Cirkulære om udførelse af boringer efter grundvand m. v. (Til kommunalbestyrelser, amtsråd og hovedstadsrådet)

Kapitel 1.

Indledning

Kapitel 1.

Indledning

Ved bekendtgørelse nr. 4 af 4. januar 1980 om udførelse af boringer efter grundvand m. v. er der i medfør af vandforsyningslovens § 69, stk. 2, og § 36 givet regler om udførelse og ren- og prøvepumpning af boringer, om sløjfning af boringer og brønde og om indberetning til Danmarks Geologiske Undersøgelse. Reglerne om udførelse af boringer er en udbygning af de regler, der findes i afsnit 4 i Dansk Ingeniørforenings norm for vandforsyningsanlæg for enkeltejendomme (januar 1978, DS 441) og i afsnit 4 i Dansk Ingeniørforenings norm for fælles vandforsyningsanlæg (april 1978, DS 442).

Kapitel 1. Indledning

Kapitel 2.

Borestedets placering og borearbejdets

Kapitel 2.

Borestedets placering og borearbejdets

udførelse

Det følger af vandforsyningslovens § 21, stk. 1, at en boring ikke må etableres eller på væsentlig måde udbedres eller ændres, før kommunalbestyrelsen eller amtsrådet (hovedstadsrådet) har meddelt tilladelse til det. Bestemmelsen omfatter også boringer, som ikke kræver indvindingstilladelse efter lovens § 18, stk. 2, idet der skal indhentes tilladelse fra kommunalbestyrelsen til placering og indretning af sådanne anlæg efter lovens § 21, jfr. § 3, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 3 af 4. januar 1980 om vandindvinding og vandforsyning og kapitel 2 i det tilhørende cirkulære. Vandforsyningslovens § 21 omfatter ikke alene etablering af en ny boring som led i et nyt eller udvidet vandforsyningsanlæg, men også væsentlig udbedring og væsentlig ændring af bestående anlæg. Dette betyder, som det fremgår af bemærkningerne til forslaget til vandforsyningsloven, at der også kræves tilladelse til en boring, hvis den foretages til erstatning for en ældre boring, eller hvis den er foretaget i en ældre brønd. Derimod kræves der ikke tilladelse f. eks. til udskiftning af filteret i en boring med bibeholdelse af det tidligere forerør.

En undtagelse fra kravet om forudgående tilladelse til en boring følger af reglerne i lovens § 21, stk. 2, hvorefter der uden tilladelse kan etableres en boring til erstatning for en bestående brønd eller boring eller foretages udbedring eller ændring af en bestående boring, hvis det af hensyn til opretholdelse af vandforsyningen er nødvendigt at foretage arbejdet uden at afvente en tilladelse. Den nye brønd eller boring må dog ikke ligge mere end 5 m fra det hidtidige indvindingssted, og arbejdet skal forud anmeldes til den myndighed, som ellers skulle have givet tilladelse til arbejdet. Efter lovens § 21, stk. 3, gælder ordningen dog ikke, hvis tilladelsesmyndigheden på forhånd har givet meddelelse om, at der skal indhentes tilladelse også til disse fornyelser på den pågældende ejendom. Der henvises iøvrigt om § 21, stk. 3, til kapitel 4, afsnit 2, i cirkulæret om vandindvinding og vandforsyning.

Bestemmelserne i bekendtgørelsens § 5 om borestedets placering må herefter som hovedregel iagttages både af grundejeren og brøndboreren og af kommunalbestyrelsen eller amtsrådet, når de meddeler forudgående tilladelse til borearbejdet. Det skal fremhæves, at bestemmelserne i bekendtgørelsens § 5 også gælder for de arbejder, der udføres i medfør af vandforsyningslovens § 21, stk. 2. Dette betyder navnlig, at der efter bestemmelsen i bekendtgørelsens § 5, stk. 3, ikke kan udføres en boring inden for 5 m fra det hidtidige indvindingssted, hvis det nye borested kun kan komme til at ligge i en bygning, som tjener andet formål end vandforsyning. Også reglerne i bekendtgørelsens § 5, stk. 2, om fredningsbælte og § 5, stk. 4, om afstand til forurenende forhold omfatter boringer efter § 21, stk. 2.

Af bestemmelserne i bekendtgørelsens § 5 skal i øvrigt fremhæves, at det i § 5, stk. 2, er bestemt, at borestedet skal placeres således, at der kan etableres et fredningsbælte omkring boringen. For boringer ved almene vandforsyningsanlæg og ved virksomheder, der tilbereder levnedsmidler m. v., bør fredningsbæltet, hvis anlægget omfattes af vandforsyningslovens § 20, normalt omfatte arealet indenfor mindst 10 m fra boringen, og nærmere regler om beskyttelsens indhold bør optages i den endelige tilladelse til indvindingen fra boringen. Beskyttelsen skal gå ud på, at der ikke på arealet må gødes, bruges gifte eller bekæmpelsesmidler eller i øvrigt anbringes eller bruges stoffer på en sådan måde, at de kan udsætte boringen for forurening. Arealet omkring boringen skal normalt være indhegnet og indhegningen holdes aflukket. Omfatter fredningsbæltet en ejendom, som ikke tilhører vandforsyningsanlægget, bør der dog ikke mod ejerens ønske kræves indhegning på denne anden ejendom; fredningsbæltet bør i så fald sikres ved en servitut, der må tinglyses på ejendommen. Der henvises om disse forhold til afsnit 4.2.1. i Dansk Ingeniørforenings norm for fællesvandforsyningsanlæg og til § 17, litra h, i bekendtgørelse nr. 3 af 4. januar 1980 om vandindvinding og vandforsyning og kapitel 4, afsnit 9 i cirkulæret om vandindvinding og vandforsyning. For boringer ved anlæg, som ikke er almene vandforsyningsanlæg eller levnedsmiddelvirksomheder, eller som ikke omfattes af vandforsyningslovens § 20, kan der stilles mindre krav til fredningsbæltet, men det bør også her påses, at der er tilstrækkeligt friareal omkring boringen. For markvandingsanlæg kan tilladelsesmyndigheden fastlægge et fredningsbælte, inden for hvilket gødning, gifte eller bekæmpelsesmidler ikke må deponeres, dog uden at der stilles krav om indhegning.

Endvidere skal fremhæves bekendtgørelsens § 5, stk. 4, hvorefter der ved fastsættelse af afstanden mellem boringen og omkringliggende forureningskilder skal foretages en vurdering bl. a. på grundlag af foreliggende hydrogeologiske oplysninger og på grundlag af en besigtigelse på stedet. En række vejledende afstande mellem en boring og en række forureningskilder m. v. er optaget i afsnit 4.2. i Dansk Ingeniørforenings norm for fælles vandforsyningsanlæg og afsnit 4.2. i Ingeniørforeningens norm for vandforsyningsanlæg for enkeltejendomme. Disse afstande er, som nævnt, kun vejledende. Der kan forekomme tilfælde, hvor det efter forholdene på stedet ikke er muligt fuldt at tage hensyn til alle de angivne afstande til bestående forureningskilder. I så fald må det overvejes, om man på grundlag af de konkrete geologiske forhold kan acceptere en kortere afstand end angivet, eller om det forurenende forhold bør søges fjernet, eventuelt efter miljøbeskyttelseslovens regler, eller om man bør opgive det planlagte indvindingsanlæg og i stedet fremskaffe vand fra et andet anlæg. Det skal endvidere fremhæves, at afstandsangivelserne i normerne kun omfatter fælles vandforsyningsanlæg og anlæg til husholdningsbrug på enkeltejendomme. For andre anlæg må de nødvendige afstande til forureningskilder bedømmes på grundlag af anlæggenes karakter og de konkrete forhold. For boringer på levnedsmiddelvirksomheder og grøntsagsgartnerier må der stilles de samme krav som for boringer på fællesvandværker, medens der kan stilles mindre strenge krav f. eks. til markvandingsboringer.

Bestemmelserne i bekendtgørelsens § 6, stk. 2, om tætning mellem forerør og omkringliggende jordlag har til formål at hindre en forurening i at trænge ned langs forerøret. Bestemmelsen har endvidere til formål at hindre en uønsket vandudveksling mellem adskilte reservoirer. En uønsket vandbevægelse kan forekomme langs forerøret, hvor et lavpermeabelt lag mellem de to grundvandsreservoirer bliver gennemboret. Den uønskede vandbevægelse kan dels forårsage, at dårligt eller forurenet grundvand strømmer til et reservoir med rent grundvand, og dels forårsage et grundvandsspild, hvor rent grundvand strømmer til et reservoir med dårligt grundvand.

Kapitel 2. Borestedets placering og borearbejdets udførelse

Kapitel 3.

Renpumpning og prøvepumpning

Kapitel 3.

Renpumpning og prøvepumpning

I forbindelse med udførelse af en boring skal der altid foretages en renpumpning med efterfølgende tilbagepejling. Herudover skal der foretages en egentlig prøvepumpning, såfremt der er stillet vilkår om det i den foreløbige eller endelige vandindvindingstilladelse.

En renpumpning har, som anført i bekendtgørelsens § 8, stk. 2, til formål at få boringen til at yde sandfrit vand, medens tilbagepejlingen af grundvandsstanden har til formål at få en bestemmelse af det vandførende lags vandledningsevne (grundvandsreservoirets transmissivitet). Regler om renpumpning er givet i bekendtgørelsens § 9, stk. 1 og 2, og regler om tilbagepejling i § 9, stk. 3. Der skal foretages et større antal pejlinger i pejleperioden, f. eks. 11 på følgende tidspunkter efter stop af pumpningen: 1 minut, 2 minutter, 3 minutter, 5 minutter, 7 minutter, 10 minutter, 15 minutter, 20 minutter, 30 minutter, 40 minutter, 60 minutter, osv.

Det er ønskeligt, at ovennævnte pejlehyppighed overholdes, men hvis praktiske forhold umuliggør det, må der udføres så mange af ovennævnte pejlinger som muligt.

Det er mindre væsentligt, at de ovenfor beskrevne pejleintervaller overholdes helt præcist. Det er derimod vigtigt, at de nøjagtige tidspunkter for de enkelte pejlinger anføres.

Prøvepumpning har, som det er anført i bekendtgørelsens § 8, stk. 3, til formål at bestemme det vandførende lags vandledningsevne og magasinegenskaber og den rumlige udbredelse af det vandførende lag. En prøvepumpning er mere vidtgående end en renpumpning med tilbagepejling, og der er kun pligt til at foretage prøvepumpning, hvis tilladelsesmyndigheden har stillet det som betingelse for tilladelse til boringen. En sådan betingelse bør normalt stilles med hensyn til boringer for almene vandforsyningsanlæg, som efter deres art omfattes af vandforsyningslovens § 20, for større institutionsanlæg og for private anlæg, herunder anlæg til vanding og dambrug af en sådan størrelse, at deres indvinding må antages at have betydning for områdets øvrige vandindvinding og områdets vandressourcer. Hvis der er tale om flere boringer inden for et begrænset område, kan det efter en bedømmelse af de hydrogeologiske forhold være tilstrækkeligt at prøvepumpe enkelte af dem.

Bekendtgørelsen giver ingen nærmere regler om gennemførelsen af prøvepumpning. Der kan imidlertid i almindelighed stilles de nedenfor nævnte krav til prøvepumpninger.

Prøvepumpningen foretages med konstant kapacitet. Kapaciteten skal være mindst 2/ 3 af den fremtidige driftskapacitet. Ventilstilling m. v. skal være uændret i hele pumpeperioden. Kapacitetens størrelse skal kontrolleres hyppigt ved hjælp af målekar, vandmåler, overfald eller lignende.

Før prøvepumpningen startes, foretages en pejling af rovandstanden i pumpeboringen og i de observationsboringer, der eventuelt skal indgå i pejleprogrammet. For hver boring vælges et fast målepunkt, og alle pejlinger angives i centimeter under dette. Tidspunktet for pejling af rovandstanden noteres.

Starttidspunktet for pumpningen noteres, og alle senere pejlinger i pumpeboringen og eventuelle observationsboringer angives i minutter efter starttidspunktet. I praksis noteres klokkeslettet, hvor prøvepumpningen påbegyndes og efter at have benyttet stopur til de første pejlinger angives de efterfølgende pejletidspunkter for klokkeslet. Prøvepumpningens samlede varighed fastsættes i tilladelsen på grundlag af de geologiske og hydrogeologiske forhold i det enkelte tilfælde. Pejlingen bør foretages med følgende intervaller

pejling før start af pumpning,

pejling efter

1 min. 240 min. (4 timer) 2 min. 360 min. (6 timer) 3 min. 540 min. (9 timer) 5 min. 840 min. (14 timer) 7 min. 1440 min. (1 døgn) 10 min. 2160 min. (11/ 2 døgn) 15 min. 2880 min. (2 døgn) 20 min. 4320 min. (3 døgn) 30 min. (1/ 2 time) 5760 min. (4 døgn) 40 min. 7200 min. (5 døgn) 60 min. (1 time) 8640 min. (6 døgn) 90 min. (11/ 2 time) 10080 min. (1 uge) 150 min. (21/ 2 time)

Umiddelbart før stop af pumpningen foretages en pejling af vandstanden i pumpeboringen og eventuelle observationsboringer. Efter stop af pumpningen foretages en tilbagepejling af vandstanden efter samme regler og med samme pejlehyppighed, som omtalt ovenfor. Varigheden af tilbagepejlingen skal være mindst 60 minutter.

Det er ønskeligt, at ovennævnte pejlehyppighed overholdes, men hvis praktiske forhold umuliggør dette, udføres så mange af de ovennævnte pejlinger som muligt.

Det er mindre væsentligt, at de ovenfor beskrevne pejleintervaller overholdes helt præcist. Det er derimod vigtigt, at de nøjagtige tidspunkter for de enkelte pejlinger anføres.

Tilladelsesmyndigheden kan imidlertid variere kravet til prøvepumpningerne i de enkelte tilladelser og kan således fastsætte såvel mindre som mere vidtgående krav til prøvepumpningen.

Det vil i de allerfleste tilfælde være rigtigt at foretage en analyse af råvandet i forbindelse med afprøvningen af boringen, men analysen kan undlades i særlige tilfælde. Dette kan gælde for anlæg til vanding. Råvandet bør i reglen undersøges for de parametre, som er omfattet af begrebet »udvidet kontrol« i bekendtgørelse nr. 6 af 4. januar 1980 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Efter omstændighederne kan parametrenes antal udvides, f. eks. når der er fare for forurening med særlige stoffer på det pågældende sted, eller de kan indskrænkes, f. eks. hvis der ønskes undersøgelse af vandet i en boring til vanding eller industri. Der henvises til kapitel 4 i cirkulæret om vandindvinding og vandforsyning samt miljøstyrelsens vejledning nr. 1/ 1979, 2. del vedrørende planlægning af vandindvinding fra overfladevand.

Kapitel 3. Renpumpning og prøvepumpning

Kapitel 4.

Boringernes indretning

Kapitel 4.

Boringernes indretning

En boring skal afsluttes med en tæt forerørsforsegling og en overbygning. Nærmere regler herom er givet i bekendtgørelsens §§ 10-14. Planerne for den nærmere indretning af boringen skal, på samme måde som borestedet, som hovedregel være godkendt af kommunalbestyrelsen eller amtsrådet, før arbejdet udføres, jfr. dog vandforsyningslovens § 21, stk. 2.

Blandt forskrifterne i bekendtgørelsens §§ 10-14 skal fremhæves, at det i § 10, stk. 2, er bestemt, at alle boringer med en nominel indvendig diameter på 150 mm og derover skal kunne pejles manuelt med et pejleinstrument med en diameter på 15 mm. Tilladelsesmyndigheden kan dog i særlige tilfælde meddele tilladelse til en anden pejlemåde. Dette medfører, at forerørsforseglingen skal være forsynet med et let tilgængeligt, vandtæt, aflukkeligt hul med en mindste diameter på 15 mm. Hvis pumpens stigrør er samlet med flanger, der kan »fange« pejleanordningen, kan det være nødvendigt at forsyne boringen med et særligt pejlerør.

Det skal endvidere fremhæves, at det på anlæg, hvor det må påregnes, at der tages jævnlige prøver af råvandet, kan være praktisk at etablere en prøveudtagningshane i forbindelse med boringen.

Kapitel 4. Boringens indretning

Kapitel 5.

Sløjfning af boringer og brønde

Kapitel 5.

Sløjfning af boringer og brønde

Regler herom findes i bekendtgørelsens § 15. De omfatter ikke alene de tilfælde, hvor sløjfning af boringen eller brønden sker efter et pålæg i medfør af vandforsyningslovens § 36, men enhver sløjfning af en boring eller en brønd. Nedkastning af affald i brønde og boringer vil derfor være i strid med § 15.

Kapitel 5. Sløjfning af boringer og brønde

Kapitel 6.

Indberetning af udførte boringer og pumperesultater

Kapitel 6.

Indberetning af udførte boringer og pumperesultater

Ifølge vandforsyningslovens § 69, stk. 1, skal den, der forestår udførelsen af en boring, indsende meddelelse om den til Danmarks Geologiske Undersøgelse (DGU) inden 3 måneder efter udførelsen. Meddelelsen skal indeholde en række oplysninger af administrativ, teknisk, hydrologisk og geologisk karakter, og regler herom findes i bekendtgørelsens §§ 16, 17 og 18.

Efter bekendtgørelsens § 16, stk. 1, skal indberetningen ske på en borerapport, der er godkendt af DGU. DGU har udarbejdet et skema: »Meddelelse om boring«, hvor alle de anførte oplysninger kan noteres. Dette skema kan alle, der borer efter vand, rekvirere hos DGU.

Efter bekendtgørelsens § 16, stk. 2, skal indberetningen indeholde en angivelse af borestedets beliggenhed, formålet med boringen og udførelsestidspunktet samt navn, adresse og telefonnummer for brøndborer og rekvirent. Boringens beliggenhed skal angives efter Geodætisk Instituts kort i målforholdet 1:25.000 med angivelse af afstanden til kortkanter samt terrænhøjden (koten).

I § 16, stk. 3 og 4, findes regler om, hvilke tekniske data der skal indberettes. Der skal anføres en række oplysninger om borerør, forerør, filterrør og gruskastning samt angivelse af, hvilken boremetode der er anvendt. Der skelnes mellem tørboringer og skylleboringer, og det skal desuden opgives, hvilken metode der er anvendt indenfor disse to hovedtyper. Disse oplysninger lægger DGU stor vægt på af hensyn til den geologiske vurdering af de indsendte jordartsprøver.

Alle hydrologiske resultater fra renpumpninger, prøvepumpninger og pejlinger m. v., som er udført i henhold til bekendtgørelsens §§ 8 og 9, skal ifølge § 16, stk. 5, indberettes. På DGU's borerapport er der kun begrænset plads, så hvis der er tale om mere omfattende prøvepumpninger, må det anbefales at anvende et større specialskema. Et sådant kan rekvireres hos DGU.

Bekendtgørelsens § 17 omhandler regler for udtagelse og indsendelse af jordprøver til DGU. I denne forbindelse lægges der især vægt på, at der udtages det foreskrevne antal prøver (en prøve for hver fem meter, men altid en prøve fra hvert lag), og at prøverne har den angivne størrelse (1/ 4 - 1/ 2 liter). Det er desuden væsentligt, at der altid er overensstemmelse mellem prøveudtagningsdybden, beskrivelsen af jordlaget, indholdet i prøveposen og prøvenummeret på prøveposen. Det skal iøvrigt nævnes, at nummerede prøveposer af plastik kan rekvireres hos DGU.

I bekendtgørelsens § 18 kræves det, at der skal indsendes kopi til DGU af resultaterne af de fysisk/ kemiske undersøgelser af vandet, som måtte være foretaget i forbindelse med etableringen af boringen.

Kapitel 6. Indberetning af udførte boringer og pumperesultater

Kapitel 7.

Tilsyn

Kapitel 7.

Tilsyn

I bekendtgørelsens § 20 er det - i overensstemmelse med vandforsyningslovens § 65, jfr. også § 44 i bekendtgørelse nr. 3 af 4. januar 1980 om vandindvinding og vandforsyning - bestemt, at det er kommunalbestyrelsen, som fører tilsyn med, at bekendtgørelsen overholdes. Dette gælder også, når det er amtsrådet, der har givet tilladelse til boringen.

En række af bekendtgørelsens bestemmelser angår forhold, som er lette at konstatere ved et efterfølgende lejlighedsvist eftersyn. Dette gælder bestemmelserne om boringens placering (bekendtgørelsens § 5) og om indretningen af den øverste del af boringen og overbygningen (§§ 10-13). Om disse forhold gælder yderligere, at det i reglen vil være nærmere fastlagt i tilladelsen, hvorledes forholdet skal etableres, således at det på disse punkter er nemt at konstatere, om bekendtgørelsen er overholdt. Kommunalbestyrelsen bør, når den finder anledning til det, foretage sådanne lejlighedsvise efterfølgende eftersyn.

En række andre bestemmelser i bekendtgørelsen angår forhold, som det kun er muligt at kontrollere, medens arbejdet står på, medens man ikke kan danne sig noget indtryk af disse forhold, når arbejdet er fuldført. Dette gælder f. eks. bestemmelserne om tætning omkring boringer (§ 6, stk. 2), om anvendte materialer (§ 14), om renpumpning med tilbagepejling (§ 9) og om prøvepumpning, hvor der er stillet vilkår om prøvepumpning i tilladelsen (jfr. § 8, stk. 1). Det er ikke tanken, at kommunalbestyrelsen i almindelighed skal lade en tilsynsførende overvære udførelsen af arbejderne for at kontrollere, at disse regler bliver overholdt, men kommunalbestyrelsen kan føre et sådant tilsyn, hvor den finder det påkrævet. For at muliggøre dette er det i bekendtgørelsens § 4 bestemt, at der, forinden et borearbejde udføres, skal gives meddelelse til kommunalbestyrelsen herom og om, hvem der forestår arbejdet, og at kommunalbestyrelsen kan forlange oplysning om, hvornår renpumpningen forventes påbegyndt.

Miljøstyrelsen, den 28. februar 1980

Jens Kampmann

/ Erling Rørdam

Indholdsfortegnelse

Kapitel 7. Tilsyn

Cirkulære om udførelse af boringer efter grundvand m. v.

(Til kommunalbestyrelser, amtsråd og hovedstadsrådet)

Ingen