Vejledning om udarbejdelse af timefordelingsplaner i folkeskolen. (Til alle amtsråd, kommunalbestyrelser, skolekommissioner, skolenævn, fælleslærerråd, lærerråd og skoleledere uden for København)

Vejledning om udarbejdelse af timefordelingsplaner i folkeskolen.

(Til alle amtsråd, kommunalbestyrelser, skolekommissioner, skolenævn,

fælleslærerråd, lærerråd og skoleledere uden for København)

I henhold til § 4, stk. 5, i lov nr. 313 af 26. juni 1975 om folkeskolen udsendes hermed »Vejledende timefordelingsplan for folkeskolen - klasser med normalt elevtal (22 elever)», i det følgende benævnt normaltimeplanen. Ved udarbejdelsen af normaltimeplanen er medtaget de ændringer af folkeskoleloven, som er gennemført ved lov nr. 219 af 23. maj 1979.

Normalt elevtal

Som den tidligere udsendte vejledning af 16. september 1975 om udarbejdelse af timefordelingsplaner i folkeskolen er også den hermed udsendte plan specificeret som vejledende for klasser med normalt elevtal (22 elever).

Lokal afgørelse

Det er fortsat overladt til lokal afgørelse, hvorledes lærerskematimerne fordeles. Dette gælder både spørgsmålet om, hvorledes det samlede antal lærerskematimer, der er til rådighed, skal fordeles mellem de enkelte skoler (under hensyn til klassernes størrelse), og hvorledes timerne på den enkelte skole skal fordeles mellem elevskematimer (inden for lovens rammer) og »ekstra« lærerskematimer, dvs. deletimer, holdtimer til valgfag m. v.

Det er på denne måde muligt at afpasse lærerskematimeforbruget efter det aktuelle elevtal i klasserne, ligesom det er muligt at afgøre forholdet mellem elevskematimer og deletimer på grundlag af lokale overvejelser. Det bliver herved muligt at udnytte de ressourcer, som det samlede lærerskematimeforbrug er udtryk for, på den mest hensigtsmæssige måde.

Elevernes ugentlige timetal

Elevernes ugentlige timetal i de enkelte fag på de forskellige klassetrin er på planen anført ud for fagets navn i vandret kolonne. Det samlede ugentlige timetal for eleverne på de forskellige klassetrin er anført forneden i planen i vandret kolonne og fremkommer som en sammentælling af fagenes timetal klassetrin for klassetrin i lodret kolonne.

Som det fremgår af planen, er dette timetal jævnt stigende fra 18 timer på 1. klassetrin til 30 timer på 7. og følgende klassetrin.

Der er ikke på normaltimeplanen foretaget en forhøjelse af det samlede ugentlige timetal for eleverne på 8.-10. klassetrin som følge af den forhøjelse af det højeste ugentlige timetal for eleverne på disse klassetrin, der er sket ved lov nr. 243 af 8. juni 1977. Baggrunden herfor er, at forhøjelsen af timetalsloftet først og fremmest er tænkt som en mulighed for en udnyttelse af eksisterende tilbud. Det har desuden vist sig, at eleverne kun i ret ringe grad udnytter eventuelle muligheder for at få mere end 30 ugentlige undervisningstimer.

Deletimernes antal

Deletimer giver læreren mulighed for at arbejde med den halve klasse, hvor dette - alle forhold taget i betragtning - må formodes at være særlig hensigtsmæssigt.

I stedet for at anvende deletimer kan man eventuelt gennemføre timer, hvor hele klassen undervises af to lærere i fællesskab (to-lærer ordning).

Deletimer (samt timer til nødvendig holddeling) er på planen for de første 7 klassetrin anført efter fagets ugentlige timetal.

Eksempel: 1. klassetrin, dansk 9/3. Den enkelte elev har 9 ugentlige timer i faget. Heraf er undervisningen i 6 timer fælles for alle klassens elever, medens den i 3 timer kun omfatter den halve klasse. Klassen forbruger 6 + 3 + 3 = 12 lærerskematimer til faget dansk.

De anførte dele- og holdtimer (de små tal) medregnes ikke i sammentællingen af elevernes ugentlige timetal, men sammenlagt hermed udgør de det ugentlige lærerskematimetal for klassetrinet.

Som det fremgår af planen, er der regnet med 3 deletimer i dansk og 2 deletimer i regning på 1. klassetrin. Normaltimeplanens løsningsforslag, hvad angår forholdet mellem elevernes ugentlige timetal og antallet af deletimer, er altså på dette klassetrin 18 elevskematimer og 5 deletimer. Klassens samlede ugentlige lærerskematimetal bliver således 23 timer.

Men med samme lærerskematimeforbrug er der inden for klassetrinets timetalsramme følgende andre muligheder: 20 elevskematimer + 3 deletimer 19 elevskematimer + 4 deletimer 18 elevskematimer + 5 deletimer 17 elevskematimer + 6 deletimer 16 elevskematimer + 7 deletimer 15 elevskematimer + 8 deletimer

Valget mellem disse muligheder må i første række bero på pædagogiske overvejelser. Man bør dog være opmærksom på, at en forstærket anvendelse af deletimer på bekostning af elevskematimer berører skolens funktion som »værested« for børnene.

Lærerskematimeforbruget

Da normaltimeplanen er vejledende for klasser med et bestemt elevtal, 22 elever, er det muligt at udtrykke lærerskematimeforbruget pr. elev klassetrin for klassetrin, således som det er anført nederst i planen.

Som grundlag for beregningerne af forbruget er valgt en 2-sporet skole med normalt elevtal i klasserne. Men for 1.-7. klassetrin gælder det, at en enkeltsporet skole vil kunne fungere på grundlag af normaltimeplanen med samme lærerskematimeforbrug, når undervisningen i idræt gennemføres i hold, der er sammensat af elever fra to på hinanden følgende klassetrin.

For 1.-7. klassetrin fremgår lærerskematimeforbruget direkte af planen, idet deletimer og timer til nødvendig holddeling er anført herpå.

For 8.-10. klassetrin er det ikke muligt på samme måde at påføre timer til holddeling, da sådanne timers placering vil være betinget af de valg, som eleverne foretager i den kursusdelte undervisning og i tilbudsfag og valgfag.

Den grafiske fremstilling (se næste side) kan illustrere timefordelingen og timefordelingsmulighederne for 8. klassetrin.

Til undervisning af de 44 elever i to klasser medgår 34 lærerskematimer til de udelte obligatoriske fag.

21 timer medgår til undervisning i kursusdelte obligatoriske fag. Her er det nødvendigt at regne med 3 hold, idet kun en yderst ligelig fordeling i forbindelse med elevernes frie valg vil kunne placere dem på 2 hold. Til gengæld vil et hvilket som helst resultat af elevernes valg kunne tilgodeses med undervisning på 3 hold. Faget tysk er kursusdelt, men frivilligt for den enkelte elev. Det vil sige, at man må regne med mindst 2 hold, hvortil medgår 8 timer. Valgfagene, der kan gennemføres med forskelligt timetal, er af hensyn til oversigten opstillet i en 4-timers blok og tre 2-timers blokke, hvortil der medgår 10 timer.

Med hensyn til lærerskematimeforbruget er der en sammenhæng mellem tilbudsfaget tysk og valgfagene, idet en stor elevtilslutning til faget tysk, der vil nødvendiggøre oprettelse af 3 hold, samtidig vil mindske behovet for timer til valgfag, medens omvendt en mindre elevtilslutning til faget tysk vil øge behovet for timer til valgfag.

Dette forhold er på den grafiske fremstilling illustreret med pile, der ud fra den første valgfagssøjle peger henholdsvis mod faget tysk og mod de øvrige valgfag.

På tilsvarende måde kan man opstille lærerskematimeforbruget på 9. og 10. klassetrin.

Den kursusdelte undervisning

Den kursusdelte undervisning er på planen markeret med et x efter fagets elevtimetal. Den enkelte elev kan på det pågældende klassetrin vælge undervisning i grundkursus eller i udvidet kursus, medmindre der er gennemført udelt undervisning i faget i henhold til lovens § 8, stk. 3.

Tilbudsfag og valgfag

Såvel tilbudsfag som valgfag er frivillige for den enkelte elev.

Tilbudsfagene,

der er anført med indrykning på den nederste del af planen, omfatter: tysk på 7.-10. klassetrin samt regning/matematik, kristendomskundskab/religion,fysik/kemi og fransk på 10. klassetrin.

Timetallene for de enkelte tilbudsfag er ikke medtaget i sammentællingen af elevernes ugentlige timetal, da det samlede timetal til tilbudsfag og valgfag allerede indgår heri.

Skolen skal anvise undervisningsmulighed i alle tilbudsfag (se dog nedenfor om tilbudsfagene på 10. klassetrin).

Valgfagene,

der ikke er anført på planen, omfatter: maskinskrivning, fotolære, drama, filmkundskab, geografi, biologi, formning, musik, håndarbejde, sløjd, hjemkundskab, motorlære og andre værkstedsfag samt arbejdskendskab, alle på 8.-10. klassetrin, samt historie og latin på 10. klassetrin.

Herudover kan undervisningsministeren som valgfag på 8.-10. klassetrin godkende andre praktisk eller kunstnerisk betonede fag. For 10. klassetrin kan godkendelsen tillige omfatte andre fagområder.

Selv om skolen ikke skal anvise undervisningsmulighed i alle de nævnte valgfag, skal den enkelte elev, der ikke ønsker undervisning i tilbudsfagene på 8.-10. klassetrin, dog have mulighed for undervisning i valgfag i et omfang, der med hensyn til timetal klassetrin for klassetrin mindst svarer til tilbudsfagene.

På 7. klassetrin er der afsat lærerskematimer til anden undervisning for de elever, der ikke vælger tysk.

På 8. og 9. klassetrin vil elever, der ikke vælger tysk, have 6 timer til rådighed for valgfag, medens elever, der vælger tysk, vil have 2 timer til rådighed.

På 10. klassetrin vil det antal timer, der er til rådighed for valgfag for den enkelte elev, på samme måde afhænge af, hvilke af tilbudsfagene eleven vælger. På dette klassetrin vil eleverne ikke inden for normaltimeplanens rammer kunne vælge alle tilbudsfag, da timetallene for de enkelte tilbudsfag og de obligatoriske fag tilsammen overstiger de 30 timer, der efter planen udgør det samlede ugentlige timetal for eleverne. Opfyldelse af eventuelle ønsker herom inden for normaltimeplanens samlede ugentlige timetal forudsætter således en timetalsnedsættelse blandt fagene, som i givet fald kan gennemføres lokalt. Efter folkeskolelovens § 14, stk. 1, er det højeste ugentlige timetal for eleverne i 10. klasse fastsat til 34. Med henblik på en bedre udnyttelse af eksisterende tilbud vil man derfor efter lokal beslutning kunne tilbyde eleverne mere end 30 timer om ugen, og eventuelle ønsker om undervisning i samtlige tilbudsfag vil således også kunne opfyldes på denne måde.

Anvendelse

Efter loven er der i vidt omfang mulighed for at variere lærerskematimeforbruget efter det aktuelle elevtal i klasserne.

Der kan derfor være grund til at advare mod en så gennemført differentiering på dette område, at den får uønskede administrative konsekvenser, som ikke er rimeligt begrundede i pædagogiske eller økonomiske hensyn.

Hensigten med at beregne det typiske lærerskematimeforbrug pr. elev for hvert klassetrin ud fra normaltimeplanens timetal og en række andre givne forudsætninger har været at tilvejebringe et bedre grundlag for en økonomisk styring af det samlede timeforbrug under hensyn til elevtallene i kommunen og - i sammenhæng hermed - en mere ligelig fordeling af timerne mellem skolerne indbyrdes og en mere smidig anvendelse af timerne på den enkelte skole. Derimod har det ikke været meningen, at de beregnede timetalskvotienter skulle være normgivende i den forstand, at alene disse tal skulle være bestemmende for, hvor mange lærerskematimer der anvendes i den enkelte klasse. Der er som allerede fremhævet tale om at afpasse timeforbruget efter elevtallene, ikke om en automatisk regulering.

Når dette understreges her, hænger det også sammen med, at de forudsætninger, der ligger til grund for beregningen, vel er typiske, men dog ikke almengyldige, og at der navnlig for 8.-10. klassetrins vedkommende kan være konkrete forhold på den enkelte skole, der betinger et mindre eller et større timeforbrug pr. elev end forudsat i beregningen.

Spørgsmålet om en eventuel tilpasning af normaltimeplanens timetal er strengt taget af interesse ved enhver skole, idet planen fremtræder som vejledende for klasser med 22 elever, medens der næppe findes nogen skole, som har netop 22 elever i alle klasser. Det er imidlertid klart, at en timefordelingsplan, der kan anbefales for klasser med 22 elever, ikke er uanvendelig for klasser med 21 eller 23 elever.

Spørgsmålet er, om man også kan gå det skridt videre at betragte planen som vejledende for skolen som helhed, når blot det gennemsnitlige elevtal i klasserne ligger mellem 21 og 23, også selv om de enkelte klassers elevtal afviger væsentligt herfra.

Man bør nok her skelne mellem den del af planen, som angiver elevernes timetal i de enkelte fag og det samlede elevskematimetal (1), og den del af planen, som angiver antallet af deletimer og timer til anden holddeling (2).

(1) Elevernes timetal i de enkelte fag og deres samlede ugentlige timetal på hvert klassetrin skal efter loven fremgå af skolens undervisningsplan, og det kan derfor være en omstændelig sag hvert år at skulle variere disse timetal efter det aktuelle elevtal på de forskellige klassetrin.

Udelukket er det dog ikke, og det kan heller ikke være rimeligt at anvende normaltimeplanens timetal uændret fra år til år i tilfælde, hvor der er betydelige udsving i antallet af elever fra klassetrin til klassetrin, men samme antal klasser (eksempelvis 2x18 og 2x26, gennemsnit 22), eller hvor mindre udsving i elevtallet har medført et forskelligt antal parallelklasser fra klassetrin til klassetrin (eksempelvis 3x18 og 2x26, gennemsnit 21,2).

Derimod bør man normalt ikke variere elevernes timetal inden for det enkelte klassetrin, dvs. mellem parallelklasser indbyrdes, hvis forskellen i elevtallene skyldes fraflytninger eller andre uforudseelige forhold. Og der bør normalt ikke tillægges de parallelle hold inden for et kursusdelt fag forskellige timetal, selv om tilslutningen til grundkursus og udvidet kursus er stærkt ulige.

(2) For deletimernes vedkommende vil det være lettere rent administrativt at gennemføre en årlig justering efter det aktuelle elevtal i de enkelte klasser, således som der også hidtil har været praksis for. Og der synes ikke at være noget principielt betænkeligt ved at tillægge to parallelklasser et forskelligt antal deletimer, selv ved mindre forskelle i elevtallet.

Om timerne til holddeling i faget hjemkundskab skal anvendes, må afhænge af, om den pågældende klasses elevtal overstiger antallet af elevpladser i faglokalet.

Hvis det typiske (gennemsnitlige) elevtal i klasserne er under 21 eller over 23, kan der være grund til at overveje at udarbejde en »afledet« timefordelingsplan. Der henvises herom til afsnittet nedenfor om udarbejdelse af timeplaner, der afviger fra normaltimeplanen.

Den nu foreliggende normaltimeplan er således i lighed med den tidligere normaltimeplan vejledende med hensyn til selve timefordelingen for skoler med gennemsnitlig ca. 22 elever i klasserne - dog med de angivne forbehold for betydelige udsving i elevtallet - og den er tillige vejledende med hensyn til antallet af deletimer for klasser med netop 22 elever. Men den er ikke vejledende med hensyn til elevtallet i den forstand, at 22 elever ud fra en pædagogisk vurdering alt taget i betragtning må anses for det optimale elevtal i en klasse.

Udarbejdelse af timeplaner, der afviger fra normaltimeplanen

Lokale afgivelser fra normaltimeplanen kan være begrundet med ønsker om en ændret timefordeling mellem fagene indbyrdes. Men sådanne afvigelser vil tillige kunne være begrundet med et ændret elevtal, fordi man af praktiske grunde ikke kan eller af pædagogiske grunde ikke ønsker at danne klasser med samme elevtal som forudsat i normaltimeplanen.

Ønsker om en ændret timefordeling

Såfremt afvigelse fra normaltimeplanen alene begrundes med lokale ønsker om en ændret fordeling af timerne mellem de forskellige fag eller eventuelt mellem de forskellige klassetrin indbyrdes, kan en sådan naturligvis gennemføres under iagttagelse af lovens bestemmeler om elevernes ugentlige timetal og om fagenes placering på de enkelte klassetrin.

Ændret elevtal

En timefordelingsplan, der som normaltimeplanen er udarbejdet med henblik på et bestemt elevtal i klasserne, kan danne grundlag for beregning af timefordeling i klasser med andre elevtal.

Men de muligheder, som lovens bestemmelser indeholder, er så rummelige, at man ikke på forhånd kan gå ud fra, at et resultat af sådanne beregninger er anvendeligt, blot fordi det opfylder lovens formelle krav med hensyn til fagenes placering og elevernes ugentlige timetal. Derfor må en plan, der er »afledt« af normaltimeplanen, give anledning til en pædagogisk vurdering, som både omfatter det enkelt fags muligheder under de dermed givne forhold og planen som helhed (forholdet mellem timefordeling og læseplan).

At aflede en anvendelig plan er lettere, når det gælder de første 7 klassetrin, end når det gælder 8.-10. klassetrin, ligesom det er lettere at aflede en plan til brug for klasser med et øget elevtal end med et mindsket elevtal.

1.-7. klassetrin - øget elevtal

Beregningen bør foretages for klassetrinene under et. Det samlede (opadstigende) lærerskematimetal pr. elev udgør 8,65 timer. Dette timetal multipliceres med elevtallet pr. klasse, hvorved man får det lærerskematimetal, der er »til rådighed« for planen. Man må så herefter søge at fordele det øgede timetal mellem fagene, således at det enkelte fag stort set opnår en forholdsmæssig styrkelse af timetallet. (Eksempel på afledt plan se næste side).

1.-7. klassetrin - mindsket elevtal

Ved beregningen kan anvendes samme fremgangsmåde som foran anført. Da deletimerne er knyttet til de fag, som har det største opadstigende timetal, og som derfor bør bidrage med den største timenedsættelse, vil det være nærliggende at reducere antallet af deletimer, før man nedsætter elevernes ugentlige timetal.

Hvis klasser med færre elever end normalt er blevet til som følge af en fremgangsmåde ved klassedannelsen, der klart har haft til hensigt at begrænse antallet af elever i klasserne, må man gå ud fra, at overvejelserne herom også har omfattet de timetalsmæssige konsekvenser. I andre tilfælde kan der derimod være grund til at overveje det rimelige i at tilføre sådanne klasser et mindre supplerende timetal, eventuelt hentet fra klasser med flere elever end normalt. (Eksempel på afledt plan se næste side).

De afledte planer er ikke vejledende planer med hensyn til en timefordeling for klasser med henholdsvis 18 og 26 elever. Det er eksempler på, hvorledes en timefordeling kan foretages på grundlag af, hvad der rent beregningsmæssigt er »til rådighed« for de to planer.

Eksemplerne illustrerer tillige, at grundlaget for en automatisk regulering ikke er til stede, og at det skulle være muligt at tilføre en klasse med færre elever et mindre supplerende timetal fra klasser med flere elever.

8.-10. klassetrin

For disse klassetrin gælder det, at man normalt må regne med 2 spor, for at undervisningen kan gennemføres med det lærerskematimeforbrug pr. elev, som er anført i normaltimeplanen, og der vil her næppe kunne opstilles afledte planer af generelt vejledende karakter.

Man kan for 8.-10. klassetrin aflede en plan efter samme principper, herunder samme modifikationer, som anført for 1.-7. klassetrin.

Hvor der på 8. og 9. klassetrin er tale om en plan til brug for klasser med et højere elevtal end normaltimeplanens, og hvor man derfor har brug for at øge de obligatoriske fags timetal, kan dette imidlertid alene ske ved en øget anvendelse af deletimer, idet loven fastsætter et højeste timetal på 24 timer om ugen til disse fag, jfr. lovens § 16, stk. 2. En tilsvarende løsning kan i visse tilfælde vise sig at blive nødvendig også i 10. klasse.

Hvor der er tale om at aflede en plan til brug for klasser med et lavere elevtal end normaltimeplanens, bør man søge at bevare så meget som muligt af den timetalsmæssige styrke i den udelte obligatoriske undervisning samtidig med, at man udnytter lovens muligheder for at tilrettelægge den øvrige undervisning med henblik på at øge elevtallet på de enkelte hold.

+++TABEL+++

Disse muligheder omfatter samarbejde mellem den enkelte kommunes skoler, således at undervisningen er fælles for elever fra to eller flere skoler. Dette samarbejde kan omfatte

a) alle valgfag på 8.-10. klassetrin,

b) alle tilbudsfag på 10. klassetrin,

c) al kursusdelt undervisning på 8. og 9. klassetrin,

d) faget engelsk på 10. klassetrin.

Herudover er der mulighed for et samarbejde mellem folkeskolen og den kommunale ungdomsskole, således at eleverne om nødvendigt henvises hertil. Dette samarbejde kan dog kun omfatte de fag, som er nævnt under punkterne a og b.

Det kan tilføjes, at undladelse af kursusdelingen på 8. og 9. klassetrin ikke kan godkendes med det formål at begrænse lærerskematimeforbruget, idet hensigten med bestemmelsen i lovens § 8, stk. 3, alene er at muliggøre en fortsat pædagogisk udvikling i retning af udelt organisation.

Derimod vil man eventuelt kunne gennemføre en samlæsning mellem elever, der følger grundkursus, og elever, der følger udvidet kursus, ved skoler, der kun omfatter en klasserække på 8. og 9. klassetrin.

Undervisningsministeriet, den 14. marts 1980

P.M.V.

V. HAMMER

/Birte Pinstrup

Ingen