Legislator Case Law & Legislation
C19800009609 DK

Cirkulære om delegation af visse beføjelser fra statsskattedirektoratet (ligningsrådet) til ligningsmyndighederne og skatteforvaltningen i Københavns og Frederiksberg kommuner (*1)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1980 96 Historic

Cirkulære om delegation af visse beføjelser fra statsskattedirektoratet (ligningsrådet) til ligningsmyndighederne og skatteforvaltningen i Københavns og Frederiksberg kommuner (*1)

Direktoratet for Københavns skatte- og registerforvaltning og Frederiksberg skattedirektorat bemyndiges til inden for deres respektive områder som 1. instans at træffe afgørelser i sager omfattet af følgende cirkulærer

1. Statsskattedirektoratets cirkulære nr. 529 af 22. juni 1977 som ændret ved SD-cirkulære 1979-30 af 17. oktober 1980 om indrømmelse af teknikerfradrag.

2. Statsskattedirektoratets cirkulære nr. 531 af 29. juni 1977 om bevillingsmæssig tilbagefordeling af almindelig indkomstskattepligtige indtægter, der ikke hidrører fra udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed.

3. Statsskattedirektoratets cirkulære nr. 530 af 29. juni 1977 vedrørende beskatningen af hovedaktionærers prisregulerede tilgodehavender.

4. SD-cirkulære 1977-7 af 1. november 1977 vedrørende fradrag for ferieløn ved overgang fra kasseprincip til tilvækstprincip.

5. SD-cirkulære 1978-7 af 10. januar 1978 om godskrivning af merværdi af overdragne aktiver i en virksomhed, der omdannes til aktie eller anpartsselskab.

Ansøgninger i henhold til de nævnte cirkulærer behandles af vedkommende direktorat, der efter de i cirkulærerne givne retningslinier afgør, om ansøgningen skal nyde fremme eller ej. Finder direktoratet, at der skal gives afslag, giver direktoratet selv skatteyderen meddelelse om afslaget uden forudgående forelæggelse for ligningskommissionen. Meddelelsen om afslaget skal indeholde oplysning om, at afgørelsen kan påklages til statsskattedirektoratet.

Finder direktoratet, at ansøgningen kan imødekommes, og nødvendiggør imødekommelsen, at der foretages (ændring af) en ansættelse, indstiller direktoratet til ligningskommissionen at foretage den fornødne ansættelse (ansættelsesændring).

Københavns og Frederiksberg ligningskommissioner bemyndiges til at foretage (ændre) ansættelser vedrørende de her omhandlede sager i overensstemmelse med direktoraternes indstilling.

I tilfælde, hvor ligningskommissionen ikke fuldt ud kan tiltræde direktoraternes indstilling, afsiger ligningskommissionen ikke kendelse i sagen. Skattedirektoratet fremsender sagen til statsskattedirektoratet med fornøden sagsfremstilling tillige med ligningskommissionens udtalelse over sagen. Der gives ansøgeren meddelelse om, at sagen er fremsendt til statsskattedirektoratet.

De bemyndigelser, der i cirkulærerne er tillagt Københavns og Frederiksberg skatteråd, er bortfaldet ved skattestyrelseslovens ikrafttræden.

Statsskattedirektoratet, den 13. juni 1980.

Hans Westerberg

B.G. Jensen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →