Cirkulære om forhøjelse af afgiftssatserne i pensionsbeskatningsloven

Cirkulære om forhøjelse af afgiftssatserne i pensionsbeskatningsloven

(Til de skattelignende myndigheder)

Pensionsbeskatningsloven er senest ændret ved lov nr. 540 af 28. december 1979 om ændring af pensionsbeskatningsloven (Om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og forhøjelse af afgiftssatserne) og lov nr. 112 af 27. marts 1980, der knytter sig hertil.

Pensionsbeskatningsloven er senest udsendt som lovbekendtgørelse nr. 444 af 19. oktober 1979. Der vil senere blive udsendt en ny lovbekendtgørelse, der indeholder de ved ændringslovene af 28. december 1979 og 27. marts 1980 stedfundne ændringer. Der er i tilknytning til ændringslovene udstedt bekendtgørelse nr. 113 af 27. marts 1980.

Nærværende cirkulære drejer sig om den ved de to ændringslove gennemførte forhøjelse af afgiftssatserne.

I

Afgiftsreglerne ved normalt udløb af en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed

1. Den afgift, der efter lovens § 25 skal betales ved normalt udløb af en kapitalpensionsordning, det vil sige ved udbetaling enten efter opnået pensionsalder eller ved tidligere indtruffen invaliditet eller død, er forhøjet fra 25 pct. til 40 pct. med virkning, når afgiftspligt indtræder den 1. januar 1980 eller senere.

For ordninger, som er oprettet før 1. januar 1980, er der fastsat visse overgangsregler. I henhold

til lovens § 26A, stk. 1, skal 40 pct. afgift kun betales af den del af udbetalingen, der hidrører fra indbetalinger, der forfaldt efter 31. december 1979 og vedrører tiden efter denne dag. Som indbetaling betragtes i denne forbindelse også rentetilskrivninger m.v. efter 31. december 1979 vedrørende beløb, som er opsamlet i ordningen før 1. januar 1980, således at der ved udbetalingen til sin tid skal betales 40 pct. i afgift også af beløb, der hidrører fra disse rentetilskrivninger m.v. Af den øvrige del af udbetalingen skal der betales afgift efter de hidtil gældende regler.

Til brug ved afgørelsen af, hvilket beløb der skal svares afgift af efter de hidtil gældende regler og hvilke beløb der skal betales 40 pct. i afgift af, foretager pengeinstitutter og forsikringsselskaber m.v. en opgørelse over ordningernes værdi pr. 31. december 1979. I bekendtgørelsens § 1 er der givet nærmere regler om, hvorledes denne opgørelse skal foretages. Af ordningens værdi pr. 31. december 1979 skal afgiften berigtiges efter de hidtil gældende regler, medens der af forskellen mellem udbetalingen og den nævnte værdi pr. 31. december 1979 skal betales 40 pct. i afgift.

Af det pr. 31. december 1979 opgjorte beløb udgør afgiften som hovedregel 25 pct. Hvis ordningen er oprettet før 1. januar 1972, er overgangsreglerne i lovens § 27 dog fortsat gældende. Dette medfører blandt andet, at der ved afgiftsberegningen skal ses bort fra arbejdstagerens egne indbetalinger før 1. januar 1972 og renter m.v. heraf indtil 31. december 1979. Rentetilskrivninger efter 31. december 1979 vedrørende arbejdstagerens egne bidrag fragår i det beløb, hvoraf der skal beregnes 40 pct. i afgift, jfr. nedenfor under 2. For ordninger oprettet før 1958 medfører reglerne i lovens § 27 endvidere, at der kun skal svares afgift (med 25 pct.) af eventuelle forhøjelser af indbetalingerne i tiden 1. januar 1972 til 31. december 1979. Den ved lov nr. 540 af 28. december 1979 foretagne ændring af lovens § 27, stk. 1, nr. 2 og 4, er rent redaktionel. Overgangsreglen i lovens § 27, stk. 2, om afgiftsberegningen i tilfælde, hvor der efter lovens § 41 er sket overførsel af kapitalpensionsmidler fra en før 1. januar 1972 oprettet ordning til en efter denne dato oprettet ordning, gælder også ved overførsel til en ordning oprettet efter 31. december 1979. Ved en tilsvarende overførsel af midler fra en ordning, der er oprettet i tiden 1. januar 1972 til 31. december 1979, finder de hidtil gældende regler anvendelse på den del af udbetalingen, der svarer til de overførte midlers værdi pr. 31. december 1979, således at afgiften heraf udgør 25 pct.

2. For ordninger oprettet før 1. januar 1980 er det som ovenfor nævnt hovedreglen, at der skal betales 40 pct. i afgift af den del af udbetalingen, der hidrører fra indbetalinger efter 31. december 1979 og fra rentetilskrivninger m.v. vedrørende de før 1. januar 1980 opsamlede midler, medens den øvrige del skal afgiftsberigtiges efter de hidtil gældende regler.

I lovens § 26A, stk. 4, er der gjort en undtagelse fra disse regler for personer, som den 1. januar 1980 var fyldt 60 år eller havde opnået en lavere pensionsalder, der er godkendt af ligningsrådet, eller som den nævnte dato opfyldte betingelserne i lovens § 25, nr. 2, for at få pensionskapitalen udbetalt på grund af indtruffen invaliditet. Disse personer skal svare afgift efter de hidtil gældende regler ikke blot af beløb, der hidrører fra indbetalinger før 1. januar 1980, men også af beløb, der hidrører fra rentetilskrivninger m.v. efter 31. december 1979 vedrørende de tidligere indbetalinger. I disse tilfælde skal 40 pct. afgift kun betales af beløb, der hidrører fra indbetalinger efter 31. december 1979. Af hensyn hertil er det i bekendtgørelsen af 27. marts 1980 pålagt pengeinstitutter m.v., der har indgået aftale om opsparing i pensionsøjemed, at oprette en ny konto vedrørende de pågældende ordninger, således at indbetalinger efter 31. december 1979 og rentetilskrivninger m.v. vedrørende disse beløb indgår på den nye konto, medens den gamle konto tilskrives renter m.v. af de før 1. januar 1980 indbetalte beløb. Forsikringsselskaber, der har indgået aftale om kapitalforsikring i pensionsøjemed, skal senest ved afgiftspligtens indtræden foretage en tilsvarende fordeling af forsikringens værdi. Det er en betingelse for anvendelsen af lovens § 26A, stk. 4, at den pågældende er fyldt 60 år m.v. senest den 31. december 1979.

I lovens § 26A, stk. 1, er der endvidere gjort en undtagelse fra 40 pct. afgiften i tilfælde, hvor en arbejdstager selv har foretaget indbetalinger til ordningen før 1. januar 1972. I disse tilfælde skal der ved beregningen af 40 pct. afgiften bortses fra rentetilvækst m.v. efter 31. december 1979 vedrørende beløb, der hidrører fra arbejdstagerens egne indbetalinger før 1. januar 1972.

3. Når indbetalingerne til en kapitalpensionsordning tilvejebringes ved en reduktion af arbejdstagerens løn, vil en aftale mellem arbejdsgiveren og arbejdstageren om, at indbetalingerne skal ophøre eller nedsættes, kunne få konsekvenser for ordningens

skattemæssige gyldighed. Det samme gælder i visse tilfælde ved ophævelse af ordningen, jfr. pkt. 47, stk. 2, og pkt. 60 i skattedepartementets cirkulære nr. 34 af 22. februar 1973. I anledning af den stedfundne forhøjelse af afgiftssatserne har skattedepartementet i skrivelse af 15. februar 1980 meddelt forsikringsselskabernes, pengeinstitutternes og pensionskassernes organisationer, at man ikke vil tillægge en sådan ændring af bidragsbetalingen denne virkning, såfremt ændringen aftales i tilslutning til ændringslovens ikrafttræden. En ændring af bidragsbetalingen, der først finder sted efter udgangen af 1980, vil dog ikke kunne begrundes med afgiftsforhøjelsen.

II

Afgiftsreglerne ved ophævelse m.v. af en pensionsordning i utide

Den afgift, der skal betales, når en pensionsordning ophæves m.v. i utide, jfr. lovens §§ 28-31 og § 42, stk. 2, er tilsvarende forhøjet fra 35 pct. til 40 pct. med virkning, når afgiftspligt indtræder den 1. januar 1980 eller senere.

For ordninger oprettet før 1. januar 1980 er der fastsat overgangsregler i lovens § 33A. Efter bestemmelserne heri skal der principielt betales afgift med 40 pct. af samme beløb som nævnt i lovens § 26A, det vil sige af den del af udbetalingen m.v., der hidrører fra indbetalinger efter 31. december 1979 og fra rentetilvækst m.v. efter 31. december 1979 vedrørende de før 1. januar 1980 opsamlede beløb. Af den øvrige del af udbetalingen udgør afgiften 35 pct. Når der indtræder afgiftspligt ved ophævelse m.v. af en pensionsordning, skal forsikringsselskabet, pensionskassen m.v. foretage en opgørelse af ordningens værdi pr. 31. december 1979 på tilsvarende måde som nævnt ovenfor under I, pkt. 1. Af det således opgjorte beløb betales afgift efter de hidtil gældende regler.

Hvis ordningen er oprettet før 1. januar 1972, finder reglerne i lovens § 34 fortsat anvendelse på den del af det opgjorte beløb, der vedrører indbetalinger før 1. januar 1972. Afgiften af denne del udgør 25 pct., af opsparing i pensionsøjemed dog 35 pct.

Fra bestemmelsen om, at der skal betales 40 i afgift af rentetilvækst m.v. vedrørende beløb, der forfaldt før 1. januar 1980, er der gjort nogle undtagelser i lovens § 33A, 3. og 4. pkt.

I henhold hertil skal der ved beregningen af 40 pct. afgiften ved kapitalforsikring i pensionsøjemed bortses fra forøgelse af præmiereserve m.v. vedrørende arbejdstagerens egne indbetalinger før 1. januar 1972, jfr. lovens § 34, stk. 3. Ved beregningen af 40 pct. afgiften for pensionsordninger med løbende udbetalinger og for rateforsikringer i pensionsøjemed skal der på tilsvarende måde bortses fra forøgelse af præmiereserve m.v. vedrørende indbetalinger til ordningen før (normalt) 1. januar 1954, jfr. lovens § 34, stk. 2.

I lovens § 33A, 5. pkt., er der endelig givet en særregel for pensionskasser. Den går ud på, at værdien pr. 31. december 1979 af ordninger i pensionskasser ved den ovennævnte opgørelse kan ansættes til værdien af den udtrædelsesgodtgørelse, som medlemmet efter pensionskassens vedtægter ville have krav på ved udtræden pr. 31. december 1979, i stedet for at ansættes til værdien af præmiereserven på dette tidspunkt. Begrundelsen for denne regel er, at udtrædelsesgodtgørelsen pr. 31. december 1979 i nogle pensionskasser ville udgøre et væsentligt større beløb end beregnet præmiereserve. Det er endvidere hensigten, at der ved anvendelsen af reglen skal regnes med den fulde udtrædelsesgodtgørelse pr. 31. december 1979 i tilfælde, hvor den pågældende ved udtrædelsen havde opnået ret til den fulde udtrædelsesgodtgørelse, men endnu ikke pr. 31. december 1979 havde været medlem i den foreskrevne tid.

Hvis der efter 31. december 1979 er indtrådt afgiftspligt for en ordning, der er oprettet i tiden 1. januar 1972 til 31. december 1979, og udbetalingen eller dispositionen m.v. kun vedrører en del af ordningen, anses udbetalingen m.v. for fortrinsvis at hidrøre fra de senest foretagne indbetalinger til ordningen.

III

Afgiftsberegningen ved ophævelse m.v. af en pensionsordning med løbende udbetalinger, en rateforsikring i pensionsøjemed eller en indeksordning, der er oprettet før 1. januar 1980, efter at udbetalingerne er begyndt

Hvis der efter lovens §§ 29-31 indtræder afgiftspligt for en af de ovennævnte ordninger, efter at udbetalingerne i henhold til kontrakten er påbegyndt, er det i bekendtgørelsen af 27. marts 1980, § 4 bestemt, at de stedfundne udbetalinger skal anses for fortrinsvis at hidrøre fra de senest foretagne indbetalinger (rentetilskrivninger) til ordningen. Dette gælder, uanset om udbetalingerne er begyndt før eller efter 31. december 1979. Bestemmelsen tager sigte på opgørelsen af de beløb, hvoraf der efter lovens §§ 33A og 34 skal svares afgift med henholdsvis 40 pct., 35 pct. og 25 pct. Ved bekendtgørelsens § 5, stk. 2, er den tidligere bestemmelse i § 18 i finansministeriets bekendtgørelse nr. 496 af 12. november 1971 om forholdsmæssig hævning af udbetalinger fra indekskonti samtidig ophævet.

IV

Tillægsskat

Bestemmelserne i lovens § 48, stk. 2, om beregning af tillægsskat er ved loven af 28. december 1979 tilpasset efter de nye afgiftsregler. Der skal herefter beregnes tillægsskat både af det beløb, hvoraf afgiften nu udgør 40 pct., og af det beløb, hvoraf der efter de hidtil gældende regler skal beregnes 35 pct.

V

Afgiftsblanketter og vejledning

Statsskattedirektoratets blanketadministration, postboks 100, 3460 Birkerød, har udarbejdet nye afgiftsblanketter og afgiftsvejledning i anledning af de stedfundne ændringer af afgiftsreglerne.

VI

Klageadgang

Reglerne om klageadgang i lovens § 39 er ændret ved loven af 28. december 1979 som følge af de administrative ændringer, der blev gennemført i skattestyrelsesloven. Afgiftsberegningen kan herefter påklages i første instans til ligningskommissionen i vedkommende bopælskommune. Over ligningskommissionens afgørelse kan der klages til vedkommende skatteråd og derfra eventuelt videre til landsskatteretten.

VII

Lønmodtagernes Dyrtidsfond

I henhold til den nye bestemmelse i lovens § 14A skal en række bestemmelser i pensionsbeskatningsloven også finde anvendelse på ordninger, der omfattes af loven om Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Dette medfører blandt andet, at midlerne skal være fritaget for formuebeskatning og renterne for indkomstbeskatning, så længe midlerne er bundet i dyrtidsfonden. Når udbetalingerne fra fonden påbegyndes, skal der svares 40 pct. i afgift af den del af udbetalingen, der hidrører fra det overskud, som er tilskrevet den pågældende lønmodtagers konto i fonden efter 31. december 1979. Af den øvrige del af udbetalingen udgør afgiften 25 pct.

Den tidligere bestemmelse i lovens § 14 om ordninger efter § 7, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension er ophævet, da de pågældende ordninger er udgået.

Skattedepartementet, den 28. marts 1980

JENS ROSMAN

/ Uffe Thau

Ingen