen har fundet det rimeligt, at vandressourcemyndigheden på denne måde bliver orienteret.

§ 16, stk. 8, indeholder en bestemmelse om, at alle tilfælde af utætte tanke skal indberettes til miljøstyrelsen i et nærmere angivet tidsrum. Dette skyldes, at miljøstyrelsen finder, at der nu, hvor »de store årgange« af tanke har ligget nedgravet i 20 år, bør foretages en nærmere undersøgelse af, hvor mange af de tanke, der sløjfes, der rent faktisk har været gennemtærede. Dette betyder, at det af hensyn til den statistiske værdi af materialet vil være nødvendigt, at der kommune for kommune gives oplysning om, hvor mange tanke der inden for en given periode er sløjfet, hvor mange heraf der blot er afblændet, og hvor mange der er opgravet, og endelig hvor mange af de opgravede tanke, der har vist sig at være utætte. Under den sidste kategori falder naturligvis tanke, som er blevet opgravet alene på grund af konstateret utæthed eller mistanke herom. Af hensyn til materialets anvendelighed bør det endvidere i hvert enkelt tilfælde fremgå, hvad tanken har været anvendt til (opbevaring af benzin, olie, petroleum eller andet), tankens størrelse, tankens art (stål- eller plasttank), tankfabrikatet og G-nummer, hvis et sådant findes, samt oplysning om, hvor en eventuel gennemtæring på tanken er fundet (i tankens top, sider, bund eller endebund, indvendig eller udvendig korrosion). Oplysningerne ønskes ikke indsendt enkeltvis, men for hver kommune opsamlet for et kalenderår ad gangen og indsendt til miljøstyrelsen. Ved indberetningen kan det som bilag II til dette cirkulære aftrykte indberetningsskema anvendes.

Miljøstyrelsen skal oplyse, at man som udgangspunkt for at godkende udsættelse af krav om sløjfning af tanke, jfr. §, 16 stk. 1, i bekendtgørelse nr. 171 og § 17, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 386, må kræve, at dette ikke medfører nogen uacceptabel risiko for forurening af vandforsyningsanlæg og anvendeligt grundvand. Desuden er det miljøstyrelsens praksis, at man kun godkender en lempelse, hvis man herved medvirker til at løse et konkret, teknisk problem. Dette kan f. eks. være, at en ejendom i løbet af kort tid - men dog længere end et halvt år, jfr. § 17, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 386 - vil blive tilsluttet anden varmeforsyning, eller at en servicestation inden for kort tid af andre grunde skal nedlægges eller flyttes. Derimod finder miljøstyrelsen ikke, at økonomiske årsager alene er tilstrækkeligt grundlag for at lempe fra sløjfningskravet.

For at miljøstyrelsen kan tage stilling til en eventuel lempelse fra 20-års reglen, må der så præcist som muligt foreligge følgende oplysninger

Begrundelse for lempelsen (naturgas, fjernvarme eller andet) og lempelsesperiodens længde.

Oplysninger om de olietanke, der ønskes omfattet af lempelsen, tankenes antal og alder.

Oplysninger om vandindvindingsanlæg, antal og størrelse.

Vurdering af forureningsrisici på baggrund af de geologiske forhold, såvel for eksisterende vandforsyningsanlæg som for grundvandsressourcen i almindelighed.

En udtalelse fra amtsrådet som vandressourcemyndighed.

Endvidere må der i fornødent omfang foreligge kortmateriale, som angiver de områder, der ønskes omfattet af en lempelse, og de nævnte vandindvindingsanlæg.

I § 17, stk. 2, som er nyt, er der indføjet bestemmelser, som i to tilfælde bemyndiger kommunalbestyrelsen til at meddele lempelser fra olietankbekendtgørelsens krav uden i hvert enkelt tilfælde at indhente en udtalelse fra miljøstyrelsen, som det hidtil har været krævet.

Den første bestemmelse, som omhandler nærmere afgrænsede områder, tager sigte på at give miljøstyrelsen mulighed for at fastsætte generelle bestemmelser om udskiftning af 20 år gamle tanke til fyringsolier i samlede områder. Bestemmelsen tager sigte på de områder, der vil blive berørt af den igangværende varmeplanlægning, f. eks. ved at der bliver mulighed for tilslutning til ledningsført energi (gas eller fjernvarme) på et senere tidspunkt, og hvor miljøstyrelsen finder det forsvarligt at lempe fra sløjfningskravet inden for en nærmere afgrænset periode. Spørgsmålet er i øvrigt behandlet i cirkulæreskrivelser af 21. marts 1978 og 3. maj 1979, 10. april 1980 og 30. juni 1980 til kommunalbestyrelserne. Cirkulæreskrivelsen af 10. april 1980 er aftrykt som bilag III til dette cirkulære.

Den anden bestemmelse, hvorefter kommunalbestyrelsen generelt kan lempe for perioder på op til et halvt år fra krav om sløjfning af tanke, er indføjet for at spare de kommunale administrationer og miljøstyrelsen for en høringsprocedure i tilfælde, hvor en tankejer ønsker at bruge tanken, til den er tom, eller hvor der inden for et halvt år bliver mulighed for anden varmeforsyning. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at det ikke er meningen med bestemmelsen at indføre en generel lempelse, men kun at lette administrationen i tilfælde, hvor man også efter den nuværende praksis ville have givet en sådan lempelse.

I § 20, stk. 2 og 3, er indføjet nogle overgangsbestemmelser, som medfører, at tanke, der er nedgravet efter 1. april 1970, men som ikke er i overensstemmelse med de nye krav, fortsat er lovlige, og at tanke, som er fremstillet efter kravene i bilagene til bekendtgørelse nr. 171, kan nedgraves inden for en nærmere angivet frist.

De nærmere retningslinier for udførelse af stål- og plasttanke og ind- og udvendige korrosionsbeskyttende belægninger fremgår af bilag I-IV til bekendtgørelsen.

Bilag I, som omhandler konstruktive krav og krav til udvendig korrosionsbeskyttende belægning for ståltanke på op til 100.000 l, er en i hovedsagen uændret udgave af bilag I til bekendtgørelse nr. 171.

Bilag II, som indeholder retningslinier for typegodkendelse af plasttanke, er ændret i forhold til bilag II til bekendtgørelse nr. 171, som kun indeholder retningslinier for tanke af glasfiberarmeret polyester, og kun for tanke på under 6.000 l.

Fremkomsten af andre plasttyper har gjort det nødvendigt at udarbejde nye krav til udførelsen af tanke af disse materialer, men det forekom uhensigtsmæssigt at udarbejde et bilag med dimensioneringskrav og afprøvningsmetoder m.v. for hver plasttype. Det nye bilag II er derfor udformet som en kravspecifikation over oplysninger, som skal ligge til grund for en typegodkendelse, og giver derfor prøvningsudvalget mulighed for at fastsætte de nødvendige krav for hver enkelt tanktype.

Med den nye udformning er der åbnet mulighed for anvendelse af andre plastmaterialer og for fremstilling af større tanke af plast.

Bilag III er en i hovedsagen uændret udgave af bilag III til bekendtgørelse nr. 171 om indvendige korrosionsbeskyttende belægninger for tanke på 6.000-100.000 l, jfr. bekendtgørelsens § 8, stk. 1.

Bilag IV er et nyt bilag, som beskriver en ny metode til ekstra sikring mod udsivning af tankens indhold, jfr. § 8, stk. 1. Den udføres som en ekstra belægning på tankens yderside før påføring af den korrosionsbeskyttende, glasfiberarmerede polyester, som er beskrevet i bilag I. Belægningen beskrevet i bilag IV adskiller sig fra belægningen i bilag I derved, at den er modstandsdygtig over for mineralolieprodukter.

Kravene til udførelse af ståltanke til olieprodukter er herefter følgende

Alle tanke udføres og korrosionsbeskyttes udvendigt i henhold til bilag I. Tanke med et rumindhold på 6.000 l og derover forsynes derudover enten med en indvendig, korrosionsbeskyttende belægning i bundzonen, jfr. bilag III, eller med en udvendig, oliebestandig belægning i bundzonen, jfr. bilag IV. Miljøstyrelsen, den 21. august 1980

Jens Kampmann

/ Erling Rørdam

Bilag I

LÆGNINGSFORSKRIFT FOR PLASTTANKE INDTIL 6000 LITER

Udgravning og lægning

- Udgravningens dybde skal være lig med tankens diameter + 30 cm + lægningsdybde, hvor lægningsdybden minimalt er 0,5 m, maksimalt er 1,0 m.

- Materiale til afretningslag og beskyttelseslag under og omkring tanken skal være komprimerbart sand/grus (0/8 jvf. DS 401).

- Udgravningen skal være fri for vand under lægningen. Tanken skal eventuelt sikres mod opdrift. Vejledning kan rekvireres hos tankfabrikanten.

- Hvor jorden ikke er i stand til at føre vand bort, skal opdriftssikring, dræning eller andet anvendes.

- I byggeperioden skal tanken afmærkes, så overkørsel med tungt materiel eller andet undgås.

- I øvrigt skal andre instansers regler - f. eks. bygningsreglementets afstandsbestemmelser og Arbejdstilsynets sikkerhedskrav - overholdes.

- Tankene kan undtagelsesvis lægges i private indkørsler når følgende forhold iagttages: at lægningsdybden er minimum 0,8 m, at den opgravede jord erstattes helt af det angivne sand og at der anvendes trykfordelende lag.

Bilag II

ANMELDELSESSKEMA FOR OLIETANKE SLØJFET I PERIODEN

FRA . . . . ./. . . . . 19. . . TIL . . . . ./. . . . . 19. . .

Bilag III

Cirkulæreskrivelse nr. 67 af 10. april 1980 vedrørende udskiftning eller sløjfning af tanke til fyringsolie m.v. på under 6.000 l, jfr. bekendtgørelse nr. 171 af 29. marts 1974 om kontrol med oplag af olie m.v. (olietankbekendtgørelsen)

(Udelades her.)

Cirkulære om ændring af bekendtgørelse om kontrol med oplag af olie m.v.

(Til samtlige kommunalbestyrelser)

Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 171 af 29. marts 1974 om kontrol med oplag af olie m. v. (olietankbekendtgørelsen) trådte i kraft den 1. oktober 1974 sammen med miljøbeskyttelsesloven og de øvrige love og bekendtgørelser i miljølovkomplekset. Bortset fra mindre ændringer begrundet i de indvundne erfaringer svarede bekendtgørelse nr. 171 til indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 67 af 26. februar 1970 om kontrol med oplag af olie m. v., som trådte i kraft den 1. april 1970.

På baggrund af tekniske nyskabelser og indhentede administrative og tekniske erfaringer er der opstået et behov for at revidere olietankbekendtgørelsen. Miljøministeriet har derfor udsendt en ny bekendtgørelse, miljøministeriets bekendtgørelse nr. 386 af 21. august 1980 om kontrol med oplag af olie m. v., som med virkning fra den 1. oktober 1980 afløser bekendtgørelse nr. 171 af 29. marts 1974. Dette cirkulære knytter sig til den nye olietankbekendtgørelse.

De tekniske ændringer skyldes i det væsentlige, at der er fremkommet nye metoder til udførelse af den indvendige og udvendige korrosionsbeskyttelse, som kræves for nye tanke, og at der er fremkommet en ny metode til renovering af eksisterende tanke. Disse nye metoder har i første række medført ændringer i bilagene til bekendtgørelsen, men også enkelte ændringer i selve bekendtgørelsen.

De administrative erfaringer har for miljøstyrelsens vedkommende særlig været, at man har modtaget mange ansøgninger om udsættelse af kravet om sløjfning af gamle tanke for en kort periode, typisk til fyringssæsonens udløb. Miljøstyrelsen finder det mest hensigtsmæssigt, at kommunalbestyrelsen kan administrere sådanne praktisk begrundede udsættelser uden at skulle indhente en udtalelse fra miljøstyrelsen. Desuden finder miljøstyrelsen, at det nu, hvor »de store årgange« af tanke har ligget nedgravet i 20 år, er nødvendigt at indhente nærmere oplysninger om det faktiske antal skader for bedre at kunne vurdere den fastsatte maksimumsalder på 20 år for tanke nedgravet før 1. april 1970.

Miljøstyrelsen har endvidere modtaget henvendelser om forskellige spørgsmål, som har medført, at man har foretaget andre ændringer i den hidtidige bekendtgørelse. Den vigtigste af disse er, at bekendtgørelsens anvendelsesområde er udvidet til også at omfatte overjordiske tanke, dvs. tanke der står på jordoverfladen. Derimod omfattes indendørs tanke stadig kun af fællesbestemmelserne om anmeldelsespligt for skader og om tilsyn.

Endelig er kravet om anmeldelse af nedgravning af tanke og om anmeldesespligt m. v. ved uheld udvidet til også at omfatte tanke til svære olietyper, som i øvrigt er undtaget fra bekendtgørelsens krav.

I det følgende gennemgås de ændringer, der er foretaget i den nye bekendtgørelse i forhold til bekendtgørelse nr. 171 af 29. marts 1974. Samtidig redegør miljøstyrelsen for den administrative praksis på en række punkter.

I § 1, stk. 1, er bekendtgørelsens anvendelsesområde, som nævnt ovenfor, udvidet til også at omfatte overjordiske tanke. Den nærmere begrundelse herfor er anført under bemærkningerne til § 13.

Den i § 1, stk. 2, foretagne ændring skyldes udelukkende udvidelsen af bekendtgørelsens anvendelsesområde til generelt at omfatte overjordiske tanke.

Ingen