Cirkulæreskrivelse til skifteretterne, revisionen af eksekutorboer i København, amtsskatteinspektoraterne og ligningskommissionerne

Cirkulæreskrivelse til skifteretterne, revisionen af eksekutorboer i København, amtsskatteinspektoraterne og ligningskommissionerne

Ved højesterets dom af 20. december 1979 (Ugeskrift for Retsvæsen 1980, side 118) statueredes det, at sælgerpantebreve i fast ejendom, der i et bo udlægges som arv til debitor efter pantebrevene, ved arveafgiftsberegningen kan ansættes til værdien i handel og vandel.

Skattedepartementet har hidtil fulgt den praksis, at pantebreve skulle ansættes til pålydende værdi ved arveafgiftsberegningen, når de blev udlagt til debitorarvingen. Det samme er antaget med hensyn til gældsbreve uden pantesikkerhed. Man kan herved henvise til "Meddelelser fra skattedepartementet nr. 36" af april 1976, side 108. Efter højesteretsdommen må denne praksis anses for at være forladt.

Dommen har virkning for alle arveafgiftsberegninger af udlæg til debitorarvinger af pantebreve og andre gældsbreve, der finder sted efter højesteretsdommens afsigelse.Dommen vil tillige kunne finde anvendelse på tidligere foretagne udlæg i alle tilfælde, hvor afgiftsberegningerne ikke i medfør af reglerne i arveafgiftslovens § 32 er blevet bindende for de afgiftspligtige forinden dommens afsigelse.

Omberegning og tilbagebetaling af eventuelt for meget erlagt arveafgift vil i de nævnte tilfælde kunne finde sted efter ansøgning til skifteretterne i hvert enkelt tilfælde.

Ved dom af 16. januar 1979 i sagen 10. afdl. nr. 75/1976 har Østre Landsret fastslået, at der ved gave bestående i eftergivelse af gæld sikret ved pant i fast ejendom kan foretages en kursansættelse af pantebrevene i forbindelse med afgiftsberegningen.

Denne dom er derefter af skattedepartementet appelleret til højesteret, men under hensyn til den ved førnævnte højesteretsdom af 20. december 1979 trufne afgørelse er sagen nu forligt således, at værdiansættelsen af de omhandlede pantebreve er hjemvist til fornyet behandling af afgiftsmyndighederne til fastsættelse af handelsværdien.

Skattedepartementet har hidtil fulgt den praksis, at pantebreve skulle ansættes til pålydende værdi ved gaveafgiftsberegningen, når de som gave blev overdraget til debitor. Det samme er antaget med hensyn til gældsbreve uden pantesikkerhed. Denne praksis må herefter anses for at være forladt.

Omberegning og eventuel tilbagebetaling af for meget erlagt gaveafgift vil i sådanne tilfælde kunne finde sted efter ansøgning til vedkommende amtsskatteinspektorat i hvert enkelt tilfælde, for så vidt gaveafgiftsberegningerne ikke i henhold til reglerne i arveafgiftslovens § 32, jfr. § 48, stk. 2 er blevet bindende for parterne inden højesteretsdommen af 20. december 1979.

Skattedepartementet, den 27. maj 1980

Jens Rosman

/B. Helsted

Ingen